Odins Ravne-Besværgelse (B.C.Sandvig)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda


Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1783


Odins Ravne-Besværgelse
eller Fortale-Sang


1. Alfader raader,
Odins Ravne-Besværgelse (B.C.Sandvig).jpg
Alfer skielne,
Vaner vide,
Norner vise.
Rødderne føde,
Tiden bærer,
Kiemper længes,
Valkyrier plage.


2. Alle Forsetter
Avled’ Aser,
Dverge forvilded’
Med tunge Runer.
Odhrærer skulde
Vogte Urda,
Men det ei kunde
Med al Styrke.


3. Bortfløi da Hugur,
Andre søgend’
Folk ondt vented’
Da han dvæled’.
Tanken er Thrains
Tunge Drømme.
Rod til Frygten
Syndes Drømmen.


4. Magt er blandt Dverge,
Verd’ner forgaae,
Og ned til Afgrunds
Larm nedsiunkes.
Tit den Vise
Taber noget,
Og tit det tabte
Atter samler.


5. Ingensteds staaer
Soel og Strandbred.
I Luft den tynde
Fattes ei Strømme.
Mimers klare
Kilde skiuler
Folkes Vished.
Vide I endnu meer?


6. I Dale dvæler
Dys’ forviden,
Fra Ygdrasils
Ask nedfaldet.
Af Alfers Æt,
Iduna kaldtes
Den gamle Ivallds
Yngste Datter.


7. Ilde hoved’
Hun sin nedkomst,
Under haardløved
Træ holdt fangen.
Ei hun kunde,
Vant til Mand af
Norves Sønner,
Huuskost lide.


8. Da saae Seirguder
Nonna sørge;
Viggar paa Vilkaar
Ulvsham de gave.
Klædt deri han
Sind forandred’,
Med Løgn han legte,
Skifted’ Farve.


9. Vidrir valgte
Bifrosts Vogter,
For at spørge
Af Jomfruen,
Hvad hun vidste
I hver Verden,
Bragi og Loptur
Bare Sangen.


10. Troldsang siunge
Paa Troldkiep rede
Raugner og Reigin
Til Heimers Huus.
Odin skued’
Ud af Hlidskialf,
Saae dem være
Lang Vei borte.


11. Den Vise spurgte
Ringes-Silie
Om Baand, Fødsel
Og Veie sine.
Om hun vidste
Maanens, Helveds,
Verdens Ophav,
Alder, Ende.


12. Ei hun talde,
Ei hun kunde
Ham Svar give,
Ei Sorgen dølge.
Taarer trilled’
Af Hiernens Kilder,
Hiertet viste,
Kinden rødfarved’.


13. Spyd kommer Øst fra
Af Elivoga.
Giftig skudt af
Styg Frostkiempe.
Mænd dræber Daen
Dermed alle,
I skiønne Midgard
Og det hver Nat.


14. Da slumre Ævner,
Hænder synke,
Af Mathed falder
Fra hvid As Sværdet.
Kraftig Troldoms
Sindløshed al
Kraft forjager
Af oprørt Mod.


15. Da syntes Jolmer
Slangen være kommet,
Tyk af Skrække,
For Svar uvented’.
Thi søgt’ han meer
At forud vide.
Skiønt Haab ei naaede
Hans Taleviisdom.


16. Da gik den Hersker
Vei udforskend’
Til Herians Boelig
Hornomklinged’.
Nalas Arving
Blev hans Følge.
Grimers Digter
Jorden vogted’.


17. Til Vingolf komme
Odins Trælle,
Paa Forniots Aande
Førte begge.
Ind da ginge,
Hilste Aser,
Yggurs Mænd strax,
Ved Ølglæden.


18. Hilsed Hangatyr
Lykk’ligst af Aser.
Høisædets Miød
Ønsked begge –
Salig ved Gildet
Sadde Diar,
Evig hos Yggiongr
Yndest havde.


19. Paa Bænk sad han
Efter Baulverks Raad.
Mætt’ af Sæhrimner
Sadde Guder.
Pile og Skiolde,
Hnikars Haandkar,
Net hun fyldte
Af Minnis Horn.


20. Meget spurgte
Under Maaltid
Høie Guder Heimdall,
Om Jomfruen
Spaadom og Viisdom
Loke lærde.
Verdens Udspring,
Fremvext, Ende.


21. Ond de sagde
At var blevet
Ærendets Glemsel.
Forlidt han spurgde.
Bedrags Ævne
Blev nu mindre,
Saa af Møen
Svar at fordre.


22. Omi sagde,
Alle lyded’:
Nat skal tages
Til nye Raad.
I Morgen sige,
Hvem som kan det,
Raad som due
Ædle Aser.


23. Trinviis opstod
Rindas Moder,
(Jordens Faders,
Fenris’s, Markers.)
De gik fra Gildet,
Hilste Guder,
Hropt og Frygg,
Som Hrimfaxe kiørte.


24. Dellings Hest da,
Med skiønne Stene
Vel besmykked’
Kiørde Sønnen.
Paa Hesthalsen
Manken skinned’.
Hesten Dvalins
Leeg kiørte hen.


25. Paa Havgrundens
Nordligste Udkant,
Under stærkest’
Træers Rødder,
Ginge til Hvile,
Trolde og Jetter,
Spøgelser, Dverge
Og Sortalfer.


26. Opstod’ Guder,
Solen fremgik,
Norden til Niflheim
Natten senked’,
Morgenhorn optog
Ulfrunas Afkom.
Himmelbierges
Vogter blæste.


Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.