Nissens hvile 2

Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Ole Melkiorsen Uglkjær (f. 1822) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

B. Nisser

5. Nissens hvile


46. På en gård i Dokkedal, Mov sogn, boede der for nogle år siden en mand, der almindelig blev kaldt Peder Skelund. På denne gård boede nissen. Den samme mand havde et lille øg, som nissen holdt meget af at ride på. Men så var det sådan hen ad forårstiden, da foderet i laden var ved at slippe op, at karlen en dag sagde til nis, at efter som der var så lidt at fodre med, kunde det nok ikke gå an, at han vedblev med sit ridt. «Du skal ingen ting bryde dig om,» svarede nissen, «jeg skal nok finde på råd.» Om aftenen bad han karlen om at følge med sig, og da de havde forsynet sig med et dygtig langt reb, begav de sig over Vildmosen til Sønder-Kongerslev. Der i byen boede netop en mand, som havde et helt gulv utærsket havre i sin lade. Nu tog nissen det halve af havren og bandt det i rebet, hvorefter de begge begav sig på hjemvejen. Men som de kom ned på Vildmosen, begyndte karlen at blive træt, hvorfor han spurgte nissen, om de ikke skulde hvile. «Hvile, hvad er det for noget?» spurgte nis. «Det er sådan at lade knippet ligge på jorden og sætte sig derpå,» svarede karlen. Nu gjorde de, som karlen foreslog. Men da nissen satte sig ned, befandt han sig så vel derved, at han udbrød: «Håd a trowe, hwilen håd wåt så huld, så had a tån hiele gwolt fuld.»

Mads Andresens kone, Sandhusene, Hadsund, v. Lovise Hansen.


47. En mand og hans nisse vilde følges ad hen at stjæle foder, for manden var i fodertrang. De tog ved en mand, hvor der var nok. Manden tog en brønding, og nissen tog en trave. Da de kom lidt hen, sagde manden: «Skal vi ikke hvile?» — «Hvad er det?» siger nissen. «Ja, det er at sætte og tage ved igjen.» Da de havde hvilet lidt, sagde nissen: «Havde a vidst, te hvile var så god, havde a taget den hele lade på ryggen.»

Hårup.


48. En mand, der var bleven i fodertrang, havde en nisse, men det var af de unge nisser, der ikke var rigtig lært. Han og karlen var gode venner og kunde så godt følges ad. Så skulde de hen at stjæle foder og kom ind i en lade. Nissen tog så meget både uden al ende og tal, og så gik de. Da de havde gået et stykke, siger karlen: «Skal vi ikke hvile?» Hvad det var? Ja, det skulde han vise ham, og så satte han sig ned. Da de havde siddet lidt, siger nissen, at dersom han havde vidst, der var noget, som kaldtes at hvile sig, så skulde det have været til gården, alt hvad der var i laden.

Niels Pedersen, Stjær.


49. Der var en nisse her i Sønder-Kongerslev i Kræn Bundesens gård. Karlen var en gang med ham i Randrup at stjæle, og de skulde jo have en god børren. Da de kom til en bitte höj på præstens mark, der kaldes Knoldhöj, sagde karlen, at nu vilde de hvile dem. Nissen sagde så, at havde han vidst, at hvilen var så god, så vilde de have taget hele gulvet. Der var også en nisse her nede i Blikkilde-gården. Han måtte ud til Dokkedal at hente en ko i steden for den, han havde vreden halsen om på.

Sønder-Kongerslev.


50. I et knapt år sagde en bonde i Vollerup en juleaften, da grøden var sat på bordet, til konen: «Mo’r, vi kan ikke dyppe ret dybt i smørhullet for . . .» Han blev i det samme afbrudt ved et lydeligt «godaften», der blev udtalt af en lille mand med en rød hue på, som just trådte ind ad døren. «Kom frem,» sagde bonden, «og spis med os.» Konen så surt hertil og blev rent af lave, da gjæsten dyppede ikke alene grøden, men næsten hele skeen i smørhullet. Ud på aftenen fik den arme mand endelig lejlighed til at sige konen, at gjæsten var en af de gode nisser, der nok reddede dem fra den fodertrang, der stod for døren. Han havde heller ikke taget fejl, for straks efter opfordrede nissen ham til at følge med over til nabobyen Kallerup, hvor der var høstet Guds velsignelse af sæd. Der krøb nissen som en kat op i en lade og smed mange læs sæd ud af «tvisten» og kom selv bag efter. «Så meget kan vi ikke bære,» sagde bonden. «Jo, du tager fire neg, og jeg resten. Det gik nu over det slemme Stensbjærg, hvor en hare regjerer. Der blev bonden træt og vilde hvile o. s. v.

V. Boye.


51. «Havde jeg vidst, at hvilen var så god, skulde hæssene have fulgt mig både.»

Lærer Hansen.


52. Svend Feldinig kom til en nisse, der kom gående med syv traver havre på ryggen. Det var jo en stor børren, og så sagde han til ham, at han skulde hvile sig lidt. Det gjorde så nissen, og da siger han: «Havde a vidst, hvile var så god, så kunde a have taget syv traver til.» Nu gav han ham syv karles styrke for det gode råd, men fra den tid kom han også til at æde for syv mand.

De havde en stor gryde i Skjoldelev præstegård, som brugtes i steden for kakkelovn, og den kaldte de al tid Svend Feldings dovrepotte. Den skulde han nemlig have fået hans mad kogt i, men den er kommen væk for længe siden. (Sml. 1. afdl. nr. 959—969.)

Ane Nielsdatter, Fårup.


53. Lige ved vejen mellem Nimtoft og Koed er en meget stor sten, der ovenpå har et indtryk, som om én har siddet på den. Den kaldes Hvilestenen. Det mærke er fremkommet således. Herremanden på Vedø havde intet foder, og hans kreaturer stod og sultede, men så var der en nisse, som havde ondt af dem, og han gik til Ryomgård efter foder og blev sådan ved flere nætter at bære foder på sin ryg fra Ryomgård til Vedø, og hver gang han kom med en byrde, hvilede han sig på den sten. Så tung var byrden, at det har efterladt sig det mærke i stenen.

Tæt ved den sten er en höj, lidt nord for, og den rejser sig hver helligaften på fire gloende pæle. Hvem der er synsk, kan se, at der holdes gilde af bjærgfolkene, og det skal da være farligt at komme der forbi. Jeg har talt med en gammel mand, som har set det.

O. Holm, Ørsted.


54. På Koed mark ligger en stor og flad sten med nogle underlige fordybninger, som ser ud til at være fremkommne derved, at en mand havde sat sig på den, og stenen så havde givet efter. Den kaldes Hvilestenen. Et år var der avlet meget lidt på Ryomgård, medens man på nabogården Vedø havde haft en rig høst. En nisse, der var hjemmehørende på Ryomgård, tog del i hans gårdfolks sorg over det ringe år og vilde gjøre sit til, at kornet ikke skulde slippe op. Den gik derfor en nat over til Vedø, tog der så mange rugneg, som den kunde slæbe, og gik med sin store børren hjemad. På vejen blev han træt og satte sig ned på bemeldte sten for at hvile sig. Derfra skriver sig fordybningerne og stenens navn.

Ole Bork Holm, Kjærgårdsholms mølle.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.