Odinsblæsten

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Naturlyrik og romantik

Åsgårdsreien av Peter Nicolai Arbo

Knud Lyhne

Odinsblæsten

Mod Vind og Strøm, Nordiske Forfatteres Forlag,
Kbh., 1917

Nu rider Gud Odin sin Stormhingst ud

gennem de sorte Nætter.

Vred sprænger Gud Odin i Mulm og Slud

henover Jyllands Sletter.

Henover Byer og henover Skove

buldrer de hule, vældige Hove,

henover Hede og Kæmpegrav

ud mod det vildsomt fraadende Hav —

ud imod Øst og ud imod Vest

tumler den hvirvlende Odinsblæst.

Odin strækker sit manende Sværd

over det natlige Øde.

Urtidskæmpernes sovende Hær

vaagner til Liv fra det Døde.

Ud imod Vester og ud imod Øster

lyder en Jamren af Tusinde Røster,

Tusinde Røster i Klage og Ve.

Nyet staar op, lig en Dødningele,

hvor henover Skyerne flyver, som Skum

fredløst gennem det uhyre Rum.

Ude fra Marker og Moser og Kær

indover Landsbyens Kirke

jager det klaprende, piskende Vær,

knækker de skælvende Birke.

Rundtom i Gaarde og Rønner og Hytter

ligger de ængstede Bønder og lytter.

Hanerne galdrer sig hæse paa Hjald.

Øgene hrimmer og sparker i Stald.

Poplerne tordner og nejer, som Rør.

Hundene glammer og tuder og gø’r.

Møllerne larmer i Vildskab og Gru,

hver paa sin mørke Forhøjning;

Vingerne slider af Rædsel itu

Tovværk og anden Fortøjning.

Navene lirker og knirker og knager,

Sejlene sluprer og Kværnene klager

Vingerne hugger sig rasende rundt —

opad og nedad i samme Secund,

indtil de brudte af Stormværets Slag

styrter til Jorden med Bulder og Brag.

Urtiden trænger i Flækkerne ind —

Nutidens Sfærer maa rømme.

Ingen kan sove; det lyttende Sind

hildes i Myter og Drømme. —

Det pusler ved Døre og Laase og Luger,

det sukker og skriger i Sprækker og Fuger,

mjavende, truende, spottende, rallende,

stønnende, tryglende, hulkende kaldende —

Odin hugger sit Stormværssværd

ind gennem Straatag og Lægter og Spær.

O, mon I kender en lignende Frygt,

som, naar i Fortidens Nætter

Odin drog ud paa sit Stormværsrøgt

over de hærgede Sletter.

O, kan I høre de brændende Bønner

mumlet af Cimbrenes Døtre og Sønner,

O, mon I sanser det Dødningesus,

der styrtede Hytter og Drømme i Grus —?

Hør hvor det jamrer i Øst og i Vest

gennem den vildsomme Odinsblæst.