Kirkenisser. Skibsnisser
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
som de har lydt i folkemunde
af
Evald Tang Kristensen
1893
2. Kirkenisser. Skibsnisser
14. Mange steder er der også kirkenisser, de ser ud som husnisser, små drenge med røde huer på. Man kan se dem sidde oppe i glamhullet, når man går forbi, og nikke med hovedet.
J. M.
15. I Besser kirke boer der en nisse. Over kirken har han sit leje i et bundt klude, men om søndagen og andre tider, når der ringes med kirkeklokken, skjuler han sig i en höj lidt derfra. Han kan undertiden udføre ét eller andet lille skjælmsstykke, som gjærne går ud over én eller anden, der har fornærmet ham. En aften, da klokkeren kom for at ringe solnedgang, spillede hr. Nis ham et lille pus. Da han begyndte at ville ringe med klokken, kunde den ikke give en lyd fra sig. Klokkeren opdagede da, at der var bundet et stort bundt klude om knevlen. Som han står og forundrer sig herover, ser han et lille grinende ansigt oven på klokken med rød toplue på.
Mikkel Sørensen, Samsø.
16. Også mod sømanden er nissen god. Han gjør spektakler om bord for at underrette sømanden om, at det bliver ondt vejr, rørvejr. Når et fartøj forliser, er nissen gået fra det. Men sin julegrød skal han have, og hver aften skal der sættes mælkegrød på kværnen eller på trappen til ham.
C. M. L.
17. For nogle år siden strandede et skib på Nørstrand ved Skagen. Nu var der nogle, som havde lyst til at stjæle fra vraget, men skibsnissen var endnu til stede; han gjorde larm og skræmmede tyvene tilbage.
Danske søfolk fortæller, at de forud for en storm kan høre en underlig knagen i skibet. Det er da nissen, som giver varsel.
Nik. Christensen.
18. Det havde været en svær storm i Vesterhavet, og mange skibe havde været nærved at gå under. Da det omsider blev bedre vejr, mødtes to skibe der ude og kom hinanden så nær, at folkene kunde råbe sammen om, hvor de kom fra, og hvor de hørte hjemme og sådan noget. I det samme hører de, at to nisser råber til hinanden fra toppen af masten, én på hvert skib, om, hvordan de har haft det i denne storm. Den ene sagde: «Jeg har haft nok at bestille med at holde fokkestaget, for ellers var masten falden om.» Da folkene så vilde se til vejrs efter røsten, slap nis staget, som med det samme faldt ned på dækket, og han gav sig til at le af fuld hals. Nu fik folkene andet at tænke på end at se efter nis, for masten var nær gået over borde. I lag de havde travlt med at danne det igjen, så nis hans snit til at smutte ned i lasten, hvor de ikke kunde finde ham.
Søren Hansen, Skjold.
19. For omtrent halvfjerds år siden var der et skib i Horsens havn, der havde en nisse om bord. Folkene hørte ham tydelig om natten, når han tumlede med sagerne nede i lasten. Han var dem undertiden også til noget gavn. Sådan skete det en gang, at skibet nær var gået under i en storm, men en af folkene havde fået den bestilling at se efter, hvornår nis gik i land. For når han ikke gjorde det, før de sejlede af, vidste de til visse, at de ikke forliste, og denne gang gik han ikke i land, hvorfor skibet heller ikke gik under. Dette har jeg for en pålidelig tildragelse.
S. H., Skj.
20. En nabo til min fader, Johan Nielsen i Skårupøre ved Svendborg, havde en jagt, hvormed han en gang lå til ankers ved Dragør. Som skipperen om natten lå i sin køje og sov, vågnede han ved, at der blev lukket op ned til ham, og han så et lille menneske som en nisse, der sagde til ham: «Du skal aldrig ligge for det store anker mere.» Om morgenen tog han ind til Kjøbenhavn til en ankersmed og byttede sit anker bort med et nyt, men både han og det øvrige mandskab måtte først gjøre ed på, at de ingen fejl vidste med deres anker, som der heller ingen var at se. Men så snart ankerstokken blev slået fra, skiltes ankeret ad neden under i to stykker.
N. J.
