III. Om den som fandt Grønland, og hvordan det bleff funden

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Det gamle Grønland

Forestillis af authore
Tormod Torfessøn

Oslo 1927


III. Om den som fandt Grønland, og hvordan det bleff funden


Effter at det kom ud iblandt Folch, Gunnbiørn hafde fundet Gunnbiarnar-Skiær, og hand hafde seet et andet land lenger bort i Nord, med høye hvide bierge, og i det samme Snæfells-Jøkel paa Iisland, fich Erich den Røde, som da var i betryck, lyst at erkyndige sig om dette Land. Hvis herkomst og bedriffter før ankomsten [h]id, gamle Skriffter i følgende maade fortæller; Hans herkomst var af en Rig mand [Thorir]], som og for sin gavemildhed var megit berømmet, hvilchen som hand paa Agden hafde tre Øer, iche langt fra sin Gaard, som vare saa megit fruchtbahre, at der paa hver af dem kunde fødis 80 Stycker fæe med Studer, og forærede Kong Harald Haarfager een af dem, og alt qveget med til victualie for hans Krigs-folch; da er hand till stedtzvarende minde om hans store Skench, af hannem bleven kaldet Yxna-Thorir, det er Ogsen-Thorir;

Hvad tiid dette er scheed, er mig u-beviist, fordj mand læser iche at Krigs-Folch schulde have værit ført did hen, før det slaug som scheede paa Hafursfiord, og førend dend megtige Kiotvi Konge paa Agderne, blev overvunden; Men effter den tid at hand blef slagen, synes iche rimeligt at der har værit Raad til nogen rundhed, efftersom Thorir selv med alt hans gods, effter den Rett og skiell, som Krigen medfører, var kommen i Kongens vold. Denne part af Agderne synis at ligge ej langt fra Vestfolden, og at Westfolden, sampt den overvundne Gandalf er følget som en gave hiem. Yxna-Thorir var Fader till Ulff, som var Fader til Osvald, og af nogle kaldis Asvald,som var Thorvalds Fader, der aflede Erich den Røde (som i sin ungdom tiente til Hofve hos Håkon Hlade-greffue) [teste] Floa Manna Sagers beretning, ungefæhr Aº Chr: 964. Hvorda den samme tiid, forbemte Erich og Thorgils Orrabeins Foster-Søn, bleve bekiendte, og siden gode wenner sammen: Hvorom Vii paa et andet stæd videre ville melde.

Siden flydde hand og hans Fader, som var be schyldt for manddrab, fra Jæderen, liggende ved Stavanger, til Iisland, hvorda mange folch af andre Lande, sig allereede hafde nedsætt.

Første gaard som de boede paa i Iisland, heed Drangur, som ligger paa Hornstrander westen paa Iisland, hvor og Erichs Fader snart døde. Siden tog Erich sig een Hustrue, ved nafn Thorhilldur, eller Thiodhilldur, som var Jørunds og Thorbiørg Knarrar-Bringis Datter, Thorbiørn Haukdælskus Encke. Saa reiste Erich siden bedre hen i Søer, tog der een Jord op paa Haukadalens Pladse, iche langt fra den gaard Vatnshorn, som hand af sit eget nafn kaldede Erichstade, boede der dog iche lenge, effterdj Eyulfur Saur hafde ihielslaget Erichs Drenge ved Skeidbreckur ovenfor Vatnshorn; saa som de (kanschee med trolddom) hafde ført et Field-skreed udover hans Naboes Valthiofs til Valthiofstads gaard; Hvorfore Erich er bleven hidtzig, og har hæfnet deris døed, ei alleene ved Eyulfs mens og ved Rafns bane, iche langt fra Leifs Schaler, hvorfore Oddur paa Jiørfa og Geirstein, forfølgede ham ved Lov og Rett, og erholte saa megit, at hand som en Rømmings mand maatte undvige Haukadals Eign. Altsaa indtog de Øer, Brok-Ey og Yxn-Ey, og bygde saa en gaard paa Sud-Ey, som mand kaldede Tradar; Første vindter som hand boede paa denne gaard, laante hand Thorgiest sine Sætstocher, (det er nogenslags Stolper som de Hedninger har brugt i deris afguderies tiennister) Derfra reiste hand til Yxney og kaldede ogsaa gaarden, der paa Øen, Erich-stade.

Imidlertid kræfvede hand af Thorgiest sine før bortlaante Sætstocker, hvilche der hand ey kunde faae med det goede, tog hand bort med gewalt; Saasom Thorgiest nu holdt saadant, endten for en u-rett, eller en Spott, drog hand strax effter ham, og slogs med ham digt ved Dranger, hvor Thorgiest miste tou af sine Sønner, og fleere sit Følge. Deraf begyndtis en idelig trætte imellem dem, hvorom Flatøes Bog siger, at vitløfftig handlis udj Erich den Rødis levnedtz beskrivelse, som dog siunis være forkommen; Dereffter befæstede de deris gaarder med fokk, det bedste de kunde, og fich fornemme mænd i følge med sig. Styr Thorgrimsøn, som af megen Manddrab blev kaldet Wiga-Styr, som dog paa de tider var et berømmeligt nafn, Eyulfur fra Sviney tilligemed de Brands Sønner fra Alftafiord og Thorbiørn Vivils Søn, tog Erichs, mens Thord Giellers Sønner og Thorgeir fra Hytardal, og Aslak fra Langedal med sin Søn Illuga, tog Thorgiestis partj an: Hvilche og vunde Sagen paa Thorness-Thing, og ved en streng dom, til trei aars Landflygtighed, haver de, efftersom siunis, giort ham saa bangen, at hand vilde forlade stædet.

Som nu Thorgiester derpaa, ved Øerne, leedte effter hannem, imedens hand udj Erichs-Wog, lauvede paa Skib, har Eyulfer skiulet hannem udj Dimoner-vog; men som hand foer af Hafnen ud, har baade Eyulfer self og Styr følget ham ud forbj Øerne. Der hand nu tog afskeed med dennem, har hand sagt til dem at hand vilde søge op de Lande som Gunnbiørn Ulf Krakus Søn, havde seet, der hand af u-væiret forsætt hen i Wester-Søen, havde fundet Gunnbiarnar-Skiær; lovede, og, at dersom dette gick lyckelig for sig, ville igien besøge Iisland, og sine goede wenner, og at beviise dem ey mindre Reedebon tienniste, saafremt nogen af dennem det nogensinde behøfvede, endsom de nu havde bevist. Dermed gich hand udaf den Hafn som ligger westen paa Snæi-Fells-Næs, udj Iisland, og satte Kaarsen ret i wester (som Arngrim siger) indtil hand kom til det Bierg paa Grønland, som Arngrim kalder Mid-Jøkul, men andre Mikla-Jøkul. Samme Bierg kaldes nu om stunder (Jeg sætter som ieg finder for mig udj Flatøes Bog, og Land-nama) Blaa-Serkur. Siden gich hand sydlig an, for at forsøge, om den Part af det nyelig fundne Land, var at sætte sig ned paa.

Land-nama siger at hand har seiglet i Wester, hvarff forbj, der var hand første windter over paa en Øe, som hand har kaldet Erichs-Øe, effter sig selv, og ligger midt i den paa Øster Siide be byggede Part af Landet.

Waaren strax dereffter seiglede hand ind i Erichsfiord, og slog sig der til roelighed, og samme sommer besaae hand den Wester-u-bebygde Part af Landet, og gaff mange Stæder Nafn. En Windter dereffter holt hand sig oppe paa nogle smaa øer, som Landnama kalder Erichsholmer, iche langt fra det Bierg, som heeder Hrafns-Gnypa. Tredie sommer kom hand til bage til Iisland. Dette beretter Flatøes Bog; Men Land-nama fortæller det anderleedis, besynderlig sætter det udskrifft som Biørn paa Schardsa har følget, Hvarfs-gnupur i stæden for Hrafnz-gnypa; Men Hauk Laugmands-Bog har Hvarfs-gnypa.

Fremdeelis siger de, at hand den tredie Sommer seiglede i Nord, alt til Snæfell, og kom da paa Hrafns-fiord, og har berettet at hand da først hafde naaed forbj Erichs-fiord. Derpaa har hand vendt om igien, og den tredie vindter holdet sig oppe paa Erichs-øe, som ligger i Erichsfiords-Gab. Er saa sommeren dereffter reist til Iisland, og var paa den gaard Holmslater windteren over, hvilchen tid og best stemmer over eens med hans tildømte Landflygtighed, inden hvilkens forløb det ei var sickert at komme hiem igien. Om Foraaret dereffter, blev hand i et Slag af Thorgest overvunden. Paa det sidste blev sagen forligt. Samme sommer reiste hand hen at bebygge det ny opfundne Land, hvilcket hand kaldede Grønland, formodende at det behagelige Nafn skulde vel drage fleere did at beboe og bygge. Selv bygde hand een gaard ved Erichs-fiord, som hand kaldede Bratta-hlid, fordj Gaarden var bygt ved et Steigl pladtz.

De gamle Scribentere, og den fornemste iblandt dem, Are, skriver at den sommer som Erich begyndte at bebygge Grønland, skal der fra tou Herreder udj Iisland, Breydafiord og Borgarfiord, have seiglet til Grønland hen 35 Skibe, af hvilche alleeniste 14 kom lyckelig til Grønland, de andre af storm og u-veyr, endten ere drevne tilbage, eller omkomne. Og dette scheede, enten 15 eller 18 aar, førend den Christelige Tro ved almindelig Samtycke, blev antaget i Iisland, hvilchen sommer Biskop Fridrich og Thorvald Kodransen reiste fra Iisland, som var Aº Chr: 985. effter Flatøes Bogs reigning. Andre siger Aº 982. Saa haver da Grønlandia værit funden af Erich Aº 981, eller 982.

Herhoes vil ieg sætte Ares fuldkommelige beretning som er saaledis. Det land mand kalder Grønland, er fundet og bebygt af de Iislænder; Erich den Røde var den mands nafn som boede ved Breedefiord, hand seiglede derfra og indtog den part af Landet, som siden blev kaldet Erichsfiord; Hand gaf og Landet nafn, og kaldede det Grønland, og sagde at giøre det til den Ende, at Folck kunde lockis did: Som ogsaa Nafnet behagedes, har mand der fundet Tegn, at der haver værit Folck baade i Øster-bygden og Wester-bygden, neml: støcker af Aarer, og Steen verktøy; deraf kand een slutte, at det Folcke-slags i Winland er faren did hen, hvilcket Folck Grønlænderne kalder Skrælinger.

Men fra den tid hand begyndte at bebygge Landet, og til den Christelige Lære kom her i Landet, ere 14 eller 15 Aar forløbne. Dette er effter den Reigning, som een af Erich den Rødis Staldbrødre, har selv forklaret for Thorckel Gellersen, som var Are dend welbelæstes Forfader, hvis vidne er alleene noch, til at giendrifve Claus Lüschanders meening, da hand har understaaet i sin Grønlandske-Krønicke at sige, at Erich den Røde med Norske Folck fra Norge, iche fra Iisland, skulle først have fundet Grønlænderne, og alt fra det første samme Land begyndte at beboes, hafde ydet Skatten til de Norske; hvilchet er tvert imod alle gamle Historier.