K J V Steenstrup Havgjerdinger
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Förhandlingar, 13:7, 797-800,
1891
Etatsraad STEENSTRUP har i sin bekjendte Afhandling med ovenstående Titel i »Aarböger for nordisk Oldkyndighed og Historie» for 1871, tydet Kongespeilets Havgjerdinger som Havskjælvsbölger og henpeget paa, at de muligvis kunne sættes i Forbindelse med Grönlands formentlige Sænkning. Det er derfor en Selvfölge, at jeg under mine mangeaarige Studier af Grönlands geognostiske og geografiske Forhold har haft min Opmærksomhed henvendt paa denne Tydning; men da jeg ikke kan dele denne Opfattelse, der jo nu er ved at gaa over i den almindelige geologiske Litteratur,[1] maa det være mig tilladt, med et Par Ord at fremsætte min afvigende Mening derom.
Efter Etatsraad STEENSTRUPS Oversættelse lyder det paagjældende Sted i Kongespeilet saaledes: »Der gives endnu et Slags Vidundere i Grönlands Hav, om hvis Natur jeg ikke veed den sikkreste Besked, og det kalde Folk Havgjerdinger, men det er det mest ligt, som om al Havstorm og alle Bölger (Braadsöer), der ere i dette Hav, samles sammen i tre Sæt (ell. Hold) og der af dem gjöres tre Bölger (Braadsöer); disse tre dige (eller hegne) om det hele Hav, så at man ikke veed nogensteds Led (eller Aabning) paa dem, og de ere höiere end store Fjelde, lignende steile, overhængende Bjergvægge, og kun faa Exempler kjender man paa, at de Folk ere slupne fra Havet, som have været stædte derpaa, naar denne Begivenhed har tildraget sig. Men Beretninger maa vel være komne istand om dem derved, at Gud stedse har udfriet derfra nogle af dem, som have været stædte deri, og deres Udsigende maa da siden være blevet udspredt og bragt om fra Mand til Mand, enten det nu er bleven berettet paa den Maade disse snarest have fortalt det, eller der er blevet noget lagt til eller taget fra deres Udsagn, og derfor ville vi kun tale varlig om den Sag, eftersom vi först nylig have truffet enkelte sådanne som have sluppet derfra og kunne fortælle os Tidender om sligt. Idet samme Hav er der dog mange flere Undere, skjöndt de ei kunne regnes blandt Sö-Uhyrer, thi såsnart man har lagt det meste af det store Hav tilbage, da er der en så stor Overflödighed af Iis på Söen, at jeg ikke kjender til noget sligt pas andre Steder i den hele Verden.»
Hvad der, helt eller for en Deel, ligger til Grund for Kongespeilets Skildring af Havgjerdinger, veed vi jo ikke, men det er ikke usandsynligt, at det kan have været den i Sagaerne flere Gange omtalte Havgjerdingedrapa. Af denne Drapa, der forfattedes af en Mand fra Hebriderne, der var med i den Udvandringsflåde der i 986, under ERIK DEN RØDES Anförsel koloniserede Grönland, har vi destoværre kun en ringe Begyndelse og Omkvædet tilbage, men intet der skildrer Havgjerdingerne selv.
Kun en Gang til, fra Aaret 1202, findes Havgjerdinger omtalte, nemlig i »Biskopssagaerne»,[2] som værende indtruffet på en Rejse mellem det nordlige Island og Trondhjem; men, som Etatsraad STEENSTRUP siger:[3] »i dets Skildring af det hele oprörte Hav, dets Bölger og Stormen, der fremkaldte dem, kan jeg ikke blive noget vaer, der med Rette kunde siges at minde om det Karakteristiske ved Kongespeilets »Havgjerdinger» eller et Havskjelv, tvert imod, Alt synes mig kun at gjenkalde et ved Storm eller Orkan oprört Hav, såvel ude til sös, som nærmere inde ved Kysterne.»
Altså; alt hvad vi have under Navn af Havgjerdinger er 1ste en, kun med stor Reservation, fremsat Skildring af et »Vidunder», om hvilket Forfatteren selv siger, at han ikke veed den sikkreste Besked, og som ikke usandsynligt er gjengivet efter et, efter hvad der foreligger, höjtstemt Digt fra Året; o 986 og 2det en nögtern Skildring af en almindelig stærk Storm i Året 1202. Hertil kan dog maaske endnu föjes det Resultat Forfatteren af Kongespeilet selv kommer til, efter at have fortalt om Grönlandshavets Uhyrer og Vidundere, idet han nemlig lader Sönnen bemærke: »Nogle af disse Ting ville forekomme alle Folk, som höre derom, vidunderlige, navnlig især de Uhyrer og flere Fiske i det Hav, som ere blevne opregnede. Saavidt jeg kan forstaa, maa vel dette Hav være mere udsat for Storme end noget andet.»[4]
Har man de andre vidunderlige Fortællinger in mente, der ellers forekomme i Kongespeilet, og specielt de to fabelagtige Uhyrer, Havstramben og Margygen, der omtales i umiddelbar Forbindelse med Havgjerdinger, skulde man synes, at det laa nærmest, med selve Kongespeilets Forfatter at slutte, at Grönlandshavet er et stormfuldt Hav »hvor man er udsat for overhængende Livsfare; altsaa saaledes som det skildres i Biskopssagaen og saaledes som det i Virkeligheden ogsaa maatte stille sig for den Tids Fartöjer.
Foruden at Havet Syd for Grönland er meget udsat for Storme, kan der, på Grund af mod hinanden gående Strömninger, stå et forfærdeligt »Hav» med Brådsöer, og skulde jeg gjette på hvad det var, der bragte den skotske Digter til at slå Harpen, skulde det være disse, ved Vind og Ström fremkaldte »akavede» Söer, der navnlig i Egnen af »Buss»[5] kunne være så voldsomme, hvad jeg selv har set, at Söerne kunne vælte over begge Sider på selv så höje Fartöjer, som den Kgl. Grönlandske Handels större Skibe, og hvor ödelæggende må disse Söer så ikke have været for de åbne eller halvåbne Fartöjer, der i hin Tid gik fra Island til Grönland og specielt i Udvandringsåret 986, hvor vistnok alt hvad bære kunde toges i Brug.[6]
At den skotske Digter ikke har set et sådant »Hav» för, er höjst rimeligt, og at han udtrykte sine Fölelser i et höjtstemt Digt var naturligt for ham. Etatsraad STEENSTRUP meener nu, at Begivenheden har været så vidunderlig, at der blev digtet Draper om den, men mig forekommer det mere naturligt at tænke, at det er Drapaen der har holdt Liv i Begivenheden. Hvor ofte har man ikke Exempler paa, at en Begivenhed eller en Person er bleven mindet, ikke fordi der var noget særligt ved den ene eller den anden af dem, men kun fordi en digterisk begavet Mand har skildret dem?
Det er imidlertid ikke allene paa Grund af ovenstaaende Udvikling at jeg mener, at man ikke behöver at tage sin tilflugt til noget saa extraordinært, som et Havskjelv[7] for at forstaa hvad Kongespeilets Havgjerdinger er, men navnlig fordi at det forekommer mig öjensynligt, at disse Havgjerdinger slet ikke dække Begrebet Havskjelv, uden i et uvæsentligt Punkt, og det til med et Punkt, som Etatsraad STEENSTRUP heller ikke selv lægger nogen afgjörende Vægt paa, nemlig Tallet 3 i Bölgernes Antal, cfr. pag. 151.
Hvorledes mærkes nemlig et Havskjelv? Ja, ude paa det aabne Hav mærkes det, ombord i Skibene, kun som Stöd og Rystelser, der bringe Besætningerne til at tro, at de ere stödte paa et Skær, men de vældige Bölger der dannes bryde ikke derude, de gå næsten umærkelig hen under Skibet. I Nærheden af Land derimod, navnlig naar Kysten er flad, ja da bryder Havskjelvsbölgerne med en uhyre Kraft og bortskyller alt hvad de kan naa. Altsaa, har Havskjelv truffet Udvandringsflaaden i 986 i det aabne Hav, har det kun givet Skibene nogle Stöd; men Bölgerne, foraarsagede ved Havskjelvet, kunne der aldrig have været, »höjere end store Fjelde, lignende stejle overhængende Bjergvægge»; saadanne Bölger, al digterisk Overdrivelse naturligvis fraregnet, kunne ved Havskjelv kun dannes nær Land; men skal Flaaden være bleven ödelagt af disse, maa den have været lige ved Land; men det er der intet der tyder paa, særlig ikke det, at flere af Skibene kom tilbage til Island, medens andre naaede deres Maal, Grönland.
Til Slutning endnu kun den Bemærkning: naar Etatsraad STEENSTRUP, i Modsætning til de tidligere Fortolkere (cfr. Afhandlingen pag. 129) forstaar Udtrykket, at de vældige Bölger »hegne om det hele Hav», som om Kongespeilets Forfatter derved har ment hele, eller i al Fald en Del af det vi nu kalde det nordlige Atlanterhav (cfr. pag. 144 og 146), da har han sikkert Uret. Kongespeilets Forfatter har ikke siddet med et Kort over det nordlige Atlanterhav for sig og afmærket de Kyster hvor de formentlige havskjelvsbölger vare sporede, saaledes som The Royal Society of London gjorde efter Jordskjelvet i 1755 (cfr. pag. 145-146)., Og naar Digteren i 986, vistnok (i Overensstemmelse med Kongespeilets Fremstilling) har talt om at Bölgerne omgjerde det hele Hav, ja da tænkte han naturligvis kun paa den lille Del af Havet, der omgav ham, altsaa kun paa hvad der laa indenfor hans Horizont, og andet har Kongespejlets Forfatter uden Tvivl heller ikke tænkt paa ved Udtrykket: »hegne om det hele Hav.»
Fodnoter
- ↑ Se saaledes: A. G. NATHORST ”Jordens Historia”, Stockholm, pag. 259.
- ↑ Biskupa-Sögur, Kaupmannahöfn 1858.
- ↑ Aarb. f. nord. Oldk. og Historie 1871, pag. 167.
- ↑ Grönl. hist. Mindesmærker. III, pag. 323, cfr. Kongs-Skugg-sio, Det Kongelige Speil, Sorö 1768, pag. 181.
- ↑ Saaledes benævnes et Sted i havet mellem Grönland og Island på 57°30' N. B., efter en Fiskerbaad (The Buss of Bridgewater) der deltog i FROBISHERS Rejse i 1578 og som på Hjemrejsen troede at have fundet et nyt Land paa dette Sted.
- ↑ At der i 986 gik saa mange Skibe til Grunde, var ikke saa forunderligt (cfr. STEENSTRUPS Afhandling, pag. 162), thi aldrig senere er der paa en Gang gaaet saa mange Skibe til Grönland (Hvalfangerflaaderne naturligvis undtagne) og det til med Udvandrerskibe, der jo i Reglen ikke ere saa godt udrustede som f. Ex. almindelige Handelsskibe; hvortil kom, at de naturligvis vare overfyldte med Folk, Kvæg og Bohave. — Den eneste, der jo den Gang kjendte lidt til Grönlandshavets Farer, var ERIK DEN RØDE, men han skulde nok vogte sig for at afskrække Folk fra at tage til Grönland.
- ↑ Havskjelv er forövrigt for nylig forekommet i denne Egn af Havet, se saaledes »Nationaltidende» for 18de September 1885 Nr. 3369, hvor der omtales et Havskjelv, der traf den Kgl. Grönlandske Handels Brig Tjalfe ført af Kaptajn L IPSEN: »Et interressant Fænomen bemærkedes ombord paa hjemrejsen. Paa 41° V. L. og 58° N. B., altsaa i Egnen af »Buss», indtraf der en Storm, Barometret sank til en forbavsende lav Stand og med et mærkedes i Briggen en Rysten, det var som om man rullede et Fad henad Dækket. Det gjentoges, men ikke saa stærkt som forrige Gang. Paa 32°5 V. L. og 58° N. B. mærkedes det samme. Det var godt Vejr, Kaptajnen og 1ste Styrmand sad i Kahytten, da Skibet begyndte at sittre og ryste meget stærk, saa stærkt endog, at Kaptajnen troede Agterstevnen havde taget Skade. Stödene der formentes at hidröre fra en Jordrystelse i Havbunden, varede 1 ’a 2 Minuter. Klokken var 10½-11 om Formiddagen og Vejret var smukt. Da Kaptajnen og Styrmanden öjeblikkelig gik op på Dækket, saa de hvorledes Rattet rystede og sittrede, sag at Rorgængeren havde Möie med at holde det. Saavel Skibets Officerer som Mandskabet lagde alle Mærke til disse Stöd, hvoraf der kom 3 hurtig på hinanden. Söfolkene holde imidlertid ikke af »Buss», da der, tilfældig eller ikke, er indtruffet mange Ulykker paa Skibe netop naar de vare her. Man har antaget at der var vulkanske Kræfter til Stede i Havbunden, og at de ere i Virksomhed, har ’Briggen TjaIfes’ Rejse over dette Sted bevist. — Hertil kan føjes, hvad der staar i Tjalfes Journal: at den 25 August, den Dag da de förste Rystelser bemærkedes, faldt Barometret, fra om Morgenen Kl. 4, da det stod paa 743.3 mm til om Eftermiddagen Kl. 2, da det naaede ned til 724.s mm; hvorpaa det igjen steg til Midnat, da det igjen stod paa 744.7 mm. Rystelserne denne Dag omtales ikke. Derimod staar der, under 1ste September, da Skibet var paa 32°5' V. L. og 58°19' N. B. at der om Formiddagen, mellem Kl. 10½ og 11, mærkedes Rystelser 3 Gange og at Stödene varede 1 á 2 Minuter.
