Qvad om Helge Hjorvardssøn (FM)

Fra heimskringla.no
Revisjon per 16. apr. 2020 kl. 10:31 av Jesper (diskusjon | bidrag)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Qvad om Helge Hjorvardsön

Kaldet

Hatingernes Ödelægger [1]


[En Deel deraf er særskilt udgivet med latinsk Oversættelse af Gräter (som et Program, 1811). Her synes Brudstykker af tre forskjellige Oldtidsdigte at være blevne tilsammenföjede ved gamle Folkesagn. Dette vises endog af Originalens forskjellige Versemaal. See ellers deri store Udg. II, 25-52, 907-10. Æmnet er bearbeidet i de la Motte Fouqvés Helge der Hjorwardsohn, ein Heldenspiel, 1818].


———


Hjorvard hed en Konge; han havde fire Koner. En hed Alfhilde; deres Sön Hedin.

— Den anden Særeide; deres Sön Humling.

— Den tredie hed Sinriod; deres Sön hed Hymling. Kong Hjorvard havde gjort det Löfte at ægte den Qvinde som han ansaa for den ypperligste. Han spurgte at Kong Svafner havde en Datter som var skjönnest blandt alle Qvinder; hun hed Sigurlinn. Hans Jarl hed Idmund. Dennes Sön hed Atle, som drog ud for at beile til Sigurlinn paa Kongens Vegne. Han opholdt sig Vinteren over hos Kong Svafner. Der var en Jarl ved Navn Franmar, Sigurlinns Fosterfader; hans Datter hed Alof.[2] Jarlen var Skyld i at Möen blev nægtet, og reiste da Atle hjem.

Jarlssönnen Atle stod en Dag ved en Lund, men en Fugl sad i Grenene over ham og havde hört paa at hans Mænd sagde at Kong Hjorvards Koner vare de smukkeste. Fuglen qviddrede, men Atle lyttede efter hvad den sagde.


FUGLEN sang:
1. "Saa du Sigurlinn,
Svafners Datter,
Skjönneste Mö
Paa yndige Jord.
Dog tykkes Mænd
Hjorvards Koner
I Glasislund
Smukke at være."


2. ATLE. "Vil du vel med Atle,
Idmunds Sön,
Vishjertede Fugl!
Mere tale?"


3. FUGL. "Jeg vil — hvis Fyrsten
Mig offre vilde,
Og kaare jeg kan hvad jeg vil
Af Konningens Gaard."


4. ATLE. "Vælg da ej Hjorvard
Eller hans Sönner,
Og ej Hærförerens
Favre Brude,
Ej de Qvinder
Som Kongen ejer —
Vel vi sammen handle
Som Venner det sömmer!"


5. FUGL. "En Hall[3] vil jeg kaare
Altere mange,
Guldhornede Köer
Fra Konningens Gaard,
Hvis ham Sigurlinn
Sover i Favn
Og uden Tvang
Ham vil fölge."


Det var förend Atle reiste, men da han kom hjem, og Kongen spurgte ham om Tidender, svarede han:


6. "Arbeide vi have
Uden Fremgang,
Hestene svigted[4]
Paa höje Fjeld,
Siden vi maatte
I Sömudder vade —::
Da blev os nægtet
Svafners Datter
Prydet med Ringe —
Som vi begjærte."


Kongen bad at de vilde drage hen en anden Gang; han tog da selv med. — Da de kom op paa Fjeldet og saa ud over Svaveland,[5] mærkede de at Landet brændte og at en tyk Rög steg op af (Rytterhærens) Heste. — Kongen red ned af Fjeldet frem i Landet og tog Natteleje ved en Elv. Atle holdt Vagt og foer over Aaen. Der saa han et Hus hvorpaa en stor Fugl sad for at vogte det, men var da sovet ind. Atle skjöd Fuglen ihjel med et Spyd, men fandt i Huset Sigurlinn,:: Kongens Datter, og Alof, Jarlens Datter, samt förte dem begge bort med sig. Franmar Jarl havde forvandlet sig til en Örn og forvaret dem for Hæren med Trolddom. —::Hrodmar hed en Konge der (forgjæves) havde friet til Sigurlinn, dræbt Svavernes Konge, men ranet og brændt i Landet. Kong Hjorvard ægtede Sigurlinn, men Atle Alof.

Hjorvard og Sigurlinn fik en stor og smuk Sön. Han var taus og intet Navn blev fast ved ham. Engang sad han paa en Höj. Der saa han ni Valkyrier ride frem. En af dem var anseeligst. Hun sang:


7. "Sildig vil du Helge!
Ringe besidde,
Som vældig Kriger
Eller Röduls-volde;[6]
[Det Örnen aarle sang],
Hvis du immer tier,
Skjönt du end viser
Fyrsteligt Mod." — —


8. HELG. "Hvad lader du fölge
Helges Navn,[7]
Lysfavre Mö!
Da mig du det byder?
Vel du betænke
Alt hvad du taler;
Det jeg ej modtager
Uden dig jeg faaer."


9. VALK. "Sværd veed jeg ligge
I Sigarsholm,
Fire mindre
End femgange Ti;
Eet blandt dem er
Af alle best,
Skjoldes Ödelægger,
Indfattet i Guld.


10. Ring er i Hjeltet,
Mod er i Midje,
Forfærdelse i Odden,
For ham, som det skal eje.
Langs med Eggen en
Blodig Slange ligger,
Men om Beslaget
Slynger sig dens Hale." —


Eylime hed en Konge og hans Datter Svava. Hun var en Valkyrie og red gjennem Luft og Hav. Hun gav Helge dette Navn og beskjærmede ham siden tit i Striden.


HELGE sagde (til sin Fader):
11. Ej elsker du Hjorvard!
Heldbringende Raad,
Folks Anförer,
Skjönt berömt du er.
Flammen lod du tære
Fyrsters Böygder,
Som intet ondt
Mod dig gjorde. —


12. Men Hrodmar skal
Besidde de Ringe,[8]
Som vore Ætlinge
Ejede för.
Lidt kun for sit Liv
Frygter den Hövding,
Tænker for Uddödes
Arv at raade.


Hjorvard svarede at han vilde forsyne Helge med Krigsfolk, hvis han vilde hævne sin Moderfaders Död. Da hentede Helge det Sværd som Svava havde underrettet ham om. Siden drog han ud med Atle og fældede Hrodmar, samt udförte mange andre mandige Bedrifter. Han dræbte Jætten Hate da han sad paa et Bjerg. Helge og Atle laa med deres Skibe i Hatefiorden. Atle havde Vagt den förste halve Deel af Natten.


HRIMGERDE, Hates Datter, sang:
13. "Hvilke Helte dvæle
I Hates Fjord?
Tjælde af Skjolde
Eders Skibe dække;
Rask er Eders Færd,
Faa Ting vist Eder skrække. —
Lærer mig Konningens Navn!"


ATLE svarede:
14. "Helge han heder,
Men du aldrig skal
Fyrsten Skade volde;
Jernborge omgive
Ædlingens Flaade,
Ej Trolde os mægte at myrde."


HRIMGERDE sang:
15. "Hvad stærke Kjæmpe!
Kalder du dig?
Hvad nævnes du af Mænd?
Kongen vel dig troer
Da han Plads dig giver
I Skibets skjönne Stavn."


16. ATLE. "Atle jeg heder,
Haard skal jeg dig vorde;
Uhyrer hader jeg mest.
Den vaade Stavn
Tit jeg forsvarte
Og Natteryttersker slog.


17. Hvad kalder du dig,
Lig-graadige Jættinde!
Nævn mig Trold! din Fader;
Ni Mile dybere
Burde du boe,
Din Barm af Skoven begroes!"


18. HRIMG. "Hrimgerde jeg heder,
Hate var min Fader,
Den kjendte jeg stærkest blandt Jætter;
Han mangen Brud
Fra Bolig tog
Til Helge hug ham ned."


19. ATLE. "Du laa Troldqvinde!
For Konningens Skibe
I Fjordens Indlöb;
Da vilde du hans Helte
Give til Ran,
Men Stangen dig stödte tilbage."


20. HRIMG. "Nu feiler da Atle!
Jeg troer at du drömmer,
Og alt du Öjnene lukker;
Min Moder laa
For Konningens Skibe,
Jeg drukned Lödvers Sönner i Havet.


21. Vrinske vilde da Atle!
Hvis gildet ej du var;
Nu löfter Hrimgerde sin Hale. —
Agterlig vist Atle!
Er dit Hjerte,
Skjönt din Röst er reen."


22. ATLE. "Stærkere vil jeg dig tykkes,
Hvis det pröve jeg kan,
Og gaa fra Söen i Land.
Blier det mit Alvor
Skal du sönderknuses
Og sænke din Hale, Hrimgerde!"


23. HRIMG. "Atle!, gaa i Land
Hvis paa din Kraft du lider,
I Varins Vig lad os hittes;
Lige skulle Kjæmpe!
Dine Ribber vorde
Hvis i mine Klöer du kommer."'


24. ATLE. "Gaa jeg ej vil
För Krigerne vaagne
Og holde om Konningen Vagt.
Ej er det mig uventet
At Uhyrer söge
Vort Skib omkuld at kaste." —


25. HRIMG. "Vaag da kun Helge!
Hrimgerde Böder at unde
For Hates Drab;
Kan hun (blot) en Nat
Hos Konningen sove
Hun sin hele Harm forvinder."


26. HELG. "Laaden heder han dig skal eje —
Leed er du Menneskekjönnet —
Den Thurs i Dollsöe[9] boer.
Den hundkloge Jætte,
Værst af Huleboer,
Er dig den værdigste Mage."


27. HRIMG. "Hende vil du heller Helge!
Som Havnen forrige Nat
Med dine Mænd overskued;
Den guldskinnende Mö
Mig tyktes Kræfter have;
Her steg hun fra Hav i Land
Og fæsted saa eders Flaade —
Ene hun det volder,
At jeg ikke kan
Myrde Kongens Mænd."


28. HELG, "Hör du Hrimgerde!
Hvis din Harm jeg dig böder,
Sig Konningen grant:
Var den Huldre ene,
Som Skibene bjerged,
Eller fore de flere sammen?"


29. HRIMG. "Tre Flokke[10] Möer;
En foran dog red
Hvid under Hjelm.
Gangerne sig rysted,
Af Mankerne nedfoer
Dug til dybe Dale,
Hagl til höje Skove,
Frugtbart Aar blandt Folk de volde —
Alt var det mig leedt hvad jeg saa."


30. ATLE. "See nu mod Öst Hrimgerde!
Med Dödens Drag du er
Af Helge slaget.
Til Lands og til Vands
Er Kongens Flaade bierget,
Hans Kjæmper ligervis.


31. Dag er det nu Hrimgerde!
Opholdt dig Atle har
Til Livets Forlis;
Heel synderligt tykkes
Det Havnemærke være
Hvor du staaer til Steen forvandlet."


Kong Helge var og en meget stor Krigsmand. Han kom til Kong Eilime[11] og beilede til Svava hans Datter. Helge og Svava forlovedes,[12] og elskede hinanden forunderlig höjt. Svava opholdt sig hjemme hos sin Fader, men Helge i Ledingstog. Dog var Svava en Valkyrie ligesom för. Hedin var hjemme i Norge hos sin Fader Kong Hjorvard. Hedin tog ene hjem fra Skoven en Juleaften,[13] og traf en Troldqvinde, som red paa en Ulv og brugte Slanger til Tömme, samt tilböd Hedin sit Fölgeskab. Han sagde Nej (dertil). Hun sagde: Det skal du undgjelde ved Bragebægeret. Om Aftenen aflagdes höjtidelige Löfter. Sone-Galten[14] blev ledet frem; paa den lagde Mændene sine Hænder, og aflagde Löfterne ved Bragebægeret. Hedin gjorde det Löfte at bemægtige sig Svava, Eylimes Datter, sin Broder Helges Elskerinde, men han fortröd det saa inderlig, at han gik bort, forvildret af Vejene, til de sydlige Lande, hvor han traf Helge sin Broder.


HELGE sang:
32. "Hil komme du Hedin!
Hvad kan du sige
Af nye Sagn
Fra Norrige.
Hvi er du Hövding!
Af Landet fordrevet,
Og er ene kommen
Os at besöge?"


33. HEDIN. "Mig en langt större
Ulykke hjemsögte,
Jeg har kaaret
Den konningbaarne,
Din egen Brud,
Ved Brages Skaal."[15]


34. HELGE. "Anklag dig ej,
Opfyldes skulle
Hedin! vore
Drikketaler.
Mig har en Fyrste
Fordret til Kamp,
Om tre Nætter
Skal jeg der komme;
Om det jeg tvivler
At derfra jeg kommer.
Sligt kan dog, hvis det skal,
Skee (nogen) til Gode."


Dette sagde Helge fordi han anede sin nærforestaaende Död, og at hans Fölge-aander havde besögt Hedin, da han saa den Kone som red paa en Ulv.


35. HEDIN. "Du sagde Helge!
At Hedin var
Værdig Godt af dig
Og herlige Gaver.
Det bedre sömmer dig
Sværdet at blodfarve,
End dine Fiender
Fred at give."


Alf, Hrodmars Sön, hed en Konge, som havde forelagt Helge en Kamp-plads paa Sigarsvold efter tre Nætters Forlöb. Da sagde Helge:


36. "Paa Ulven red
I Skumringens Mulm
En Qvinde, som önsked
Ham at fölge;
Hun vidste det
At fældes skulde
Sigurlinnas Sön
Paa Sigarsvold."


Der holdtes et stort Slag og Helge fik da sit Banesaar.


37. Helge sendte
Sigar at ride
Efter Eylimes
Eneste Datter,
Beder hende sig
Til Reisen at skynde,
Hvis hun vil Fyrsten
Hitte i Live. —


38. SIGAR. "Hid mig haver
Helge sendt,
For med dig Svava!
Selv at tale;
Dit Besög
Konningen önsked,
For den ædelbaarnes
Aand bortsvæver." — —


39. SVAVA. "Hvad hændtes Helge,
Hjorvards Sön?
Haardelig rammes
Jeg af Sorger.
Har Söen ham sveget? —
Har Sværdet ham saaret,
Dets Förer jeg skal
Skade volde."


40. SIGAR. "Her i Morges faldt
Ved Frekasteen[16]
Den Konning, som var
Best under Solen.
Alf for den hele
Sejer raader,
Skjönt denne Gang
Skee det ej burde!"


HELGE til Svava.
41. "Hil være dig Svava!
Dit Sind maa du skifte
Den vor Sammenkomst
Sidst paa Jorden vorder.
Blodet rigelig
Af Fyrstens Saar udströmmer;
Nær til mit Hjerte
Sværdet har trængt.


42. Jeg beder dig Svava!
Min Brud! at du ej græder,
Og hvis du paa
Min Tale vil agte,
At du for Hedin
Hvilested bereder
Og den unge Fyrste
Elskov skjænker." —


43. SVAVA. "Sagt havde jeg det
I salig Bolig,[17]
Da mig Helge
Ringe valgte,
At jeg ej utvungen
Efter Kongens Död
En ukjendt Fyrste
Favne skulde." — —


44. [HEDIN]. "Kys mig nu Svava![18]
Ej komme jeg skal
Til Rogheim[19]
Eller Röduls-volde,[20]
För jeg har hævnet
Hjorvards Sön,
Som under Solen
Var den beste Konge."


Man har sagt at Helge og Svava bleve födte paa ny.[21]




Noter:

  1. See Digtet om Hati. Andre Afskrifter kalde urigtigen denne Helge Haddingiaskate, ɔ: Haddingernes Helt. At han var en norsk Prinds sees af det Fölgende. Jfr. Str. 32 og 44.
  2. Eller Olufa.
  3. Eller Tempel (Hof).
  4. El. bleve udmattede.
  5. ɔ: Svevernes Land, da maaske i Holsten eller det nordlige Tydskland.
  6. Jfr. 44de Strophe.
  7. Her sigtes til den saakaldte Navnefæste. See II, 197.
  8. El. Skatte, Rigdomme.
  9. En Öe i det nordlige Norge, berygtet som Opholdssted for Trolde.
  10. Andre: Tre Gange Ni. Jfr. Fortællingen mellem 6te og 7de Str.
  11. Formodentlig i Jylland.
  12. Maaske egentlig: Gav hinanden Elskovskysset.
  13. Saa gammel er Overtroen om Troldes og Spögelsers Omvsærmen (Lille)-Jule-Aften (oprindelig Solhvervsnatten, da Vintermörkets Overherredömme var til Ende).
  14. Maaske Solens Galt (helliget Freyr eller Freya).
  15. El. Ved Löfte-bægeret. See Gloss. til den store Udgave.
  16. Et Stedsnavn; eller allegorisk: Ulvens Klippe.
  17. Maaske og: i Tankens Bolig (Sindet).
  18. I den svenske Oversættelse tillægges Helge disse Ord, og Svava de övrige. Overhoved ere de Talendes Navne saavel der som her tilföjede efter Gisning paa de fleste Steder, men findes ikke saaledes i Texten.
  19. Maaske det samme som Rogaland i Norge.
  20. E. O. Solens Marker (solbestraalte Sletter).
  21. E. O. Gienfödte (paa Grund af den ældgamle Tro om Sjælevandringen). Jfr. det andet Qvad om Helge Hundingsbane (om den i Sigrune gjenfödte Svava).