Landnamabogen 5
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
oversat af
Carsten Lyngdrup Madsen
© 2016
Her skildres landnamet i Sydlandets fjerding og her fortælles, hvor meget land hver enkelt skulle tage.
Sydlandet294. Her skildres landnamet i Sydlandets fjerding, hvor jorden er mere frugtbar end noget andet sted på Island, og hvor de mest fremragende mænd – lærde såvel som ulærde – har bosat sig. Østfjordene var den del af Island, som først blev befolket. Strækningen mellem Hornafjord og Reykjanes blev sidst befolket; hårdt vejr og brænding og mangel på havne og landingssteder gjorde det vanskeligt at tage land der. Nogle af de første, som kom herud, byggede ind mod fjeldet, da de så, at kreaturerne på grund af jordens frugtbarhed søgte væk fra kysten og op mod fjeldet.
Om at bære ildDe mænd, som senere kom herud mente, at de første havde taget næsten al land, derfor satte kong Harald Hårfager den regel, at ingen skulle tage mere land, end han og hans skibsbesætning kunne nå at bære ild omkring på en dag. Man skulle tænde ild, når solen stod i øst, og siden skulle der gøres andre rygende bål, så man kunne se fra det ene til det andet. Og de bål som var gjort i øst, skulle brænde indtil nat, hvorpå de skulle gå til solen stod i vest og der skulle de tænde nye bål.[1]
Thrase Thorolfsson
295. Herjolf Hornknusers søn Thorolf og dennes broder Olaf var konger i Opland. Hos dem opholdt skjalden Flein Hjørson[2] sig. Han var opfostret nordpå i Møre på øen Jøsureid kort fra Borgund, hvor hans fader boede. Flein rejste til Danmark for at møde kong Eystein; ved den lejlighed blev der vist ham så stor hæder for hans digtekunst, at kongen gav ham sin datter. Thrase var søn af Thorolf; han rejste fra Hordaland til Island og tog land mellem Jøkelså og Kaldaklofså og boede på Bjallabrekka; det hedder nu Thrasested og ligger lige øst for vandfaldet. Thrases gravsted ligger vest for Forså ikke langt fra Drangslid under pynten, hvor et skred er løbet ud. Thrases søn var Geirmund, som var fader til Thorbjørn, der var fader til Brand, som var fader til Skægge, der var fader til Bolle i Skogar, der var fader til Skægge, som var fader til Hilda, der var gift med Njal Sigmundson i Skogar; deres søn Skægge var fader til Eyjolf, der var fader til Brand, som nu bor i Skogar.
Ravn Tumbe
296. Ravn Tumbe hed en gæv mand, som var søn af Valgard, der var søn af Vemund den Veltalende, som var søn af Thorolf Vågenæse, der var søn af Rærik Ringslynger, som var søn af den danske konge Harald Hildetand. Denne Ravn rejste fra Trondhjem til Island og tog land mellem Kaldaklofså og Lambafellså; sin bolig havde han ved Raufarfjeld. Hans børn var Helge Frønnetræ og Frejgerd og Jørund Gode, der var fader til Svart, som var fader til Lodmund, der var fader til Sigfus, som var fader til Sæmund den Vise, der var fader til Loft, som var gift med Thora, kong Magnus Barfods datter. Deres søn Jon var fader til Paul Biskop og Sigurd, der var fader til Jon i Ås, som igen var fader til Salgerd, der var moder til Steinun.
Asgeir Kneif
297. Asgeir Kneif hed en mand, som var søn af Oleif den Hvide, der var søn af Skæring, som var søn af Thorolf. Hans moder hed Thorhild og var datter af Thorstein Gravrøver. Asgeir rejste til Island og tog land mellem Seljalandså og Lambafellså. Han boede på det sted, som nu hedder Audnar. Han havde sønnerne Jørund og Thorkel, som var fader til Øgmund, der var fader til den hellige biskop Jon. Asgeir havde også datteren Helga, som var moder til Thorun, der var moder til Halla, som var moder til Thorlak Biskop den Hellige. Af egen drift besluttede Asgeir, at han ikke længere ville have noget med blot at gøre.
Thorgeir den Hørdske
298. Thorgeir den Hørdske – søn af Bård Blandehorn – rejste fra Viggja i Trondhjem til Island. Han købte land af Asgeir Kneif mellem Lambafellså og Irå og havde sin bolig i Holt. Ikke mange vintre efter fik han Asgerd, datter af Ask den Tavse, og de havde sønnerne Thorgrim den Store og Holte-Thore, der var fader til Thorleif Ravn og Kløft-Geir.
Ofeig og Asgerd
299. Ofeig hed en gæv mand i Romsdalsfylke; han var gift med Asgerd[3], Ask den Tavses datter. Der var opstået fjendskab mellem Ofeig og Harald Hårfager og han gjorde sig derfor klar til at flytte til Island. Men da han var rejseklar, sendte kong Harald mænd til ham og tog livet af ham, alligevel rejste Asgerd sammen med deres børn og en uægte broder hun havde, som hed Thorolf. Asgerd tog land mellem Seljalandsmule og Markarfljot og Langanæs, alt land op til Jøldustein. Hun havde sin bolig nordpå på Katanæs. Ofeig og Asgerds børn var Thorgeir Gollnir og Thorstein Flaskeskæg, Thorbjørn den Rolige og Åløf Skibsskjold, som var gift med Thorberg Kornmule; deres børn var Eystein og Havthora, som var gift med Eid Skæggeson. Ofeig havde også en datter, som hed Thorgerd og var gift med Finn Otkelsson.
Thorolf
300. Asgerds broder Thorolf tog på hendes opfordring land vest for Fljot mellem de to Deildaråer og boede på Thorolfsfjeld. Der opfostrede han Asgerds søn Thorgeir Gollnir, som senere kom til at bo der. Hans søn var Njal[4], som blev brændt inde sammen med otte mand på Bergthorsvold.
Asbjørn Reyrketilson
301. Asbjørn Reyrketilson og hans broder Steinfinn tog land oven for Krosså øst for Fljot. Steinfinn boede på Steinfinnssted, og han havde ikke nogen børn. Asbjørn helligede sit landstykke til Thor og kaldte det Thorsmörk. Hans søn var Ketil den Rige, som var gift med Thurid Gollnisdatter. Deres børn var Helgi og Asgerd.
Herjolf
302. Herjolf, som var søn af Bård Båreksson og broder til Halgrim Svedenvæg, byggede først på Vestmannaøerne, hvor han boede i Herjolfsdal indenfor Ægisdør der, hvor der nu findes strækninger med brændt lava. Han havde sønnen Orm den Rige, som boede på Ormsted ved Nedre Hamar der, hvor alt nu er blæst væk. Han ejede ene mand alle øerne. De ligger ud for Eyjasand, men tidligere var her fangstplads. Ingen boede her dog om vinteren. Orm var gift med Thorgerd, datter af Odd Koldmund. Deres datter Haldora var gift med Eilif Valla–Brandsson.
Ketil Hæng
303. Ketil Hæng hed en brav mand i Namdalsfylke. Han var søn af Thorkel Namdalejarl og Ravnhild, der var datter af Ketil Hæng fra Rafnista, som igen var søn af Halbjørn Halvtrold. Ketil boede der i Namdalen, da kong Harald Hårfager sendte to mænd, Halvard Hårdfare og Sigtryg Snarfare, op til Ketils frænde Thorolf Kveldulfsson. Så samlede Ketil mænd sammen, fordi han ville hjælpe Thorolf; men kong Harald rejste over Eldueid og fik skib i Namdalen, hvorefter han rejste nordpå til Sandnes på Aløst, hvor han tog livet af Thorolf Kveldulfsson. Han rejste derpå sydover, hvor han mødte talrige mænd, som havde ønsket at støtte Thorolf, men kongen drev dem hver til sit. Ikke længe efter rejste Ketil Hæng nordpå til Torgar, hvor han indebrændte Hildiridarsønnerne Hårek og Rørek, som havde bagtalt Thorolf, så de var skyld i, at han blev dræbt.
Efter disse begivenheder gjorde Ketil sig klar til at rejse til Island sammen med sin kone Ingunn og deres sønner. Hans skib gik ind i Rangåmundingen og lå den første vinter ved Ravntoft. Ketil tog alt land mellem Tjorså og Markarfljot. Mange gæve mænd tog siden land i Ketils landområde. Til sig selv tog Ketil landet mellem Rangå og Roarsbæk, alt nedenfor Reydarvatn, og boede på gården Hof. Da Ketil havde bragt de fleste af sine ting til Hof, var det tid til, at hans kone Ingunn skulle føde og hun fødte sønnen Ravn, som blev den første lovsigemand på Island. Ravntoft er opkaldt efter ham. Hæng bestyrede også alt det land, som ligger øst for Østre Rangå og Vatsfell til den bæk, som løber udenfor Bredebolsted og ovenfor Tværå, alt undtagen Duftaksholt og Myrin; dette gav han til en mand, som hed Duftak, som var meget hamram[5]. Hængs anden søn hed Helge. Han var gift med Valdis Jolgeirsdatter. Deres datter hed Helga og var gift med Oddbjørn Bådbygger, efter hvem Oddbjørnsgrav er opkaldt. Helga og Oddbjørns børn var Roald, Kolbein, Kolfinna og Asvor.
Hængs tredje søn hed Storolf. Hans børn var Orm den Stærke og Otkel og Ravnhild, som var gift med Gunnar Baugsson; deres søn var Håmund, som var fader til Gunnar på Liderende.
En fjerde søn af Hæng hed Vestar. Han var gift med Moeid. Deres datter var Asny, som var gift med Ofeig Brynbarsk. Deres børn var Asmund Skægløs, Asbjørn, Aldis – moder til Valla–Brand – og Asvor – moder til Helge den Sorte. Æsa var navnet på endnu en datter.
Hængs femte søn hed Herjolf. Han var fader til Sumarlide, der var fader til Vetarlide Skjald[6]. De boede i Sumarlidabær, som nu hedder Under Brekka. Vetarlide blev dræbt af Tangbrand Præst og Gudleif Arason fra Reykjaholar på grund af niddigtning.
Sveinbjørn[7] Gode var søn af Ravn Hængsson. Han var gift med Unnar, der var datter af Sigmund. De havde sønnen Arngrim[8].
Sigvat den Røde
304. Sigvat den Røde hed en fornem mand fra Hålogaland. Han var gift med Ranveig, der var datter af Eyvind Lam og faster til Eyvind Skaldaspiller[9]. Hendes moder Ingebjørg var datter af Håvard Grjotgardson, der var jarl over Hålogaland.
Sighvat rejste til Island og tog på Ketil Hængs opfordring et stykke af hans land vest for Markarfljot, Einhyrningskoven ovenfor Deildarå. Sin bolig havde han på Bolsted. Han havde sønnen Sigmund, der var fader til Mørd Gige, der var den største høvding på Rangåsletten på den tid. Hvis ikke han deltog i tingmøderne, kunne folk aldrig blive færdige med en sag. Sigmund faldt ved Sandholaferja, hvor også hans høj kan ses øst for Tjorså. Sigmund havde også datteren Ranveig, som var gift med Håmund Gunnarsson. Deres søn var Gunnar på Liderende. Sigvat havde sønnen Bårek, som var fader til Thord, der igen var fader til Steine.
Jørund Gode
305. Jørund Gode, der var søn af Ravn Tumbe, byggede vest for Fljot på det sted, som nu hedder Svertingsted. Der rejste han et stort hov. En jordlod mellem Krosså og Jøldustein var endnu ikke taget. Jørund bar så ild omkring det og viede dette til hovet. Jørund var gift med Thurid, der var datter af Thorbjørn fra Gaular, og deres bryllup blev holdt på Skarfanes ved Flose, som ejede al land mellem Tjorså og Engå.
305. (S 346.) [10] Deres sønner var Valgard Gode, fader til Mørd, og Ulf Aurgode, som både Oddverjarne og Sturlungerne stammer fra. Mange stormænd på Island stammer fra Jørund.
Thorkel Bundenfod
306. Thorkel Bundenfod tog i samråd med Ketil Hæng land rundt omkring Trihyrning og boede der under fjeldet. Han var meget hamram. Thorkels børn var Bork Blåtandsskæg, der var fader til Starkad under Trihyrning, og Thorny, som var gift med Orm den Stærke, og Dagrun, som var moder til Berse.
Baug
307. Baug hed en mand, som var fostbroder til Ketil Hæng. Han rejste til Island og opholdt sig den første vinter i Baugsted men vinteren efter hos Hæng. I samråd med Ketil Hæng tog han hele Fljotslid ovenfor Bredebolsted ind mod Hængs land. Sin bolig havde han på Lidarende. Hans sønner var Gunnar på Gunnarsholt og Eyvind på Eyvindsmule. En tredje søn hed Stein den Modige. Desuden havde han datteren Hilda, som var gift med Ørn fra Vælugerde.
Stein den Modige og Sigmund – Sigvat den Rødes søn – havde besluttet at rejse udenlands. De ville sejle ud fra Eyrar. Alle deres mænd kom til Sandholaferja på en gang og begge flokke prøvede at komme over elven først. Sigmund og hans mænd begyndte da at skubbe til Steins mænd og gennede dem væk fra skibet. Da kom Stein til og rettede et dødeligt hug mod Sigmund. På grund af dette drab blev Baugsønnerne forvist fra Fljotslid. Gunnar flyttede til Gunnarsholt, Eyvind tog østover til Eyvindsmule under fjeldet og Stein den Modige flyttede til Snjallsteinshøfde.
Men Sigmunds datter Thorgerd var ikke tilfreds med, at hendes fars morder flyttede dertil og hun æggede sin mand Ønund til at hævne Sigmund. Ønund drog da med tredive mand til Snjallshøfde og satte ild til gården, men Stein den Modige kom ud og overgav sig. De førte ham da op på høfden og der dræbte de ham. Efter dette drab lagde Steins broder Gunnar sag an. Han var dengang gift med Ravnhild Storolfsdatter, som var søster til Orm den Stærke og de havde sønnen Håmund. Såvel far som søn var stærke mænd både af kraft og udseende.
Ønund blev dømt fredøs for drabet på Stein den Modige. Han holdt sig i ro med mange mænd omkring sig i to vintre. Ørn fra Vælugerde, som var Gunnars svoger, holdt hele tiden øje med Ønund. Efter jul den tredje vinter drog Gunnar med tredive mand over til Ønund efter anvisning fra Ørn. Sammen med tolv mand var Ønund på vej hjem fra legene og gik til deres heste. Det kom til kamp i Orrostudal og der faldt Ønund med fire mand, mens kun en af Gunnars faldt. Gunnar var da iført en blå kappe. Han red op mod Holt til Tjorså, men kort før åen faldt han af hesten og døde af sine kvæstelser.
Da Ønunds sønner Sigmund Kleykir og Eilif den Rige blev voksne, rådspurgte de deres slægtning Mørd Gige, om han kunne føre deres sag. Mørd sagde, at det ikke var let at føre sag for en fredløs. De fortalte ham, at det var Ørn, de havde mest imod. Mørd foreslog, at de skulle prøve at få ham dømt som skovgangsmand, og således få ham væk fra herredet. Ønundsønnerne anlagde så en sag mod Ørn, som handlede om rettigheder til græsning. Ørn blev dømt til at Ønundsønnerne ustraffet kunne dræbe ham overalt undtagen i Vælugerde og i et pileskuds afstand fra hans egen jord. Ønundsønnerne lå jævnligt på lur efter ham, men han holdt sig hjemme. Endelig fik de dog mulighed for at gå på Ørn, da han engang drev kvæg sammen et stykke fra hans egen jord. Der slog de Ørn ihjel, og folk mente, at han var blevet fældet udenfor fredhellig jord.
Ved hjælp af gaver lykkedes det dog Ørns broder Thorleif Gnist at få Thormod Tjostarson til at lyse fred over Ørn, således at drabet blev lovstridigt. Thormod var dengang lige kommet til Eyrar fra udlandet. Han sendte et pileskud af sted med sin bue, som gik så langt, at han dermed kunne vise, at Ørn var blevet dræbt indenfor en pileskudsafstand fra sin egen jord. Derpå anlagde Håmund Gunnarson og Thorleif en sag for drabet på Ørn. Men Mørd holdt med brødrene Sigmund og Eilif. De blev ikke idømt nogen bøde, men de blev forvist fra Floi herred. Herefter bad Mørd på Eilifs vegne om Thorkatla Ketilbjørnsdatters hånd; og som medgift fulgte Høfdeland og der boede Eilif. På Sigmunds vegne bad han om Arnguns hånd, hun var datter af Thorstein Klippekarl; efter dette flyttede Sigmund østpå i sognet. Mørd bortgiftede også sin søster Rannveig til Håmund Gunnarson; de flyttede tilbage til Fljotslid og deres søn var Gunnar på Lidarende.
Hildir, Halgeir og Ljot
308. Hildir og Halgeir og deres søster Ljot stammede fra Vesterlandene[11]. De rejste til Island og tog land mellem Fljot og Rangå, hele Eyjaegnen op til Tværå. Hildir boede på Hildisø og var fader til Moeid. Halgeir boede på Halgeirsø. Hans datter var Mabil, som Helge Hængson var gift med. Ljot boede på Ljotarsted.
Duftak og Storolf
309. Duftak fra Duftaksholt var en frikøbt træl, som havde tilhørt brødrene Halgeir og Hildir. Han var meget hamram og det samme var Storolf på Hvåll. De to lå i strid med hinanden om et græsningsområde. Men en synsk mand så en aften lige ved solnedgang, at en stor bjørn gik fra Hvåll og en tyr fra Duftaksholt. De to mødtes på Storolfsletten og kom i en rasende kamp, men bjørnen var dog stærkest. Morgenen efter dette så folk, at der var opstået en hulning på det sted, hvor kampen havde stået, som om jorden var blevet endevendt. Stedet hedder i dag Aldagrav. Begge mændene var slemt sårede efter dette.
Eilif
310. Brødrene Eilif og Bjørn rejste fra Sogn til Island. Eilif tog Lille Oddi op til Reydarvatn og Vikingsbæk; han var gift med Helga, datter af Ønund Pilespids. Deres søn var Eilif den Unge, som var gift med Odny, datter af Odd den Magre. Deres datter var Thurid, som var gift med Thorgeir i Oddi. Deres datter var Helga.
Bjørn
311. Bjørn boede i Svinhagi og tog land op langs Rangå. Hans børn var Thorstein, der var fader til Grim Holteskalle, og Halveig, der var moder til Thorun, som var moder til Gudrun, der var moder til Sæmund, som var fader til biskop Brand.
Kol
312. Kol hed en mand, som var søn af Ottar Bold; han tog land øst for Reydarvatn og Stotabæk og Troldeskoven ind mod Thorstein Teltrejsers jord. Han boede i Sandgil. Hans søn var Egil, som lå på lur efter Gunnar Håmundson i Knafabakkerne, og der faldt han selv sammen med to østmænd[12] og sin huskarl Are, men på den anden side faldt Gunnars broder Hjort. Gunnars sønner var Grane og Håmund. Gunnar sloges med Otkel fra Kirkjubær udenfor Hof og der faldt Otkel og Skamkel. Men Geir Gode og Gissur Hvide og Asgrim Ellida-Grimsson og Starkad under Trihyrning, som var søn af Bork Blåskæg, der var søn af Thorkel Bundenfod, som var gift med Thurid Egilsdatter fra Sandgil, sluttede sig sammen og kom om natten med tredive mand til Lidarende. Gunnar havde kun én voksen mand hos sig. To af Geirs folk faldt og seksten blev sårede før Gunnar faldt.
Rolf Rødskæg og Thorstein Rødnæse
313. Rolf Rødskæg hed en mand; han tog hele Holmsland mellem Fiskå og Rangå og boede på gården Fors. Hans børn var Thorstein Rødnæse, som senere kom til at bo på gården, og Thora, der var moder til Thorkel Måne, og Æsa[13], som var moder til Thorun, der var moder til Thorgeir fra Ljosavatn, og Helga, som var moder til Odd fra Mjosund. Odd havde datteren Asborg, som var gift med Thorstein Gode, der var fader til Bjarne den Vise, som var fader til Skægge, der var fader til Markus Lovsigemand[14].
Thorstein Rødnæse var en stor blotmand. Han blotede til vandfaldet, og alle levninger skulle bæres ud til vandfaldet. Han havde også evnen til at se ind i fremtiden. Engang lod Thorstein alle sine får tælle i fårefolden og han havde 2400, men derefter løb de ud af folden igen. Grunden til at han havde så mange får var, at han om efteråret kunne se, hvilke dyr der alligevel ville dø; dem valgte han så til slagtning. Men det sidste efterår han levede, sagde han således nede ved fårefolden: ”Nu kan I slagte de får, I har lyst til, for enten skal jeg selv dø eller også skal alle fårene eller også skal både jeg og fårene dø.” Den nat, hvor Thorstein døde, styrtede alle fårene ud i vandfaldet og omkom.
Thorstein Teltrejser
314. En mægtig herse fra Telemarken i Norge hed Ulf Gråben. Han boede på Fiflasletten i Tinnsdal. Hans søn hed Asgrim og var fader til Thorstein og Thorlaug. Moderen hed Thorkatla men blev kaldt Ringja. Kong Harald Hårfager sendte sin frænde Thororm fra Tromøy i Agder ud for at inddrive den skat af Asgrim, som kongen havde krævet. Men han nægtede at betale, fordi han kort forinden havde sendt kongen en gøtisk hest med meget sølv og han sagde, at dette var en gave og ikke skat, for han havde aldrig før betalt skat. Men kongen sendte disse gaver tilbage og ville ikke tage imod dem.
Asgrims kone Thorkatla fødte et drengebarn. Asgrim bød, at han skulle sættes ud. Trællen, som skulle bære ham ud, hvæssede hakken, så han kunne grave en grav, men barnet lagde han ned på gulvet. Da hørte de alle drengen fremsige dette kvad:
- Bærer sønnen (mig) til moderen;
- jeg fryser (her) på gulvet.
- Hvor skulde sønnen have
- en mere passende plads,
- end ved sin faders arne?
- Der er ingen grund til at hvæsse jernet
- eller flænge grønsværen.
- Hold op med den stygge gerning.
- Jeg vil fremdeles leve blandt mennesker.[15]
Efter dette blev drengen vandøst og fik navnet Thorstein.
Men da Thororm anden gang kom for at inddrive skat, kaldte Asgrim bønderne sammen til tinget og spurgte dem, om de ville betale kongen en sådan skat, som han forlangte. De bad ham svare for sig, men skatten ville de ikke betale. Tinget lå ved en skov, og da man mindst ventede det, løb Thororms træl ind på Asgrim og dræbte ham. Men bønderne dræbte trællen. Thorstein var dengang på togt, men da han hørte om drabet på sin fader, solgte han sine jorder for sølv og gjorde sig klar til at bryde op og rejse til Island fra Grenmar øst for Lindesnes. Men før sin afrejse brændte han Thororm i Tromøy inde og hævnede således sin fader.
Thorsteins broder hed Thorgeir; han var ti vintre dengang Thororm fik deres fader dræbt. Han rejste med Thorstein til Island sammen med deres morders søster Thorun og tog Thorunnarhals og der bosatte han sig siden. Thorstein sejlede ind i Rangåmundingen, og med Floses billigelse tog han land ovenfor Vikingsbæk ind mod Svinhaga-Bjørns jord. Thorstein boede på Østre Skard.
I hans dage gik der et skib ind i Rangåmundingen, som var slemt befængt med sygdom, og ingen ville tage imod skibsfolkene, men Thorstein drog ud efter dem og rejste telte til dem der, hvor det nu hedder Teltsted. Han plejede dem selv, mens de var i live, men de døde alle. Derfor fik han navnet Thorstein Teltrejser. Men den af dem, som levede længst havde både guld og sølv, som han gravede ned, og ingen har siden fundet det.
Thorstein var først gift med Thurid, der var datter af Gunnar Håmundson. Deres børn var Gunnar, Thorhall, Jostein og Jorun. Senere blev Thorstein gift med en anden Thurid, som var datter af Sigfus i Lid. Deres børn var Skægge og Thorkatla, Ranveig og Arnora.
Thorsteins broder Thorgeir købte Oddaland af Ravn Hængson, begge Strandene og Varmadal og hele odden mellem Roarsbæk og Rangå. Han boede først på gården Oddi og var gift med Thurid, der var datter af Eilif den Unge. Deres datter Helga var gift med Svart Ulfsson. Deres søn Lodmund i Oddi var fader til Sigfus Præst, der var fader til Sæmund den Vise.
Flose den Norrøne
315. Flose hed en mand, som var søn af Thorbjørn fra Gaular. Han dræbte tre af Harald Hårfagers sysselmænd, hvorefter han rejste til Island. Han tog land øst for Rangå – hele den østlige side af Rangåsletten. Hans datter hed Asny og var moder til Thurid, som var gift med Valla–Brand. Valla–Brands søn hed Flose og var fader til Kolbein, som var fader til Gudrun, der var gift med Sæmund den Vise. Flose var gift med Gudrun, datter af Thore Skæg–Broddason. Deres sønner var Kolbein, som er nævnt ovenfor, og Bjarne, der var fader til Bjarne, som var fader til Flose, der var fader til Valgerd, som var moder til herr Erlend, der var fader til Hauk. Da Flose var eftersøgt i Norge, rejste hans søstersøn Loft den Gamle afsted for at blote i Gaular. Flose den Norrøne var gift med Thordis den Store, som var datter af Thorun den Rige, der var datter af Ketil den Enhåndede. Deres datter hed Asny og var gift med Thorgeir.[16]
Ketil den Enhåndede
316. Ketil den Enhåndede hed en mand, som var søn af Audun Hentehår. Da han tog land, tog han hele den ydre del af Rangåsletten ovenfor Lækjarbotnar og øst for Thjorså og boede på gården Å. Han var gift med Asleif Thorgilsdatter. Deres søn Audun var fader til Brynjolf, som var fader til Bergthor, der var fader til Thorlak, som var fader til Thorhall, der var fader til biskop Thorlak den Hellige.
Ketil Ørred
317. Ketil Ørred, der var fætter til Ketil den Enhåndede, tog land længst ude langs Thjorså og boede på Ydre Vellir. Hans søn var Helge Rogn, som var gift med Helga, der var datter af Rolf Rødskæg. Deres søn var Odd den Magre, som var fader til Asborg, der var gift med Thorstein Gode, og Oddny, som var gift med Eilif den Unge.
Orm den Rige
318. Orm den Rige var søn af Ulf den Hvasse. Efter at have rådført sig med Ketil den Enhåndede tog han land langs Rangå og bosatte sig i Husagard, hvor også hans søn Askel boede efter ham; men Askels søn var den første til at bygge på Vellir. Han er stamfader til vallverjarne.
Thorstein Lunan
319. Thorstein Lunan hed en nordmand, som var en stor søfarer. Om ham var det blevet spået, at han skulle dø i et land, som endnu ikke var bebygget. Da Thorstein var blevet gammel, rejste han til Island sammen med sin søn Thorgils. De tog den øvre del af Tjorsåholt og byggede gård i Lunansholt og der blev Thorstein højlagt. Thorgils datter var Asleif, som var gift med Ketil den Enhåndede. Deres sønner var Audun, som er nævnt ovenfor, og Eilif, som var fader til Thorgeir, der var fader til Skægge, som var fader til Hjalte i Tjorsådal; han var fader til Jorun, som var moder til Gudrun, der var moder til Einar, som var fader til Magnus Biskop.
Gunnstein Bersærkersbane
Gunnstein Bersærkersbane, der var søn af Bølværk Blindetryne, dræbte to bersærkere. En af dem havde forinden dræbt Grjotgard jarl ved Selva indenfor Agdenæs. Gunnstein blev senere skudt ombord på sit skib nord for Hefni med en finsk pil[17], som kom oppe fra skoven. Gunnsteins søn var Thorgeir, som var gift med Thorun den Rige, datter af Ketil den Enhåndede. Deres datter var Thordis den Store.
Brødrene Rådorm og Jolgeir
320. Brødrene Rådorm og Jolgeir kom sejlende vestfra[18] over havet til Island. De tog land mellem Tjorså og Rangå. Rådorm tilegnede sig land øst for Rødebæk og boede på Vetleifsholt. Hans datter var Arnbjørg, som var gift med Sverting Rolleifsson. Deres børn var Grim Lovsigemand[19] og Jorun. Senere blev Arnbjørg gift med Gnup Molda–Gnupsson og de havde disse børn: Halstein på Hjalla, Ranveig, der var moder til Skafte Lovsigemand[20] , og Geirny, som var moder til Skjalde–Rafn[21]. Jolgeir tilegnede sig land på den anden side af Rødebæk op til Stenbæk. Han boede på gården Jolgeirsted.
Askel Spindekrog
321. Askel Spindekrog, som var søn af Duftak, der var søn af Dufnjal, som var søn af den irske kong Kjarval, tog land mellem Stensbæk og Tjorså og boede på gården Askelshøfde. Hans søn Asmund var fader til Asgaut, som var fader til Skægge, der var fader til Thorvald, som var fader til Thorlaug, der var moder til Thorgerd, som var moder til biskop Jon den Hellige.
Thorkel Tjalfe
322. Thorkel Tjalfe, Rådorms fostbroder, tilegnede sig hele landstykket mellem Rangå og Tjorså og boede på gården Haf. Han var gift med Ø-Thorun. De havde datteren Thordis, som var moder til Skægge, der var fader til Thorvald i Ås. Det var fra hans gård, at Thorvalds slægtning Hjalte blev forsynet med rideheste, dengang han og elleve andre ville til Altinget, da han var kommet herud for at forkynde kristendommen her i landet. Ingen andre turde hjælpe ham på grund af Runolf Ulfssons overmagt, for det var ham, som havde dømt Hjalte fredløs, fordi han havde spottet de gamle guder.
Hermed er der skrevet om de mænd, som tog land i Ketil Hængs landområde.
_____________
Loft den Gamle
323. Loft - søn af Orm Frodeson - rejste som ganske ung fra Gaular til Island og tog land på den anden side af Tjorså og op til Skufsbæk og Østre Bredemyre op til Suluholt og boede i Gaulverjabær sammen med sin moder Odny, der var datter af Thorbjørn fra Gaular. Hver tredje sommer rejste Loft udenlands for på sine egne og sin morbroder Floses vegne at blote ved hovet i Gaular, som hans morfader Thorbjørn havde stået for.
Thorbjørn var en mægtig herse i Norge i Fjalafylke. Han var søn af Orm og var gift med Hilda Ulfarsdatter og Thorun Grønninge-rype. En anden mægtig herse var Vemund den Gamle, søn af Viking Skåneskader, der var i slægt med Bjørn Buna. Vemunds søn var Frode, som var fader til Orm, der var fader til Loft den Gamle. Fra ham nedstammer mange stormænd, således Thorlak den Hellige, biskop Brand og biskop Paul.
Thorvid
324. Thorvid, som var søn af Ulfar og broder til Hilda, rejste fra Voss til Island. Hans frænde Loft gav ham land på Bredemyre og han boede på Vossabær. Hans børn var Rafn og Halveig, som var gift med Øssur den Hvide. Deres søn var Thorgrim Læbeskæg.
Thoraren
325. Thoraren hed en mand, som var søn af Thorkel fra Alver, der var søn af Halbjørn Hørdahelt. Han kom med sit skib ind i Tjorsåmundingen og havde et tyrehoved i stavnen, deraf stammer navnet Tjorså.[22] Thoraren tog land ovenfor Skufsbæk over til Rødå og Tjorså. Hans datter hed Heimlaug. Hende giftede Loft sig med, da han var tres år gammel.
Håstein
326. Harald Guldskæg hed en konge i Sogn. Han giftede sig med Sølvør, datter af jarl Hundolf og søster til Atle Jarl den Magre. De havde døtrene Thora, som var gift med Halfdan Svarte, som var konge i Opland, og Thurid, som var gift med Ketil Stenflage. Harald den Unge var søn af Halfdan og Thora. Til ham gav Harald Guldskæg både sit navn og sit rige. - Først døde kong Harald, så døde Thora og til sidst døde også Harald den Unge. Så kom riget under kong Halfdan, som lagde det under Atle Jarl den Magre. Siden fik kong Halfdan Ragnhild, der var datter af Sigurd Hjort og deres søn var Harald Hårfager.
Da kong Harald kom til magten i Norge og var kommet i familie med Hakon Jarl Grjotgardson satte han ham til at styre Sognefylke, men selv drog han østover til Viken. Men Atle Jarl ville ikke afstå sit rige, før han havde haft et møde med kong Harald selv. Jarlerne skændtes meget herom og samlede folk til en hær. De mødtes ved Fjaler i Stafanæsvåg og der kæmpede de. Her faldt Hakon Jarl mens Atle Jarl blev såret og bragt til Atleø, hvor han senere døde af sine sår.
Efter disse begivenheder fastholdt hans søn Håstein riget, men kong Harald og Sigurd Jarl samlede en hær for at gå imod ham. Håstein undslap dog og gjorde sig i hast klar til at drage til Island. Han var gift med Thora Ølvisdatter og sammen havde de sønnerne Ølver og Atle. Efter gammel skik skød Håstein sine højsædestokke overbord. De drev i land ved Stalfjare ud for Stokkseyri, men Håstein kom ind i Håsteinssund østen for Stokkseyri og der led de skibbrud. Håstein tog land mellem Rødå og Ølvuså op til Fyllarbæk og Bredemyre, hele strækningen op til Holt og boede på Stokkseyri, hvor også hans søn Atle boede efter ham. Dette var før han flyttede til Tradarholt. Håsteins anden søn hed Ølver; han boede på gården Stjernesten. Han døde barnløs, og Atle arvede alting efter ham. Ølver havde to frigivne trælle; den ene hed Brat og boede i Brattsholt, den anden Leidolf boede på Leidolfssted.
Atle var fader til Thord den Dovne, som var fader til Thorgils Øreben, der var stedfader til Grim Skinger, som var fader til Ingjald, der var fader til Grim, som var fader til Bork og Einar, der var fader til Halkatla, som var gift med Ravn Sveinbjørnson; deres datter var Steinun, som var moder til herr Ravn og Herdis, der var moder til Ole, som var fader til Steinun, der var gift med Hauk Erlendsson. Bork Grimsson var fader til Ragnhild, som var gift med Flose Bjarnason; deres børn var Einar og Bjarne og Valgerd, som var moder til herr Erlend, der var fader til Hauk. Floses anden datter hed Thordis og var moder til Ingegerd, som var moder til fru Gudrun og abbedisse Halbera. Flose havde også datteren Halla, som var moder til Kristoforus.
Halstein
327. Halstein hed en mand, som rejste fra Sogn til Island. Han var i familie med Håstein og af ham fik han det yderste stykke af Eyrarbakke. Sin gård havde han på Framnes. Hans søn hed Thorstein og var fader til Arngrim, som blev dræbt mens han gravede trærødder op. Hans søn var Thorbjørn i Framnes.
Thore
328. Thore var søn af Åsi herse, som var søn af Ingjald Roaldson. Thore rejste til Island og tog hele Kallnesingarep[23] op til Fyllarbæk og bosatte sig i Selfoss. Han havde sønnen Tyrfing, som var fader til Thurid, der var moder til Tyrfing, som var fader til Thorbjørn Præst og Håmund Præst i Goddale.
Rodgeir den Kloge og Oddgeir
329. Rodgeir den Kloge og hans broder Oddgeir havde fået betaling af Finn den Rige og Hafnar-Orm for at forlade deres landområde. De tog så Raungerdingarep og Oddgeir bosatte sig på Oddgeirsbakke. Hans søn var Thorstein Oksebrod, som var fader til Rodgeir, der var fader til Øgur i Kambakiste. Rodgeir den Kloges datter hed Gunvør og var gift med Kolgrim den Gamle; fra dem stammer kvistlingerne.
Ønund Pilespids
330. Ønund Pilespids, som er nævnt ovenfor, tog land østen for Roarsbæk og boede på Ønundsholt. Fra ham stammer – som tidligere nævnt – mange stormænd.
Øssur den Hvide
331. Øssur den Hvide hed en mand, som var søn af Thorleif i Sogn. Øssur begik drab i helligdommen i Opland, da han sammen med Sigurd Rise[24] var på vej til bryllup. Derfor blev han landsforvist til Island. Først tog han hele Holtaland mellem Tjorså og Raunsbæk. Han var 17 vintre, da han begik drabet. Han blev gift med Halveig Thorvidsdatter. Deres søn var Thorgrim Læbeskæg, der var fader til Øssur, som var fader til Thorbjørn, der var fader til Thoraren, som var fader til Grim Tofason.
Øssur boede på Kampholt. Han havde en frigiven træl, som hed Bødvar og som boede på Bødvarstoft ved Videskov. Øssur gav ham et stykke af skoven men satte det vilkår, at han skulle have det tilbage, hvis Bødvar døde barnløs. Ørn fra Vælugærde, som tidligere er nævnt, stævnede Bødvar for fåretyveri. Derfor overdrog Bødvar alt sit gods til Atle Håsteinson, og han forpurrede den sag, som Ørn havde anlagt. Øssur døde, mens Thorgrim endnu var ung, derfor overtog Ravn Thorvidson bestyrelsen af hans gods.
Efter Bødvars død gjorde Ravn krav på Videskoven og forbød Atle at benytte den, men Atle mente, at skoven tilhørte ham. Atle og tre andre mænd gik ud i skoven efter træ og Leidolf var sammen med ham. En fårehyrde fortalte dette til Ravn, som sammen med syv mand red derud. De mødtes ved Orrostudal og der kom det til kamp To af Ravns huskarle faldt og selv blev han såret. En af Atles mænd faldt, men Atle selv fik et dødbringende sår og red hjem. Ønund Læbeskæg fik parterne skilt ad og bød Atle med sig hjem.
Atles søn Thord den Dovne var dengang ni vintre, men da han var femten vintre gammel red Ravn engang ned til et skib i Einarshavn. Han var iført en blå kappe og red hjem om natten. Thord lå på lur efter ham ved Haugavad kort fra Tradarholt og huggede ham ned med sit spyd. Der ses nu Ravnshøj østen for vejen og vesten for Håsteinshøj, Atleshøj og Ølveshøj. Drabene blev regnet for at gå lige op.
Thord vandt respekt for dette. Han blev gift med Thorun, der var datter af Asgeir Østmandsskræk. Dette navn fik han, fordi han engang havde dræbt et helt skibsmandskab af østmænd ude i Grimsåmundingen, fordi disse mænd tidligere havde udsat ham for et røveri, mens han boede i Norge. Thord var 22 vintre gammel, da han købte skib i Knarresund, fordi han ville hente sin arv hjem. Inden sin afrejse skjulte han meget af sit gods. Derfor ville Thorun ikke rejse med, men blev og tog sig af gården. Thords søn Thorgils var da to vintre gammel. Men Thords skib forsvandt på havet. Vinteren efter kom Torgrim Øreben over for at hjælpe Thorun med gården. Han var søn af Thormod og Thurid Ketilbjørnsdatter. Han giftede sig med Thorun og deres søn hed Hæring.
Olaf Dobbeltbryn
332. Olaf Dobbeltbryn hed en mand, som drog fra Lofoten til Island. Han tog hele Skeid mellem Tjorså (og Hvidå) og Sandbæk. Han var meget hamram. Olaf boede på gården Olafsvellir. Han er begravet i Brunahøj nedenfor Vardefjeld. Olaf var gift med Ashild og de havde sønnerne Helge Trøst og Thore Drive, som var fader til Thorkel Guldhår, der var fader til Orm, som var fader til Helga, der var moder til Odd Hallvardson. En tredje søn af Olaf hed Vade og var fader til Gerd.
Thorgrim (Øreben) fik lyst til Ashild, da Olaf var død, men Helge Trøst brød sig ikke om dette. Engang satte han sig på lur efter Thorgrim ved vejskellet nedenfor Ashildsmosen. Han bad Thorgrim holde sig væk, men Thorgrim svarede, at han ikke var noget barn. Det kom til kamp mellem dem, og der faldt Thorgrim. Ashild spurgte, hvor Helge havde været. Han kvad da denne vise:
- Jeg var (virksom) der,
- hvor Øraben faldt til jorden;
- mændenes ven (jeg) gik frem,
- men sværdklingerne sang højt.
- Jeg gav Odin Thormods
- kraftige, djærve søn;
- jeg gav galgens herre den faldne,
- og ravnen lig.[25]
Ashild sagde, at han med dette hug havde givet sig selv dødshugget. Helge fik da lejlighed til at komme ombord på et skib i Einarshavn. Thorgrims søn Hæring var dengang seksten vintre gammel, og han red da sammen med to andre mænd til Høfde for at finde Teit Gissurson. Han og Teit red sammen med tretten mand af sted for at forhindre Helges bortrejse. De mødtes oppe i Merkraun ovenfor Mørk ved Helgeshøj. Helge og hans to ledsagere kom fra Eyrar. Der faldt Helge og en af hans mænd tillige med en af Teits folk. Disse drab opvejede hinanden.
Helges sønner var Sigurd Land og Skefil fra Haukadal, der var fader til Helge Dyr, som kæmpede mod Sigurd, søn af Ljot Torskeryg, på Øxaråholmene på Altinget. Herom digtede Helge således:
- Jeg har bind
- om min højre arm, kvinde!
- jeg blev såret af manden;
- det skjuler jeg ikke.[26]
Skefil havde endnu en søn, som hed Ravn; han var fader til Grim, der var fader til Asgeir, som var fader til Helga.
Thrand Søfarer
333. Thrand Bjarnarson Søfareren, broder til Eyvind Østmand, som tidligere er nævnt, kæmpede mod kong Harald Hårfager i slaget ved Hafrsfjord. Herefter måtte han forlade landet og kom til Island hen mod slutningen af landnamstiden. Han tog land mellem Tjorså og Lakså og videre op til Kalfå og Sandbæk. Han boede på Thrandarholt. Hans datter var Helga, som var gift med Thormod Skafte.
Ølver Barnekarl
334. Ølver Barnekarl hed en brav mand i Norge. Han var en stor viking, men han ville ikke deltage i at spidde spædbørn på spydspidsen, som vikinger ellers havde for skik. Derfor fik han tilnavnet barnekarl. Han havde sønnerne Steinolf, som var fader til Una, der var gift med Thorbjørn Laksekarl, og Einar, som var fader til Ofeig Brynbarsk og Oleif Hærdebred, der var fader til Thormod Skafte. En tredje søn af Ølver Barnekarl hed Steinmod; han var fader til Konal, der var fader til Alfdis fra Barrø, som var gift med Oleif Feilan. Konals søn var Steinmod, som var fader til Haldora, der var gift med Eilif, som var søn af Ketil den Enhåndede.
Frænderne Ofeig Brynbarsk og Thormod Skafte rejste til Island og opholdt sig den første vinter hos deres slægtning Thorbjørn Laksekarl. Men om foråret gav han dem Gnupverjarep. Ofeig fik den yderste del mellem Tværå og Kalfå og boede på Ofeigssted ved Steinsholt. Thormod gav han den østlige del og han boede på Skaftaholt. Thormod havde døtrene Thorvør, som var moder til Thorodd Gode, der var fader til Lov–Skafte[27], og Thorve, som var moder til Thorstein Gode, der var fader til Bjarne den Vise. Ofeig blev dræbt af Thorbjørn Jarlekæmpe i Grettisgeil ved Hæll. Ofeigs datter hed Aldis; hun var moder til Valla–Brand.
Thorbjørn Laksekarl
335. Thorbjørn Laksekarl tog hele Tjorsådal og hele Gnupverjarep op mod Kalfå. Den første vinter boede han i Midhus. Han havde tre vinterboliger før han flyttede til Hagi, hvor han boede til sin dødsdag. Hans sønner var Otkel i Tjorsådal og Thorkel Trandil og Thorgils, som var fader til Otkatla, der var moder til Thorkatla, som var moder til Thorvald, der var fader til Dalla, som var moder til Gissur Biskop.
Brøndolf og MårBrøndolf og Mår, der var sønner af Naddod, kom sammen med Jorun, der var datter af Ølvir Barnekarl, ud til Island tidligt i landets bebyggelse. De tog Runamannarep så langt som til vandskellet. Brøndolf boede på Berghyl. Hans søn var Thorleif, som var fader til Brøndolf, der var fader til Thorkel Skotaskal, som var fader til Thoraren, der var fader til Hall i Haukadal, som var fader til Runolf, der var fader til biskop Thorlak. Mår boede på Måsted. Hans søn var Beini, som var fader til Kolgrima, der var moder til Skægge, som var fader til Hjalte.
Thorbjørn Jarlekæmpe
336. Thorbjørn Jarlekæmpe hed en mand af norsk oprindelse. Han kom til Island fra Orkneyøerne. Han købte land i Runamannarep af Mår Naddodson, alt nedenfor Selsbæk og ned til Lakså. Han boede på Holar. Hans sønner var Sølmund, som var fader til Svide–Kåre, og Thormod, som var fader til Finna, der var gift med Thororm i Karlefjord. Deres datter hed Alfgerd og var moder til Gest, der var fader til Valgerd, som var moder til Thorleif den Beske.
Thorbrand og Asbrand
337. Thorbrand, som var søn af Thorbjørn den Frygtløse, rejste sammen med sin søn Asbrand til Island sidst i landnamstiden. Ketilbjørn viste dem, hvor der stadig var land at finde ovenfor det fjeld, som stikker ud mellem Stakså og Koldebæk. De bosatte sig i Haukadal men syntes, at landstykket var for lille, for landtungen mod øst var allerede bebygget. Derfor forøgede de deres landområde ved at tage den øvre del af Runamannarep i lige linje fra Mule til Ingjaldtinden ovenfor Gyldarhage. Asbrands børn var Vebrand og Arngerd.
Ketilbjørn den Gamle
338. Ketilbjørn hed en udmærket mand fra Namdalen. Han var søn af Ketil og Æsa, der var datter af Hakon Jarl Grjotgardson. Han var gift med Helga, som var datter af Thord Skægge. Ketilbjørn rejste til Island, da landet var bebygget vidt omkring. Han sejlede i et skib, som hed Ellide, og kom ind i Ellideåmundingen nedenfor heden. Første vinter opholdt han sig hos sin svigerfader Thord Skægge, men om foråret drog han op over heden for at søge efter land. De måtte overnatte der og byggede et hus på det sted, som nu hedder Skålebrekke i Blåskoven. Da de drog videre, kom de til en å, som de kaldte Øxarå, for de tabte en økse ned i åen. De holdt hvil nedenfor et fjeld, som de gav navnet Reydarmule, for der efterlod de de fisk, som de havde fanget i åen.
Ketilbjørn tog hele Grimsnæs ovenfor Høskuldsbæk og hele Laugardal og hele Biskopstunge op til Stakså og boede på Mosfell. Hans børn var Teit, Thormod, Thorleif, Ketil, Thorkatla, Oddleif, Thorgerd og Thurid. Udenfor ægteskab havde han en søn, som hed Skæring. Ketilbjørn var så rig på gods, at han bad sine sønner beslå en tværbjælke med sølv i det hov, som han var ved at opføre. Det ville de dog ikke. Så kørte han selv sølvet op i fjeldet med to okser hjulpet af sin træl Hake og dennes kone Bot. Der gemte de sølvet og det er ikke blevet fundet siden. Derefter dræbte han Hake i Hakeskard og Bot i Botskard.
Teit var gift med Åløf, der var datter af Bødvar Vikinge–Kåreson fra Voss. Deres søn var Gissur Hvide, der var fader til biskop Isleif, som var fader til Gissur Biskop. Teits anden søn var Ketilbjørn, som var fader til Koll, der var fader til Thorkel, som var fader til Koll Vikverjabiskop. Der findes mange stormænd blandt Ketilbjørns efterkommere.
Eyfrød den Gamle og Drum–Odd
339. Eyfrød den Gamle tog den østlige side af landtungen mellem Koldebæk og Hvidå og boede på Tunge. Han kom herud sammen med Drum–Odd, som boede på Drum–Oddssted.
Asgeir Ulfsson
340. Asgeir Ulfsson hed en mand. Til ham gav Ketilbjørn sin datter Thorgerd og med hende fulgte som medgift hele den del af Lidarland, som ligger ovenfor Hagagard. Han boede på Ydre Lid. De havde sønnerne Geir Gode og Thorgeir, som var fader til Bård på Mosfell.
Eilif den Rige
341. Eilif den Rige, som var søn af Ønund Pilespids, fik Thorkatla Ketilbjørnsdatter og som medgift fulgte Høfdeland, hvor de også byggede. De havde sønnen Thore, som var fader til Thoraren den Lykkelige.
Grim
342. Vethorm, som var søn af Vemund den Gamle, var en mægtig herse. Han flygtede fra kong Harald østpå til Jämtland og ryddede der skovland til en bolig. Hans søn hed Holmfast og hans søsters søn hed Grim. De to var på vikingetogt vestpå og på Syderøerne dræbte de jarl Asbjørn Skærblis og bortførte hans kone Åløf og datteren Arneid. Holmfast fik Arneid som sin andel men solgte hende som træl til sin fader. Grim giftede sig med Åløf, som jarlen havde været gift med. Hun var datter af Thord Vaggadi.
Grim rejste til Island og tog hele Grimsnæs nedenfor Svinevand og boede på Øndvertnæs de første fire vintre; derefter flyttede de til Burfell. Han havde sønnen Thorgils, som var gift med Gests søster Æsa. Deres sønner var Thoraren på Burfell og Jørund fra Midenge.
Halkel
343. Halkel, der var halvbroder til Ketilbjørn – de havde samme moder – kom til Island og boede hos Ketilbjørn den første vinter. Ketilbjørn tilbød at give ham land, men Halkel syntes, at det var umandigt at tage imod land af sin broder. Han gav derfor Grim[28] valget mellem at give ham sit land eller at møde ham i tvekamp. Grim tog imod udfordringen og mødte op til tvekamp med Halkel nedenfor Halkelsbakkerne, hvilket kostede ham livet. Halkel derimod byggede sin bolig der. Hans sønner var Otkel, som Gunnar Håmundson dræbte, og Odd på Kidjabjerg, som var fader til Halbjørn, som blev dræbt ved Halbjørnsvarde, og Halkel, som var fader til Halvard, der var fader til Thorstein, som blev dræbt af Einar Hjaltlænding. Halkel Oddsons søn var Bjarne, som var fader til Hall, der var fader til Orm, som var fader til Bård, der var fader til Valgerd, som var moder til Haldora, som var gift med biskop Magnus Gissurson.
Nu er vi nået til Ingolfs landområde. Her listes nu de mænd, som fik land i hans landnam.
_____________
Thorgrim Pilespids
344. Thorgrim Pilespids var halvbroder til Ønund Pilespids – de havde samme moder, men hans fader var Ulf fra Holl. Denne Thorgrim tog alt land ovenfor Tværå og byggede på Bildsfjeld.
Steinrød
345. Steinrød, der var søn af Melpatrek, var en gæv mand fra Irland. Han havde været træl for Thorgrim Pilespids, men havde nu fået sin frihed. Han var gift med Thorgrims datter og var den mest retskafne mand af alle. Han tog hele Vatnsland og boede på Steinrødssted. Hans søn var Thormod, som var fader til Kår, der var fader til Thormod, som var fader til Brand, der var fader til Thore, som var fader til Brand på Tingvellir.
Rolleif
346. Rolleif, som var søn af Ølver Barnekarls søn Einar, lod sit skib gå ind i Lejrevåg, da hele kysten var bebygget. Han tog et landstykke, som grænsede op til Steinrød, alt på den anden side af Øxarå, som løber gennem Tingvellir. Han boede i Heidabær de første vintre. Men så udfordrede han Eyvind i Kvigevåg til enten at sælge sit land eller møde ham i kamp. Eyvind valgte at lade ham købe land. Derefter boede Eyvind nogle vintre i Heidabær, men siden flyttede han til Bæjarsker på Hvalrosnæs. Rolleif boede derefter i Kvigevåg og der er han også højlagt. Hans søn Sverting var fader til Grim Lovsigemand på Mosfell.
Orm den Gamle
347. Orm den Gamle var søn af Eyvind Jarl, som var søn af Arnmod Jarl, der selv var søn af Nereid Jarl den Gerrige[29]. Orm tog land mellem Varmå og Tværå over hele Ingolfsfjeld og byggede i Hvam. Han var gift med Thorun, der var datter af Ketil Kølfarer, det var ham som slog uhyret Finngalken[30] ihjel. Hun var søster til Hålogaland-Grims bedstefader. Deres søn hed også Orm den Gamle og han var fader til Darri, som var fader til Ørn. Han var med i slaget ved Hafrsfjord mod kong Harald.
Agder-Alf og Thorgrim Grimolfsson
348. Agder-Alf flygtede fra kong Harald Hårfager fra Agder i Norge til Island og lod sit skib gå ind i den flodmunding, som er opkaldt efter ham: Alfsos. Han tog alt land udenfor Varmå og boede på Gnupar. Han kom hertil sammen med sin broders søn Thorgrim Grimolfsson, som også overtog arven efter ham, for Alf havde ingen børn. Thorgrims søn var Eyvind, som var fader til Thorodd Gode, der var fader til Skafte. En anden søn af Eyvind hed Øssur; han var gift med Bera, som var datter af Egil Skallagrimsson. Thorgrims moder hed Kormlød og var datter af den irske kong Kjarval. Thorodd Godes datter hed Helga og var moder til Grim Skinger, der var fader til Ingjald, som var fader til Grim, der var fader til Bork, som var fader til Ragnhild, der var moder til Valgerd, som var moder til herr Erlend, som igen var fader til Hauk.
Thore Tusmørk
349. Thore Tusmørk tog Selvåg og Krysuvik, men hans søn Hegg boede i Våg og hans anden søn Bødmod var fader til Thoraren, som var fader til Sugandi, der var fader til Thorvard, som var fader til Thorhild, der var moder til Sigurd Thorgrimsson. Molda-Gnups sønner byggede som tidligere nævnt i Grindavik.
Steinun den Gamle
350. Steinun den Gamle – en af Ingolfs frænder – rejste til Island og boede hos ham den første vinter. Han tilbød hende at få hele den del af Hvalrosnæs, som ligger udenfor Hvasraun, men hun gav ham en spraglet engelsk kappe og ville kalde det et køb. Hun syntes, at hun derved stod bedre, hvis han senere skulle fortryde. Steinun havde været gift med Herlaug, der var broder til Skallagrim. Deres sønner var Njal og Arnor.
Eyvind
351. Blandt Steinuns frænder var hendes fostsøn Eyvind. Ham gav hun land mellem Kvigevågsbjerg og Hvasraun. Eyvinds søn var Erling[31], der var fader til Sigvat[32], som var fader til Thorarna, der var moder til Thorbjørn Arntjolfsson i Krysuvik og Åløf, som var moder til Finn Lovsigemand og Frejgerd, der var moder til Loft, som var fader til Gudlaug Smed.
Herjolf
352. Herjolf var som tidligere nævnt Ingolfs frænde og fostbroder; derfor gav han ham land mellem Reykjanes og Våg. Hans søn var Bård, som var fader til Herjolf, som rejste til Grønland og kom i havsnød. Ombord på sit skib havde han en mand fra Suderøerne, som digtede Havgerdingadrapaen, som begynder således:
- Alle lytte!
- Fylde bringe
- Vi fra Dvalins Klippehaller. [33]
Asbjørn Øssurson
353. Asbjørn Øssurson hed en mand, som var søn af Ingolfs broder. Han tog land mellem Raunholtsbækken og Hvasraun, hele Alftanæs og boede på Skulasted. Hans søn var Egil, som var fader til Øssur, der var fader til Thoraren, som var fader til Olaf, der var fader til Sveinbjørn, som var fader til Asmund, der var fader til Sveinbjørn, som var fader til Styrkar, der var fader til Bukke–Bjørn, som var fader til Thorstein og Gissur i Seltjarnes.
Om Landnamabogens tilblivelse
354. Hermed er der nu givet en oversigt over, hvordan Island blev bebygget i overensstemmelse med det, som kyndige mænd har skrevet, først og fremmest præsten Are Frode Thorgilsson og Kolskæg den Kloge. Men denne bog skrev jeg, Hauk Erlendson efter den bog, som er skrevet af herr Sturla Lovmand – den viseste af alle mænd – og efter en anden bog, som Styrmer den Vise havde skrevet. Jeg tog det fra den ene, som ikke fandtes i den anden. Størstedelen var dog enslydende i dem begge. Derfor bør det ikke undre nogen, at denne Landnamabog er længere end nogen anden.
Fremtrædende landnamsmændI Sydlandsfjerdingen var de mest fremtrædende landnamsmænd følgende: Ravn Tumbe, Ketil Hæng, Sigvat den Røde, Håstein Atlason, Ketilbjørn den Gamle, Helge Bjola, Ingolf, Ørlyg den Gamle, Kolgrim den Gamle, Bjørn Guldbærer, Ønund Bredskæg.
I Østlandsfjerdingen: Thorstein den Hvide, Brynjolf den Gamle, Grød–Atle og Ketil Tidrandesønnerne, Ravnkel Gode, Bødvar den Hvide, Rollaug søn af Røgnvald Jarl, Øssur søn af Asbjørn Høyanger-Bjørnson, som Frejgydlingerne stammer fra, Ketil den Gale og Leidolf Kæmpe.
I Nordlandsfjerdingen: Audun Vognstang, Ingemund den Gamle, Ævar, Sæmund, Erik i Goddalene, Høfde–Thord, Helge den Magre, Eyvind Thorsteinson og Håmund Helskind.
I Vestlandsfjerdingen: Roskel, Skallagrim, Sæl–Thore, Bjørn Østmand, Thorolf Mosterskæg, Aud den Dybsindige, Geirmund Helskind, Ulf den Skeløjede og Thord Vikingson.
Landnamstidens ophør
355. Kyndige folk siger, at landet var helt bebygget efter tres år og at befolkningen ikke har været talrigere siden. Dengang levede endnu mange landnamsmænd og deres sønner. Da landet havde været befolket i tres år, var de største høvdinger i landet følgende:.
Fremtrædende høvdingeI Sydlandsfjerdingen: Mørd Gige, Jørund Gode, Geir Gode, Thorstein Ingolfsson og Tunge–Odd.
I Vestlandsfjerdingen: Egil Skallagrimsson, Thorgrim Kjallakson og Thord Geller.
I Nordlandsfjerdingen: Midfjords–Skægge, Thorstein Ingemundson, Goddalsfolkene, Hjaltesønnerne, Eyjolf Valgerdson og Askel Gode.
I Østlandsfjerdingen: Thorstein den Hvide, Ravnkel Gode, Side–Halls fader Thorstein og Thord Frejsgode. Ravn Hængson var dengang lovsigemand.
Kristne landnamsmænd
356. Kyndige folk siger, at nogle af landnamsmændene allerede var døbte, da de kom til Island, hovedsageligt dem, som kom vestfra[34]. Blandt disse kan nævnes Helge Bjola, Jørund den Kristne, Aud den Dybsindige, Ketil den Gale, og flere andre, som kom hertil vestfra. Nogle holdt fast ved deres kristentro til deres dødsdag, men troen gik dog ikke videre til næste generation, for flere af deres sønner opførte gudehove og begyndte at blote, så landet igen blev hedensk i hen ved hundrede år.
Fodnoter
- ↑ Til trods for at beskrivelsen af det ”at bære ild” her er noget uklar, anses netop dette afsnit for centralt i Landnámabók og citeres ofte, fordi vi her har en længere og sammenhængende beskrivelse af fænomenet. Den norske historiker Nils Lid siger: ”Eldviging var ei form for tileigning (helging) av landnåm, ein sed som nordmennene tok med seg til Isl. Det må ha vori ein fast ritus å fara med eld ikring det land dei hadde set seg ut (at fara eldi um landnám sitt)." (KLNM, bd. III, s. 579).
- ↑ Skjalden Fleinn skáld Hjörsson må regnes blandt de første kendte skjalde. Ingen kvad er dog bevaret af ham.
- ↑ Ifølge kap. 298 var Asgerd gift med Thorgeir den Hørdske. I kap. 299 siges hun at være gift med den norske høvding Ofeig. Enten er der tale om en fejl eller også var hun først gift med den ene og sidenhen med den anden. Hvis det sidste er tilfældet, må de to kapitler være byttet om, således at hun først var gift med Ofeig (i Norge), og da hun så kom til Island som enke, kan hun have giftet sig med Thorgeir. Hvis tingene hænger sammen på denne måde, kan det dog undre, at hun præsenteres som Ask den Tavses datter og ikke som Ofeigs enke.
- ↑ Dette er den navnkundige titelfigur i Njals saga.
- ↑ Hamram vil sige, at man kan skifte ham, måske tage form som et dyr, gå bersærkergang eller på anden måde udøve det, som i kristen tid blev forstået som trolddom eller mørke kræfter.
- ↑ Skjalden kendes hovedsageligt fra fortællingerne om religionsskiftet. En enkelt halvstrofe er bevaret hos Snorre (Skáldskaparmál).
- ↑ Sturlubók: Sæbjørn
- ↑ Sturlubók: Arngeir
- ↑ Hauksbók og Sturlubók er ikke enige om slægtsforholdene her. Bl.a. er Rannveig ifølge Sturlubók søster til Finn den Skeløjede (Finnr enn skjálgi Eyvindarson), som er Eyvind Skaldaspillers fader.
- ↑ Slægtstræet gengives her efter Sturlubok, der er mere sammenhængende. Endvidere har Hauksbók ikke forbindelsen mellem Jørund Gode og Sturlungerne.
- ↑ Vesterlandene vil sige de lande, som ligger vest for Norge, hvilket vil sige England, Skotland, Irland og øerne deromkring.
- ↑ Østmænd vil sige mænd fra Norge, nordmænd.
- ↑ Haukbók kalder hende her Åsa (Ása) men ellers Æsa (Æsa)
- ↑ Markus Skæggeson var lovsigemand fra 1084-1107.
- ↑ Oversættelsen / tolkningen af dette vers er Finnur Jónssons: ”Hauksbók”, s. 25. (København, 1892)
- ↑ Slægtsregisteret i dette kapitel er defekt. Ifølge Jakob Benediktsson er den korrekte rækkefølge således: Flose den Norrøne er fader til Asny, som er moder til Thurid, som er moder til Flose Valla-Brandsson, som er fader til Kolbein, som er fader til Flose Kolbeinsson, som er fader til Bjarne Floseson, som er fader til Bjarne Bjarnesson, som er fader til Flose Bjarnesson, som er fader til Valgerd, som er moder til Erlend, som er fader til Hauk.
- ↑ Udtrykket "en finsk pil" sigter til samisk trolddom, der var særlig frygtet blandt nordboerne.
- ↑ Dvs. fra De britiske Øer.
- ↑ Grim Svertingsson var lovsigemand fra 1002–1003.
- ↑ Skafte Thorodson var lovsigemand fra 1004–1030.
- ↑ Denne skjalde-Ravn (Hrafn (Skáld-Hrafn) Önundarson) kendes fra Gunnlaug Ormstunges saga, hvor han optræder som Gunnlaugs rival.
- ↑ Þjórr betyder tyr eller stud.
- ↑ En rep hreppr er et administrativt distrikt, som skulle være beboet af mindst tyve bønder. Nærmest en lille kommune.
- ↑ Søn af kong Harald Hårfager.
- ↑ Oversættelsen / tolkningen af dette vers er Finnur Jónssons: ”Hauksbók”, s. 118. (København, 1892)
- ↑ Oversættelsen / tolkningen af dette vers er Finnur Jónssons: ”Hauksbók”, s. 118. (København, 1892)
- ↑ Lov–Skafte er Skafte Thoroddson, der var lovsigemand fra 1004–1030.
- ↑ Dette er den Grim, som er omtalt i det foregående kapitel.
- ↑ I Sturlubók kaldes han Nerid den Gamle.
- ↑ Finngalken (Finngálkn) er et legendarisk uhyre som en kentaur eller lignende.
- ↑ Sturlubók siger Egil.
- ↑ Sturlubók siger Sigmund.
- ↑ Her gengivet efter Finnur Magnussons oversættelse.
- ↑ Dvs. fra Storbritannien og Irland.
- Forlægget til denne oversættelse er Jakob Benediktsson: "Islendingabók Landnámabók", Íslenzk Fornrit, bd. I-II, udgivet af Hið íslenzka Fornritfélag, Reykjavík, 1968. En online udgave af håndskriftet Hauksbók (Finnur Jónssons udgave fra 1892) er tilgængelig på linket Hauksbók. En online udgave af Landnámabók ifølge andre håndskrifter findes på dette link: Landnámabók I-III. (Finnur Jónsson: "Landnámabók I-III - Hauksbók, Sturlubók, Melabók", Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab; København, 1900).
◄ Tilbage til Fjerde del OOO ◄ Videre til Personindex OOO Videre til Stedindex ►