Hymirs Kvæde (B.C.Sandvig)

Fra heimskringla.no
Revisjon per 6. mai 2014 kl. 09:10 av Carsten (diskusjon | bidrag) (Hymirs Kvæde (B.C.Sandvig))
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda


Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785


Hymirs Kvæde


1. Fordum Valguder
Hymirs Kvæde.jpg
Jagten øved’
Og selskab’lige
Før de fandt Sandhed,
Rysted’ Stokke,
Offerblod besaae,
Og befandt hos Ægir
Kiedlers Mangel.


2. Biergboen sad
Barnglad ude,
Kogleforblinderens
Søn ey uliig.
Paa ham stirred’
Yggurs Barn med Trods:
”Du skal Aser
”Strax Giestebud give.”


3. Sorg gav Jætten
Den stolttalend’ Helt;
Strax tænkte han
Paa Hævn mod Guder.
Han bad Sifias Mand
Kiedel føre sig:
Hvori jeg eder alle
Øl kan brygge.


4. Det ey kunde
Priiste Guder,
De hellig’ Væsner
Ingensteds fik den.
Indtil af Troskab
Tyr til Hlorridi
Raad ret venligt
I Eenrom sagde.


Tyr:
5. Der boer for Østen
Elivaga,
Den hundvise Hymir
Ved Himlens Ende.
Han, min tappre
Fader, har Kiedel,
Rummelig Kiedel, af
En Miils Dybhed.


Thor:
6. Meener du, vi bekomme
Den Vandvarmer?
Tyr:
Ja, Ven! om vi
Kun bruge List.


7. De ginge hastig
Den Dag frem
Bort fra Asgard,
Til de naaede Havet.


8. Han stalded’ Bukke
Hornbepryded’,
De gik til Salen,
Som Hymir eyed’.
Sønnen fandt Faermoer,
Sig meget leed,
Thi hun havde
Nihundred’ Hoveder,
En anden gik
Guldskinnend’ frem,
Brynhvid Kone,
Øl at bære Sønnen.


Hun:
9. Jetters Afkom!
Jeg vil eder
Uforsagte to
Under Kiedler sætte.


10. Min Mand er
Mange Gange
Gierrig mod Giester,
Let til Vrede,
Og vegelsindet.


11. Silde kom den
Haardsindet Hymir
Hiem fra Jagten.
Strax gik han ind;
Iisfield’ne skielved’.
Da han kom, var
Hans Kindskov frossen.


Hun:
12. Held dig nu, Hymir!
I en god Meening.
Nu er din Søn kommen
Til dine Sale;
Han, som vi vented’
Af lange Veye.
Med ham følger
Vor berømte Fiende,
Ven af Folket!
Veorr heder han.


13. See, hvor de sidde
Under Salens Gavl,
Saa frygte de!
En Støtte staaer for dem.


14. Søndersprang Støtten
Af Jettens Øyekast.
Men Bielken i tu
Først revnede.


15. Otte nedspunge,
Og een af dem
Haardhamret Kiedel
Heel af Støtten
Frem ginge de,
Den gamle Jette
Glubsk beskued’
Sin Modstander.


16. Ikke spaaede
Hans Sind vel, da han saae
Gygiers bedrøver
Paa Gulv kommen.
Da bleve Tyre
Tre udtagne.
Strax bød Jetten
Ild at giøre.


17. Hver giorde de
Hoved korter’,
Og i Gryden
Siden lagde.
Da aad Sifs Mand,
Før han gik at sove,
kun allene
Hymirs to Øxen.


18. Den gamle Hrungnirs
Samtaler syntes
Hlorridis Maaltid
Vel stort at være.
”Vi tre en anden
”Aften nødvendig
”Med jaged’ Mad
”Maa os behielpe.


19. Veorr sagde at ville
Roe ud paa Havet,
Om den bolde Jette
Agn ham skienked’.


Hymir:
20. Gak du til Hiorden,
Om du dit Mod troer,
Biergfolks-Bryder!
Agn at søge.


21. Det Haab har jeg
At du monne
Agn af en Oxe
Let bekomme.


22. Han hastelig
Gik til Skoven,
Hvor en Oxe stod
Kulsort inde.


23. Thursers Bane
Brød af Tyren
Begge Hornenes
Høye Sæde.


Hymer:
24. Dit Arbeid mig
Synes værre
Kiøles Hersker!
End om du sad stille.


25. Bukkes Herre
Bad Abers Slægtning
Havets Lastdyr
At udroe længer’,
Men den Jette
Sagde sin Lyst
Liden at være
At roe længer.


26. Modig Hymir
Drog en Hvalfisk
Op paa Anglen,
Og siden to.
Men i Bagstavnen
Odins Slægtning,
Veorr, en Line
Med List giorde sig.


27. Slangens Bane,
Han som hielper Folk,
Satte paa Anglen
Et Oxehoved.
Mod Agnen gabed’,
Den som Guder hade,
Ombeltend’ nedentil
Heele Jorden.


28. Thor den tappre
Modigen drog
Eddervaad Orm
Op til Borde.
Med Hamren han banked
Haarets stygge
Fielde foroven
Paa Ulvens Broder.


29. Klipper styrted’,
Heder tuded’;
Den gamle Jord
Foer heel sammen.
Siden nedsank
Den Fisk i Havet.


30. Uglad var Jetten,
Da de tilbage roede,
Saa at raske Hymir
Intet talte.
Dreyed’ han Roeret
Efter anden Kant.


Hymir:
31. Vil du paatage
Halvt Arbeid’ med mig,
At du mine Hvaler
Hiem vil bære,
Eller vor Flodbruser
Vil fastbinde?


32. Da gik Hlorridi,
Greb paa Stavnen,
Hurtig han rykked’
Op heele Skibet,
Eene med Aarer
Og Øsekarret.
Han bar til Byen
Jettens Havsviin
Op ad Bierget
Ind paa Gaarden.


33. Men dog Jetten
Om sin Styrke,
Vant til Trodsighed,
Med Thor trætted’.
Thors Styrke han nægted’,
Skiønt roe han kunde
Krafteligen,
Hvis han ey brød Bægg’ret.


34. Men Hlorridi,
Da saa nær han kom,
Strax lod kløves
Høy Steen i tu.
Han slog siddende
Støtter igiennem,
Dog bar’ de Bægg’ret
Heelt frem for Hymir.


35. Indtil den smukke
Frille lærde
Ham stort Vens-Raad,
Som hun eene vidste!
”Slaae til Hymirs Hoved
”Det er haardere
”(Den madtrætte Jettes,)
”End hvert Bægger.


36. Haard paa Knæ
Bukkes Herre
Idrog aldeles
Ase-Styrken.
Heel blev den gamle
Hielmens Støtte,
Men den runde
Viinbærer revnede.


Hymir:
37. Meget godt veed jeg
Er gaaet fra mig,
Nu jeg Bægg’ret seer
Af knælend’ kastet.
(Saa talde den gamle)
Mine Ord jeg dog ey
Kan tilbage tage.
Alt for drukken du est!


38. End vil jeg vove,
Om I kunne bringe
Ølkiølen ud
Af mine Gaarde.
Tyr prøvede
To gang’ at løfte,
Stille stod hvergang
Kiedlen for ham.


39. Modes Fader
Greb i Hanken,
Og igiennemstamped’
Gulvet i Salen.
Paa Hovedet løfted’
Kiedlen Sifs Mand.
Ved hans Hæle
Ring’ne klingred’.


40. Længe gik de
Før tilbage saae
Sig Odins Søn
En enest’ gang.
Han saae af Huler
Med Hymir fra Østen
En Mængde komme
Med mange Hoveder.


41. Han tog sig af Skuldre
Kiedlen, staaende,
Og svinged’ Miøllner
Den mordglad’ frem.
Og Steenes Herrer
Han alle slog,
Som med Hymir
Ham forfulgte.


42. Langt de komm’ ey,
Før man ligge saae
Hlorrida’s Buk
Halvdød foran,
(Vognstangen vendtes)
Halt paa Beenet.
Det den skadeglade
Loke forvoldte.


43. I nu hørt have
(Hvem kan vel af
Gudkyndige
Det bedre fortælle)
Hvad af Steenbygg’ren
Thor fik for Løn.
Men selv han misted’ begge
Sine Børn derfor.


44. Styrkeprydet
Thor kom til Guders Ting,
og havde Kiedlen,
Som Hymir eyed.
Men alle Guder
Vel skulle drikke
Øl hos Ægir,
I een Hørhøst.



Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.