Magnus og Knud Lavard

Fra heimskringla.no
Revisjon per 11. mai 2019 kl. 19:30 av Jesper (diskusjon | bidrag) (Carsten Hauch: »Magnus og Knud Lavard«)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Naturlyrik og romantik


Carsten Hauch


Magnus og Knud Lavard


Lyriske Digte
Anden meget forøgede Udgave
Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger
Kjøbenhavn, 1854


Carsten Hauch (1790-1872)
Herr Magnus han stirrer i Vinternatten ud:
»Christ give, jeg maa svale min Hevn paa Hertug Knud!«


Et Lønbrev han skriver saa tankefuld med Sned:
»Du møde mig i Harrestad, der vil vi tales ved.«


Herr Magnus han spænder sit Glavind ved Lænd:
»Ham hilse Danmarks Piger, mig følge Danmarks Mænd.«


Herr Magnus han rider med Kæmper ved sin Side,
»Nu vil vi bede Hjorten og see hvor den mon lide.«


Og da de kom til Harrestad, hvor Skovens Fugle boe;
Da møder dem Knud Hertug, saa listelig de loe.


»Nu sige Du, min Frænde, hvad ei Du sagde før,
Hvo Guldkronen fanger, naar Dannerkongen døer.


Og hør, min unge Frænde, Du synes mig saa bleg,
Nu vil vi skifte Riget ved Sværdenes Leeg.«


— »Jeg beder Jer ved Gud, ved hver Helgen under Ø,
I lade først mig skrifte, saa vil jeg gjerne døe.«


— »Nu skal Du ikke skrifte, Du lade skal Dit Liv,
Det har jeg svoret høit ved den himmelske Viv.«


De jærnklædte Kæmper opløfted deres Spær,
Saa vog de den Herre ved Fuldmaanens Skjær.


Da sprang der frem en Kilde, den sank igjen i Hav,
Det var de Danskes Taarer, der flød ved Heltens Grav.


O, Danmark, paa Rænker Du aldrig Dig forstod,
Det har Du tidt betalt med Dit favreste Blod.