Rekstefja (Hallar-Steinn)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif


Skjaldekvad


Hallar-Steinn


Rekstefja


Oversættelse: C. C. Rafn (1827)


1.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Jeg opfordrer kvindernes skare til at lytte til mit formsmukke digt om krigeren; jeg tager fat på fremsigelsen af Rekstefja; jeg vil digte krigerens ros, (ros) for den herlige gavmilde kriger, som blev den ypperste af mænd.]

2.
Store Landes stolte
Styrer opdroges blandt Gardar (1),
Fyrstedaad han udførte,
Fremmerst af alle Helte;
Og den vældige Kriger
Vide om Lande hærjed,
Raaded en mægtig Flaade
Mandige Konning Olaf.

3.
Olaf, af alle Konger
Ilsomst lod de Venders
Byer brænde i Vesten,
Blodig Krigsfærd han øved;
Fremmerst han foer i Striden
Fylkingen snildt han styred,
Derfor i Odins Uvejr
Altid raaded han Sejren.

4.
Med den milde Fyrste
Mange Snekker, med Skjolde
Smykkede, siden løbe
Sammen bort fra Garder;
Og den trofaste Olaf,
Tryggves Arving, hærjed
Vesterlandene, fældte
Folkenes Børn med Sværde.

5.
Blodige Kongefolkets
Brande (2) lød i England,
Oddes Rødning (3) skilte
Engelske Mænd ved Livet.

[Denne strofe er gengivet ufuldstændigt i denne oversættelse. Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Den herlige fyrste udførte siden meget rask og med tappert hjerte hævnen for sin fader; sværdet gjaldede, mændene faldt; fyrstens mænds blodige sværd rungede i England; jeg har hørt, at krigeren fældede engelske mænd.]

6.
Herskeren ogsaa Skotland
Hærjed med blanke Sværde,
Skarpe Odde bed dødsens
Skotter til Føde for Ulve.
Voldsomt Irers Bøjgder
Vide brændte Stridens
Uforsagte Fører;
Frygtløs Daad han øved.

7.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Derpå styrede den herlige kriger de skjoldprydede skibe til Norge; den hedenske fyrste var i forvejen flygtet bort fra sit land; jarlen vilde ikke fremdeles der oppebie Olav.]

8.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Norske mænd underkastede sig kongen rundt omkring; til ham udfører jeg omhyggelig digtets form; Olav straffede fuldkommen de slette mænd for deres vrange råd; krigeren forstod at tildele ransmændene en sådan lod.]

9.
Mange Templer og Altre
Milde Konning vilde
Brænde lade, og Guder
Ødelægge bød han;
Kyndig Fyrsten, og nidkjær
Kristen, Folk i den gode
Tro da underviste;
Vældigst han er blandt Konger.

10.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Krigeren kristnede fem folklande; jeg ved, at fyrstens magt førte til disse hans heldige gerninger; ikke små beviser for fyrstens herlige bedrifter skal blive tolkede for mændene.]

11.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Den gavmilde kriger, udmærket kunstfærdig, kristnede Island, Grønland og Orknøerne; han, fyrsten, forbedrede uomtvistelig Shetlands såvel som Nordmændenes tro.]

12.
Guld uddeelte den djærve
Drot, han Kapper og Sværd og
Skjolde Krigerne skjenked,
Skal han defor hædres;
Malede Skibe gav den
Myndige Konning, ej ringe
Gavmildhed han viste;
Mægtigst han var af Konger.

13.
Hver en Vinteraften
Hofsinderne kunde
Gyldne Horn udtømme
Med deres glade Konning;
Viin til sine Hirdmænd
Lod den vidtberømte
Konning skaffe; Olaf
Mægtigst er under Himlen.

14.
Ofte den djærve Helt paa
Krigsskuder laa ude,
Medens paa Skibets Side
Skvalpende Bølger sloge;
Fjærnt fra Havnen Hærens
Høvding, kampbegjerlig,
Blinke lod de gyldne
Stavne med gabende Tryner.

15.
Elleve Skibe voved
Krigeren at lægge
Sidste Gang for gunstig
Vind ved Svølders Munding;
Skred over Fiskes Vænge
Ormen, Drotten styred,
Aarer hans Kæmper knuged,
Mægtigst han er af Konger.

16.
Pludselig Kampens Bulder
Raste, Fred var der ikke,
Tvende Konninger maatte
Helten paa én Gang skue.
Femten store Skibe
Frem med Kongen lode
Raske Krigere fare;
Størst er Olaf paa Jorden.

17.
Vaad om Snuden Troldes
Blakkedes Hest (4) rev Aadsler,
Sværde paa Skjolde hamred,
Navnerne Spydregn vakte;
Sejred dog ej de svenske,
Sværde og Pile bede,
Kampen voxte, de flyed,
Olaf er ypperst af alle.

18.
Krigerne anden Gang da
Lode sexti Skibe
Lægge til Ormen lange
Haardt blev Skjoldegnyet;
Huustroppen faldt, da den danske
Hær mod den bolde Fyrste
Trængte, Ravne skrege,
Mægtigst han er af Konger.

19.
Haarde Vaaben løde,
Fast stod dog Herskerens Banner,
Kongen skød, men Striden
Skarpt mod Ormen raste;
Træg var Norrigs Høvdings
Tapre Hær ej til at
Saare Jyders Flokke,
Vældigst han var paa Jorden.

20.
Sværdes mørke Regn mod
Svend uheldig raste,
Krigernes Vunder drypped,
Danerne skyndte paa Flugten.

[Denne strofe er gengivet ufuldstændigt i denne oversættelse. Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Den mørke sværdstorm gik meget dårlig for Sven; jeg har hørt, at sårene blødte for mændene; Danerne trak sig ilsomt tilbage; sværdet bed; kongen drev to konger på flugt; hans hæder voksede med sejren.]

21.
Tredje Gang den bolde
Jarl fem Skibe førte
Hurtig frem mod Ormen
Og dens tapre Fører.
Hyrning de hidsige Fjender,
Haarde Saar tilføjed,
Folk med Kjækhed strede,
Mægtigst er Olaf af Konger.

22.
Kampens barske Vækker
Bød sine Mænd at fælde
Store Bjælker paa Ormen
Lange, da voxte Kampen;
Aldrig den ætstore Erik
Ellers havde i Striden
Ormen vinde kunnet,
Størst var Olaf paa Jorden.

23.
Hvast fra Løftingen skød den
Stridbare Konning, Brynjer
Brast, og siden den lange
Drage paa Folk saaes øde.

[Denne strofe er gengivet ufuldstændigt i denne oversættelse. Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Den kampstærke kriger skød kraftig i løftingen, skjoldene brast; siden forminskedes antallet på Ormen lange øjensynlig: ingen ved at fortælle mændene om fyrstens kår (liv) udover dette.]

24.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Her vil nu krigerne kunne dømme om min meget stive sløm (digtslutning); jeg blev der færdig med stevene; jeg har nu lyst til at omtale andre og en del flere meget omtalte handlinger af den i sine gærninger omhyggelige kriger.]

25.
Fyrsten paa én Gang tvende
Færdigheder øved,
Som kun faa have kunnet,
Kongens Kunster jeg nævner:
Helten, til Færdigheder
Oplagt, leged med Saxe,
Medens han uden Borde
Gik paa svingede Aarer.

26.
Ej maa Kvadet afbrydes,
Folk det veed, at tvende
Kongens Hirdmænd vædded
Hovedet mod Ringen;
Sagde enhver, at han bedre
Kunde i Klipper stige,
Meget mere den djærve
Konning udøve kunde.

27.
Siden den ene Kongens
Mand begyndte at gange
Uforfærdet paa Klippen,
Trang Opstigningen var ham;
Hverken op eller ned fra
Midten af det høje
Fjæld han stige da kunde,
Var hans Liv i Fare.

28.
Selv da var Kongen tilrede;
Raskt op i den stejle
Klippe han løb med Pilens
Fart at hente Manden;
Bar den vidtberømte
Fyrste ham under Armen,
Saa med Manden gik Kongen
Længer op ad Klippen.

29.
Fremstille end jeg vil den
Fjerde herlige Daad, som
Vidner stolt til den store
Krigers Hædersminde;
Han, som de haarde Sværdes
Heftige Uvejr vakte,
Stødte den raske Thorkel
Pludselig ud fra Ormen.

30.
Han, som fra mange Lande
Ondt (5) bortvendte, Heltens
Kostbare Kappe skaded,
Skaden igjen han opretted;
I et Øjeblik det
Vævede Tøj og Graaværk
Blev mellem Kongens Hænder
Smukt eller smukkere atter.

31.
Femte Gang om Natten
Alle Dyders Ophav
Gav den herlige Guddoms
Dyrker klare Mærker,
Da den dydige Fyrste,
Fagrere end Solen
Prydet, i Huset saaes blandt
Herrens skinnende Engle.

32.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Hvor kender krigerne en anden sådan fyrste, som åndskraftig udfører slige bedrifter, som jeg har fortalt for mændene om Tryggves søn; hirden ophidset til kamp, var bedrøvet ved hans fald.]

33.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Den kraftige mand bød Kristus, himlens konge, til sig bort fra verden til bedste lykke; gud måtte glæde kongen; den kraftige Olav modtage uden bekymring al den ypperste salighed i himlene hos himlens konge.]

34.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Hvorfor siger vi at mændene har digtet talrige kvad, men kun flokke om den modige Tryggves søn?; Halfred, villig til at digte, forfattede en inderlig drape om Hørdernes kampstærke konge og ligeledes Bjarne.]

35.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Jeg tilvejebringer den tredje ikke alt for ringe drape, fuld af lovprisning, i ’tviskelft’ versemål; et sådant versemål træffes kun sjælden; derom vil jeg vidne; skaren prydet med lin, have nytte af mit kvad - men jeg bliver tavs.]


Fodnoter:

1) Indbyggerne af Garderige, Rusland.
2) Blanke Sværde.
3) Farvning.
4) Ulven.
5) Hedenskabet.


Kilder:

1. Oldnordiske Sagaer - Kong Olaf Tryggvesøns Saga, Bind 1-3, oversatte af C. C. Rafn, København, 1826-27
2. Finnur Jónsson: Den norsk-islandske Skjaldedigtning, Bind 1-2, København, 1912-15

Titel, disposition, strofernes nummerering og evt. indskudte bemærkninger følger Finnur Jónsson. De steder, hvor oversætteren har udeladt en strofe, er Finnur Jónssons udgave af strofen indsat. (Dette er altid markeret tydeligt.)

Finnur Jónssons oversættelse er strengt taget mere en parafrase end en oversættelse, idet kenninger som regel gengives med et enkelt ord. Kvadets indhold går forud for dets form. Jónssons eget mål var, at den danske oversættelse skulle "være til praktisk nytte."