Naiv Forklaring af Stednavne (Ny række)

Fra heimskringla.no
Revisjon per 1. nov. 2017 kl. 10:45 av Carsten (diskusjon | bidrag) (Naiv Forklaring af Stednavne (Ny række))
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række


Samlede og for størstedelen optegnede
af Evald Tang Kristensen
1931


Bind III


D. Forskjellige Stedsagn

13. Naiv Forklaring af Stednavne


1299. Byen Baaring i Asperup Sogn var i ældre Tid omgiven af store, sammenhængende Skove, og der var følgelig kun meget lidt Agerland til Byen. Mændene tog saa fat og ryddede Skoven i en Kreds uden om. Saaledes fremkom en bar Ring, og deraf skal Byen have faaet Navn. Det er saa senere blevet ændret til Baaring.

Fortalt af Rasmus Hansen, Baaring Mark, Asperup S., Vends H. Opt. af Marius Hansen, Baaring.


1300. Svenskerne havde slaaet Lejr ude ved Klatrup. Der er nogle grønne Pletter tæt ved, og de er komne frem ved, at Svenskerne der smed deres Gjødning ud.

Jørgen Pedersen, Dokkedal. Mov S., Fleskum H.


1301. I gamle Dage gik der noget Vand forbi Skivum. Naar saa Skibene kom sejlende nord fra, og de kom til Skivum, blev Vandet smallere, hvorfor Skibene maatte byttes og nogle mindre sejle videre, og saa blev Byen kaldet Skib-om.

Opt. af Søren Hansen, Giver. Skivum S., Aars H.


1302. Forhen var der kun ti Gaarde (eller Stader) der, hvor Tisted nu ligger, og de tilhørte Kongen, hvorfor de kaldtes Kongens ti Stader. Dette blev saa efterhaanden forandret til Kongens Tisted.

Tisted S., Gislum H. Opt. af Søren Hansen, Giver.


1303. Her er et temmelig stort Bjærg tæt sønden Byen, hvoraf Todbjærg nok har sit Navn. I gamle Dage skal derpaa have staaet et højt Taarn, hvorefter Byen nævnes før at være kaldet Taarnbjærg. Samme Taarn siges og at have været de sejlende til Underretning. Todbjærg synes det og at kunne kaldes, fordi det todder (hindrer) de Rejsende.

Nicolaj Isenfeld, Todbjærg. Todbjærg S., 0. Lisbjærg H.


1304. Nede i Slotsgaarden i Silkeborg lod en Pige et Barn falde ud af et Vindue, og til Straf for det, saa blev hun put i en Pigtønde, og der blev spændt et Par Heste for, og saa løb de med hende. De løb saa om til Sejs med hende, og deraf fik den Egn det Navn, for Pigen sagde, da de kom derom: »Aa, det er da sej.« 

Linaa S., Gjern H. Lavrids Madsen, Løgager.


1305. Der har staaet et Slag ved Feld Mose i det vestlige Hjørne af Vindelev Sogn, og der er fundet Vaaben i Mosen. Den har sit Navn af, at der har staaet en Felt der, og Vindelev har Navn af Vinde gods, som Sejrherrerne vandt. I Lureby (Kollerup S.) lurede de efter deres Modstandere, og Fløjstrup (Vindelev S.) kaldtes saadan, for det var en Fløj til Vindelev.

Jørgen Pedersen, Fløjstrup. Vindelev S., Nørvang H.; Kollerup S., Tørrild H.


1306. I gammel Tid skal der have været saa fattigt i Vorbasse, at Beboerne kun havde et Svin i Fællesskab, og saa kaldte de den vor Basse. Naar den kom ud af Skoven, sagde de: »Her kommer vor Basse.« Deraf skal Sognenavnet være fremkommet.

Vorbasse S., Slavs H. Lærer Andersen, Vorbasse.


1307. Der blev fanget et Vildsvin i Vorbasse, og de Fittinger hjalp dem ved det. Saa sagde de første: »Det er vor Basse!« Men dem i Fitting, de blev kaldt Fjætninger, fordi de vilde have Del i Bassen, og derfra skal de to Navne stamme.

Simon Nielsen, Hovborg. Vorbasse S., Slavs H.


1308. I gamle Dage gik Haderslev Fjord længere ind i Landet end nu, og den delte Haderslev By i to Dele. Folk, der kom fra den sydlige Del af Byen, skulde da sættes over Vandet, hvis de vilde til den nordlige. Men den Gang kjendte man hverken Bro eller Baad, man havde kun et stort Stykke Bræt, og der under var nogle Spidser, som lignede Harvetænder. Det kaldte man for Harveslæb. Derefter fik Byen Navnet Harveslæb, som senere er bleven omdannet til Haderslev.

Anna Christensen, Haderslev. Haderslev.


1309. En Mand gik ved Nattetid gjennem en Mose imellem Allerup og Højrup. Han faldt i en Tørvegrav og maatte blive siddende der, til Dagen brød frem. Hen ad Morgenen kom en Mand gaaende og saa ham sidde i Graven. Han gik da hen for at hjælpe ham op. Manden i Graven skreg: »A kommer aller op!« og saa i det samme op efter nogle Huse, som laa et Stykke derfra. Siden er den By kaldet Allerup. Da Manden havde faaet ham op af Graven, sagde han: »No kom a højer åp,« og saa i det samme vestpaa. De Gaarde og Huse, som ligger der, fik saa Navnet Højerup.

Hans Nissen Damm, Landsig v. Branderup. (Bramming Efterskole). Toftlund og Højrup Sogne, Haderslev Vester A.


1310. Der fortælles, at da Ansgar rejste rundt her i Norden, kom han en Aften til det ene af de to Huse, der laa i Dalen mellem Agerskov og Branderup. Han var meget træt af Rejsen og bad om at blive der. Konen var saa god ved ham, som hun kunde være, og gav ham varmt Øl til Nadver. Saa kaldte han Dalen Ølkonens Dal, og siden har den haft det Navn.

Hans Nissen Damm, Landsig v. Branderup. (Bramming Efterskole). Branderup S., Haderslev Vester A.


1311. Rømø har faaet sit Navn, fordi Befolkningen engang skal rømme derfra, siger de gamle. Den har godt begyndt dermed. I Tredserne havde Øen 1500 Indbyggere; nu er der kun 8—900 tilbage; de øvrige er udvandrede, dels til Esbjerg, dels til Kjøbenhavn, Flensborg, Hamborg o. a. St.

I Rømø Mundart hedder det: Røm kaalles Røm, for vi ska engang røm fra'en.

Redaktør Mathisen, Haderslev. Rømø, Tønder Nørre A.


1312. Hjordkjær Kirke. Folkene i Sognet kunde ikke enes om, hvor Kirken skulde bygges. Nogle vilde have den i Sønder-Ønlev, andre i Hjordkjær, og endelig blev de enige om, at den skulde bygges, hvor den nu staar, af den Grund, at en Hjort havde der sit natlige Ophold, og saa skulde den hedde Hjordkjær Kirke.

Hjordkjær S., Aabenraa A. Gunde Christine Bothiide Hansen, Vilby.


1313. Da man byggede Hørup Kirke paa Als, og man var i Lag med Taarnet, var der nogle der raabte: »Høer up, høer up!« Deraf kommer Navnet Hørup.

Hørt i Mindebjærg, Hørup. Hørup S., Sønderborg A. Andreas Kaad, Vollerup, 1907. (Hejls Efterskole).