Om Paradis
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Paradisus
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2024
Dette fortæller Moses om Paradis
1. Et sted kaldes for Paradis. Det er ikke i himlen og ikke på jorden, men findes snarere midt i luften lige langt fra himlen og jorden på det sted, hvor Gud satte det. Paradis ligger 40 mil højere, end syndfloden nåede. Paradis er lige så langt, som det er bredt. Der findes hverken fjelde eller dale. Der er hverken frost eller sne. Landet byder på alle gode vilkår, og der findes ingen skadedyr, og der mangler ikke noget. En god kilde findes dér; den hedder Livets Kilde. På stedet findes en smuk og forunderlig skov, som hedder Radion Sallt[2]. Den visner aldrig. Hvert et træ dér er rankt som en stok og så højt, at man ikke kan se hen over det. Dér findes alle slags træer, som står aldeles skønt og bærer alskens blomster og stråler med mange slags æbler og frugter. Løvet falder aldrig af træerne dér. Denne skov findes midt i Paradis. Ét træ og dets frugter var forbudt for Adam; deri er kundskaben skjult — både den gode og den onde. På dette sted findes hverken had eller hunger, og der er aldrig nat eller mørke, men det er snarere altid den samme dag, og solen skinner dér syv gange mere klart end i denne verden, for dér ses alle himmellegemernes glans. Engle er sat til at synge dér som underholdning. Dér skal gode menneskers sjæle drage hen og slå sig til ro indtil dommedag, sådan som Gud åbenbarede, dengang han ledte sjælen fra den tyv derhen, som lod sit liv på korset.
I Paradis er der en fugl, der hedder Føniks. Den er meget stor og en forunderlig skabning, således som Gud skabte den, og den er hersker over alle andre fugle. Den bader i Livets Kilde og flyver op og sætter sig foran solen i det højeste træ i Paradis. Da skinner det fra den, som var det solens stråler. Den gløder ganske som guld, og dens fjer ligner dem på Guds engle. Dens bryst er lige så smukt, som det før blev sagt om fjerdragten, og også næbet. Dens øjne er som krystaller, og dens fødder har farve som blod. Og når denne fagre Føniks flyver fra Paradis til Egypten og opholder sig dér i 15 uger, da samles alskens fugle omkring den og synger for den. Dette hører menneskerne dér, og de kommer hen til den fra alle steder og siger: »Velkommen her til landet — Føniks! — du gløder ganske som det røde guld! Du er alle fugles konge!« Folkene dér i landet laver en anden Føniks af voks og kobber og former den, så den på alle måder ligner. Alle fugle kaster sig for dens fødder og hædrer den med deres klare sang. Ned langs ryggen har den en rød stribe, der er smuk som brændt guld. Når der er gået 15 uger, flyver den fagre Føniks tilbage til Paradis. Alle fuglene flyver med den, nogle nedenunder den, andre ovenover eller på den ene eller anden side af den, men når de ikke formår at flyve længere, drager de hver især hjem.
Dette fortæller apostlen Johannes om Paradis
2. 4000 år før Kristi fødsel (der var da gået 1000 år), var Føniks blevet gammel, og den får da en stor skare fugle til at samle en mægtig brændedynge, men ved Guds vilje skete det, da solen skinnede på brændedyngen, at varmen fra solen antændte brændedyngen, og Føniks lod sig falde ned midt i flammerne og brændte helt til aske. Men på tredjedagen derefter genopstod den fra døden, og den er da ung for anden gang og flyver til Livets Kilde og bader dér; da vokser den smukkeste fjerdragt på den. Den bliver mere end 1000 år gammel, og så lader den sig brænde for anden gang og genopstår som ung. Om det er en hanfugl eller en hunfugl véd intet menneske, kun Gud.
3. Paradis findes østpå i verden. Dér skulle Adam bo, såfremt han gjorde, som Gud bød ham. Dér står et træ, og hvis et menneske spiser af dets frugter, mærker han hverken sygdom eller skade, og han svækkes og ældes ikke, såfremt han spiser af dem, og træet kaldes Livets Træ. Dér findes en kilde, som besidder alle gode egenskaber ved vand. Fra denne kilde flyder fire floder i denne verden. En hedder Pishon eller Ganges med et andet navn. Den har sit udspring under det fjeld, der hedder Orcobaris, og den flyder gennem Indien og løber ud i det storhav, der på latin hedder Oceanus. Den anden flod, der flyder fra Paradis, hedder Nilen eller Gihon med et andet navn. Den skiller de to verdenstredjedele Asien og Afrika. Den flyder gennem Blåland og omkring Egypten. Den udmunder i havet syv steder, og alle stederne er den stor. En tredje flod flyder fra Paradis. Den hedder Tigris. Den flyder gennem Serkland og omkring Stor-Armenien. Den har sit udspring i de fjelde, der hedder Daggrysfjeldene. Den fjerde hedder Eufrat. Den har sit udspring i Daggrysfjeldene. Den flyder fra Armenien og omkring Mesopotamien. Dér findes den by, der hedder Babylon. Eufrat flyder igennem byen dér og udmunder i Middelhavet ikke langt fra Antiokia. I Armenien findes også to fjelde; det ene hedder Tabor og det andet Hermon. Noas ark stødte på grund imellem disse fjelde; dér steg han i land fra sin ark sammen med sin kone og sine tre sønner og deres koner.
Noter:
- ↑ Teksten findes overleveret i det islandske håndskrift AM 194 8vo fra slutningen af 1300-tallet
- ↑ Navnet er sandsynligvis forvansket i håndskriftet
