Kort fra Mødruvold og Søuhyret

Fra heimskringla.no
Revisjon per 15. mar. 2015 kl. 12:12 av Carsten (diskusjon | bidrag) (Kort fra Mødruvold og Søuhyret)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Carl Chr. Th. Andersen
(1828-1883)
Islandske Folkesagn og Eventyr

Kort fra Mødruvold og Søuhyret
i dansk oversættelse ved
Carl Andersen
1862



Kort laa engang, som han pleiede, paa Fiskeri i Vinterfisketiden, og havde saalænge tilligemed flere Fiskere sit Tilhold i en Søbod nede ved Søen. Døren blev lukket med en Laas, der kun lod sig lukke op og i med en Nøgle. En Nat skete det, efter at de om Kvelden havde tillukket Døren indenfra og Alle vare faldne i Søvn, at Kort drømte, at der kom et Uhyre ind i Boden og tog ham i Haanden. Det forekom ham da, som om han stod op og krøb med det ind under Sengen, og der trak Uhyret ham ud igjennem Væggen, men det var en snever Vei, syntes ham. Derefter førte Uhyret ham ned paa Strandbredden lige ned til Flodmaalet, og han mærkedes da, at det vilde have ham ud i Søen, men da drømte han, at han blev som rasende i søvne, hvilket han stundom pleiede at blive, og at han tog ublidt paa Uhyret. Enden paa deres Kamp blev den, at Kort gik af med Seiren og fik skubbet det ud i Søen. I det Samme vaagnede han, og da stod han nede paa Stranden ved Flodmaalet i sine Underklæder, ganske som han havde lagt sig til Ro om Kvelden. Da faldt det ham først ind, at han maatte være gaaet derned isøvne; men da han kom hjem til Boden og fandt Døren tillukket, som man havde forladt den om Kvelden, saa at han ikke kunde komme ind, før han fik vækket sine Kammerater og de lukkede op for ham, begyndte det at blive ham klart, at her havde været andre Kunster med i Spillet, end Søvngjængeri alene, og at det i Virkeligheden var gaaet til, som han havde drømt.