Mytologiske tilnavne. Kælenavne, kortnavne og lign.
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
ved Finnur Jónsson
særtryk af
Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie
1907
H.H. Thieles Bogtrykkeri
Kjøbenhavn
1908
Ottende afdeling
Mytologiske tilnavne. Kælenavne, kortnavne og lign.
Dala-freyr se ovenfor.
Freysgoði se ovenfor s. 262. [Femte afd. A.]
hǫðr, Ketill Eg. X. Her synes gudenavnet at foreligge, hvis ikke tn. ligefrem bet. ‘krigeren’.
vingnir, Þorkell Ldn. IX—X. Ordet er et af Tors navne, ligeledes et af Odins.
loki se ovenfor, s. 260 [Fjerde afd, 13], og lokkr II, 2.
býleistr, Auðun Sv. XII. B. er navn på Lokes broder; jeg forklarer ordet som ‘den, der farer over bygden, det bebode land’; om leistr se foran s. 222 [Anden afd., 24]. Ordet er vist oprl. navn på Loke selv.
þjálfi, Þorkell Ldn. IX—X. Dette tn. findes i Hb., medens Stb. har bjálfi (s. d.); hvis þ. er rigtigt, er det navnet på bondesönnen, Tors ledsager.
gefn, Þórdís Heið. X. Ordet er et af Freyjas navne.
gyðja se ovf.
hofgyðja se ovf.
álfasprengir se ovf.
brokkr, Bjǫrn Frísb., men sikkert ur. for de andre hdskrss. og bearbejdelsers bukkr (s. d.). B. er ellers navnet på en kunstfærdig dværg.
dvergr, Eilífr Hak. XIII. ‘Dværg’, måske fordi han var lille af vækst.
tanngnjóstr se ovf. s. 206 [Anden afd., 9].
hrungnir, Þorsteinn Ldn. X. Ordet er navnet på en bekendt jætte.
billingr, Áslákr D. N. XHI—XIV. Ordet er navnet på en jætte, hvis datter (Billings mær) narrede Odin (Hávam.). Ordet findes også i no. og sv. i betydning ‘tvillingbroder’.
skratti, trǫll, þurs se ovf.
ambi, Arnbjǫrn Hkr. XIII. Tn. er dannet af navnet, idet rn er gåt over til m foran b. Jfr. Rygh: Personnavne i no. stedsnavne 5.
elfsi, Álfr Hkr., sagnh. Tn. er dannet af navnet med endelsen -si og omlyd.
mangi, Magnús Sv., Orkn. XII. Tn. er dannet af navnet med omstilling af gn; således kaldes endnu på Island alle de, der bærer navnet M., medens de er unge.
skrautmangi, Magnús XIII—XIV. Tn. er dannet af kælenavnet mangi og skraut, se ovf.
todda, Þórdís Austf. X—XI. Tn. er dannet af navnet ved etslags overgang af rd til dd og þ til t; i den slags kælenavne går þ altid over til t på Island, f. eks. toggi (af þorgrímur), tobbi (af þorbjǫrn), tobba (af þorbjǫrg).
ubbi, Úlfr Knytl. XI. Tn. er sikkert dannet af Ulfr (»er ubbi var kallaðr«).
ulli — da trællen Kark drömte (Hkr.) lige för sin død, syntes han en mand kom og råbte: »nu er ulli død«; hermed menes Erlendr, Hakons sön; der er næppe tvivl om, at ulli har været et kælenavn, dannet af navnet.
I sin bog om personnavne i norske stedsnavne har O. Rygh påvist flere kælenavne (der tildels endnu kendes på Island), men hvorvidt der er tale om tilnavne, er usikkert.
kollu-geirr, Ásgeirr Sturl. XIII. Det første led er mulig navnet (el. tn.) på hans moder eller fostermoder.
óhæfu-geirr, Þorgeirr Sturl. XIII (v. l. óhæfiligr, ógæfungr). ‘Utilbörligheds-geir’; grunden ukendt.
Skarð-steinn, Þorsteinn Bisk. XIII—XIV. ‘Skår-sten’, efter en gård Skarð.
súðar-steinn, Þorsteinn Bisk. XIII (v. l. staðar-steinn). Af súð ‘skibets sidevægge’, eller ‘tagbrædderne’ i et hus; rimeligvis er v. l. staðar- rigtigere; af staðr ‘en gård, hvor der er en kirke’.
urðar-steinn, Þorsteinn se ovf.
bratt-steinn, Þorsteinn Sturl. XII. ‘Den stejle-st.’, jfr. brattr ovf.
skáld-steinn, Þorsteinn Sturl. XII se ovf.
skáld-hrafn, Hrafnkell se ovf.
fana-keli, Þorkell Sturl. XIII. Det første led er gen. pl. af fǫn, der af Bj. Hald. gengives ved ‘lamina cornea sev branchiæ balænæ’; jeg kender ordet også i betydn. ‘strålerne på en fjer’; det sidste led er det sidste led af selve navnet i svag form; keli er endnu et kælenavn.
gjafleifi, Þorleifr se ovf. Dannet på samme måde som foreg.
På lignende måde findes også Bitru-Keli brugt selvstændigt i Sturl. (XIII), men bæreren hed Þorkell og havde hjemme i Bitra, så at ordet er vel egenlig et tn.
