Forskjell mellom versjoner av «Kong Muselins belejring af Miklagård»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
m
 
Linje 28: Linje 28:
  
  
[[Fil:Theodosios III. front side of a solidus.jpg|thumb|250px|right|<center>'''Kejser Theodosius 3.'''</center>]]Dengang Theodosius<ref>Den byzantinske kejser Theodosius 3. regerede 715-717</ref>, som var far til kejser Leo<ref>Leo 3., byzantinsk kejser 717-741</ref>, var kejser, mens Hilderik<ref>Der henvises til merovingerkongen Childerik 3. (f. ca. 717), der regerede 743-751, men det ville passe noget bedre med Chilperik 2., der regerede 716-721.</ref> var konge af Frankrig, havde den hedenske konge, der hed Muselin, i sinde at erobre Miklagård. Han samlede en stor styrke — både en flåde og en landhær — og da han kom til Miklagård, omringede han borgen med hele sin hær og angreb den.<ref>Den anden arabiske belejring af Konstantinopel 717-178, som blev anført af feltherren Maslama ibn Abd al-Malik (d. 738).</ref>
+
[[Fil:Theodosios III. front side of a solidus.jpg|thumb|250px|right|<center>'''Kejser Theodosius 3.'''</center>]]Dengang Theodosius<ref>Den byzantinske kejser Theodosius 3. regerede 715-717</ref>, som var far til kejser Leo<ref>Leo 3., byzantinsk kejser 717-741</ref>, var kejser, mens Hilderik<ref>Der henvises til merovingerkongen Childerik 3. (f. ca. 717), der regerede 743-751, men det ville passe noget bedre med Chilperik 2., der regerede 716-721.</ref> var konge af Frankrig, havde den hedenske konge, der hed Muselin, i sinde at erobre Miklagård. Han samlede en stor styrke — både en flåde og en landhær — og da han kom til Miklagård, omringede han borgen med hele sin hær og angreb den.<ref>Den anden arabiske belejring af Konstantinopel 717-718, som blev anført af feltherren Maslama ibn Abd al-Malik (d. 738).</ref>
  
 
Men tidligt en morgen, da Muselin havde tænkt sig, at hans lurblæsere skulle opildne folkene til kamp, da fik han den åbenbaring, at en kvinde klædt i pragtfulde purpurklæder steg ned fra himlen i et mægtigt lysskær, og hun blev fulgt af mange folk, som var klædt i hvidt skrud. Hun gik rundt om borgen sammen med sin flok og lige hen imod det sted, hvor kongen havde sin teltlejr. Da forekom det ham, at hun bredte sin kappe hen over borgmuren, og derefter steg hun til vejrs sammen med hele sit følge. Dette syn skræmte Muselin, og han udlagde det sådan, at denne kvinde ønskede at beskytte borgen. Han bad siden om at komme ind i borgen, og det fik han lov til sammen med tusind riddere, og han skænkede da store rigdomme til kirkerne og gav kejseren hånd på, at han aldrig ville angribe dennes rige. Og med dette drog Muselin hjem til sit kongerige.
 
Men tidligt en morgen, da Muselin havde tænkt sig, at hans lurblæsere skulle opildne folkene til kamp, da fik han den åbenbaring, at en kvinde klædt i pragtfulde purpurklæder steg ned fra himlen i et mægtigt lysskær, og hun blev fulgt af mange folk, som var klædt i hvidt skrud. Hun gik rundt om borgen sammen med sin flok og lige hen imod det sted, hvor kongen havde sin teltlejr. Da forekom det ham, at hun bredte sin kappe hen over borgmuren, og derefter steg hun til vejrs sammen med hele sit følge. Dette syn skræmte Muselin, og han udlagde det sådan, at denne kvinde ønskede at beskytte borgen. Han bad siden om at komme ind i borgen, og det fik han lov til sammen med tusind riddere, og han skænkede da store rigdomme til kirkerne og gav kejseren hånd på, at han aldrig ville angribe dennes rige. Og med dette drog Muselin hjem til sit kongerige.

Nåværende revisjon fra 13. jan. 2021 kl. 16:49

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Marialegender


Kong Muselins belejring af Miklagård

Af Muselin


oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2020



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er C. R. Unger: Maríu saga, Christiania, 1871


Kejser Theodosius 3.

Dengang Theodosius[1], som var far til kejser Leo[2], var kejser, mens Hilderik[3] var konge af Frankrig, havde den hedenske konge, der hed Muselin, i sinde at erobre Miklagård. Han samlede en stor styrke — både en flåde og en landhær — og da han kom til Miklagård, omringede han borgen med hele sin hær og angreb den.[4]

Men tidligt en morgen, da Muselin havde tænkt sig, at hans lurblæsere skulle opildne folkene til kamp, da fik han den åbenbaring, at en kvinde klædt i pragtfulde purpurklæder steg ned fra himlen i et mægtigt lysskær, og hun blev fulgt af mange folk, som var klædt i hvidt skrud. Hun gik rundt om borgen sammen med sin flok og lige hen imod det sted, hvor kongen havde sin teltlejr. Da forekom det ham, at hun bredte sin kappe hen over borgmuren, og derefter steg hun til vejrs sammen med hele sit følge. Dette syn skræmte Muselin, og han udlagde det sådan, at denne kvinde ønskede at beskytte borgen. Han bad siden om at komme ind i borgen, og det fik han lov til sammen med tusind riddere, og han skænkede da store rigdomme til kirkerne og gav kejseren hånd på, at han aldrig ville angribe dennes rige. Og med dette drog Muselin hjem til sit kongerige.

Kort tid efter fraskrev Theodosius sig magten og blev munk, og hans søn Leo tog magten. Han lod den prægtige og hellige Germanus vie til biskop, og denne bestemte — for at denne hændelse, hvor den hellige jomfru Maria frelste Miklagård fra så stor en fare, ikke skulle blive glemt — at på Mariæ bebudelsesdag[5] skulle lærde såvel som ulærde folk synge hendes lovsang til minde om denne begivenhed. Og man skrev en messesang — og det var en hymne — som skulle indledes af de lærde, og da deres vers var til ende, begyndte de ulærde at synge, og hymnen endte med, at man sang skiftevis.

Og dette overholdt biskop Germanus hele sit liv, og det samme gjorde de efterfølgende biskopper, den ene efter den anden. Og på et tingmøde i Nikæa blev det vedtaget af 318 biskopper, at man i hver en kirke i hele Grækenland skulle synge denne hymne for at mindes dengang, da byen blev frelst og befriet, og takke fru Sankt Maria for hendes hjælp, og hymnen indledes med disse ord: Ave sponsa insponsata.[6]




Noter:

  1. Den byzantinske kejser Theodosius 3. regerede 715-717
  2. Leo 3., byzantinsk kejser 717-741
  3. Der henvises til merovingerkongen Childerik 3. (f. ca. 717), der regerede 743-751, men det ville passe noget bedre med Chilperik 2., der regerede 716-721.
  4. Den anden arabiske belejring af Konstantinopel 717-718, som blev anført af feltherren Maslama ibn Abd al-Malik (d. 738).
  5. Traditionelt 25. marts, 9 måneder før juledag.
  6. Vær hilset, du ugifte brud!