Kildeindex R

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Siden opdateres løbende. 35px-Emblem-star.svg.png Dansk.gif


KILDEINDEX
R-knap.png
R-knap.png

- en bibliografisk oversigt

Udarbejdet af
Carsten Lyngdrup Madsen
© 2010-2020



A-knap.png B-knap.png C-knap.png D-knap.png E-knap.png F-knap.png G-knap.png H-knap.png I-knap.png J-knap.png K-knap.png L-knap.png M-knap.png N-knap.png O-knap.png P-knap.png Q-knap.png R-knap.png S-knap.png T-knap.png U-knap.png V-knap.png Y-knap.png Þ-knap.png Æ-knap.png Ö-knap.png




Rafns saga



Ragnars saga loðbrókar ok sona hans



Ragnarsdrápa
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den norske skjald Bragi Boddason, også kendt som Brage den Gamle eller Skjald den Gamle, (omkr. 800-850).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Ragnarsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).



Ragnarssona þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. Lund: Skjoldungernes Saga, (s. 96-107).
    • Dansk: Annette Lassen: "Totten om Ragnar Lodbrogs sønner" (Oldtidssagaerne, I, 2016).
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. Anden titel: Þáttr af Ragnars sonum.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Ragnarssonaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Randvers saga fagra
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Rauðs þáttr ok sona hans



Rauðs þáttr (hins) ramma
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Rauðsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Rauðúlfs þáttr



Reginsmál



Reimars saga ok Fals sterka
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Reinalds saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Tabt riddeersaga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Rekstefja
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Hallar-Steinn, (12. årh.).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Remigius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Remigius Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Rémundar saga keisarasonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Rémundarsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Rémundar saga ok Melissínu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Reykdæla saga ok Víga-Skútu
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Vémundar saga ok Víga-Skútu. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 91).
    • “. . . en islændingesaga, som udspiller sig i det 10. årh. på Nordisland. Sagaen består af to dele, der kun er løseligt forbundet. Første del handler om Vémundr fra Reykjadalr og dennes ædelmodige slægtning Askell gode; anden del handler om Víga-Skúta fra Mývatnssveit og hans stridigheder med svigerfaderen Víga-Glúmr.” (Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Reykdælasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Reykdæla þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. ”Ca. 1001-1002. Oprindelig en selvstændig þáttr (skrevet i det 13. årh.), men nu optaget i Ljósvetninga saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 91).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Ricar hinn gamli



Rígabels saga konungs ok Alkanus
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Rígsþula
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Rigsmål/Sangen om Rig. ”Rigsþula, som almindelig men mindre rigtigt kaldes Rigsmál, danner overgangen fra gude- til heltekvadene og handler om stændernes oprindelse. Rigr ɔ: Heimdal finder i hytten oldefader (ái) og oldemoder (edda), hvis afkom er þræll, trælleslægten, i huset bedstefader (afi) og bedstemoder (amma), som føder karl, bondeslægten; i salen træffer han fader og moder, hvis søn jarl ægter en datter af hersen; den yngste af deres sønner er konr ungr eller konungr. Fremstillingen er udførlig udmalet og tankegangen et forsøg på at forklare den borgerlige tilstands udvikling i Nordens hedenold.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 28).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Rígsþula (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).



Ríkarðs saga ráðuga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Rímbegla
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Rímbegla (ca.: ”Kludderberegning”) er den beskedne titel på en afhandling, som er bevaret i et håndskrift i tre forskellige men dog relaterede udgaver. Den handler om månedernes længde og antal, månens cyklus og planeternes bane, de islandske feriedage, datoen for påske og verdens alder. Teksten er en selvstændig kompilation af latinske kilder (Beda, Hieronymus, Gerlandus, Johannes de Sacrobosco) og er skrevet - i hvert fald delvist - i det 12. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Rímbeygla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Rimbert: Ansgars Levned



Rimer

Rimer (isl. rímur, plur., sing. ríma) kaldes visse islandske digte eller digtarter, der opstod i 14. årh. og afløste den gamle drapedigtning. Den gamle, tunge form afløstes nu af en lettere, idet man anvendte 4-liniede strofer (også 3-liniede), der rimer parvis; hvert liniepar er, som tidligere, forbundet med de normale rimbogstaver. Foruden slutningsrimene kan også indrim anvendes, og disse kan stilles på meget forskellig vis, hvorved künstlerier let kan indtræde og også indtrådte, hvilket bl.a. førte til, at det hele blev mere eller mindre tomt Klingklang. Oprindeligt bestod et sådant digt af kun én afdeling, én ríma, men da indholdet tidlig hentedes fra en saga, viste det sig hensigtsmæssigt at dele det i afdelinger (svarende til kapitler), der kaldtes rímur, og for at gøre disse mindre ensformige blev de enkelte afdelinger affattede i forskellige versemål. Disse rimer blev meget hurtigt overordentlig populære, idet de fremsagdes med et vist rytmisk foredrag for Husets befolkning om aftenen i vintertiden og udgjorde således hele århundredet igennem, ja næsten helt ned til vore dage, folkets vigtigste åndelige underholdning. Rimeligvis er de også i en vis periode blevne benyttede til at danse efter (de kaldes også undertiden »danse«). I forbindelse hermed står sandsynligvis den omstændighed, at hver afdeling (rime) i reglen indledes med et for sig selv stående afsnit, der intet har med det øvrige indhold at gøre; det hedder mansöngr, egl. kvindesang (eller Elskovssang). Her fremtræder digterens egne følelser og Stemninger og især hans Forhold til det andet køn (deraf navnet); det er små lyriske digte, der ofte er værdifulde og stemningsrige; desværre bliver de også hurtig stereotype og trivielle. Hovedindholdet af rimer er hentet fra den historiske litteratur, sagaerne, for størstedelen fra de uhistoriske og opdigtede sagaer, der, fordi de var forholdsvis ny, interesserede mest. De færreste er digtede over emner fra de historiske sagaer, deriblandt den ældste rima, Olafsrima (om Olaf den Helliges Fald) af Einar Gilsson. Også humoristiske emner behandledes, Skíðaríma. Som bemærket digtedes rimer helt ned til vore dage, og en af landets betydeligste digtere fra den senere tid, B. Gröndal, er bl.a. forfatter til rimer. Efter reformationen pådrog rimer sig den nidkære gejstligheds mishag; præsterne opfordrede til at hente emner fra Bibelen, og sådanne rimer blev også digtede, men de vandt ingen popularitet, og det lykkedes ikke at få bugt med de gamle. F. J.



Rochus saga hins helga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Roðberts saga Húnalandskonungs
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Roðberts þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling om Robert af Normandiet, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Róðudrápa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Róðudrápa, et arvekvad (af Þórðr Sjáreksson) om Olaf den hellige, forfattet omkr. 1031. Navnet betyder »Korsdigtet«, og har måske hensyn til kongens martyrdød. Deraf haves kun et vers om slaget i Helgeåen." (Kilde: FJ.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Róðudrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).



Rollants rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Rollants rímur, en versbearbejdning af Agulandus þáttr i Karlamagnús saga, hvori duellen mellem Rollant og Ferakut er beskrevet. Stammer fra det 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Rollantsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Rómanus saga riddara
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Rómverja saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat kompilation af flere klassiske værker, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Rómverjasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Rosania saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Roskildekrøniken



Rudents saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Runedigt
  • Grundtekst:
  • Oversættelse: Islandsk: Matthías Viðar Sæmundsson: Norska rúnakvæðið
  • Beskrivelse: Anonymt runekvad fra 1200-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Runhenda
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Einarr Skúlason, (12. årh.).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Runzivals þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Del af Karlamagnús saga (ok kappa hans), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Rögnvalds þáttr ok Rauðs



Rögnvaldsdrápa




A-knap.png B-knap.png C-knap.png D-knap.png E-knap.png F-knap.png G-knap.png H-knap.png I-knap.png J-knap.png K-knap.png L-knap.png M-knap.png N-knap.png O-knap.png P-knap.png Q-knap.png R-knap.png S-knap.png T-knap.png U-knap.png V-knap.png Y-knap.png Þ-knap.png Æ-knap.png Ö-knap.png




Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Kildeindex_R&oldid=65890»