Om Rener, Moskusoxer, Harer og Dyr med Jernhale (Holm)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Gustav Holm
1888
39. Om Rener, Moskusoxer,
Harer og Dyr med Jernhale
fortalt af Angitinguak
I gamle Dage fandtes her baade Rener, Moskusoxer, Harer og nogle store Dyr med Jernhale (parpaligamik uniakagtagdlik). Om disse Dyr haves følgende Fortælling:Ved Kangerdluarsugsuak ved Norsit gik Folk paa Landjagt, naar Solen begyndte at gaa opefter.
Der var engang en dygtig Mand, som en Dag, da han var paa Rensjagt, skød en Han-Ren. Snart efter saae han en anden, som han ogsaa skød, og endelig en tredie. Manden fik altsaa tre Dyr paa een Dag. Den følgende Dag saae han et stort og to smaa Dyr. Først skød han den gamle og senere Ungerne. Paa Hjemvejen skød han igjen et stort Dyr, saa at han paa den Dag i det hele fik fire Rener. Den næste Dag gik han igjen paa Jagt. Han saae da et stort, sort Dyr, som var større end en Bjørn, og som havde lange Haar paa Halsen og tilbagebøjede, store Horn. Dette Dyr kaldes pangnek (Moskusoxe). Den følgende Dag saae han et stort «Dyr med Jernhale»; han stak den ihjel med sin Lændser. Dette Dyr gik baglænds for at skære med Halen. Hovedet af det lagde han ind i Huset; men han kunde slet ikke sove den Nat, thi han hørte bestandig Brummen. De følgende Nætter havde han en Kniv mellem Øjnene for ikke at falde i Søvn; thi ellers var han bange for, at Dyret skulde spise ham. Den næste Dag saae han et Dyr, som var lidt større end en Ræv, men det havde ingen Hale og var aldeles hvidt. Fødderne vare ligesom Bjørnefødder. Han gik hen til den bagfra og stak den med en Kniv. Han kunde indhente et saadant Dyr (Hare) ved at løbe det op.
Rener og Moskusoxer spise Mos og Græs, og Harer spise Græs. Disse Dyr bleve skudte med Buer. der vare forfærdigede af Træ med Kobberem-Streng. Pilene vare af Træ med Benspids. Til Rensjagten benyttedes Skydemure. En saadan sees endnu i Nærheden af Norsit.
Følgende Trommesang omhandler Rener og Harer:
- «Ved Kangerdluarsugsuak var der Harer og Rener, ah, ja, ja— —;
- da min yngre Broder ikke kunde fange dem og var bange for dem, løb jeg efter dem og fangede dem, ah, ja, ja, ah — —».
