Nisser i gårde og huse 2
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
som de har lydt i folkemunde
af
Evald Tang Kristensen
1893
1. Nisser i gårde og huse
1. Den gang, da nisser og troldtøj opholdt sig her i landet, tog de deres føde på bondens kornager, men til sidst lærte man råd her imod. Når man nemlig såede, lod man sædekornet falde sådan, at det dannede et kors, og fra den tid har de ikke kunnet få noget til føden og er da forsvundne.
L. Fr.
2. Et sted i Vadum opholdt sig to gårdboere. Da de gamle beboere rejste (døde), så rejste gårdboerne med, de vilde ikke være der længere, siden den stamme uddøde. I Vendsyssel bruges både gårdbuk og gårdboer.
Nik. Chr.
3. I Nørre-Skovby, Vedsted, det yderste sted, når man går til Hoptrup, der står lovinduet al tid åbent, og deraf har Nis Pug sin ind- og udgang; han har været der, så længe nogen kan huske.
Nik. Christensen.
4. Nisser er kjendte alle vegne. Der siges her, at når en mand gjør mere fremgang end andre under lige forhold, så har han en nisse. I en by på Nordfalster havde to naboer hver sin nisse, men kun den ene mand gjorde fremgang, hvorimod den anden stadig gik tilbage; men det kom af, at den ene nisse hed Lystig, den anden Pas på.
K. Toxværd.
5. Folk troede forhen, at nisserne var så flinke. De havde jo små søjhuse (huse, opsatte af såd) den gang, og sådanne huse var somme tider knøgne efter i flere dage. Men når folkene så kom ind til kreaturerne omsider, var de godt tilpas og røgtede. Det havde nissen gjort.
Jesper Skrædder, Nygård.
6. Stine Faster havde en gårdbo. Da hendes moder en gang skulde op på loftet for at hente brænde, så hun noget, der lignede en broget kalv. Hun blev så forskrækket, at hun nær var falden ned gjennem loftet, og hun mente jo, det var gårdboen.
Anholt, M. T. M.
7. I Frenved er der en gårdmandskvinde, som også har med nisser at gjøre. Hun har således to køer, som ingen får lov til at malke; hun malker dem selv og laver ost og smør af mælken ude i et lille kammer, hvor ingen får lov at komme.
P. L. J.
8. En mand, som rejste fra Ingstrup, så, idet han kom forbi Jonstrup, to dværge med røde luer på hovedet, som løb hen imod Jonstrup-gården. Manden forfulgte dem og hørte dem småle eller fnise, idet de forsvandt for hans blik.
N. L.
9. Der var ikke mange nisser i forrige tider, for der var kun få, der havde foder og korn nok, og det skaffede nissen jo meget af, da han hentede det om natten. Han havde gjærne en stor rød hue på, men det var ikke alle, der fik ham at se. En gang var han ude på gaden blandt ungdommen, og da slog de kreds om ham, men når de prøvede på at slå efter ham ved den ene side, så skrannede han ved den anden.
Grd. Niels Andersen, Tørring, ved Sofie Lund.
10. Da Vang brændte for omtrent halvtredsindstyve år siden, da løb der nogne bitte nogne med røde huer på i ilden. Det så ud, som de sankede noget op. De gubrede og sagde: «Huhuhu!» En mand stod også derpå, og han sagde: «Fanden skulde tage jer, at I fryser i sådan en ild.»
Nik. Chr.
11. Når man forhen vilde fange en nisse, brugtes følgende fremgangsmåde: Man gik ud i skoven for at fælde træer. Ved lyden af et træes fald kom æ nisser løbende, alt hvad de kunde, for at se, hvordan folkene bar sig ad med det, og de satte sig da ved siden af dem og snakkede med dem både om det ene og det andet. Folk vilde den gang gjærne have en nisse i deres huse, for de vilde da gjærne fange én. Når de så kilede træet ud, traf det så tit, at nissens lille hale kom ned i sprækken, og når de så stræbte at få kilen ud; sad halen i klemme. Så var nis fangen, og på den måde fangede man mange nisser i gamle dage.
Søren Hansen, Skjellerup.
12. I en gård i Jetsmark, der kaldtes Hønsholm, havde de en gammel tørvestak, hvori der var en nisse. Stakken var forskrækkelig gammel, og ingen turde røre den. Nissen var iført en lille grå kofte og havde en rød hue på hovedet. Samme nisse havde også en stor grå kat, som ofte kom ind i stuen og lagde sig under kakkelovnen, men ingen turde røre den, ti så var de visse på, at nissen vilde hævne. Han var slem til at stjæle grød, men hvis folkene kom og så det, sprang han af sted, alt hvad han kunde.
Nik. Christensen.
13. Nisserne i Mollerup sad og spilte kort ved en skjæppe, som de vendte bunden i vejret på. De spilte også om penge, for folkene kunde træffe om morgenen at finde penge siddende om i kanten af den.
Peder Johansen, Mos sø.
