Nissen stjæler 2

Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Ole Melkiorsen Uglkjær (f. 1822) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

B. Nisser

4. Nissen stjæler


39. På Hindø i Stadil fjord boede en mand, der ellers sad vel i det, men et år i en stræng vinter slap foderet op, og manden var så bedrøvet over den ting. Han sad en dag ved bordet og klagede sig, da lød en underlig røst tæt ved: «Jeg skal nok hjælpe dig.» De så og så, men der var ikke et menneske at se. Manden biede nu et par dage, og køerne trivedes vel, skjøndt der var ikke foder. Men en dag sagde han: «Jeg kommer til at vove mig over isen til Stadil for at kjøbe foder,» og manden kom af sted. Da han kom midt ud på isen, kom en underlig lille mand til ham og spurgte: «Hvorhen, bonde?» Ja, han vilde da til Stadil og kjøbe foder. «Det behøves ikke,» sagde den lille, «jeg skal nok hjælpe dig,» og dermed var han helt borte. Manden grundede på den ting, og endelig vendte han sig hjem ad. Men tiden gik, foder var der ikke, dog trivedes kreaturerne vel, og manden vilde påny af sted. Da kom der lys i sagen. En aften silde i måneskin så man en lille mand trække en rød ko ud af stalden, ud over isen og stævne over mod det faste land til en gårdmand i Sirsbæk, og om lidt kom den lille med koen, men denne var belæsset med foder, og nu forstod de, at det var nissen, der med den røde ko hentede foder til køerne. Siden havde folkene deres løjer med at se efter nissen. En nat kom han ud fra Sirsbækgården med en stor, sortbroget ko, men et stykke vej fra land faldt den sortbrogede ko på isen. «Ja, kan du ikke gå her, må du hjem igjen,» sagde nissen, og han trak koen hjem, men kom snart tilbage med den røde. Nis vilde unde sin husbond den store brogede, men da den ikke kunde gå på isen, blev der intet af det bytte.

Marie Sandal.


40. På Refsnæs boer en gårdmand, hos hvem nissen har sit tilhold. Da hans husmand en gang stod og tarsk korn, mærkede han nok, at hvor meget han end tarsk, blev der dog ved at være lige meget i laden. Så gik han en morgen derover og talte negene, og da var der halvanden trave, som han da tarsk den dag. Men da han om aftenen sagde det til manden, svarede denne: «Ja, du skulde ikke have talt negene.» Samme mand kan kjøre til kjøbstad med læs hver dag, skjøndt han selv kun har lidt korn på loftet.

F. L. Gr.


41. I Hårmark var der tidligere to gårde, som hver havde sin nisse. Nisserne blev godt beværtede, i det der ofte blev sat et fad mælk op på stænget til dem, og på höjtidsaftener fik de grød med en god klat smør i. Nisserne var derfor også meget tjenstvillige og søgte på alle måder at gavne deres husbond. Således var det meget almindeligt, at de kastede neg og halm ned fra stænget. Stundom kunde de også for spøg, når der kom folk ud i loen om aftenen, kaste neg i hovedet på dem. Undertiden kunde det også falde nisserne ind at stjæle fra naboen. Imellem gårdene var en dam, og når denne var tillagt med is, så man dem ofte gå derover med noget, de havde nappet hos naboens. Det traf flere gange, at de efter at have været ude i samme ærende mødtes på hjemvejen ude på isen, og ved sådanne lejligheder kom det gjærne til så heftige slagsmål, at tyvekosterne røg til alle sider.

Ole Bonde ved N. P. Olsen, Selsinggårde, Samsø.


42. Tæt ved Akkerup i Hårby sogn ligger gården Filstrup. Der skal i sin tid have været nisser. Om dem fortælles der, at de en nat var i færd med at flytte en kornhæs imellem Filstrupgård og Akkerup præstegård. Da Filstrupfolkene vågnede og kom ud, forstyrrede de dem i arbejdet, så hæssen blev stående.

En anden gang traf det sig, at der tjente to små piger på Filstrup, og den ene af dem skulde flytte til Kjøng præstegård, hvorimod én, der var større af vækst, skulde flytte fra Kjøng præstegård til Filstrup, og da tog nisserne om natten den ny pige og bar hende til Kjøng igjen og tog den anden med tilbage, i det de sagde, at de ikke vilde have en stor og en lille, men de vilde have to Maliller.

Morten Rosenkjær.


43. En mand i Stybbæk havde en puge. En gang, da han fik vel tidlig opfodret, kom pugen hver aften og bragte et helt læs hø, som han stjal fra en anden mand, han ej kunde lide. Når han kom med høet, så det ud, som om hele massen af sig selv trillede hen ad vejen, men pugen sad midt inde deri og råbte uophørlig, til hvem han mødte: «Lakisse, lakisse!» og ingen turde komme ham i vejen.

En gang havde en nabo fortørnet ham. Denne mand havde en skjøn hingst, som pludselig blev borte af stalden. Man ledte alle vegne, men hørte da en vrinsken som fra skyen, og så var hingsten sat op på rygningen af huset, og det kostede stor møje at få den uskadt ned. Hvis pugen ikke fik et stort, dybt smørøje i sin grød, fik hønsene pip, eller de lagde vindæg, eller mælken blev blå, og smørret bittert o. s. v.

A. L.


44. I en gård ved Kirkerup sø havde de en nisse. En dag om vinteren, da bondens hø var sluppet op, så han nissen sidde oppe på hanebjælken. «Hvad, er du der!» sagde bonden, «kan du ikke skaffe mig noget hø?» — «Jo, jeg kan.» Om natten kom han og bankede på vinduet og sagde: «Du kommer til at sidde op og spænde for en vogn og kjøre ud på søen for at hente en visk hø, jeg tabte der ude.» — «Spænde for en vogn og hente en visk hø,» mumlede bonden. Han «sad» dog op, spændte for og kjørte ud på søen. Da var der et helt læs. Han læssede nu høet på og kjørte hjem med det, og det slap ikke så let op, da nissen jævnlig bar mere til.

Der fortælles om den samme mand, at han strøg sine heste med en rød klud nytårsmorgen, og når han gjorde det, kunde hans heste ikke blive magre det år.

H. Nielsen.


45. I en gård var der en nispuug, som man tit kunde se i gavlhullet. Han mødte manden, hos hvem han boede, en aften, da han kom med ti bygvipper, pustende og stønnende, som han da havde en svær byrde. Så lo manden ad ham og sagde: «Det er nok en svær byrde, du der har.» — «Havde du lukket din mund,» svarede nissen, «havde du haft ti tønder byg mere i din lade i morgen.»

J. M.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.