Odins Ravne-Besværgelse (B.C.Sandvig)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda
eller Fortale-Sang
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1783
eller Fortale-Sang
- 1. Alfader raader,
- Alfer skielne,
- Vaner vide,
- Norner vise.
- Rødderne føde,
- Tiden bærer,
- Kiemper længes,
- Valkyrier plage.
- 2. Alle Forsetter
- Avled’ Aser,
- Dverge forvilded’
- Med tunge Runer.
- Odhrærer skulde
- Vogte Urda,
- Men det ei kunde
- Med al Styrke.
- 3. Bortfløi da Hugur,
- Andre søgend’
- Folk ondt vented’
- Da han dvæled’.
- Tanken er Thrains
- Tunge Drømme.
- Rod til Frygten
- Syndes Drømmen.
- 4. Magt er blandt Dverge,
- Verd’ner forgaae,
- Og ned til Afgrunds
- Larm nedsiunkes.
- Tit den Vise
- Taber noget,
- Og tit det tabte
- Atter samler.
- 5. Ingensteds staaer
- Soel og Strandbred.
- I Luft den tynde
- Fattes ei Strømme.
- Mimers klare
- Kilde skiuler
- Folkes Vished.
- Vide I endnu meer?
- 6. I Dale dvæler
- Dys’ forviden,
- Fra Ygdrasils
- Ask nedfaldet.
- Af Alfers Æt,
- Iduna kaldtes
- Den gamle Ivallds
- Yngste Datter.
- 7. Ilde hoved’
- Hun sin nedkomst,
- Under haardløved
- Træ holdt fangen.
- Ei hun kunde,
- Vant til Mand af
- Norves Sønner,
- Huuskost lide.
- 8. Da saae Seirguder
- Nonna sørge;
- Viggar paa Vilkaar
- Ulvsham de gave.
- Klædt deri han
- Sind forandred’,
- Med Løgn han legte,
- Skifted’ Farve.
- 9. Vidrir valgte
- Bifrosts Vogter,
- For at spørge
- Af Jomfruen,
- Hvad hun vidste
- I hver Verden,
- Bragi og Loptur
- Bare Sangen.
- 10. Troldsang siunge
- Paa Troldkiep rede
- Raugner og Reigin
- Til Heimers Huus.
- Odin skued’
- Ud af Hlidskialf,
- Saae dem være
- Lang Vei borte.
- 11. Den Vise spurgte
- Ringes-Silie
- Om Baand, Fødsel
- Og Veie sine.
- Om hun vidste
- Maanens, Helveds,
- Verdens Ophav,
- Alder, Ende.
- 12. Ei hun talde,
- Ei hun kunde
- Ham Svar give,
- Ei Sorgen dølge.
- Taarer trilled’
- Af Hiernens Kilder,
- Hiertet viste,
- Kinden rødfarved’.
- 13. Spyd kommer Øst fra
- Af Elivoga.
- Giftig skudt af
- Styg Frostkiempe.
- Mænd dræber Daen
- Dermed alle,
- I skiønne Midgard
- Og det hver Nat.
- 14. Da slumre Ævner,
- Hænder synke,
- Af Mathed falder
- Fra hvid As Sværdet.
- Kraftig Troldoms
- Sindløshed al
- Kraft forjager
- Af oprørt Mod.
- 15. Da syntes Jolmer
- Slangen være kommet,
- Tyk af Skrække,
- For Svar uvented’.
- Thi søgt’ han meer
- At forud vide.
- Skiønt Haab ei naaede
- Hans Taleviisdom.
- 16. Da gik den Hersker
- Vei udforskend’
- Til Herians Boelig
- Hornomklinged’.
- Nalas Arving
- Blev hans Følge.
- Grimers Digter
- Jorden vogted’.
- 17. Til Vingolf komme
- Odins Trælle,
- Paa Forniots Aande
- Førte begge.
- Ind da ginge,
- Hilste Aser,
- Yggurs Mænd strax,
- Ved Ølglæden.
- 18. Hilsed Hangatyr
- Lykk’ligst af Aser.
- Høisædets Miød
- Ønsked begge –
- Salig ved Gildet
- Sadde Diar,
- Evig hos Yggiongr
- Yndest havde.
- 19. Paa Bænk sad han
- Efter Baulverks Raad.
- Mætt’ af Sæhrimner
- Sadde Guder.
- Pile og Skiolde,
- Hnikars Haandkar,
- Net hun fyldte
- Af Minnis Horn.
- 20. Meget spurgte
- Under Maaltid
- Høie Guder Heimdall,
- Om Jomfruen
- Spaadom og Viisdom
- Loke lærde.
- Verdens Udspring,
- Fremvext, Ende.
- 21. Ond de sagde
- At var blevet
- Ærendets Glemsel.
- Forlidt han spurgde.
- Bedrags Ævne
- Blev nu mindre,
- Saa af Møen
- Svar at fordre.
- 22. Omi sagde,
- Alle lyded’:
- Nat skal tages
- Til nye Raad.
- I Morgen sige,
- Hvem som kan det,
- Raad som due
- Ædle Aser.
- 23. Trinviis opstod
- Rindas Moder,
- (Jordens Faders,
- Fenris’s, Markers.)
- De gik fra Gildet,
- Hilste Guder,
- Hropt og Frygg,
- Som Hrimfaxe kiørte.
- 24. Dellings Hest da,
- Med skiønne Stene
- Vel besmykked’
- Kiørde Sønnen.
- Paa Hesthalsen
- Manken skinned’.
- Hesten Dvalins
- Leeg kiørte hen.
- 25. Paa Havgrundens
- Nordligste Udkant,
- Under stærkest’
- Træers Rødder,
- Ginge til Hvile,
- Trolde og Jetter,
- Spøgelser, Dverge
- Og Sortalfer.
- 26. Opstod’ Guder,
- Solen fremgik,
- Norden til Niflheim
- Natten senked’,
- Morgenhorn optog
- Ulfrunas Afkom.
- Himmelbierges
- Vogter blæste.
Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.