Peder Laales gammeldanske ordsprog i udvalg

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Peder Laale

Ordsprog i udvalg[1]


oversat fra gammeldansk af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2016



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Peder Laales Ordsprog på www.middelaldertekster.dk[2]



Spise

  • Den, som har flæsk og mel, får godt selskab.
  • Af den fede steg drypper der fede dråber.
  • Man skal æde pølsen, mens den er varm.
  • Det kød er sødest, som sidder tættest ved benet.
  • Når maven er mæt, er hovedet tilpas.
  • En god ost er bedre end en gåsevinge.
  • Nogle æder ét og andre noget andet. På den måde bliver al maden ædt.
  • Den, som æder i utide, skal faste i tide.
  • Den mætte vil ikke vide, hvad den fastende lider.
  • En halvt brød er bedre end intet.
  • Det, der er sødt i munden, er ikke altid godt i maven.
  • Det er godt at have megen mad og mange helligdage.
  • Den ledes ved livet, som holder regnskab med alt det, han æder.
  • Gavn er hurtigt gjort: Skær af flæsket.
  • Han er værd sit kød, som vel æder sin kål.
  • Jeg kan nok lugte, hvad du steger.
  • Der er mangel, hvor man laver pølse af smelt.


... og drikke

  • Når armen bøjes, så gaber munden.
  • Den, der tager ved bægeret, han tager ved gælden.
  • Når øllet går ind, går forstanden ud.
  • Det sidste bæger får den første kindhest.
  • Øl gør store ord.
  • Det er sødt at drikke, men surt at betale.
  • Den, som spiser godt, skal drikke godt.
  • Tyndt øl er bedre end et tomt kar.
  • Den, som er tørstig, hugger hul i isen.
  • At give mad uden drikke er ringe tak værd.
  • Der opstår altid kiv i ølkonens hus.


Smør

  • Hellere god smørlykke end sur sild.
  • Den, som har rigeligt smør, kaster noget i kålen.
  • Falsk mands kniv er først i smørret.


Gæster

  • En gæst kommer ofte til gården og gør sig til greve.
  • En snyltegæst har gerne en skarp kniv og en tom mave.
  • Hvor skal den ubudne sidde?


Gud og kirken

  • Den er god, som for Gud er god.
  • Den bliver godt hjulpet, som Gud vil hjælpe.
  • Kirken er vid, dog synger præsten i den ene ende.
  • Man gør ikke en god ærkebiskop af en tjener.
  • Hvor djævelen ikke selv kan være, dér har han sit sendebud.
  • Alting forgår på nær Guds nåde.
  • Jeg stoler mere på dit hedenske pant end på din kristne tro.
  • Hjælp dig selv, så hjælper dig Gud.
  • Gud afkræver ingen mand mere, end han giver ham.
  • Det kræver fingre af jern at flå Fanden.


Lov og ret

  • Du skal ikke kives med din dommer.
  • Nåde er bedre end ret.
  • Mord kan ej dølges.
  • Med lov skal man land bygge.
  • Nød bryder ret.
  • Nu sidder retten for enden af spydstagen.


I kampens hede

  • Nyheder fra kampen er døde mænd og sårede.
  • Det er bedre at flygte end at kæmpe dårligt.
  • Ilde strider hovedløs hær.
  • En ramt mand mangler ikke våben.


Rigdom og fattigdom

  • En fattig mand har kun fra hånden i munden.
  • Den pung er tom, som indeholder en anden mands penge.
  • En fattig mand har også et hjerte.
  • Ingen er så rig, at han ikke vil have mere.
  • En fattig mand skal ikke have en smuk kone og en fed ko.
  • Har jeg penge i min pung, har jeg mad i min mund.
  • Mere vil have mere, også den mætte kone af grøden.


Avl og udbytte

  • Den, som lidet sår, han lidet får.
  • En dårlig rod giver ikke gode æbler.
  • Et godt træ bærer gerne gode æbler.
  • Dårlige vækster skal man rykke op.
  • Man høster sjældent godt korn på en slet ager.
  • Man skal plukke blade af kålen, ikke rykke den op med rod.
  • Man må forvente, at modne æbler falder ned.


Guld

  • Den græder ikke over guld, som aldrig fik guld at eje.
  • Tag guldet af fingrene og fat greben.
  • Hellere helt end bødet med guld.
  • Guld er godt, men kage er bedre.
  • Gode ord er bedre end guld.


Lykke

  • Hellere god lykke end høj byrd.
  • Man skal være klog, når lykken er vred.
  • Få finder lykken, men alle finder døden.
  • Man véd ikke, hvor lykken gemmer sig.


Sygdom og død

  • Døde er død mands venner.
  • Lang sygdom er sikker død.
  • Når hovedet værker, så værker alle lemmer.
  • Grå hår er dødens blomster.
  • Ingen dør af trusler.


Synd og skam

  • Gammel synd gør ny skam.
  • Dårligt klippet hår er to mænds skam.
  • Hver finder sin synd sød og sin angren led.


Kvinder

  • Nød lærer nøgen kvinde at spinde.
  • En kvinde, der siger sandheden, har få venner.
  • Når konen er drukken, er kussen ustyrlig.
  • Man kan tæmme et vildt dyr, men ikke en ond kvinde.
  • Det er ilde at være sin kones undergivne.
  • Den fattige kvinde giver hønseæg for at få gåseæg igen.
  • Styr hesten med bidsel og konen med kæp.
  • Kvinder taler, som krager galer.


Børn

  • Et barn skal kravle, til det lærer at gå.
  • Børn fortæller gerne sandheden.
  • Lad barnet få sin vilje, så græder det ikke.
  • Ondt barn kvæder en led vise.


Ung og gammel

  • Alle vil leve længe, men ingen kaldes gammel.
  • En ung engel bliver gerne en gammel djævel.
  • Den gamle skal man ære, den unge skal man lære.


Hunde og katte

  • Den, som hverken fodrer hund eller kat, han fodrer et værre væsen.
  • Hjemme er hunden modigst.
  • Det er svært at lære en gammel hund at sidde.
  • Hav hundene rede, før haren løber.
  • Man får ikke et godt drikkehorn af en hundehale.
  • Hunden skal ikke rende efter hvermands fløjten.
  • Jeg æder hellere af hunden, end at den æder af mig.
  • Katten tjener sin frue, hunden sin herre.
  • Katten vil have fisken, men den vil ikke væde kloen.
  • En gammel kat labber også mælk.


Heste

  • Man skal ikke skue en given hest i munden.
  • Hellere en tynd hest end en tom grime.


Køer og svin

  • Grisene grynter som de gamle svin.
  • Man kan lede oksen til vandet, men man kan ikke tvinge den til at drikke.
  • En sort ko giver hvid mælk.
  • Det er svært at drive sorte svin over en sveden hede i mørke.
  • Han skal til halen, som ejer koen.
  • Det duer ikke at kaste kostbare sten for svin.


Fugle

  • Hver fugl synger med sit næb.
  • Hvor hejren flyver, tager den halen med sig.
  • Hejren vrager vandet, fordi den ikke kan svømme.
  • Det er et sjældent syn at se en hvid ravn.
  • Det gør ikke kragen mere hvid, at den vasker sig ofte.
  • Kragen er grå, fordi den har mange sorger.
  • Det er en dårlig fugl, der skider i sin egen rede.
  • Det er bedre at have en fugl i hænderne end fire i skoven.
  • Den første fugl fanger det første korn.
  • Ikke alle fugle er høge.
  • Det er ikke alle, der har en høg på armen.


Ulve

  • En liggende ulv får sjældent lam i munden.
  • Den, som omgås ulve, lærer at tude.
  • Ulven tager også af de talte får.
  • Lær ulven fadervor, og den siger: »Lam, lam.«
  • Ikke alt, der kommer i ulvens mund, kommer uskadt derfra.


Mus

  • Du skal enten være mand eller mus.
  • Det er en ussel mus, der kun har ét hul.
  • En mus fjærter ikke som en hest, uden at røven revner.
  • Der skal mange mus til at bide en kat.


Slanger

  • Den, der træder slangen på halen, får dens hoved at se.
  • Ild i skødet, en slange ved brystet og en mus i tasken — det er tre onde gæster.
  • Slangen findes ofte under blomstrende buske.


Horkone og -karl

  • En horkone æder blommen og giver bonden det hvide af ægget.
  • Den kniv skal være skarp, som en horkarl skal gildes med.
  • Ond er horkonens vrede.


Løgn

  • Den, der spår, enten lyver eller siger sandheden.
  • Når sandhed og løgn mødes, har løgnen tabt.
  • Den lyver ofte, som taler meget.


Ild

  • Tørt ved gør hurtigere ild.
  • Der opstår ofte ild i spotterens hus.
  • Den, der vil have ild, skal lede i asken.
  • Brænd ej huset, før fjenderne kommer.
  • Af en lille gnist kommer der ofte en stor ild.


Vind og vejr

  • Ikke alt, der mulmer, bliver til regn.
  • Noget får Gud skylden for, andet østenvinden.


Godt og dårligt

  • Det er bedre at dø end at leve med sorg.
  • Det er bedre at køre end at trække.
  • Det er en dårlig hånd, der ikke vil værge sit hoved.
  • Når legen er bedst, skal man også holde inde.
  • Det træ, der bøjer, er bedre end det, der brister.
  • Det er godt at blive skyllet i skært vand.
  • En god beslutning er ikke bedre end en dårlig, medmindre den tages i tide.
  • Den kører dårligt, som ikke kan vende.
  • Det er bedre at være alene end at have en dårlig følgesvend.
  • Det er en ond skade, som ingen kommer til gavn.
  • Hjemme er bedst at hvile.


Ikke

  • Man skal ikke slå det skidne vand ud, før man får det rene ind.
  • Man skal ikke klø, hvor det ikke klør.
  • Du skal ikke æde kirsebær med herrebørn.
  • Du skal ikke have to svigersønner til én datter.
  • Man kan ikke veje alt på en vægt.
  • Man kan ikke både blæse og have mel i munden.
  • Man skal ikke ringeagte gamle venner eller gamle veje.
  • Du skal ikke begære det, du ikke kan få.
  • Du skal ikke stole på hestens hov og barnets røv og ikke på hundens tænder.
  • Hvis du ikke kan komme over, så kryb under.
  • Træet falder ikke ved det første hug.
  • Det er ikke lige leg, når én ler og en anden græder.
  • Den kommer ikke i skoven, som skræmmes af hver en busk.
  • Han er ræd, som ikke tør skælve.
  • De er ikke alle jægere, som blæser i horn.
  • Det er ikke bagedag hver dag.
  • Den, der ikke vil lystre sin moder, skal lystre sin stedmoder.
  • Stræk ikke foden længere end skindet rækker.
  • Man køber ikke pik ved en portkone.


Ofte og gerne

  • Ydmyg tjeneste giver gerne god løn.
  • Spot og skade følges gerne ad.
  • Man leder ofter efter det, man ikke ønsker.
  • Man kysser ofte den hånd, man gerne så hugget af.
  • Man går gerne over gærdet, der hvor det er lavest.
  • Ofte kommer svie efter sød kløe.


Giv og (mod)tag

  • Jeg priser alle gaver på nær køllehug.
  • Gaver skal gengældes, hvis venskab skal holdes.
  • Tag sådan af honningen, at bien har næring.
  • Man skærer en bred rem af anden mands hud.
  • Den, der vil have alt sit eget, han får intet af andre.


Man må vare sig

  • Liden tue vælter ofte et stort læs.
  • Mellem to stole falder røven på jorden.
  • Man skal bære et fyldt kar forsigtigt.
  • Hvis du vil danse, så pas på hvem du tager i hånden.
  • Hellere måle to gange, end én gang forkert.
  • Smeden har tænger, fordi han ikke vil brænde sine hænder.
  • Skoven har ører og marken øjne.


. . . sagde han

  • »Jeg kender vel karse,« sagde bonden — han åd skarntyde.
  • »Kast mig hvorhen du vil,« sagde odderen, »— bare ikke i vandet.«
  • Smeden sagde til præsten: »Min gode herre! Døb mit barn, så smeder jeg dig et plovjern.«
  • »Jeg får dig til at stige,« sagde musen — den pissede i havet.


Stort og småt

  • Det er ingen skam, at den mindre viger for den større.
  • Mange bække små gør en stor å.
  • Ofte kommer stort kiv af liden trætte.
  • Det er svært at kaste en stor sten langt.
  • Man fanger ikke store fisk i grundt vand.
  • En stor vildbasse fanges ofte af en lille hund.


Det rimer

  • Svig og skvalder har lang alder.
  • Hver er sin gave lig — både fattig og rig.
  • Ej er en så bjært[3], at han ikke må have sin pissefjært.
  • Du skal stævne efter evne.
  • Tjenerens troskab styrker bondens boskab.
  • Dyrk den gud gerne, som både giver korn og kerne.
  • Først få og siden flå.


Lidt af hvert

  • Man skal skik følge eller land fly.
  • Den må lude, som har lave døre.
  • Hvis himlen falder ned, brister mange lergryder.
  • En doven mand går nødigt på en stenet vej.
  • Nælden brænder lige snart ven som uven.
  • Når først Peder er ude, er Poul inde.
  • Den, som tidligt vil være herre, bliver længe svend.
  • Den mørke nød har den søde kerne.
  • Lige for lige: Fisen fik fjærtens datter.
  • Tyvene holder altid meget af mørke.
  • Den, som tager roligt af sted, kommer bedst frem.
  • Tålmodighed overvinder alt.
  • Når en dør lukkes, åbnes en anden.
  • Man må både le og have en smuk mund.
  • Den kværnsten, der ligger nederst, maler også.
  • Bar er broderløs mand.
  • Den sten bliver våd, som alle spytter på.
  • Man må også forstå en halvkvædet vise.
  • Ingen vinder, uden han vover.
  • Nej og ja er lang trætte.
  • Den flår som en stymper, der hverken får krop eller skind.
  • Den er snart trukket, som selv render med.
  • Den lade skal man altid drive.
  • Ingen gør sig til trold, uden han er en dåre.
  • En dåre lader gode råd gå ind ad det ene øre og ud ad det andet.
  • Kundskab er let at bære.
  • Den skal tidligt krøges, som skal blive en god krog.
  • Der løber meget vand, mens mølleren sover.
  • Man undrer sig mest over det, som sker sjældent.
  • Det er nemmere at stemme en bæk end en å.
  • Vilje og magt gør alle gerninger.
  • To kan lyve, så den tredje bliver hængt.
  • Hellere skeløjet end blind.




Noter:

  1. I forlægget er ordsprogene inddelt alfabetisk efter det første bogstav i deres latinske udgaver. Nærværende opdeling og dennes ufuldstændige overskrifter skyldes ene og alene oversætteren.
  2. Ordsprogene findes i håndskriftet NkS 813 og en trykt tekst fra 1506. Hovedstammen af indholdet antages at være fra midten af 1300-tallet.
  3. ɔ: ren