Huller i Jorden og Huler (Ny række)

Fra heimskringla.no
Revisjon per 31. okt. 2017 kl. 12:02 av Carsten (diskusjon | bidrag) (Huller i Jorden og Huler (Ny række))
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række


Samlede og for størstedelen optegnede
af Evald Tang Kristensen
1931


Bind III


D. Forskjellige Stedsagn

5. Huller i Jorden og Huler


1199. Der er meget gamle underjordiske Kalkgruber her nede ved Fjorden, og der skal Kalken være hentet til de kongelige Slotte, da de blev byggede.

Jens Jensen, Assens. Assens.


1200. Tæt her norden for er nogle Huller i Heden, og dem har de sagt var Svenskernes Kjaalder, som de tog deres Vand af, og der er gravet tykke Mursten op. Et Par af dem sidder i Væggene her i Gaarden. Paa samme Sted er der nogle grønne Pletter, som var deres Askemønger, og der er fundet Potteskaar og Tæer af Potter samt Murstensstumper der. Svenskerne boede i Telte og er sejlede ind i Brobækken.

Anders Madsen, Dokkedal. Mov S., Fleskum H.


1201. Æ Barselkon'-Hul er nede i Nørrehede i Nærheden af Fjorden. Det er tæt ved Nymølle og hører til Rødding. Ved Siden af er en Brønnd (ɔ: ɔ: en Fordybning i Jordsmonnet, noget Skrattingsbund, hverken Eng eller Hede). Det Hul havde de fyldt med Heste, den Gang Tyskerne var her, de vilde jo tage Heste fra os. Der kunde de ikke se dem, ihvad Side det saa var fra. Folkene her fra Rødding sendte dem derud for at have dem i Bevaring. Hullet gaar ud i alle mulige Figurer og Tværdale. Men Navnet stammer nok fra ældre Tid, og der har nok været noget at fortælle om det.

Rødding S., Rødding H.


1202. En fremmed Krigsmand nedsatte sig her som Hyrde. Lige østen her for er et Hul eller lavt Sted, der kaldes Hjordehuset, og der boede han. Han lokkede en Pige i en stor Gaard, og hun levede sammen med ham. Men han var tit rasende og løb fra hende. En Aften kom han hjem, og da hun hørte ham, flygtede hun ud over Heden, styrtede ned i Fjorden og druknede. Den Dal, hvor hun flygtede igjennem, kaldes Kvindedal. Der er siden blevet fundet en Benrad der.

Dommerby S., Fjends H. Fr. Lindberg, Dommerby.


1203. De russiske Prinsesser i Horsens kom flere Gange i Besøg paa Palsgaard, men maatte aldrig være ude om Natten, saa de skulde kjøre hjem samme Aften. En Gang, de kjørte sildig hjem, væltede de oppe ved Skjold, og Stedet kaldes endnu Prinsessens Hul.

Skjold S., Bjærge H. Pastor F. Melbye, As.


1204. Lige norden for den nye Landevej, der nu gaar fra Vejle til Bræsten, paa Kjærbølling Mark omtrent midtvejs mellem Skibet Station og Kjærbølling By ligger paa højre Side af Vejen, en 30 Alen inde paa Marken, 3 Huller i Flugt med hinanden. Den første eller vestligste kaldes Parykmagerhul, og det har Navn af, at her skal efter Sagnet en Parykmager fra Kolding være druknet. Hestene løb løbsk med ham, og da han var falden af Vognen, blev Hestene ved at fortsætte med den ned til det næste Hul, der kaldes Karetmagervæld. Der styrtede Karet og Heste ned i det, og der har de i senere Tid fundet et Par Kobler. Det tredje Hul kaldes Kakkelovnshul, men det Navn ved a ingen Forklaring til. Det Hul er mest tydelig nu og giver meget Vand, det er akkurat som at se ned i en Kjelde, men de andre er noget udtørrede. Der er vel en Snes Alen imellem hvert Hul.

Rasmus Holgersen, Kjærbølling. Bredsten S., Tørrild H.


1205. Kirkdalen og Ulvdalen er lige her nord for. Den første gaar lige ned til Sverrigs Mølle, der ellers skrives for Eriksholms Mølle. Sagnet gaar, at en svensk Dame, der var frugtsommelig, kom til at sætte sig ned der sammen med en anden Dame, der var rejst med hende her over. Hun var flygtet bort fra Hjemmet for at skjule hendes Skam.

Jakob Vilhelmsen, Vork. Egtved S., Jerlev H.


1206. Djævlekløften imellem Ulvehave og Munkebjærg er et helt nyt Navn. I ældre Tid kaldtes den dybe Slugt Malenes Pissehul (Pishwål), og der siges, at den fremkom ved, at et Kvindfolk, der hed Malene, som kom gaaende der, blev trængende til at pisse og saa satte sig der. Der fortælles ogsaa, at hun hver Nytaarsaften gaar derned Og vender hendes Særk.

Karen Marie Jensen, Ibæk, Vejle. Vinding S., Holmans H.


1207. Lige her norden for nede i Heden ligger æ Kostue. Det er en stor Lavning med Opgange til alle fire Verdenshjørner. Bunden er altid grøn. Forhen laa den i den vilde Hede, men nu er der plantet rundt om den af Sognet, og det hele kaldes nu Estrup Sande. Den skal være gravet i Fjendetid, og Omegnens Folk har saa gjemt deres Kreaturer der. I den Lavning kunde de da staa i Læ og være gjemt for Fjenderne.

Sidsel Andersdatter, Kofeld, 1906. Idum S., Ulvborg H.

Jeg har været henne at se æ Kostue og fundet den ret mærkelig. Der er megen Rimelighed for, at den er dannet af Menneskehaand.

E. T. K.


1208. I Mejlhede mellem Karsbæk og Lambæk findes en 3, 4 Fordybninger, som kaldes Skipperdale. Det Navn skal stamme fra Skipper Klements Tid.

Niels Madsen Holm, Øster-Lem. S. Lem S., Bølling H.


1209. Forhen lå værtshuset i Strukstrup ikke på noget af de steder, hvor de to nuværende kroer ligger, men lidt uden for byen. Folk gik flittig til kros og drak sig fulde den gang. Men så var det ikke så let en sag at komme hjem, ti ved siden af stien, som førte fra kroen, var en dyb sump, og denne frygtede de for og ikke uden grund, ti når man først kom i den, kom man ikke levende op igjen. Derfor, når de var færdige til at gå hjem, sagde de til værtinden, der hed Lene, på deres dansk: Åver (ɔ: aber) Lene, æ Hundsig? (Men, Lene, hvordan hytter vi os for Hundsigen?) og hun måtte da hjælpe dem forbi sumpen.

H. Larsen. Strukstrup S., Gottorp A.