Jakob Benediktsson biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Jakob Benediktsson
Biografisk oversigt

Jakob Benediktsson
(1907 – 1999)



Jakob Benediktsson (1907–1999). Det er vanskeligt at forestille sig islandske studier uden Jakob Benediktsson, hvis beskedne fysiske statur modsagde hans kolossale intellekt. Han blev “the grand old man” for adskillige generationer af studerende og forskere, og på en eller anden måde troede vi vel, at han ville blive ved for evigt – altid var der med sine beredvillige råd og sin varme brummen.

Set med mine øjne var han en sand mester på mange felter: klassiker, lingvist, leksikograf, litteraturhistoriker, redaktør, oversætter – han var en mester på alle disse områder. Men som den beskedne og præcise type han var, ville han nok have beskrevet sig selv blot som filolog, da det var i klassisk filologi, han først fik sin uddannelse. Og tager man denne titels betydning som ”en der elsker ord” for pålydende, så ville det faktisk være en korrekt beskrivelse af Jakobs mange-facetterede karriere.

Kærlighed til ord var i den grad forankret i hans slægt, bønder med små midler, som boede i Fjall i Skagafjörður. Jakobs forældre opmuntrede ham til at studere, men da der ikke var nogen skole på egnen og familien ikke havde råd til at sende ham på skole, studerede han hovedsageligt på egen hånd med bistand fra den lokale præst. Til trods for en beskeden formel undervisning graduerede han med udmærkelse fra latinskolen i Reykjavik og fik tildelt et stipendium til videre studier. Disse foregik på Københavns Universitet, hvor han læste klassisk og fik eksamen i 1932. Han blev da assistent for professor Christian Blinkenberg i redigeringen af de græske inskriptioner, som var blevet fundet i Lindos – for øvrigt et samarbejde, som blev kilden til mange fortællinger, ikke alle lige seriøse. Men snart efter indsættelsen af professor Jón Helgason, blev Jakob optaget af islandsk neo-latinsk litteratur, og fik efterfølgende sin doktorgrad for sit arbejde med den islandske 1800-tals humanist Arngrímur Jónsson hinn lærði. Men han begrænsede sig ikke til at studere latinske værker, hvilket fremgår af hans utallige udgaver og studier over folkelig islandsk litteratur både middelalderlig og fra senere perioder. Jakob var en fremragende redaktør, hvilket vil kunne bevidnes af de mange forskere, som har gjort brug af hans Íslendingabók eller Landnámabók. Kendetegnet ved hans udgaver er klarhed, orden og sund dømmekraft. Indledningerne er klare og koncise, og al relevant materiale er finkæmmet og klart præsenteret, uden at spilde tryksværte på overflødig information eller tågede teorier. Kun få islandske forskere kan leve op til hans skarpsindighed i prosatekster.

Jakob havde giftet sig med arkæolog Grethe Kyhl i 1936, og parret blev i København indtil efter Anden Verdenskrig, hvor de i 1946 vendte tilbage til Island, hvor Jakob de følgende to år stod for etableringen af forlaget Mál og menning. Herefter blev han udnævnt til leder for det islandske ordbogsprojekt ved Islands Universitet (Orðabók Háskólans), en post, som han beholdt i næsten tredive år helt frem til hans pensionering i 1977. I sine sidste år i København havde han arbejdet på Ordbog over det norrøne prosasprog, der endnu arbejdes på under ledelse af den Arnamagnæanske Kommission, og det faldt i hans lod at skabe formen på Orðabók Háskólans, som tager over, hvor Ordbog over det norrøne prosasprog slipper ved året 1540. Han gik til denne opgave med sædvanlig grundighed. Ved siden af sit arbejde med ordbogen, vedblev Jakob med at bidrage til andre felter af islandsk forskning og til kulturlivet i bredere forstand (fx hjalp han med at etablere regelmæssige koncerter med kammermusik i Reykjavik). Han var en meget efterspurgt taler ved konferencer og symposier, ligesom han i årevis underviste og eksaminerede ved universitetet, samtidig med at han bevarede sit engagement i Mál og menning, ikke mindst som redaktør for dets litterære tidsskrift Tímarit Máls og menningar. Han var en talentfuld oversætter og oversatte både fra og til islandsk, bl.a. var han ansvarlig for oversættelsen af mange af Halldór Laxness’s romaner til dansk, ofte i samarbejde med sin hustru. Ej heller må det glemmes, hvor betydelig en rolle han spillede som medredaktør til Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder. Hans læsning spændte over en usædvanlig bredde. Han var optaget af islandsk litteratur fra dens begyndelse og frem til vor egen tid – og det både tekster på latin og på modersmålet. Hans tilgang til studierne rummede alt fra palæografi til historie til moderne litteraturteori, og hans forskning havde stor indflydelse på disse discipliners udvikling indenfor islandske studier.

Jakob fik to årtiers studier efter at have trukket sig tilbage fra ordbogs-projektet, og han var ved godt helbred næsten til det sidste. Blandt flere projekter redigerede Jakob en Islandsk ordbog over litterære termer, oversatte Arngrímur Jónsson’s Crymogaea til islandsk og tog del i arbejdet blandt en gruppe af nordiske forskere med interesse i neo-latinsk litteratur.

De af os, som var så heldige at lære denne enestående mand at kende, må bøje sig for, hvilket privilegium det var. For han var måske den sidste af sin slags – en sand polyhistor og en usædvanlig filolog, hvis kærlighed til ord aldrig slap op. Sidste gang jeg så ham, var han som sædvanlig i gang med at læse en stak nye bøger – hans eneste klage var, at hans svækkede syn forhindrede ham i at læse to sider ad gangen, hvilket han altid havde haft for vane.

Tabet af denne spinkle skikkelse fra vore rækker vil efterlade et stort tomrum – et, som vil blive svært for andre at udfylde.



Kilde: Nekrolog i det tyske tidsskrift alvíssmál, 1999 af Svanhildur Óskarsdóttir (overs.: clm).