Vis kilden til Rekstefja (Hallar-Steinn)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Rekstefja (Hallar-Steinn)]] !!  !! 
|-
|}


<center>'''[[Skjaldekvad]]'''


'''Hallar-Steinn'''


<big>'''Rekstefja '''</big>


Oversættelse: [[C. C. Rafn]] (1827)</center>



<blockquote>
1.
<br>''Mangler''
<br>[''Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således:'' Jeg opfordrer kvindernes skare til at lytte til mit formsmukke digt om krigeren; jeg tager fat på fremsigelsen af Rekstefja; jeg vil digte krigerens ros, (ros) for den herlige gavmilde kriger, som blev den ypperste af mænd.]
<br><br>2.
<br>Store Landes stolte
<br>Styrer opdroges blandt Gardar (1),
<br>Fyrstedaad han udførte,
<br>Fremmerst af alle Helte;
<br>Og den vældige Kriger
<br>Vide om Lande hærjed,
<br>Raaded en mægtig Flaade
<br>Mandige Konning Olaf.
<br><br>3.
<br>Olaf, af alle Konger
<br>Ilsomst lod de Venders
<br>Byer brænde i Vesten,
<br>Blodig Krigsfærd han øved;
<br>Fremmerst han foer i Striden
<br>Fylkingen snildt han styred,
<br>Derfor i Odins Uvejr
<br>Altid raaded han Sejren.
<br><br>4.
<br>Med den milde Fyrste
<br>Mange Snekker, med Skjolde
<br>Smykkede, siden løbe
<br>Sammen bort fra Garder;
<br>Og den trofaste Olaf,
<br>Tryggves Arving, hærjed
<br>Vesterlandene, fældte
<br>Folkenes Børn med Sværde.
<br><br>5.
<br>Blodige Kongefolkets
<br>Brande (2) lød i England,
<br>Oddes Rødning (3) skilte
<br>Engelske Mænd ved Livet.
<br><br>[''Denne strofe er gengivet ufuldstændigt i denne oversættelse. Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således:'' Den herlige fyrste udførte siden meget rask og med tappert hjerte hævnen for sin fader; sværdet gjaldede, mændene faldt; fyrstens mænds blodige sværd rungede i England; jeg har hørt, at krigeren fældede engelske mænd.]
<br><br>6.
<br>Herskeren ogsaa Skotland
<br>Hærjed med blanke Sværde,
<br>Skarpe Odde bed dødsens
<br>Skotter til Føde for Ulve.
<br>Voldsomt Irers Bøjgder
<br>Vide brændte Stridens
<br>Uforsagte Fører;
<br>Frygtløs Daad han øved.
<br><br>7.
<br>''Mangler''
<br>[''Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således:'' Derpå styrede den herlige kriger de skjoldprydede skibe til Norge; den hedenske fyrste var i forvejen flygtet bort fra sit land; jarlen vilde ikke fremdeles der oppebie Olav.]
<br><br>8.
<br>''Mangler''
<br>[''Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således:'' Norske mænd underkastede sig kongen rundt omkring; til ham udfører jeg omhyggelig digtets form; Olav straffede fuldkommen de slette mænd for deres vrange råd; krigeren forstod at tildele ransmændene en sådan lod.]
<br><br>9.
<br>Mange Templer og Altre
<br>Milde Konning vilde
<br>Brænde lade, og Guder
<br>Ødelægge bød han;
<br>Kyndig Fyrsten, og nidkjær
<br>Kristen, Folk i den gode
<br>Tro da underviste;
<br>Vældigst han er blandt Konger.
<br><br>10.
<br>''Mangler''
<br>[''Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således:'' Krigeren kristnede fem folklande; jeg ved, at fyrstens magt førte til disse hans heldige gerninger; ikke små beviser for fyrstens herlige bedrifter skal blive tolkede for mændene.]
<br><br>11.
<br>''Mangler''
<br>[''Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således:'' Den gavmilde kriger, udmærket kunstfærdig, kristnede Island, Grønland og Orknøerne; han, fyrsten, forbedrede uomtvistelig Shetlands såvel som Nordmændenes tro.]
<br><br>12.
<br>Guld uddeelte den djærve
<br>Drot, han Kapper og Sværd og
<br>Skjolde Krigerne skjenked,
<br>Skal han defor hædres;
<br>Malede Skibe gav den
<br>Myndige Konning, ej ringe
<br>Gavmildhed han viste;
<br>Mægtigst han var af Konger.
<br><br>13.
<br>Hver en Vinteraften
<br>Hofsinderne kunde
<br>Gyldne Horn udtømme
<br>Med deres glade Konning;
<br>Viin til sine Hirdmænd
<br>Lod den vidtberømte
<br>Konning skaffe; Olaf
<br>Mægtigst er under Himlen.
<br><br>14.
<br>Ofte den djærve Helt paa
<br>Krigsskuder laa ude,
<br>Medens paa Skibets Side
<br>Skvalpende Bølger sloge;
<br>Fjærnt fra Havnen Hærens
<br>Høvding, kampbegjerlig,
<br>Blinke lod de gyldne
<br>Stavne med gabende Tryner.
<br><br>15.
<br>Elleve Skibe voved
<br>Krigeren at lægge
<br>Sidste Gang for gunstig
<br>Vind ved Svølders Munding;
<br>Skred over Fiskes Vænge
<br>Ormen, Drotten styred,
<br>Aarer hans Kæmper knuged,
<br>Mægtigst han er af Konger.
<br><br>16.
<br>Pludselig Kampens Bulder
<br>Raste, Fred var der ikke,
<br>Tvende Konninger maatte
<br>Helten paa én Gang skue.
<br>Femten store Skibe
<br>Frem med Kongen lode
<br>Raske Krigere fare;
<br>Størst er Olaf paa Jorden.
<br><br>17.
<br>Vaad om Snuden Troldes
<br>Blakkedes Hest (4) rev Aadsler,
<br>Sværde paa Skjolde hamred,
<br>Navnerne Spydregn vakte;
<br>Sejred dog ej de svenske,
<br>Sværde og Pile bede,
<br>Kampen voxte, de flyed,
<br>Olaf er ypperst af alle.
<br><br>18.
<br>Krigerne anden Gang da
<br>Lode sexti Skibe
<br>Lægge til Ormen lange
<br>Haardt blev Skjoldegnyet;
<br>Huustroppen faldt, da den danske
<br>Hær mod den bolde Fyrste
<br>Trængte, Ravne skrege,
<br>Mægtigst han er af Konger.
<br><br>19.
<br>Haarde Vaaben løde,
<br>Fast stod dog Herskerens Banner,
<br>Kongen skød, men Striden
<br>Skarpt mod Ormen raste;
<br>Træg var Norrigs Høvdings
<br>Tapre Hær ej til at
<br>Saare Jyders Flokke,
<br>Vældigst han var paa Jorden.
<br><br>20.
<br>Sværdes mørke Regn mod
<br>Svend uheldig raste,
<br>Krigernes Vunder drypped,
<br>Danerne skyndte paa Flugten.
<br><br>[''Denne strofe er gengivet ufuldstændigt i denne oversættelse. Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således:'' Den mørke sværdstorm gik meget dårlig for Sven; jeg har hørt, at sårene blødte for mændene; Danerne trak sig ilsomt tilbage; sværdet bed; kongen drev to konger på flugt; hans hæder voksede med sejren.]
<br><br>21.
<br>Tredje Gang den bolde
<br>Jarl fem Skibe førte
<br>Hurtig frem mod Ormen
<br>Og dens tapre Fører.
<br>Hyrning de hidsige Fjender,
<br>Haarde Saar tilføjed,
<br>Folk med Kjækhed strede,
<br>Mægtigst er Olaf af Konger.
<br><br>22.
<br>Kampens barske Vækker
<br>Bød sine Mænd at fælde
<br>Store Bjælker paa Ormen
<br>Lange, da voxte Kampen;
<br>Aldrig den ætstore Erik
<br>Ellers havde i Striden
<br>Ormen vinde kunnet,
<br>Størst var Olaf paa Jorden.
<br><br>23.
<br>Hvast fra Løftingen skød den
<br>Stridbare Konning, Brynjer
<br>Brast, og siden den lange
<br>Drage paa Folk saaes øde.
<br><br>[''Denne strofe er gengivet ufuldstændigt i denne oversættelse. Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således:'' Den kampstærke kriger skød kraftig i løftingen, skjoldene brast; siden forminskedes antallet på Ormen lange øjensynlig: ingen ved at fortælle mændene om fyrstens kår (liv) udover dette.]
<br><br>24.
<br>''Mangler''
<br>[''Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således:'' Her vil nu krigerne kunne dømme om min meget stive sløm (digtslutning); jeg blev der færdig med stevene; jeg har nu lyst til at omtale andre og en del flere meget omtalte handlinger af den i sine gærninger omhyggelige kriger.]
<br><br>25.
<br>Fyrsten paa én Gang tvende
<br>Færdigheder øved,
<br>Som kun faa have kunnet,
<br>Kongens Kunster jeg nævner:
<br>Helten, til Færdigheder
<br>Oplagt, leged med Saxe,
<br>Medens han uden Borde
<br>Gik paa svingede Aarer.
<br><br>26.
<br>Ej maa Kvadet afbrydes,
<br>Folk det veed, at tvende
<br>Kongens Hirdmænd vædded
<br>Hovedet mod Ringen;
<br>Sagde enhver, at han bedre
<br>Kunde i Klipper stige,
<br>Meget mere den djærve
<br>Konning udøve kunde.
<br><br>27.
<br>Siden den ene Kongens
<br>Mand begyndte at gange
<br>Uforfærdet paa Klippen,
<br>Trang Opstigningen var ham;
<br>Hverken op eller ned fra
<br>Midten af det høje
<br>Fjæld han stige da kunde,
<br>Var hans Liv i Fare.
<br><br>28.
<br>Selv da var Kongen tilrede;
<br>Raskt op i den stejle
<br>Klippe han løb med Pilens
<br>Fart at hente Manden;
<br>Bar den vidtberømte
<br>Fyrste ham under Armen,
<br>Saa med Manden gik Kongen
<br>Længer op ad Klippen.
<br><br>29.
<br>Fremstille end jeg vil den
<br>Fjerde herlige Daad, som
<br>Vidner stolt til den store
<br>Krigers Hædersminde;
<br>Han, som de haarde Sværdes
<br>Heftige Uvejr vakte,
<br>Stødte den raske Thorkel
<br>Pludselig ud fra Ormen.
<br><br>30.
<br>Han, som fra mange Lande
<br>Ondt (5) bortvendte, Heltens
<br>Kostbare Kappe skaded,
<br>Skaden igjen han opretted;
<br>I et Øjeblik det
<br>Vævede Tøj og Graaværk
<br>Blev mellem Kongens Hænder
<br>Smukt eller smukkere atter.
<br><br>31.
<br>Femte Gang om Natten
<br>Alle Dyders Ophav
<br>Gav den herlige Guddoms
<br>Dyrker klare Mærker,
<br>Da den dydige Fyrste,
<br>Fagrere end Solen
<br>Prydet, i Huset saaes blandt
<br>Herrens skinnende Engle.
<br><br>32.
<br>''Mangler''
<br>[''Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således:'' Hvor kender krigerne en anden sådan fyrste, som åndskraftig udfører slige bedrifter, som jeg har fortalt for mændene om Tryggves søn; hirden ophidset til kamp, var bedrøvet ved hans fald.]
<br><br>33.
<br>''Mangler''
<br>[''Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således:'' Den kraftige mand bød Kristus, himlens konge, til sig bort fra verden til bedste lykke; gud måtte glæde kongen; den kraftige Olav modtage uden bekymring al den ypperste salighed i himlene hos himlens konge.]
<br><br>34.
<br>''Mangler''
<br>[''Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således:'' Hvorfor siger vi at mændene har digtet talrige kvad, men kun flokke om den modige Tryggves søn?; Halfred, villig til at digte, forfattede en inderlig drape om Hørdernes kampstærke konge og ligeledes Bjarne.]
<br><br>35.
<br>''Mangler''
<br>[''Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således:'' Jeg tilvejebringer den tredje ikke alt for ringe drape, fuld af lovprisning, i ’tviskelft’ versemål; et sådant versemål træffes kun sjælden; derom vil jeg vidne; skaren prydet med lin, have nytte af mit kvad - men jeg bliver tavs.]
</blockquote>


'''Fodnoter:'''

1) Indbyggerne af Garderige, Rusland.
<br> 2) Blanke Sværde.
<br> 3) Farvning.
<br> 4) Ulven.
<br> 5) Hedenskabet.


<div class="toccolours">'''Kilder:'''

1. Oldnordiske Sagaer - Kong Olaf Tryggvesøns Saga, Bind 1-3, oversatte af [[C. C. Rafn]], København, 1826-27
<br>2. [[Finnur Jónsson]]: Den norsk-islandske Skjaldedigtning, Bind 1-2, København, 1912-15

''Titel, disposition, strofernes nummerering og evt. indskudte bemærkninger følger Finnur Jónsson. De steder, hvor oversætteren har udeladt en strofe, er Finnur Jónssons udgave af strofen indsat. (Dette er altid markeret tydeligt.)''

''Finnur Jónssons oversættelse er strengt taget mere en parafrase end en oversættelse, idet kenninger som regel gengives med et enkelt ord. Kvadets indhold går forud for dets  form. Jónssons eget mål var, at den danske oversættelse skulle "være til praktisk nytte."''</div>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:C. C. Rafn]]