Odin og Vaftrudner

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Olaf Hansen: Den ældre Edda
Heimskringla Reprint

Den ældre Edda

Oversat af

Olaf Hansen

1911

Odin og Vaftrudner

1.

Sig mig, Frigg,

om du synes, jeg gør ret.

Til Vaftrudner jeg vil.

Hvem mon der ved mest

om Verdens første Dage,

den kloge Jætte eller jeg?

Frigg:

2.

Tænk ikke paa sligt,

alle Slægters Fader,

men bliv i Gudernes Gaarde.

Jeg tror ikke,

nogen anden Jætte

ved, hvad Vaftrudner ved.

Odin:

3.

Ofte drog jeg ud,

døjed ofte ondt,

prøved ofte Magternes Magt.

Og vide vil jeg,

hvorledes Vaftrudners

Sal ser ud indeni.

Frigg:

4.

Lykke, naar du gaar!

Lykke, naar du kommer!

Lykke, saalænge du vandrer.

Gid du maa vide mest,

alle Menneskers Fader,

naar du kommer i Kast med Jætten.

5.

Saa drog Odin

ud for at prøve

den kloge Jættes Kløgt.

Han kom til en Hal,

det var Hyms Fars.

Ygg gik straks derind.

Odin:

6.

Hil dig, Vaftrudner!

I din Hal jeg staar.

Jeg kom for at se dig selv.

Sig mig, Jætte,

med det samme, om du blot

er vis - eller ved du alt?

Vaftrudner:

7.

Hvem er han,

som her, i min Sal

kaster Ord i Ansigtet paa mig?

Aldrig slipper du

ud igen,

hvis du ikke er klogest af os.

Odin:

8.

Mit Navn er Gangraad.

Nu er jeg kommet

tørstig og træt til dit Hus.

Tag vel imod mig -

jeg har vandret langt

og trænger til det, Jætte.

Vaftrudner:

9.

Hvorfor da, Gangraad,

staa paa Gulvet og tale?

Gaa hen og sæt dig i Salen!

Saa skal vi se,

hvem du synes er klogest:

den gamle Forkynder, hans Gæst.

Odin:

10.

Kommer fattig Mand

til et fornemt Hus,

tale han klogt eller tie!

For mange Ord

skal man aldrig bruge,

hvor man mener det ilde med en.

Vaftrudner:

11.

Sig mig, Gangraad,

da du selv vil staa,

mens du viser, hvad du er værd:

Hestens Navn,

den, der hæver hver ny

Dag over Jordens Hjem?

Odin:

12.

Skinfakse han hedder,

der hæver den skære

Dag over Jordens Hjem.

Han regnes for bedst blandt

Hreidgoterne -

der slaar Glans af Gangerens Manke.

Vaftrudner:

13.

Sig mig, Gangraad,

da du selv vil staa,

mens du viser, hvad du er værd:

Hestens Navn,

den, der hæver Østens

Nat om de naadige Guder?

Odin:

14.

Hrimfakse han hedder,

der hæver enhver

Nat om de naadige Guder.

Det drypper fra hans Mile

hver Morgenstund -

Saa falder der Dugg i Dale.

Vaftrudner:

15.

Sig mig, Gangraad,

da du selv vil staa,

mens du viser, hvad du er værd:

Aaens Navn,

den, der adskiller Jættelands

Grund og Gudernes Grund.

Odin:

16.

Ifing hedder Aaen ,

som adskiller Jættelands

Grund og Gudernes Grund.

Vælde den vil

til Verdens Ende.

Den Aa fryser aldrig til.

Vaftrudner:

17.

Sig mig, Gangraad,

da du selv vil staa,

mens du viser, hvad du er værd:

Slettens Navn,

der hvor Slaget skal staa,

mellem Surt og de milde Magter.

Odin:

18.

Vigrid hedder Sletten,

hvor Slaget skal staa

mellem Surt og de milde Magter.

Paa hver Led holder den

hundrede Mil -

Der skal en Dag de mødes.

Vaftrudner:

19.

Jeg ser, du er vis, Gæst!

Sæt dig paa min Bænk,

mens vi tales videre ved.

Jeg vil holde mit

Hoved mod dit -

saa vædder vi, hvem der er visest.

Odin:

20.

Sig for det første,

ifald du formaar,

og dersom du, Vaftrudner ved det,

hvorfra Jorden og den høje

Himmel fra først

er kommet, du kloge Jætte.

Vaftrudner:

21.

Af Ymers Kød

skabtes al Jord,

af hans Knogler de knejsende Klipper,

Himlen af hans rimkolde

Hovedskal,

og Hav der blev af hans Blod.

Odin:

22.

Sig for det andet,

om du ellers formaar,

og dersom du, Vaftrudner, ved det,

hvorfra Maanen, der drager

over Menneskene, kom -

og Solen ligesaa.

Vaftrudner:

23.

Mundelfare hedder en,

han er Maanens Fader

og Solens ligesaa.

De drager hen

over Himlen hver Dag -

dem skal Aarene regnes efter.

Odin:

24.

Sig for det tredje,

da man tror, du er klog,

og dersom du, Vaftrudner, ved det,

hvorfra Dagen, der vandrer

over Verden, kom

og Natten med Maanens Næ.

Vaftrudner:

25.

Delling hedder en,

han er Dagens Fader,

men Nat er et Barn af Nør.

Ny og Næ skabte

de naadige Guder

at tælle Aarene efter.

Odin:

26.

Sig for det fjerde,

da man finder, du er vis,

og dersom du, Vaftrudner, ved det,

hvorfra Vinteren først -

og den varme Sommer -

kom til de kyndige Guder.

Vaftrudner:

27.

Vindsval hedder en,

han er Vinterens Fader

men Somren er Svasuds Søn.

*

Odin:

28.

Sig for det femte,

da man finder, du er vis,

og dersom du, Vaftrudner, ved det,

hvem der først opstod

i ældgamle Dage,

en As eller Ymerssøn.

Vaftrudner:

29.

Et Utal af Aar,

forinden Jorden

blev skabt, var Bergelmer Barn.

Trudgelmer

var den gamles Fader -

han, som Aurgelmer avled.

Odin:

30.

Sig for det sjette,

da man synes, du er klog,

og dersom du, Vaftrudner, ved det,

hvorfra Aurgelmer,

du gilde Jætte,

først kom til Jætternes Folk.

Vaftrudner:

31.

Fra Elivaage

sprang der Edderdraaber,

de voksed, til Jætten var.

Fra ham stammer

vor store Slægt;

derfor er vi saa voldsomme alle.

Odin:

32.

Sig for det syvende,

da man synes, du er klog,

og dersom du, Vaftrudner, ved det,

hvordan Børn han avled,

den uhyre Jætte,

da han ej kunde gaa til en Gyge.

Vaftrudner:

33.

Ud under Rimtursens

Arm, har man sagt,

voksed en Mø og en Mand.

Og den vises Fødder

fik med hinanden

en sekshovedet Søn.

Odin:

34.

Sig for det ottende,

da man synes, du er klog,

og dersom du, Vaftrudner, ved det,

hvad du først saa,

som du selv mindes. -

Er der intet, du ikke ved?

Vaftrudner:

35.

Et Utal af Aar,

forinden Jorden

blev skabt, var Bergelmer Barn.

Hvad jeg først saa, var,

at den vise Jætte

som Lig blev lagt paa Baar.

Odin:

36.

Sig for det niende,

da man synes, du er klog,

og dersom du, Vaftrudner, ved det,

hvorfra Vinden, der gaar

over Voverne, kommer;

aldrig ser man den selv.

Vaftrudner:

37.

Ved Himlens Rand

sidder Hræsvelg, Jætten,

yderst ude, i Ørneham.

Fra hans Vinger

skal Vinden komme

over Alverden vide.

Odin:

38.

Sig for det tiende

- jeg ser, al Gudernes

Skæbne, Vaftrudner, ved du -

Fra hvad Egn kom Njord

til de øvrige Guder,

thi asafødt er han ej?

Vaftrudner:

39.

I Vanaheim

skabte vise Magter ham -

Guderne fik ham som Gidsel.

Ved Tidernes Ende

skal han atter komme

hjem til de vise Vaner.

Odin:

40.

Sig for det ellevte,

hvor de er, de Gaarde,

hvor Mænd svinger Malm hver Dag,

rammes, rejser sig,

rider fra Kamp

og sidder sammen som Venner.

Vaftrudner:

41.

Alle Einherjer

i Odins Gaarde

svinger Malm mod Malm hver Dag,

rammes, rejser sig,

rider fra Kamp,

sidder sammen som Venner.

Odin:

42.

Sig for det tolvte,

hvi selv du Gudernes

Skæbne, Vaftrudner, ved -

Om Jætternes Gaader

og Gudernes med

er alt, hvad du siger, sandt.

Vaftrudner:

43.

Om Jætternes Gaader

og Gudernes med

kan jeg sige dig sande Ting.

Ni Verdener nedenfor

Niflhel saa jeg -

did kommer Folk, naar de dør.

Odin:

44.

Ofte drog jeg ud,

døjed ofte ondt,

prøved ofte Magternes Magt.

Hvilke Mennesker lever,

naar det lakker mod Vaar,

efter Fimbulvinterens Vintre?

Vaftrudner:

45.

Lif og Liftraser -

de skal ligge i Løn

skjulte i Hoddmimers Skov.

Nyfalden Dugg

skal de nære sig ved -

saa avles der unge Slægter.

Odin:

46.

Ofte drog jeg ud,

døjed ofte ondt,

prøved ofte Magternes Magt.

Hvor faar Himmelsletten

en Sol igen,

naar Ulven har indhentet vor?

Vaftrudner:

47.

Een Datter

føder Alfestraale,

før hun indhentes af Ulven.

Naar Guderne dør,

skal den Mø

ride, hvor Moderen red.

Odin:

48.

Ofte drog jeg ud,

døjed ofte ondt,

prøved ofte Magternes Magt.

Hvem er de Møer,

der drager afsted

over Vandene, vise i Sind?

Vaftrudner:

49.

I tre Flokke

trækker der

Møer til Møgtrasers By

De er Livets eneste

Lykkenorner

skønt de kommer fra Jætternes Hjem.

Odin:

50.

Ofte drog jeg ud,

døjed ofte ondt,

prøved ofte Magternes Magt.

Hvilke Guder arver

de gamles Rige,

naar Surts Lue slukkes?

Vaftrudner:

51.

Vidar og Vale

bor i Verdens Herrers Lande,

naar Surts Lue slukkes.

Mjølner skal Mode

og Magne eje,

naar Vingner falder paa Vang.

Odin:

52.

Ofte drog jeg ud,

døjed ofte ondt,

prøved ofte Magternes Magt.

Hvem gør det af

med Odin selv,

naar Asernes Magt ender?

Vaftrudner:

53.

Menneskenes Fader

skal Fenrisulven sluge,

ham vil Vidar hævne.

Han strider imod

det store Dyr

og kløver dets kolde Kæber.

Odin:

54.

Ofte drog jeg ud,

døjed ofte ondt,

prøved ofte Magternes Magt.

Hvad har Odin sagt

sin Søn i Øret,

før den unge bares paa Baal?

Vaftrudner:

55.

Ingen ved, hvad du

i ældgamle Dage

sagde din Søn i Øret.

Med dødsdømt Tunge

har jeg talt om det svundne

og om Ragnarok.

Anmærkninger:
Vers 5:5. Hym er en Søn af Vaftrudner.
Vers 5:6. Ygg (”den frygtindgydende”) d.e. Odin.
Vers 8:1. Gangraad d.e. Vandreren.
Vers 12:1. Skinfakse d.e. Straalemanke.
Vers 12:5. Hreidgoterne, et nordgermansk Folk.
Vers 14:1. Hrimfakse d.e. Rimmanke.
Vers 14:6. Sml. det indskudte Vers 14 i "Vølvens Spaadom”.
Vers 18:1. Vigrid d.e. Slagmark. I ”Sigurd og Fafner” hedder den ”Uskabt”.
Vers 29:6. Aurgelmer d.e. Ymer.
Vers 41:1. Einherjer (”de udvalgte Krigere”) d.e. de faldne Helte, der er kommet til Valhal (”de faldnes Hal”).
Vers 43:5. Niflhel d.e. det mørke Hel.
Vers 44:6. Fimbulvinteren (d.e. ”den store Vinter”). Efter Snorre bestod den af tre paa hinanden følgende Vintre uden Sommer imellem. Gik forud for Ragnarok.
Vers 45:1. Lif d.e. Liv, Liftraser d.e. den, der ønsker Liv.
Vers 47:2. Alfestraale, sc. Solen.
Vers 49:3. Møgtraser (”den, der ønsker Sønner”) d.e. Mennesket, hans By, Menneskenes Verden. Møerne er de Norner, der hjælper til at forløse Mødre.
Vers 51:3,6. Mode (”den modige”). Magne (”den stærke”) Sønner af Tor. Vingtor er Tor.
Vers 54. Sønnen er Balder.