Nissens narreri 2

Fra heimskringla.no
Revisjon per 3. okt. 2017 kl. 08:58 av Carsten (diskusjon | bidrag) (Nissens narreri 2)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Ole Melkiorsen Uglkjær (f. 1822) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

B. Nisser

7. Nissens narreri


99. I Rasmus Povlsens gård i Udby var i gamle dage en nisse. Han var meget godmodig og gjorde mange tjenester i huset; men gjorde nogen ham fortræd, så spillede han dem og til gjengjæld alle de puds, han formåede. Da således en pige en gang havde gjort sig lystig over ham, trak han om natten, mens hun sov, begge hendes hoser inden i hinanden. Da hun så klædte sig på om morgenen, trak hun jo begge hoser på ét ben. Nis sad og grinte ad hende: «Ti-hi ti-ha, tåw ho, ta tåw hoser på i fo’.»

K. P. Dalin.


100. En aften, da manden sov, kom nissen og puttede mandens ene strømpe ind i den anden, og da han om morgenen stod op, så trak han begge strømper på én fod, da han jo ikke tænkte på, hvad nissen havde gjort. Men da sad nissen under bordet med et underlig fortrukkent ansigt og sagde i en tone, som om han havde ondt ved at bare sig for latter: «Hihihi! to hoser på én fod, det har jeg aldrig set før i mine dage!»

Seminarist P. Olsen.


101. Nisserne har al tid været med til gavtyvestreger. Således var der i en gård på Skarø en nisse, som om morgenen havde taget mandens strømper på ét ben. Manden søgte da efter dem, men kunde ikke finde dem. Endelig råber nissen: «Tihihit, to howser på ét ben!»

K. Kristensen, V.-Skj.


102. Nisserne viste sig gjærne i skikkelse af en vædder. En karl fra Sandvig skulde en aften følge sin kjæreste hjem. Så skulde de over en stente, og der så de, at der hængte en vædder med forkroppen på den ene side og bagkroppen på den anden side og kunde ikke komme over. Mads tager da ordet og siger: «Du stakkel, se, hvor du er kommen til at hænges. Dermed gik han hen for at løfte den ned. Men alt det han løftede, hjalp det ikke, og da han så blev kjed af det og gik, grinte nissen og sagde: «Håhåhå !»

H. P. Nielsen, Sejling.


103. En tærskemand skulde en morgen tidlig hen til en gård, der lå langt fra byen; han gik fra Sandvig og ad Skalsby. Da han kommer op på Rasmus Bo's mark, ser han, at der ligger en grå vædder på ryggen i en ren med alle fire ben i vejret. Manden gik så hen og løftede den op; men da han havde gået et lille stykke, ser han, at der ligger akkurat én lige sådan. Han blev nok lidt forundret, men gik lige godt hen og rejste den op med. Da han havde gået et lille stykke til, så ligger den samme fyr der igjen. Men så siger manden: «Nej, nu skal du have tak, du har narret mig to gange, den tredje gang skal du ikke narre mig.» Nu kunde han forstå, hvad det var, og så grinede nissen.

H. P. Nielsen, Sejling.


104. Gamle-Hans i Barmer fortalte, at da han var ung og tjente på Øland, skulde han en aften fodre hestene. Det var så mørkt som en brand. Han stak skovlen i hakkelsen og førte den til krybbemundingen, men i det samme føg hakkelsen om ørene på ham, og han hørte da noget bag ved sig, der lo: «Hahaha!» Det var da gårdbukken, som havde lagt sig i hakkelsen, og Hans havde taget ham med i skovlen. Fra den tid rørte han al tid om i hakkelsen for at mærke, om der var noget deri.

Nik. Christensen.


105. Nissen på Skjeld ved Vedsted gryntede en aften som et svin, da manden var kommen ud i stalden for at fodre hestene. Det sagde: «U,u!» men manden rendte i sin iver hovedet mod væggen og sagde: «Av, av!» Da lo det inde i foderbåsen og sagde: «Hahaha!» Så vidste manden, at det var gårdbukken, og gik rolig ind, for han vidste nok, at den sørgede for hestene.

Nik. Christensen.


106. I Kjøng præstegård og på gården Filstrup havde de byttet piger, så at der var kommen en lillepige til Kjøng. Da nis om aftenen kommer ind for at se til pigerne, synes han, at den ene er mindre, medens de i forvejen var lige store. Han tager i benene på den lille og trækker hende ned, hvorfor der kommer til at mangle et stykke ved hovedgjærdet. Derpå trækker han hende op, men nu mangler der et stykke ved fodenden. Han siger da: «En lang og en stumpe og to mage lige; gjønge du til Kjøng, så skal jeg nok gjønge dig tilbage igjen,» hvorpå han tager den lille og bærer hende til Filstrup, hvor han tager den anden og bærer til Kjøng. De prøvede et par gange på at gå tilbage; men nis byttede dem hver gang, medens han gjentog ovennævnte.

Gjønge udtales gjøn-ge med tydeligt j. (Sml. nr. 42 og 142.)

Stud. P. Jacobsen, Kjøbenhavn.


107. Anders Nielsen på Mern mark havde en nisse, der boede under en havrebod inde i gården. Denne havrebod kaldte de al tid djævleboden. Der var en kætte (ɔ: åbning mellem to huse), som aldrig nogen turde gå ind af om aftenen. En af karlene havde en aften været i byen, og da han kom hjem, havde de lukket porten for ham, så han kunde ikke komme ind uden at skulle gjennem denne kætte. Han havde nok hørt nogle fortællinger om den, men tænkte, at det var vel ikke andet end snak det hele, og gik så derind ad. Aldrig så snart han var kommen der ind, var det, ligesom én tog fat i ham og hug ham fra den ene væg til den anden. Endelig slap han helt fortumlet og forslået derfra og kom ind i seng. Siden gik han aldrig gjennem kætten. Det samme sted narrede nissen så tit karlene om natten. De vågnede og hørte spektakel i hestestalden. Således har min morbroder fortalt, som tjente dér i flere år.

Lærer H. P. Nielsen, Sejling.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.