Nordiske myter og sagn: Lokes væddemål med dværgene

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Vilhelm Grønbech Ill.: clm. Nordiske myter og sagn Vilhelm Grønbech 1927 MYTER Lokes væddemål med dværgene Engang listede Loke sig i sin kåde lyst til at klippe håret af Sif, Tors hustru. Da Tor så hvad han havde gjort, greb han Loke og svor han vilde knuse hvert et ben i ham, til Loke lovede at skaffe Sif et hår der var af guld og dog voksede, som lokker plejer at gøre. Loke begav sig ned til nogle dværge, der kaldtes Ivaldesønnerne, og fik dem til at smede tre kostbarheder til ham. Den ene var et guldhår, den anden skibet Skidbladner og den tredie spydet Gungner. Da Loke havde fået skattene, viste han dem til en anden dværg, som hed Brok, og sagde: "Jeg vil vædde, at din broder Sindre ikke kan smede tre kunstværker så gode som disse; det tør jeg sætte mit hoved på." De gik da til smedjen, og Sindre tog først et svineskind og lagde i essen, og han sagde til Brok: "Nu skal du stå og trække blæsebælgen, lige til jeg kommer og tager det ud af essen som jeg har lagt ind." Aldrig så snart var Sindre gået ud af smedjen, før der kom en flue og satte sig på Broks hånd og stak, men Brok blev ved at trække i blæsebælgen, som om intet var hændt, lige til smeden kom og tog sit værk ud af essen. Og det var en galt, hvis børster var af det pureste guld. Dernæst lagde han noget guld i essen og sagde til sin broder, at han ikke måtte holde op med at drage bælgen, før han kom tilbage. Men så snart han var ude, kom fluen igen og satte sig på halsen af Brok, og den stak nu dobbelt så hidsigt som før; men Brok trak i bælgen, til smeden kom og tog sit værk ud af essen, og værket var ringen Draupner. Til sidst lagde han noget jern i essen og sagde at Brok skulde trække bælgen, og han lagde til, at om bælgen blot kom til at stå stille et øjeblik, var hele arbejdet spildt. Straks kom fluen igen og satte sig midt imellem øjnene på Brok, og den stak i øjenlågene, så at blodet drev ned i øjet og han ikke kunde se; da tog han op med hånden og strøg fluen bort, og imens stod bælgen stille. I det samme kom smeden og sagde, at det var nær ved at alt det som lå i essen, var blevet ødt. Han tog nu en hammer ud og gav den sammen med de andre ting til sin broder, og sagde til ham at han skulde drage til Asgård og få dom i væddemålet. Da Brok og Loke kom til guderne med deres skatte, tog de Odin og Tor og Freyr til opmænd, og sagde at det de bestemte skulde stå fast. Loke gav da Odin spydet Gungner og Tor guldhåret til Sif og Freyr skibet Skidbladner og forklarede dem hvilke dyder hver ting havde; Gungner gik gennem alt hvad den ramte, uden at lade sig stanse, guldhåret groede fast, så snart det kom på Sifs hoved, og Skidbladner fik altid bør, så snart der blev hejst sejl, hvor så rejsen gik hen, og det kunde foldes sammen som en dug og lægges i en pose, om man så vilde. Derpå kom Brok frem med sine gaver. Han gav Odin ringen Draupner og sagde at der hver niende nat dryppede otte ringe af den lige så tunge som den selv. Til Freyr gav han galten og sagde at den kunde løbe gennem luft og over hav og det bedre end nogen hest kunde rende, og det lyste af dens børster, sådan at der, hvor den så kom hen, om det var i Mørkehjem eller i den sorte nat, stod dag omkring den. Til Tor gav han hammeren og sagde: "Denne hammer slår hårdt igennem alt hvad du vil ramme, hvad det så end er, den giver sig aldrig og fejler aldrig sit mål når den kastes, den flyver aldrig så langt at den ikke selv hitter tilbage til din hånd, og når du vil, er den ikke større end at du kan gemme den i din skjorte; men een fejl har den, at skaftet er lidt kort," - men det var ingen anden skyld i end Loke, som vi kan forstå. Da sagde alle tre guder, at den hammer var den bedste af alle og et stort værge mod turserne, og de dømte, at dværgen havde vundet væddemålet. Loke tilbød at give løsepenge for sit hoved, men dværgen sagde nej, han vilde have hvad der var hans. "Tag mig så," sagde Loke, men da dværgen greb efter ham, var han langt af led; han havde nogle sko som bar ham både i luften og på vandet. Dværgen bad da Tor om at han vilde fange Loke, og det gjorde han. Da nu Brok vilde hugge hovedet af ham, sagde han: "Det er sandt nok at hovedet er dit, men halsen har du ikke fået." Dværgen så at han måtte gå glip af Lokes pant, og han tog en kniv frem og en rem og vilde stikke hul i læben på Loke og sy hans mund sammen. Men han kunde ikke få kniven til at bide. Han sagde: "Da ved jeg, min broders syl vilde bide," og just som han nævnede den, havde han den i hånden, og den bed i læben. Så rimpede han munden sammen på Loke, og det kostede Loke et par hullede læber at få sin kåde mund på gled igen.