Lausavísur: Snorri Sturluson (B2)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
ved
Finnur Jónsson
1912-1915
Snorri Sturluson
Islandsk hövding og skjald, 1178-1241.
- 1. (1221) Bjǫrn frák brýndu járni
- (bragð gótt vas þat) lagðan,
- gerði Guðlaugr fyrðum
- geysihark, í barka;
- auðkýfingr lét ævi
- óblíðr fyr Grásíðu;
- hvǫss vas hon heldr at kyssa;
- harðmúlaðr vas Skúli.
- 2. (1226) Els, varð mynd á mǫ́lum,
- meir á skylt til þeira
- stála hjarls en Sturlu
- starr reifandi Skeifu;
- seggr vas samr at þiggja
- sárbœtr, es því mœtir,
- margr verðr hræddr of hodda
- hald, en tregr at gjalda.
- 3. (1229) Raun ’s, at eigi einir
- Eyfirðingar heyja
- (drótt es sein til sátta)
- snarþing fetilstinga,
- es þingviðir þorðu
- þramskýs (í gný býjar
- títt gekk ǫld of óttu
- inn) harmsakar minnask.
- 4. (1238) Herfanga bauð Hringi
- hjaldr einskǫpuðr galdra
- (Gautr hvatti þrym þreyta
- þann) ok Hilditanni;
- oflengi veldr Yngva
- ósætt, en vel mætti
- herstefnandi hafna
- hans dóm, vǫlundr rómu.
- 5. (1239) Tveir lifið, Þórðr, en þeira
- þá vas œðri hlutr brœðra
- (rán vasa lýðum launat
- laust) en sex á hausti;
- gera svín, en verðr venjask
- vǫ́r ætt, ef svá mætti,
- ýskelfandi, ulfar,
- afarkaupum, samhlaupa.
- 6. Eyjolfi ber, elfar
- ulfesðjandi, kveðju
- heim, þás hónum sómi
- heyra bezt með eyrum;
- þvít skilmildra skálda
- skǫrungmann lofak ǫrvan;
- hann lifi sælstr und sólu
- sannauðigra manna.
- 7. Komk inn, þars sat svanni
- svanna vænstr í ranni,
- Gerðr leysti sú svarðar
- svarðakr raðar garða.
1. Frák Bjǫrn lagðan í barka brýndu járni — þat vas gótt bragð —; Guðlaugr gerði fyrðum geysihark; óblíðr auðkýfingr lét ævi fyr Grásíðu; hon vas heldr hvǫss at kyssa; Skúli vas harðmúlaðr = Jeg har hørt, at Björn blev stukket i halsen med skarpt jærn — del var et udmærket stik —; Gudløg gjorde mod mændene (Björn) et forfærdeligt anfald; den umilde rigmand lod sit liv for Gråside; den var temlig skarp at kysse; Skule havde (også) en hård mund (jfr. 1).
2. Mynd varð á mǫ́lum; starr reifandi stála hjarls éls á meir skylt til þeira Skeifu en Sturlu; seggr vas samr at þiggja sárbœtr; margr verðr hræddr of hald hodda, en tregr at gjalda, es því mœtir = Sagen blev ordnet; den uböjelige kriger slægter mere Skeifa og hans æt på en Sturla; manden gik ind på at modtage sårbøder; mangen en bliver bekymret for pengenes besiddelse, men uvillig til at udrede, når det træffer sig.
3. Raun ’s, at eigi heyja Eyfirðingar einir snarþing fetilstinga — drótt es sein til sátta —, es þramskýs þingviðir þorðu minnask harmsakar; titt gekk ǫld inn of óttu í gný býjar = Det har vist sig, at ikke holder Øfjords-mændene alene raske kampe — mænd er sene til fred —, eftersom krigerne turde mindes (hævne) deres smærte; tit gik mændene ind om morgenstunden, da det buldrede i gården.
4. Einskǫpuðr galdra bauð Hringi ok Hilditanni herfanga hjaldr; Gautr hvatti þreyta þann þrym; oflengi veldr vǫlundr rómu ósætt Yngva, en vel mætti herstefnandi hafna hans dóm = Tryllesangenes eneste skaber (Odin) bød Ring og Hildetand at kæmpe, Gøt bød at holde den dyst; altfor længe volder kampsmeden ufred mellem fyrsterne; men hærstyreren kunde godt vrage hans dom.
5. Lifið tveir, Þórðr, en sex á hausti, en þá vas œðri hlutr þeira brœðra; rán vasa launat lýðum laust; ýskelfandi, úlfar gera svín samhlaupa, ef svá mætti; en vǫ́r ætt verðr venjask afarkaupum = Nu lever (kun) I to, Tord, men seks i sidste efterår; da var de brødres lod bedre; plyndringen blev ikke lönnet mændene blidt; kriger, ulvene bevirker, at svinene slutter sig sammen, hvis det kunde mage sig således; men vor slægt må vænne sig til hårde handeler.
6. Elfar ulfseðjandi, ber Eyjolfi kveðju heim, þás sómi hónum heyra bezt með eyrum; þvít lofak ǫrvan skǫrungmann skilmildra skálda; hann lifi sælstr sannauðigra manna und sólu = Søfarer, bring Eyjolv min hilsen, som det sommer sig bedst for ham at høre med sine øren; ti jeg priser den raske dygtige blandt de retskafne skjalde; leve han som den rigeste af alle i sandhed rige mænd på jorden.
7. Komk inn, þars svanni, svanna vænstr, sat í ranni; sú Gerðr svarðar garða raðar leysti svarðakr = Jeg kom ind, hvor kvinden, dejligst af kvinder, sad i huset, den kvinde var ifærd med at rede sit udslagne hår.
