Vis kilden til Ivngerutit eller Sange (Rink)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Ivngerutit eller Sange (Rink)]] !!  !! 
|-
|}

<blockquote>[[Fil:I. E. C. Rasmussen - A Courtship In Greenland.jpg|thumb|450px|<center> Sang og dans. <br> ''Jens E. C. Rasmussen'', (1841–1893)</center>]]<br><center>'''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''<br><br><br>'''[[Eskimoiske eventyr og sagn – II]]'''<br>'''Hinrich Rink'''<br>1871<br><br><big><big><big>'''129-156. Ivngerutit eller Sange '''</big></big></big>  </center>




''(Som en Prøve ere de to første Sange tillige meddeelte i Originalsproget. De Omkvæd, som med en ringe Afvexling ere mere eller mindre fælleds for alle Salige, ere kun optagne i den første. I de øvrige betegnes Mellemrummene mellem Stroferne, der næsten altid indeholde saadanne Omkvæd, ved Tankestreger).''



'''129.'''

Straffe- eller Nidvise, som antages at være forfattet for omtrent 50 Aar siden og sungen i en stor Sammenkomst i Tunnudliorfik-Fjorden, til Straf for Kukouk, som var uduelig til Fangst, men gjerne vilde være Ven med Europæerne.

::Kuĸôrssuanguaĸ imaĸaja haijâ
:::imaĸaja ha
::haijâ Oĸalulerângame imaĸaja haijâ
:::imaĸaja ha
::haijâ avalagĸumârpunga imeĸaja haijâ
:::imaĸaja ha
::haijâ umiarssuarssuarmik imaĸaja haijâ
:::imaĸaja ha
::haijâ ivnarssuangussaĸ imaĸaja haijâ
:::imaĸaja ha
::haijâ sapangarsiniúkuvko imaĸaja haijâ
:::imaĸaja ha
::haijâ ûsũssarssuarniĸ imaĸaja haijâ
:::imaĸaja haijâ
::haijâ avalagsimasínardlunga imaĸaja haijâ
:::imaĸaja ha
::haijâ nunaligkumârpunga imaĸaja haijâ
:::imaĸaja ha
::haijâ erĸardlerssuanguáka imaĸaja haijâ
:::imaĸaja ha
::haijâ ĸârĸuvdlarsínardlugit imaĸaja haijâ
:::imaĸaja ha
::haijâ unatâlerumârpáka imaĸaja haijâ
:::imaĸaja ha
::haijâ agdlunaussarssuarmik imaĸaja haijâ
:::imaĸaja ha
::haijâ nuliarumârpunga imaĸaja haijâ
:::imaĸaja ha
::haijâ erngînaĸ mardlungordlugit imaĸaja haijâ
:::imaĸaja ha
::haijâ ivnarssuangussaĸ imaĸaja haijâ
:::imaĸaja ha
::haijâ ĸassigiáinarniĸ atortugssaĸ imaĸaja haijâ
:::imaĸaja ha
::haijâ aiparssuangussâ imaĸaja haijâ
:::imaĸaja ha
::haijâ netserssuaralingussaĸ imaĸaija haijâ
:::imaĸaja ha


'''Oversættelse'''. 

Den lille slemme Kukouk, imakaja haja imakaja ha — haja, pleier at sige i. h. i. h. — h., jeg vil reise bort fra Landet i. h. . .. — h. med et stort, stort Skib i. h. ... — h. for hiint kjære Fruentimmer i. h. . . . — h. skal jeg kjøbe Perlet i. h. . . . — h. af dem der ligesom ere kogte i. h. . . . — h. naar jeg saa er reist min Vei i. h. . . . — h. skal jeg nok komme igjen i. h. . . . — h. mine smaa slemme Slægtninge i. h. . . . — h. skal jeg saa kalde til mig — h. og give dem en Dragt Prygl i. h. . . . — h. med en dygtig Ende Toug i. h. .. . — h. og saa gifter jeg mig i. h. . .. — h. tager strax to Koner i. h. . . . — h. hiint kjære Fruentimmer i. h. ... — h. skal kun bære spraglede Skind i. h. ... — h. og den anden kjære i, h. . . . — h. skal have Klæder af unge Klapmydser i. h. . . . —




'''130. Gjensidig Nidvise mellem Porto og Alugsimassok.'''

(Disse vare to Østlændinge, som levede i Uvenskab fra Børn af, og i deres Opvæxt sang imod hverandre. Porto flyttede senere om til Pamiagdluk og blev døbt).


''Porto apigpoĸ:''

Alugsimassoĸ — sunangussakasinguna nuliarâiuk — kinamuna ĸitornangussakasia — iluamik nuliarniarit — arnamik angissumik — arnamik pitsaussomik nuliarniarit.


''Alugsimassok:'' 

Ivernilerujunga ivernilerujuuga — Portûna, ĸajangua ĸessugtardlugtunguak — ĸajangua amerdlugtunguaĸ — ivernilerujunga ivernilerujunga — ĸajangua ĸessugtardlugtunguaĸ — ĸajangua amerdlugtunguaĸ — ivernilerujunga ivernilerujunga tupingua Kanagdlugtunguak — tupingua amerdlugtunguaĸ — ivernilerujunga ivernilerujunga — avatamik ĸemugsungnik pitdlartũnginavit — takuvdlartũnginavit.


'''Oversættelse:'''

''Porto istemmer:'' Alugsimassok — hvad er det dog for en jammerlig lille En du har til Kone — hvis daarlige Barn er hun — gift dig dog paa en ordentlig Maade — med en stor Qvinde — med en smuk Qvinde.

''Alugsimassok:'' Jeg synger nu ogsaa, jeg synger nu ogsaa — den Porto, hans Kajak er kun af maadeligt Træ — hans Kajak kun med maadelige Skind — jeg synger o. s. v. . . . — hans Telt har kun maadelige Stænger — hans Telt har kun maadelige Skind — jeg synger o. s. v. — han formaaer ikke at fange en Sælhund med Blære fordi han ikke kan see nogen. —




'''131. Gjensidig Nidvise mellem Qvinderne Pigigsartok og Sakak'''

(Ligeledes fra Østkysten. Anledningen var at S. besøgte P. for at faae Suppe af Hundekjød, men denne nægtede hende den).

''Sakak:'' Da jeg var paa Besøg hos P. — skulde jeg rigtignok have spiist Hundekjødsuppe — nu kan jeg kun synge derom — da jeg senere besøgte hende — og spiste et Stykke Kjød — fik jeg Trykken for Brystet deraf — da jeg besøgte P. — og spiste Kjød fandt jeg det meget tørt — men saa hørte jeg — at hun ingen mandlig Slægtning har i Huset — da jeg besøgte P. — da jeg egentlig skulde spise Suppe, fik jeg noget som blev siddende i Halsen.

''Pigigsartok:'' S. lyver — S., men den S. har kun Lyst til at bagtale — S., men den S., man siger, da de først kom sammen — man siger, da de først bleve gifte — da fik de færdig syede nye Klæder — for at deres forventede Barn skulde blive Sælfanger — men saa fik de slet ingen — saa have de ingen Børn. — kun for deres egen Skyld holdt de Bryllupsfest — kun for deres egen Skyld fik de nye Klæder. —




'''132. En Østlændings Sang om dem der gaae paa Handelsreise til Vestkysten'''

Naar Nordfarerne drage mod Nord (mod Vest) — vente de Tilbageblivende paa dem med Længsel — man siger for sandt at de drage afsted — til Herrerne drage de afsted — man siger for sandt at de drage afsted — de hente rigeligt af Jern — hos Herrerne siger man, som aldrig kjende til Mangel — men vi nære stor Forventning — om Tobak og Jern — om Synaale og Perler — dengang de kom, glædede vi os saare over dem — men jeg blev dengang rigtig munter — jeg gav mig til at juble høit — jeg gav mig til at raabe: — der kommer en Baad, der kommer en Baad. —




'''133. Gjensidig Nidvise mellem Østlændingene Koungak og Erdlavik'''

''Koungak:'' Lad mig ogsaa følge Baaden som Kajakmand — følge Baaden med de Syngende — skjøndt jeg er frygtsom af mig — skjøndt jeg er ydmyg af Væsen — hvad om jeg følger som Kajakmand — følger med de Syngende — det er intet Under at han blev glad — han der nær havde dræbt sin Fætter — nær harpuneret sin Fætter — intet Under at han følte sig tilfreds — at han blev glad.

''Erdlavik (dandsende):'' Men jeg morer mig blot over det — men jeg leer blot over det — Koungak, at du er en Drabsmand — og at du af den Grund er saa tilbøielig til Vrede — til Raseri — men fordi du ikke har mere end tre Koner — og du synes det er for lidt, er du saa vredladen — du skulde lade andre Mænd gifte sig med dem — saa vilde du faae alt hvad deres Mænd fangede — Koungak fordi du ikke bryder dig om Andres Mening — derfor sulter du bestandigt — fordi dine mange Koner fortære alting for dig — derfor har du begyndt at slaae Folk ihjel. —




'''134. Gjensidig Nidvise mellem Østlændingene Kitsukajuk og Karungnek'''

''Kitsukajuk:'' Aija! K. stræbte ikke efter lidet (slog stort paa det) — K. fordi du fik en Byld i Nakken — deraf fik du Navnet Karungnek (en aaben Byld).

''Karungnek:'' K. jeg har jo hørt om dig — at du er et daarligt Menneske — baade skjæv og krum — man siger at da din Fader døde, lavede du ham istand til Begravelsen — klædte ham paa — støttende dig til dine stakkels Knæer — bragte du grædende ham ud til Vandet — og idet du grædende kastede ham i Vandet, udbrød du: ija ija — Faderen, som klædte mig — ham har jeg nu sænket i Vandet — og uden Haab om nogensinde at faae noget (nye Klæder o. s. v.) — gik du hjem igjen — jeg skulde egentlig ikke synge om dig — fordi jeg ynkes over dig — men fordi du digtede om mig, derfor hævner jeg mig paa dig — fordi du er et daarligt og fordærvet Menneske — skjøndt vi have været Legebrødre, hævner jeg mig paa dig — nu skye dine Huusfæller dig og forbyde dig at gaae ud — see engang paa ham Staklen, under Sangen — bliver han mere og mere grædefærdig — hans Øine blive fulde af Vand — herefter vil jeg ikke synge mere om dig, — men du vil høre nok om dig (af Andre).

(Foranstaaende Smædevise hører vist til de meget slette og ondskabsfulde, blot forfattet af raa Hævngjerrighed, eftersom det er saarende for Velanstændigheden endog blot at minde nogen om en afdød Slægtning. — Den hører saaledes neppe til de almindelige, og er her blot medtagen for Fuldstændighedens Skyld).




'''135. Gjensidig Nidvise mellem Østlændingen Angangak og Sujorakitsok'''

''Angangak:'' Men det (Land) derude, det Kikertarujugsuak — ija i ja ija, og de histude, de Beboere af K. — dem nærer jeg hverken Frygt eller Ydmyghed for aa ija, — skjøndt de stræbe efter at indgyde Skræk, at vække Frygt aa ija — jeg vil blot synge paa dig, fordi du nær havde druknet mig, ija ija — skjøndt jeg intet har til at hævne mig med, intet til at digte om dig, ija ija — avaija, ija ija, ameeraje — tænk blot! mine Huusfæller ville lade mig dræbe — kun ventende til jeg fik smukke Haar (&#596;: ligesom en Hund der slagtes for Skindets Skyld) — ak! min Hustru, man siger at da din Hustru døde — besvimede du og havde nær udaandet.

''Sujarakitsok:'' ija ija men den Angangak, fordi Kjød — jeg skjænkede ham, betragter han mig som Fjende — ija ija derfor beskylder han os for at ville have dræbt ham — saaledes takker han fordi jeg gav ham Føde — kun af Medynk sang jeg paa ham — mon han vil faae Gaver flere — tænker aldrig mere paa ham — naar han kommer i Mangel, saa giver ham intet — fordi han bagtaler os for sine Slægtninge — fordi han er en stor Løgner — herefter skulle I aldrig bønhøre ham — naar I høre Angangak — naar han siger som saa: — jeg trænger høiligen til Jern — saa skulle I ikke laane Øre til Angangak — giver ham intet — han vil kun atter synge Smædeviser om eder. —

''Ersarsimassok (Angangaks Slægtning dandser frem og synger til hans Forsvar):'' Jeg skulde jo rigtignok ikke synge — og forstaaer mig heller ikke paa det — men da Sujorakitsok synger paa mig, vil jeg dog prøve derpaa — de Folk jeg synger paa ere svage Stakler — daarlige til Brydekamp — og uden Kræfter, — jeg skulde rigtignok ikke synge — men husker Sujorakitsok's Sang — nu skulle I høre, hvorfor han sang paa mig — jeg gav ham Navnet: — Sujorakitsok (den Kortnæbede), fordi hans Næse var saa kort — lad ham derfor bestandig hedde Kortnæb — han har en underlig lille Næse — naar han drager til Vestkysten, saa tager en heel Rulle Tobak — laver den til Snuus og lader ham snuse den op — saa vil hans Næb blive endnu lidt længer — og naar han saa har snuset færdig — saa sætter en Pind igjennem Næsen — og stopper den ligesom man gjør ved Spækposer.




'''136. En Sang blot til Selskabelighed, uden Spot (katíssutáinaĸ kimiaĸángitsok) fra Østkysten'''

I Norden i Norden, ija ija — i Syden i Syden, ija ija — o! hvor jeg har Glæde af denne (Sangen) — mod Øst mod Øst — o! hvor jeg glæder mig over dette, ija ija ija — det store Lys kommer til Syne — den store Sol blinker og forsvinder — Dagen bryder frem, avaija — men jeg har megen Glæde af dette — af at juble, af at raabe — har jeg megen Glæde — det store Hav kommer tilsyne, see hvor det rører sig — saa! nu kæntrer jeg, jeg har ingen Aare — jeg har ingen Tromme — mon jeg skulde bruge denne til Trommestok denne min Underarm — og denne min Haand til Tromme.




'''137. Gjensidig Nidvise mellem Østlændingene Savdlat og Pulangitsissok'''

''Savdlat:'' Syden, Syden, o Syden hist — da jeg bosatte mig paa Mellemkysten saae jeg P. — som var bleven fed af Helleflyndere — de Mellemkystboer forstaae ikke at tale — fordi de skamme sig ved deres Sprog — temmelig dumme ere de — deres Tale er ikke eens — nogle snakke nordlandsk, andre sydlandsk — derfor kunne de ikke forstaaes af os.

''Pulangitsissok:'' Dengang da S. ønskede at jeg roede godt, i Kajak — at jeg kunde tage megen Last paa Kajakken — for mange Aar siden vilde lægge megen Byrde paa min Kajak — dengang jeg havde Savdlats Kajak bunden til min (for at han ikke skulde kæntre) — da kunde han ogsaa bære meget paa sin Kajak — dengang jeg maatte slæbe paa dig, og du græd heelt ynkelig — og du blev saa angst, — og var nær ved at kæntre — og maatte holde dig i mine Kajakremme. —




'''138. Gjensidig Nidvise mellem Østlændingene Kakaja og Kingakitsok'''

''Kakaja:'' Kingakitsok er ligesom et rigtigt Dyr — hans Kone ligesaa — din tossede Søn — han er ikke rigtig klog I skulde dreie ham rundt for at formindske hans Mave — han pleier kun at fortære — hele Sække med Spæk — han har Mave som Dyr og ingen rigtig Forstand — han er rigtig halvfjollet — lad ham kvæles i sine egne Ord — ved at hindre ham i at aande — Kingakitsok siger: — skjøndt jeg er meget heftig — saa spiser jeg dog aldrig de tossede Edderfugle — ija! du Taabe, da du er saa hidsig — da du er saa vredladen — og da du har taget en Kone, som først nylig er bleven til — som først nu er i Opvæxt — burde du blive Kivigtok indtil hun er udvoxet — naar du saa begyndte at fryse, kunde du komme tilbage — naar din Kone er udvoxen kunde du komme tilbage.

''Kingakitsok:'' Kakaja, saa hold dog op, saa tie dog stille — det, var jo mig som gav dig Klæder — dem jeg havde skaffet tilveie — hold op at synge, ellers vil du herefter gaae nøgen — det var mig som skaffede dig Beenklæder — som skaffede dig Støvler — og Kajakskind — og det fornødne til Fangeblære — og til Fangerem og til Harpun — og til Fuglepiil — da du var uforstandig — men Folk sagde jo ogsaa: — nu han er bleven stor, vil han glemme — dem som klædte ham — han vil glemme sin Pleimoder, min Hustru — hende havde han til Elskerinde — og dog blev jeg ikke skinsyg vrededes ikke og yppede ingen Kiv — sang heller ingen Smædevise jeg fandt ingen Grund til at gjøre dig Gjengjeld — ingen Anledning til at synge paa dig — men nu vil jeg kun svare dig med en lille Vise — har du glemt alt dette, dette — Kakaja har du glemt det — naar du var sulten, bespiste jeg dig — naar man skjændte paa dig tog jeg dig i Forsvar — naar man straffede dig — naar man mishandlede dig — selv havde jeg intet Barn — selv havde jeg ingen Søn.




'''139. Gjensidig Nidvise fra Arsut'''

''Timarses Modstander:'' Den Timarse skal ikke hovmode sig — de øverste Huse paa Nordsiden — hvo skulde troe at han skulde blive gift — de øverste Huse paa Nordsiden (dette Omkvæd gjen-tages efter hver Strofe) — blive besvogret med Isua's Beboere — med mine Slægtninge — han som saa mange have vraget — som saa mange have ringeagtet naar han drog ud paa Luur efter Hvidfisk havde han sagt til sin Slægtning — at han vilde tage en ud af Stimen — at han vilde harpunere den — men hans Ledsagere havde seet — at det var det bare Skum efter dem, som han harpunerde — ja see, det var altsaa ikke saa let — men da han kom hjem, fortalte han dog — at han havde harpuneret dem — at han havde taget en ud af Stimen — hvorhen, hvorhen skal jeg drage bort — hvorhen, hvorhen, hvorhen skal jeg flygte — skal jeg drage mod Nord — skal jeg flygte mod Nord.

''Timarse:'' Idag som sædvanligt ija ija ija ija ha — da jeg var ude paa Fangst ija o. s. v. — havde jeg min Mundbid med mig var jeg forsynet med Mattak — Tak fortjene de Folk — som skaffe Mattakspiser — og Kjødspiser — de som droge ind i Fjorden kom ikke til at lugte af Rensdyr — ingen Føde fra Landjorden faaer man hos dem — ingen Renskjød — alt tidlig paa Sommeren begyndte de at tygge Urter.




'''140. Sang fra Sanerut'''

Jeg betragter Nunarsuit-Landet hist — paa Sydsiden sees Toppene indhyllede af Skyer — det skraaner mod Syd — henimod Usuarsuk — hvad vil du med dette usle Land — deromkring er jo alt begravet under Iis — og først seent kan man flytte ud derfra om Foraaret.




'''141. Sang fra Sanerut'''

En lille Sang drog jeg ud med, amaka hajija hajija ha amaka hajija — fra Tugtotuarsuk drog jeg ud — seilende for en let Søndenvind — havende den lette Søndenvind i Ryggen — da jeg kom paa Høiden af min Hjemstavn — da jeg fik mit kjære Hjem i Sigte — søgte jeg at nedsluge min Graad — dulmede jeg neppe min Smerte — da faldt jeg kun paa noget meningsløst — da blev min Sang heel meningsløs — en lille Sang faldt jeg paa, en lille Sang istemmede jeg blot. —




'''142. Sang om Sydlændingene'''

De reisende Sydlændinge lægge op — paa vort Land lægge de op — paa vort Land bruge de Kastepilen — dette siger man tale de om — Rensskind er det de tale om — Rensskind det som de have for Øie — Rensdyrenes Skind, de bløde — thi deres Koners Beenklæder siger man — ere af Klapmydsernes Hætter — de maae vist være deilige at benytte — deilige at berøre, disse Hætter med de stive Haar og Børster.




'''143. Gjensidig Nidvise mellem Medhustruen og Hustruen.'''

''Medhustruen:'' Din Hustru duer ikke, skil dig fra hende — hun duer ikke til at sye, forstød hende — tag mig, som syer Saaledes at det ikke gaaer op i Sømmene — lad mig kun bestandig sye for dig.

''Hustruen:'' See til hende! som om hun alene havde Slægfredmand — hun alene havde en Mand — hendes skjulte Yndigheder ere af de værste — skjøndt hendes Syning ikke gaaer op, kan dog intet (ingen Børn) faaes af hende — skjøndt hun er meget skinsyg, kan dog intet faaes af hende — dine skjulte Yndigheder ere meget slemme — aija, haija hai — kommer nu I der og spiser — jeg har faaet en Hvidfisk haja hai.




'''144. Sang fra Kangerdlugssuatsiak'''

Hvor skjønt er det dog ved Foraarstid — at forfølge Hanrensdyret opad Bjergenes store Skraaninger — i Begyndelsen af den fjerde (Nymaane) er det Tid at saare Hanrensdyrene — og saa var det dog mig som de mange Piger vragede — mig tilvisse som de ikke vilde have — aijara aijara hai endelig fik man dog tre Søstre til Koner — den yngste var jeg rigtignok nær ved at opgive — men da hun endelig gav efter blev hun ganske min — og meget villig — aijara aijara hai — ja hun er ret en elskelig lille Kone — og saare dygtig til Arbeide — haija hai.




'''145. Sang fra Kangamiut'''

O Sommervarme, som nu har indfundet sig — ikke et Vindpust rører sig, ama hai — og ikke en Sky paa Himlen ama hai — grædende (af Rørelse) strækker jeg mig ud paa Jorden — og saa de kjære Rensdyr! - imellem Bjergene — seer man dem græsse i det taagede Fjerne — haija haija hai — o hvor tillokkende, o hvor frydefuldt! — aija aija haija hai. 




'''146. Nidvise fra Kangamiut'''

Den Tugtuanguak fra Syden — kom her til Norden — en rigtig god Erhverver, en dygtig Fanger (skulde han være) — men saa fik jeg at see, saa betragtede jeg ham — vil man tænke! hvorledes sin Kajak — han dyppede i en Ferskvandssø for at udbløde den (som nemlig var tør af ikke at have været brugt) — altsaa maa han dog have været maadelig til Erhverv — og uden Dygtighed — Dandsen var det eneste han forstod sig paa.




'''147.''' 

Der fortælles at da Beboerne af Kangerdlugsuatsiak begyndte at lade sig døbe, var der en Enke med Søn, begge endnu udøbte. Den Gamle sad en Aften ved sin Lampe og begyndte at synge:

Da du er Herre, dit store Værk (Skabningen) — ogsaa mig tillige beder jeg dig beskjærme — du Jesus Kristus — da han (du som?) døde i Aftenstunden — vredes ikke paa mig — beskjærm du ogsaa mig — du . . .

Da hun kom til disse Ord reiste Sønnen sig op, greb hende, bar hende udenfor og kastede hende i et Skuur, hvis Indgang han spærrede med Steen. Man siger at Moderen omkom af Sult i Skuret, men at Sønnen senere lod sig døbe.




'''148. Nidvise fra Østkysten'''

Aija see her! blandt dem hist paa Søndresiden findes der en Uduelig — aija see her, aija see her — mon han kan svare? — bare jeg ikke glemmer dem (mine Tanker, hvad jeg vilde sige?) maaskee jeg bedrøver dig — der siges at, Arnarkivik vilde have dig — men maaskee hun vender sig fra dig — du forstaaer dig jo ikke paa Kastepilens Løsning (fra Kastetræet) — aflæg heller dine Mandsklæder — hvilken en daddelfri Mand! der siges at han kan synge — den Stakkel — men jeg fangede en Remsæl medens Sydoststormen blæste — histude langt fra Land — hvad mon du kloge Mand vel kunde udrette — du som bare staaer og smiler — der ved Indgangen til Huset, fy skam dig — du veed jo selv tilvisse — i Sandhed du har jo hørt — seer du histude, histude — at ud ad Havet til er din Bestemmelse, hvorledes vil du bære dig ad — for at komme derud, du har dog vistnok en Kajak — jeg har hørt sige — at ifjor skulde du have en Kajak af et Menneskehoved — fy skam dig dog — er det ikke en Skam ... ( her følge nogle mere uforstaaelige Ord om dem som reise til Vestkysten, samt med Bebreidelse for Usædelighed —) . . . Mine til Umevik (Stednavn) bestemte Sange — vil jeg komme frem med — mig har man intet at lade høre — jeg er den eneste — som man intet har at lade høre — udenfor Miteroks-Næsset — fangede jeg en stor Sælhund, en Remsæl — midt igjennem dens Skind — trak jeg en Rem — jeg slog Hul i Kanten af Trommen — af bare Glæde spiste jeg af Sælhundens Skind — pegede paa den med Minespil da jeg skulde ind til Selskabet og leve godt — aija aija er det ikke en Skam — at jeg hævner mig — fordum der nordefter mine Reisefæller til Norden (Vestkysten) pleiede altid at tage mig med sig — dette har jeg fortalt om — og nogen anden Sang — har jeg ikke i Beredskab.




'''149. Sang om Ungortok''' <br>
(saaledes som den endnu synges ved Arsut)

Dengang vi droge ud der sydfra — da vi nærmede os fra Kitsigsut-Øerne — ladende vor Baad være Iis — ladende den forestille et Iisfjeld — see da kom atter den Ungortok udaf Døren — sin Søn havde han under Armen — han skyggede for Øinene med Haanden — speidende ud over Søen — (og sigende) hvor ofte har jeg ikke advaret eder — og sagt at Kalatdlit vilde komme — (disse Folk) med bare runde Hoveder.




'''150. Sang fra Arsut'''

Jeg drog hen for at stige i Land — jeg drog hen for at besøge Folk — jeg steg i Land hos Nerias Beboere — jeg besøgte Mennesker i Neria — den Gamle iblandt dem talte saa godt for mig — nær havde jeg skjændt paa ham — over at han var vred paa Arsuts Beboere — at han hadede Arsuts Folk — de Unge ere saa vanskelige at faae Bugt med — at overvinde ved Styrkeprøver.




'''151. Nidvise fra Arsut'''

Hvad bruger han til Hager paa Fuglepilen? — hvad bruger Kingaitsok til Hager paa Fuglepilen? — der siges at han til Fuglepiilshager — bruger Kavdlunakkernes Pindebrænde (de skulle nemlig laves af Renshorn) — men jeg færdes om Sommeren — der østerpaa — hiinsides de høie Bjerge.




'''152. Sang fra Arsut'''

Det store Kounak (Fjeld) hist i Syd — det beskuer jeg — det store Kounak hist i Syd det betragter jeg — og den store Klarhed hist i Syd — den beskuer jeg — og den store Klarhed hist i Syd den betragter jeg — den som udenfor Kounak — hist udbreder sig — den som Kounaks Søside — hist omgiver — see! hvorledes de hist i Syd — vexle i Udseende — see hvorledes de hist i Syd — forskjønne hinanden — fra Søsiden omhylles det — med vexlende Striber (Skyer?) — fra Søsiden omhylles det — til gjensidig Forskjønnelse.




'''153. Sang fra Arsut'''

Da jeg drog fra Landet hist ovre — da jeg stødte fra Landet hist ovre — da tænkte jeg — see vi Stakler blive bagtalte — blive hadede — o! disse Beboere af Arferugdluk — hvor utaknemmelige ere de — man siger nemlig at de — i tidligere Aar kun ved ham (som de nu hade) holdt deres Lamper tændte — kun ved ham forsynede de sig med Spæk.




'''154. Sang fra Arsut'''

Mod Syd jeg stadig vender Blikket — thi omkring Isua's Næs — thi omkring Isua's Strand — vil han hist fra Syd komme til Syne — den Vei vil han nok vælge — Korsarak vil nok gaae omkring Næsset — Korsarak vil nok magte det — men maaskee vil han først komme — naar Hellefiskefangsten begynder — naar man begynder at hale Helleflyndere op.




'''155. Sang fra Arsut'''

Paa den lille Ø Kounanguak — var Amerdlunguaks yngste Datter — heel flittig hun er og saare rosværdig — da hun altid er aarle paafærde vilde jeg see efter hende — under Hulen ved Stranden jeg spurgte hende saa — hvor kummer du fra — kommer du fra Kounaks Beboere — jeg øser de smaa Lodder op — jeg fanger de smaa Lodder—jeg udsøger ikke de stribede (som andre gjøre, nemlig for Morskab) — jeg hengjemmer ikke smaa Bundter — hør du! der nordpaa er der et Rensdyr — bag Isak — findes der mange fuldvoxne Rensdyr.




'''156. Nidvise fra Arsut'''

Der siges om denne Kamigtak — at han vilde skilles fra sin Kone — og forlade hende — fordi hun mistede sit Barn — seer blot paa ham, betragter ham — han vil blive rød i Ansigtet — han vil rødme — betragter ham blot — hans Ansigt vil skifte Farve — jeg udviser stor Selvtillid — jeg udviser Mod til at indlade mig med en Sanger saa frygtelig — med en Smædedigter saa frygtelig — tilvisse der siges at han er Mester i Sang — en Mester i at digte Nidviser — at han er stærk i at synge over andre Folk.


==Kilde==
<br>
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, ss. 130-149
<br><br>
</blockquote>


[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Inuitisk religion og mytologi]]
[[Kategori:Grønlandica]]
[[Kategori:Hinrich Rink]]