Kjær og Moser (Ny række)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Samlede og for størstedelen optegnede
af Evald Tang Kristensen
1931
Bind III
D. Forskjellige Stedsagn
1182. Øst for Fladbro nede ved Kjæret har Fruerlund ligget, og der er endnu en Lavning, som vi kalder Fruerstuen. Et bitte Stykke udenfor i Mosen er der fundet mange Guldsager. En Karl har for talt mig, at han i det samme Engstykke ved at grave Tørv kom til et Skib, som altsaa sidder der endnu. Der var en Jærnring fastgroet i Enden af det.
Niels Larsen, Ovre-Hornbæk. Hornbæk S., Sønderlyng H.
1183. Paa den Del af Sofie-Amaliegaards Mark, som tidligere har tilhørt Estrupgaarden i Søby Sogn, fandtes en nu udtørret Mose, kaldet Kjelds Mose. Den skal have faaet sit Navn af, at en Hyrdedreng i Estrup ved Navn Kjeld en Gang havde tændt Skalfyyr (ɔ: ɔ: Blus) i Mosen, hvorved der gik Ild i Tørvejorden, og den brændte i flere Uger. Paa Kortet over Estrup Mark fra 1781 bærer den allerede Navnet. Da den blev udgrøftet omtr. 1830, fandtes i den en menneskelig Benrad, iført en Læderdragt. Det har den gl. Skovfoged Rasmus Ryssel fortalt mig.
Cand. mag. S. Hansen, Vejle. Søby S., Sønderhald H.
1184. Sønden for her Byen oppe ved den gamle Landevej er en Sig, der kaldes Sørgesig. Den har faaet sit Navn af, at en fremmed Dame, som var kommen rejsende her til, gik der oppe med et lille Barn paa Armen og ventede efter hendes Mand, der skulde have kommet med Posten, men han kom ikke, for han var bleven slagen ihjel af Røvere. Hun gik der og ventede, til de fandt hende siddende ved Sigen og havde sørget sig fordærvet, hun var død tillige med hendes lille Barn.
Johanne Madsdatter, Breddal. [Engom S., Hatting H.]?
1185. Her imellem Fastrup og Agerskov er et Stykke Eng, der hører til Ole Skovhus i Birk hans Gaard. Det kaldes æ Bastoww eller Bastown og har hørt enten til Lønborggaard eller Lundenæs, og Folk siger, at Herremændene har haft det at sætte deres Heste paa, naar de var her oppe paa Jagt. Stykket er vel paa en to, tre Tønder Land og ligger østen for Vasen over ad Agerskov samt sønden for Bækken. Der er ellers ingen i Birk, der har Eng ved denher Side af Bækken. Det Eng østen for Vasen kaldes Town, altsaa er Navnet vel egentlig Bastown.
Lars Kristian Kristensen, Fastrup. Gjellerup S., Hammerum H.
1186. Der er en Eng i Birk Enge, Gjellerup, der kaldes æ Badståww. Det hørte under Lundenæs, og det Sted forbeholdt Herremanden sig til Bedested, deraf skal Stedet have sit Navn.
Gjellerup S., Hammerum H. S. C. Sand.
1187. Fruen i Lundgaard ejede Napkjær, der er en Engstrækning neden for Lundgaards Agre. Men da Kreaturerne gik i Bløde, naar de græssede der nede, gav hun Engen til Gjellerup-By, og nu har hver Mand der et Stykke. Det tyder altsaa hen paa, at Gjellerup By i sin Tid har gjort Hove til Lundgaard.
Gjellerup S., Hammerum H. Ane Johanne Jensdatter, Moselund.
1188. Spandetgaards Nørremark er nu ca. 4, 5 Alen lavere end Aaske Hede. Folk fortæller, at for en 100 Aar siden kom der Ild i Tørvejorden underneden Jordskorpen. Den brændte i tre Aar, men Folk brød sig ikke om at slukke den, da de havde Tørvejord nok.
Spandet S., Haderslev Vester A. Opt. af Mikkel Sørensen.
