Sagan om Didrik af Bern - Sampson konung

Fra heimskringla.no
Revisjon per 27. mai 2019 kl. 11:01 av August (diskusjon | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Fornsvensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Original.gif
Original.gif


For at alle norrøne tegn som blir brukt i denne artikkelen skal vises korrekt må du ha fonttypen OldNordicTimes installert på din PC eller Mac. OldNordicTimes skal lagres i Fonts i Windows eller installeres i fontboken i Mac OS.


Sagan om Didrik af Bern


Sampson konung



Kap. 1.

Om Sampson Riddare, huru han lockar Hillesvid, Rodger Jarls i Salerna dotter.

[Her beginnas atsye[1] aff en riddare som fødder war j Appolij, i en stadh som Salerna heter. Ther [radde en jarll[2] føre som Rodger het, oc hans brodher Brwnsten. Jarlen haffde enæ deghelighæ dotter het Hilleswidh, [oc hanum thiente en riddare het Samson. Han war mykit starkare en andra men, hans haar oc skæg war swart som pik, han war woxen som jette vtan han war icke swo høgh. Han war tiwkker oc starker som en rise, togh war han welwoxen. Han haffde et stort hiertæ, hans entlite war bret oc langt oc grymmeligit, mellom hans øghen war en span. Hans bryner ware sworte som two krager, hafde sit offuan hans øghen, hans hals war tiwkker, hans hærdhæ ware thiwkkæ oc bredhæ, hans arma ware tiwkkæ oc hardha som andra stockæ, han hade miwkæ hender ok faghræ finger. Han war wellwoxen i alla mattæ, han war oc snar oc rasker i alla leke, hans sin war swo skapt athan war blidher oc ødhmiwker, oc allom swarade han leiande. Han war wiis oc milder ok grundugh i sinne, han war swo myken kempe at allar kom han ther i striidh athan war nokon sin redder, oc war han offtæ badhæ i stridh oc i kamp, oc alltiidh fik han sigher. Hwat han lowade ont eller got, theth skulde han holdæ, eller han wilde dø ther om. Her aff tha wart han mykit prisadher, hans w wenner wore alla rædde for hanum. Aldre rosadhe han sigh sielff æ hwat manheit han giorde. Rosade hanum noger annar, tha stodh han oc hørde till. Han thiente well jarlen oc han vnte hanum ganze got, han elskade mykith jarlsens dotter.

En dagh stodh han for jarlens bordh. Jarlen fik hanum et fat maat oc badh bære sinne dotter. Han tok fateth oc gik till tornit som jomfrvn war, oc medhan han opgik j tornit, tha badh han sin swen gøre hans hæst redho oc wapen oc hwat han haffde. Han gik op i tornit oc satte fatet foro jomfrvn, oc stodh oc aat meth henne. Han talede till jomfrvn oc badh henne følgie sik[3]. Hon sagde: «Jaa,» at hon wilde [theth gerne gøre. Tha the wore mette tha tok jomfrun synæ klædher gull oc silff oc giorde sik rede oc talede till synæ jomfrwr: «Samson riddare will taga mik bort meth sik vtan min wilia. Jak tor ekke sigia ney fore hanum ware her en 100 wepnethe men, han toke mek likewæll bort om han wilde, oc warder iak atfølgie hanum. En togh at iak haffuer ther skam aff at iak skall sa fara allene vtan min fadhers wiliu.» Oc badh hon syne quinnor at the skulde ekke sigia hennes fadher at hon war borto, hon fryktade athan skulde effter ridhe oc fa skadha aff Sampson. «Jak weet well,» sagde hon, «før æn Samson mister mek, ther worder mangen skiold broten oc hielm kleffuen oc brynior sunder riffne, oc mangt et swerdh blodught giort, thy athan ær then raskaste riddare ther hæst mag rida.[4]»


Kap. 2.

Sampson Riddare bortför jungfrun till en stor skog.

Samson tog jomfrwne j sin fampn, oc bar henne nidh oc satte henne vpa sin hæst oc en annan hæst hade han. Ther førde han gwll oc kostelighe haffuor vpa. Han wæpnade sik well oc bant sin hielm oc [red sin weg[5]. Han laag lenge i en storan skogh, oc giorde sik ther et hws.


Kap. 3.

Sampson Riddares möte med Rodger Jarl. Jarlens fall.

Langt ther effter tha wart jarlen war at hans dotter war borto. Tha lot han gøma alt theth Sampson atte, oc giorde hanum biltog[6]. Theth sporde Sampson ther han war i skoghen, han rider[7] wtaff skogen oc brenner jarlens[8] land, oc slaar i hææl badhæ fææ oc folk, æ hwar han faar oc alla flydde for hanum. Sidhan redh han ather i skoghen igen, tha møtte hanum [Rodger jarll[9] meth 60 men. Sampson wilde ekke fly, han slogh sin glaffwan vnder armen, oc tog hæstin meth sporana oc [stak then første hanum møtte gymon skioll oc brynie[10] oc bryst sa athan gik langt fra sin hæst oc bleff strax dødh. Oc sidhan drogh han swerdit oc hiwg [then som banneret førde a hans winstra axl oc kløff[11] hanum sa at swerdit stodh i sadelen. Han hwg till en annen baag vpa ryggen oc wt at brystit sa athan styrte strax dødh aff sin hæst. Tha hwg han till jarlen offuan vppa hielmen oc kløff hoffwd oc bwk at swerdit stodh i sadelen, oc full dødh aff sin hæst. I ene litin stwnd slogh han 15 riddara, the andra flydde for hanum. Sidhan red han ather i skogen. Tha war hans harnisk alt aff hanum hwggæt oc en war han ekke saar. The som flydde for hanum komæ hem till Salernæ oc sagdo jerlans brodher at jarlen war dødh.


Kap. 4.

Sampson Riddares möte med konung Brunsten. Brunstens fall. Sampson träffar sin fader-broder Thetmar, och blir höfvitsman i en stad.

Brwnsten stempde ting ouer alt landit oc wart tha till konung takin, sidhan ridher han oc leter effter Sampson. Oc offtæ ridher Sampson wtaff skogen oc gør skadhæ vpa konungens land hwar han kan[12] oc stodh theth sa 2 aar. [Tha red konungen i skogen som Sampson war vti[13] oc fan hanum ekke. Sidhan redh han wtaff skogen till et slot ther laag nære oc bleff ther om nattena. Om minnats tiidh tha kom Sampson till slottit. [Portana waro læste, wæktaren war soffnath[14], han stegh aff sin hæst oc bant hanum oc brende et hws som ther wtan fore stodh. Sidhan tog han en logande brand oc kastade in vpa slottit. [Tha byriade slottit at brenne[15]. Tha waknade koningen oc lagde sit harnisk vpa, oc alla hans men oc blestæ i syna ludra oc mente at en her hade warit [for slottit[16]. Konungen sprang vpa sin hæst oc 6 riddara meth hanum oc rende at skogen oc sa giorde flere aff them. Samson brende slottit oc slog ther mang en man i hæll før en dag kom. Konungen rider langt i skogen, han fik see hwar et hws stodh, oc en konæ[17] stodh fore dørren. Konungen kende henne strax, thy theth war hans broderdotter, oc sporde henne hwi hon ther war eller hwar hennes man war, oc badh henne fylgie sik hem. Hon swarade: «Sampson red bort i nat oc kom han ekke tiit som i ware, tha wet iak ekke hwar han ær. Hwi komme i hiit sa arla eller hwar lage i j nat?» Konungen swarade: «Iak laag vpa et slot her hart widh skogen, oc ther kom en stor hær oc brende slottit, oc iak kom aff i mørkrit meth 6 men. [J affters hafde jak 100 riddara oc nw hauer iak ekke mere en 6.[18].» Jomfrun swarade: «Jak wenter at Sampson hauer theth giort.» Konungen swarade: «Thw talar darlighe, hwre kunde Sampson theth gøre allene, tag tinæ clæder oc følg mek.» Hon swarade: «Jak wentar i faa annat atgøre, jak seer hwar Sampson komber.»

Tha wænde konungen sik om kring oc red mot Sampson. The drogo theris swerdh vpa bade sidor, Sampson hwg till konungen vpa hielmen sa at swerdit stodh i hærdana. Konungen størte strax dødh nidh. Sampson hwg et annat hwg till en annan riddare vppa hans axl sa at swerdit stodh i sadelen. Then tridie stak han twert wt gynnom, the andra flyddo alt theth the kunde. Sampson folde efftir oc slog them alla ihææll vtan en, han redh hem oc sagde tidhende at konungen war slagen. Sampson giorde synæ hæsta redhe oc tog jomfrwne oc hwat han haffde oc red wtaff skogen. Tha møtte hanum 12 men, then ena haffde en forgyltan skioll, oc ther stodh en lebard vti, oc theth samma wapn førde Sampsson, tha kende Sampson them. Theth war Thetmar[19] hans fadherbrodher, han red oc søkte efftir Sampson. The waro gladhe at the funnos vpa badha sidhor. Sidan redo the alla samman till en stadh. Tha borgana wisto at Sampson kom, tha wordo the alla redde for hanum, thy at the haffde sport hans stora manhet[20], oc the hafffde tha engen høffuitzman. The togo tha alla meth et raad Sampson for sin høffuitzman oc loffuade hanum [tro oc manskap[21]. Sidan tingade han meth almoganom, oc fik ther the samma swar.


Kap. 5.

Sampson Riddere vinner en annan stad, och blir konung i Salerna.

Sampson rider wtaff staden meth 500 folk oc till en annan stad, han war mykit større. Han sende budh i staden at the skulde wtganga oc hylla hanum for sin herra. Borgana gingo saman oc talede om hans [mykla manhet[22], the trøstæ sik icke stridæ mot hanum. Ther fore gaffwo the staden, oc sagdo hanum tro thienste. Sampson red i staden meth alt sit folk oc stemde saman alt landit oc wort sa hyllad for thera høffuitzman. Engen war sa diarff athan thorde tala ther et ordh i mot. The wilde gøre hanum till en konung. Sampson swarade: «Jak will ekke bæra konungs naffn før en jek [haffuer wunnet[23] alt landit.» Han dwaldæ ther i 5 daga. Sidan red han tædan meth 2 000 folk, oc till Salerna[24], han war then største stad i landit war. Han sende bod i staden, at the skuldo giffua staden vp i hans wald. Meth the tydende wordo borgarna fast sørgiande, oc gingo saman oc talades widher, oc wordo sa eens at the wilde hylla hanum. The trostæ sik ekke atstridæ mot hanum, tog lagde the thøris harnisk vpa oc rido wtaff staden meth mange bannere, [oc mykit folk, meth pipara oc basunara[25], ther till the komo till Sampson. Tha stigo the aff theris hæsta, oc følla vpa sinæ knæ oc gaffuo sik oc staden i hans wald. Sampson takkade them mykit, sidan stigo the vpa theris hæsta igen oc fylde hanum in i staden tit som konungens hwss war, oc satte hanum i konungens sæte, oc gaffuo hanum konungs naffn. Sampson sende bod ouer alt landit at the skuldo kommæ till hanum, oc kom ther tha mykit folk saman oc hyllade hanum for konung oc herra.


Kap. 6.

Om konung Sampson, och hans söner, Ermentrik och Thetmar.

Sampson ær nw konung ouer alt Salernæ oc alt theth rike som at haffde Brwnsten konung. Han haffde meth sinne hwstrv en son som Ermentrike het. Sampson økte sit rike altiid, ok brøt vp vnder sik manga konunga rike, bade Yspania oc annarstadz. Sampson haffde en annan son, han het Tetmar[26]. Han war mannelige woxen, ty vnte konungen hanum got. Tha Sampson wart en gamall man, tha wart Ermentrik komen till sinnæ aaræ oc Tetmar war tha 12 are gamall. En dag sat Sampson i sit drotzæte[27], Ermentrik stodh for hanum. Konungen talade till hanum: «Thu skal ekke længer mek thienæ, oc engen annan. Jak will giffue tik konungs døme i Yspania oc 13 murad slot som iak hauer wunnit meth mit swerd, oc win tik ther siellf mera till. Engen land erffde iak effter fadher eller moder oc hauer iak lika wæll nog.» Sidan satte han hanum nær sik, [oc lot bidzse oc credensze for hanum[28] som for sik siellf. Tha swarade then vnge broder Thetmar: «Mik tycker sa ati skiffte w jampt mellom oss brødra. Hwat wilin j nw giffue mik medan han skall sa mykit haffua?» Konungen sat oc hørde till, oc saa wredeligha vpa Thetmar, ty han talede sa diarffuelige. Tha gik Thetmar bort, ty han fik engen swar aff sin fadher.


Kap. 7.

Konung Sampsons tal till sina gode män, vid bordet.

En dag sat konungen widh sit bordh oc hiolt stor staad. Ther wore mange hertwge oc greffue riddara oc swennæ oc hans bord war alt sat meth silff fat oc silff kar, ok hwsit war innan dragit meth gyllenstyke. For hanum stodo mangæ godhemen, oc haffde kostelighe gwlkar a theris hænder, ther ware oc pypara oc basunare nog. Tha talade konungen till sinæ godhemen: «Jak hauer nw sitit qwar i mit rike 20 aar sa at alla minæ men haffua hafft godhan fridh, oc enckte[29] hauer iak økt mit rike i thesse 20 aren. J thethte hwsit siter mangen rask man oc her ær stor glædi oc løst, oc mykit hauer sket sidan mit haar oc skeg war swart som raffn, oc nw ær theth grat som en duwæ oc tha ware myne arma offta rødæ oc bla, oc nw ære the hwite som sniø. Myn brynia kom icke aff mik stundom i et halfft aar, oc tha wore ware swerd offta rød aff blod, oc store skard vtinnen aff harda hielma. Oc nw ære the rød aff rost, oc nw welie alla ridha gangara, æn tha ride wij stora fagra hæsta, hwat betider mit hwita skæg. Oc theth iek her siter all min aller, oc haffuer gode daga, tha skall iek likawell dø. Hauer iek nogon manhet giort i krig oc orlig theth liffuer efftir mik in till domen, oc nw dogher ekke lenge sa atsitia.» Oc bødh han tha at alla hans riddara oc swena ouer alt hans land skulde haffua thera hæsta oc harnisk redo nar han them till sagde.


Kap. 8.

Konung Sampson kräfver skatt af Elsung Jarl i Bern och huru det blifver upptaget. Konungen drager emot jarlen.

Han loot sidan scriffue et breff till [en jarll som Elsung het[30], oc tha radde for Bern oc sende ther meth 6 riddara oc screff sa i breffuit: «[Wit Elsung jarll[31] at thw haffuer lenge sitit i Berne oc iak fik æn aldre skat aff tik. Thy sent mek tinæ dotter Odilliam[32], then skall min son haffua sik till frillæ, oc lat henne fylgia 12 friborne jomfrvr, oc sent mik ther meth 40 riddara wæll wæpnade. Hwar riddare skal haffua en swen, thu skalt oc sende mik 40 falkæ oc 40 hwndæ the wæll bette ære. Then beszte hwnd skall haffua en toring[33] aff gwll, slagtogit[34] skall wara flettat aff thit eghit skæg, oc sa faar thw at wita om nokor konung i wærildena ær mechtogare æn thu æst. Wiltu ecke thethte gøra, tha war redo jnnan 3 manade meth all thin makt oc tha will jak gæsta thik hema.»

The 6 riddara komo till Bern meth konungens breff oc fingo jarlenom. Jarlen lass breffuit, oc rodnade wid som et blod, sidan talade han till sina men: «Hin rike Sampson hauer scriffuit mik till athan will haffua skat aff mik. Han weet at iak ær nw en gamal man, før æn theth skall skee som han scriffuit hauer, før skall nokon hielm kløffwen worden, oc mangen riddaris blod wdgiwtis oc theth skall førra gælla mit liiff oc all min slot warda niderbroten, før æn mik skall ske sadan skam.» Sidan lot han gripa the 6 riddara som breffuit baro fram, en lot han hængia, oc 4 lot han hwgga hoffudit aff, oc then siætta lot han hugga handana aff oc sende hanum hem atsye tidende. Sidan lot han byggia sin slot, theth fastaste han kunde, oc satte ena blidæ for hwar port, oc alt sit folk loot han wæll redhæ badæ meth wapn och hæsta.

Then ena riddare kom hem till Sampson oc sade hanum tidende hwre gangit war. Sampson sat tha ouer bordh, ther kunde engen finna pa hhwat tydende han fangit, hade han hwarkit[35] rodnede eller bleknade, han lot som hanum enchtet skadde. 3 manede ther effter samlede[36] Sampson myken hær oc rider vtaff Salernæ oc meth hanum 3 konunga, hertoge oc greffwe oc manga riddara oc swenne, sa at the ware [alz 2 000.[37]. Tha han kom først i [jarlans land[38], tha møtte jarlen hanum meth 1 000 riddara. Hanum fylde oc annit mykit folk oc landz herra, badhe [aff Wngeren oc aff Swaweren oc Beyeren oc Torkeren[39]. The slogo theris bannere wt oc rido bade saman.


Kap. 9.

Konung Sampson dräper Elsung Jarl, och blir hyllad för konung i Bern.

Samson red fram oc twa hans søner fylgya, Ermentrik oc Thetmar. [Samson hwgger vpa badha hænder[40] badæ men oc hæsta sa at hanum enchte hekte hwar han till høgde, tha flydde the alla for hanum, oc war hans hæst all blodog. Han slog sit swerd pa sit laar oc ristade theth sa at theth[41] hørdis ouer allan hæren oc ropade hogt: «Theth iak ware allene hær, jak wilde bestaa ider alla saman.» Alla ræddes for hans rop. Nw sag jerlan hwre myken skada Sampson giorde vpa hans folk, han ropade vpa syna men oc badh træden till dierffligha oc sagde: «Wij faa siger.» Sidan red han till Sampson oc sagde: «Thu hauer slagit manga myne gothemen, theth skaltw nw gælla.» Tha hwg han till Samson oc kløff hans skioll swnder i tw. Et annat hwg, hwg han pa hans hiælm, hiælmen war hard oc swerdit stank aff hanum oc nider pa axlen oc i gømon brynian, tha fik Sampson et stort saar. Tha hwg Sampson hanum pa halsen sa at affgik hoffwdit, sidan hølt han vp hoffwdit oc sporde hans fyende om the kænde theth, oc badh them alla giffua sik. Tha the sago at theris høffuitzman war dødh oc mykit aff theris folk war slagit, tha worde the at giffwa sik, oc hyllade Sampson for konung oc herra.


Kap. 10.

Konung Sampson rider in i Bern, ger sin son, Thetmar, Elsung Jarls dotter och rike, samt drager till Rom. Konung Sampsons död. Ermentrik vinner mesta delen af Rom och Grekland. Om hertig Åke, konung Sampsons tredje son.

Sampson red in i staden Bern, oc alt folk gik wt mot hanum meth pipara oc basunare oc fullo hanum till fotæ oc folde hanum in i staden igen, oc fingo hanum alt theth gwll oc sillfuer som jarlan haffde aat.

Tha giffte Sampson sin son Thetmar oc gaff hanum jarlens dotter oc alt theth rike som hennes fadher hade att oc giorde hanum ther konung ouer. Sampson red tæden oc till Rom, hans son Ermentrik følde hanum. Tha fik Sampson sin hælsot, oc bleff dødh. Ermentrik drog for Rom, oc stridde meth romara oc winner mykin priiss, oc wan mæste delen aff Rom. Swo drogh han till Grekin, oc wan mæstedelen aff landit oc wida andra stæder, oc word strax en mektwg konung. Sampson haffde en tridiæ son, han het hertwg Ake. Han hade et slot som Fritilia het.


Hyltén-Cavallius' 1854-utgave


Fornsvensk(æ).jpg er gjengitt som ꜹ, -eth.jpg er gjengitt som ʒ.



Kap. 1.

Om Sampson Riddare, huru han lockar Hillesvid, Rodger Jarls i Salerna dotter.

|[42] [HEr beginnas atſye[43] aff eŋ riddare soɱ fødder war j appolij i eŋ ſtadꜧ ſoɱ ſalerna ꜧeter/ Tꜧer [radde eŋ jarll[44] føre ſoɱ rodger ꜧet/ oc ꜧans brodꜧer brwnſteŋ . Jarleŋ ꜧaffde enꜹ degꜧeligꜧꜹ dotter ꜧet ꜧilleſwidꜧ/ [oc ꜧanuɱ tꜧiente eŋ riddare ꜧet ſamſoŋ . ꜧaŋ war mẏkit ſtarkare eŋ andra meŋ ꜧans ꜧaar oc ſkꜹg war ſwart ſoɱ pik/ ꜧaŋ war woxeŋ ſoɱ jette vtaŋ ꜧaŋ war icke ſwo ꜧøgꜧ/ ꜧaŋ war tiwkker oc ſtarker ſoɱ eŋ riſe/ togꜧ war ꜧaŋ welwoxeŋ ꜧaŋ ꜧaffde et ſtort ꜧiertꜹ/ ꜧans entlite war bret oc langt oc grymmeligit/ melloɱ ꜧans øgꜧeŋ war eŋ ſpaŋ ꜧans bryner ware ſworte ſoɱ two krager ꜧafde ſit offuaŋ ꜧans øgꜧeŋ/ ꜧans ꜧals war tiwkker/ ꜧans ꜧꜹrdꜧꜹ ware tꜧiwkkꜹ oc bredꜧꜹ/ ꜧans arma ware tiwkkꜹ oc ꜧardꜧa ſom andra ſtockꜹ ꜧaŋ ꜧade miwkꜹ ꜧender ok fagꜧrꜹ finger . ꜧaŋ war wellwoxeŋ i alla mattꜹ ꜧaŋ war oc ſnar oc raſker i alla leke/ ꜧans ſiŋ war ſwo ſkapt atꜧaŋ war blidꜧer oc ødꜧmiwker/ oc alloɱ ſwarade ꜧaŋ leiande/ ꜧaŋ war wiiſ oc milder ok grundugꜧ i ſinne/ ꜧaŋ war ſwo mẏkeŋ kempe at allar koɱ ꜧaŋ tꜧer i ſtriidꜧ atꜧaŋ war nokon ſiŋ redder/ oc war ꜧaŋ offtꜹ badꜧꜹ i ſtridꜧ oc i kamp . oc alltiidꜧ fik ꜧaŋ ſigꜧer/ ꜧwat ꜧaŋ lowade ont eller got tꜧʒ ſkulde ꜧaŋ ꜧoldꜹ/ eller ꜧaŋ wilde dø tꜧer oɱ . ꜧer aff tꜧa wart ꜧaŋ mẏkit prisadꜧer/ ꜧans w wenner wore alla rꜹdde for ꜧanuɱ/ aldre rosadꜧe ꜧaŋ ſigꜧ ſielff ꜹ ꜧwat manꜧeit ꜧaŋ giorde . Rosade ꜧanuɱ noger annar/ tꜧa ſtodꜧ ꜧaŋ oc ꜧørde till/ ꜧaŋ tꜧiente well jarleŋ oc ꜧaŋ vnte ꜧanuɱ ganʒe got/ ꜧaŋ elſkade mẏkitꜧ jarlſens dotter .

Eŋ dagꜧ ſtodꜧ ꜧaŋ for jarlens bordꜧ jarleŋ fik ꜧanuɱ et fat maat oc badꜧ bꜹre ſinne dotter/ ꜧaŋ tok fatetꜧ oc gik till tornit ſoɱ jomfrvŋ war/ oc medꜧaŋ ꜧaŋ opgik j tornit/ tꜧa badꜧ ꜧaŋ ſiŋ ſweŋ gøre ꜧans ꜧꜹſt redꜧo oc wapeŋ oc ꜧwat ꜧaŋ ꜧaffde/ ꜧaŋ gik op i tornit oc ſatte fatet foro jomfrvŋ/ oc ſtodꜧ oc aat mʒ ꜧenne/ ꜧaŋ talede till jomfrvŋ oc badꜧ ꜧenne følgie ſik[45]/ ꜧon ſagde jaa at ꜧoŋ wilde [tꜧʒ gerne gøre/ tꜧa tꜧe wore mette tꜧa tok jomfruŋ ſynꜹ klꜹdꜧer gull oc ſilff oc giorde ſik rede oc talede till ſynꜹ jomfrwr/ Samſoŋ riddare will taga |[46] mik bort mʒ ſik vtaŋ miŋ wilia. jak tor ekke ſigia ney fore ꜧanuɱ ware ꜧer eŋ . C wepnetꜧe meŋ ꜧaŋ toke mek likewꜹll bort oɱ ꜧaŋ wilde oc warder iak atfølgie ꜧanuɱ eŋ togꜧ at iak ꜧaffuer tꜧer ſkaɱ aff at iak ſkall ſa fara allene vtaŋ miŋ fadꜧers wiliu/ Oc badꜧ ꜧoŋ ſẏne quinnor at tꜧe ſkulde ekke ſigia ꜧennes fadꜧer at ꜧoŋ war borto/ ꜧon frẏktade atꜧaŋ ſkulde effter ridꜧe oc fa ſkadꜧa aff ſampſoŋ./ jak weet well ſagde ꜧoŋ/ før ꜹŋ ſamſoŋ miſter mek . tꜧer worder mangeŋ ſkiold broteŋ oc ꜧielɱ kleffueŋ oc brẏnior ſunder riffne/ oc mangt et ſwerdꜧ blodugꜧt giort/ tꜧy atꜧaŋ ꜹr tꜧeŋ raſkaſte riddare tꜧer ꜧꜹſt mag rida[47]


Kap. 2.

Sampson Riddare bortför jungfrun till en stor skog.

Samſoŋ tog jomfrwne j ſiŋ fampŋ/ oc bar ꜧenne nidꜧ oc ſatte ꜧenne vpa ſiŋ ꜧꜹſt oc eŋ annaŋ ꜧꜹſt ꜧade ꜧaŋ . tꜧer førde ꜧaŋ gwll oc koſteligꜧe ꜧaffuor vpa . ꜧaŋ wꜹpnade ſik well oc bant ſiŋ ꜧielɱ oc [red ſiŋ weg[48] . ꜧaŋ laag lenge i eŋ ſtoraŋ ſkogꜧ./ oc giorde ſik tꜧer et ꜧws .


Kap. 3.

Sampson Riddares möte med Rodger Jarl. Jarlens fall.

Langt tꜧer effter tꜧa wart jarleŋ war at ꜧans dotter war borto . tꜧa lot ꜧaŋ gøma alt tꜧʒ ſampſoŋ atte/ oc giorde ꜧanuɱ biltog[49]/ tꜧʒ ſporde ſampſoŋ tꜧer ꜧaŋ war i ſkogꜧeŋ./ ꜧaŋ rider[50] wtaff ſkogeŋ oc brenner jarlens[51] land./ oc ſlaar i ꜧꜹꜹl badꜧꜹ fꜹꜹ oc folk/ ꜹ ꜧwar ꜧaŋ faar oc alla flydde for ꜧanuɱ/ Sidꜧaŋ redꜧ ꜧaŋ atꜧer i ſkogꜧeŋ igeŋ/ tꜧa møtte ꜧanuɱ [Rodger jarll[52] mʒ lx meŋ . Sampſoŋ wilde ekke flẏ ꜧaŋ ſlogꜧ ſiŋ glaffwaŋ vnder armeŋ/ oc tog ꜧꜹſtiŋ mʒ ſporana. oc [ſtak tꜧeŋ førſte ꜧanuɱ møtte gẏmoŋ ſkioll oc brẏnie[53] oc brẏſt ſa atꜧaŋ gik langt fra ſiŋ ꜧꜹſt oc bleff ſtrax dødꜧ/ Oc ſidꜧaŋ drogꜧ ꜧaŋ ſwerdit oc ꜧiwg [tꜧeŋ ſoɱ banneret førde a ꜧans winſtra axl oc kløff[54] ꜧanuɱ ſa at ſwerdit ſtodꜧ i ſadeleŋ/ ꜧaŋ ꜧwg till eŋ anneŋ baag vpa rẏggeŋ oc wt at brẏſtit ſa atꜧaŋ ſtẏrte ſtrax dødꜧ aff ſiŋ ꜧꜹſt/ tꜧa ꜧwg ꜧaŋ till jarleŋ offuaŋ vppa ꜧielmeŋ oc kløff ꜧoffwd oc bwk at ſwerdit ſtodꜧ i ſadeleŋ/ oc full dødꜧ aff ſiŋ ꜧꜹſt/ i ene litiŋ ſtwnd . ſlogꜧ ꜧaŋ xv riddara |[55] tꜧe andra flydde for ꜧanuɱ sidꜧaŋ red ꜧaŋ atꜧer i ſkogeŋ tꜧa war ꜧans ꜧarniſk . alt aff ꜧanuɱ ꜧwggꜹt oc eŋ war ꜧaŋ ekke ſaar./ tꜧe ſoɱ flydde for ꜧanuɱ komꜹ ꜧeɱ till ſalernꜹ oc ſagdo jerlans brodꜧer at jarleŋ war dødꜧ .


Kap. 4.

Sampson Riddares möte med konung Brunsten. Brunstens fall. Sampson träffar sin fader-broder Thetmar, och blir höfvitsman i en stad.


BRwnſteŋ ſtempde ting ouer alt landit oc wart tꜧa till konung takiŋ/ ſidꜧaŋ ridꜧer ꜧaŋ oc leter effter ſampſoŋ . oc offtꜹ ridꜧer ſampſoŋ wtaff ſkogeŋ oc gør ſkadꜧꜹ vpa konungens land . ꜧwar ꜧaŋ kaŋ[56] oc ſtodꜧ tꜧʒ ſa ij aar . [tꜧa red konungeŋ i skogeŋ ſoɱ ſampſoŋ war vti[57] oc faŋ ꜧanuɱ ekke . ſidꜧaŋ redꜧ ꜧaŋ wtaff ſkogeŋ till et ſlot tꜧer laag nꜹre oc bleff tꜧer oɱ nattena/ oɱ minnats tiidꜧ tꜧa koɱ ſampsoŋ till ſlottit. [Portana waro lꜹſte/ wꜹktareŋ war ſoffnatꜧ[58]/ ꜧaŋ ſtegꜧ aff ſiŋ ꜧꜹſt . oc bant ꜧanuɱ oc brende et ꜧws ſoɱ tꜧer wtaŋ fore ſtodꜧ/ ſidꜧaŋ tog ꜧaŋ eŋ logande brand . oc kaſtade iŋ vpa ſlottit . [tꜧa byriade ſlottit at brenne[59]/ tꜧa waknade koning oc lagde sit ꜧarniſk vpa . oc alla ꜧans meŋ oc bleſtꜹ i ſẏna ludra oc mente at eŋ ꜧer ꜧade warit [for ſlottit[60]/ konungeŋ ſprang vpa ſiŋ ꜧꜹſt oc vj riddara mʒ ꜧanuɱ oc rende at ſkogeŋ oc ſa giorde flere aff tꜧeɱ/ ſamſoŋ brende ſlottit oc ſlog tꜧer mang eŋ maŋ i ꜧꜹll før eŋ dag koɱ/ konungeŋ rider langt i ſkogeŋ/ ꜧaŋ fik ſee ꜧwar et ꜧws ſtodꜧ/ oc eŋ konꜹ[61] ſtodꜧ fore dørreŋ . konungeŋ kende ꜧenne . ſtrax tꜧẏ tꜧʒ war ꜧans broderdotter/ oc ſporde ꜧenne ꜧwi ꜧoŋ tꜧer war eller ꜧwar ꜧennes maŋ war/ oc badꜧ ꜧenne fẏlgie ſik ꜧeɱ/ ꜧoŋ ſwarade/ ſampſoŋ red bort i nat oc koɱ ꜧaŋ ekke tiit ſoɱ i ware . tꜧa wet iak ekke ꜧwar ꜧaŋ ꜹr/ ꜧwi komme i ꜧiit ſa arla eller ꜧwar lage i j nat . konungeŋ ſwarade iak laag vpa et ſlot ꜧer ꜧart widꜧ ſkogeŋ/ oc tꜧer koɱ eŋ ſtor ꜧꜹr oc brende ſlottit. oc iak koɱ aff i mørkrit mʒ vj meŋ/ [j affters ꜧafde jak . C . riddara. oc nw ꜧauer iak ekke mere eŋ vj.[62]/ jomfruŋ ſwarade jak wenter at ſampſoŋ ꜧauer tꜧʒ giort . konungeŋ ſwarade/ tꜧw talar darligꜧe ꜧwre kunde ſampſoŋ tꜧʒ gøre allene/ tag tinꜹ clꜹder oc følg mek/ ꜧoŋ ſwarade jak wentar i faa annat atgøre/ jak ſeer ꜧwar ſampſoŋ komber/ Tꜧa wꜹnde [konungeŋ] ſik oɱ kring oc red mot ſampſoŋ. tꜧe drogo tꜧeris ſwerdꜧ vpa bade ſidor/ ſampſoŋ ꜧwg till konungeŋ vpa ꜧielmeŋ ſa at ſwerdit ſtodꜧ i ꜧꜹrdana . konungeŋ ſtørte ſtrax dødꜧ nidꜧ/ ſampſoŋ ꜧwg et annat ꜧwg till eŋ annaŋ riddare vppa ꜧans axl ſa at ſwerdit ſtodꜧ i ſadeleŋ. tꜧeŋ tridie ſtak. |[63] ꜧaŋ twert wt gynnoɱ tꜧe andra flyddo alt tꜧʒ [tꜧe] kunde. ſampſoŋ folde efftir oc ſlog tꜧeɱ alla iꜧꜹꜹll vtaŋ eŋ ꜧaŋ redꜧ ꜧeɱ oc ſagde tidꜧende at konungeŋ war ſlageŋ . Sampſoŋ giorde ſynꜹ ꜧꜹſta redꜧe oc tog jomfrwne oc ꜧwat ꜧaŋ ꜧaffde oc red wtaff ſkogeŋ/ tꜧa møtte ꜧanuɱ xij meŋ/ tꜧeŋ ena ꜧaffde eŋ forgẏltaŋ ſkioll/ oc tꜧer ſtodꜧ eŋ lebard vti/ oc tꜧʒ ſamma wapŋ førde ſampſſoŋ/ tꜧa kende ſampſoŋ tꜧeɱ/ tꜧʒ war tꜧetmar[64] ꜧans fadꜧerbrodꜧer/ ꜧaŋ red oc ſøkte efftir ſampſoŋ . tꜧe waro gladꜧe at tꜧe funnos vpa badꜧa ſidꜧor. Sidaŋ redo tꜧe alla ſammaŋ till eŋ ſtadꜧ/ tꜧa borgana wiſto at ſampſoŋ koɱ . tꜧa wordo tꜧe alla redde for ꜧanuɱ/ tꜧẏ at tꜧe ꜧaffde ſport ꜧans ſtora manꜧet[65]/ oc tꜧe ꜧafffde tꜧa engeŋ ꜧøffuitʒmaŋ/ tꜧe togo tꜧa alla mʒ et raad ſampſoŋ for ſiŋ ꜧøffuitʒmaŋ oc loffuade ꜧanuɱ [tro oc manſkap[66]/ ſidaŋ tingade ꜧaŋ mʒ almoganoɱ/ oc fik tꜧer tꜧe ſamma ſwar .


Kap. 5.

Sampson Riddere vinner en annan stad, och blir konung i Salerna.

SAmpſoŋ rider wtaff ſtadeŋ mʒ vC folk. oc till eŋ annaŋ ſtad . ꜧaŋ war mẏkit ſtørre . ꜧaŋ ſende budꜧ i ſtadeŋ at tꜧe ſkulde wtganga oc ꜧẏlla ꜧanuɱ for ſiŋ ꜧerra/ borgana gingo ſamaŋ oc talede oɱ ꜧans [mẏkla manꜧet[67]/ tꜧe trøſtꜹ ſik icke ſtridꜹ mot ꜧanuɱ/ tꜧer fore gaffwo tꜧe ſtaden/ oc ſagdo ꜧanuɱ tro tꜧienſte. Sampſoŋ red i ſtadeŋ mʒ alt ſit folk. oc ſtemde ſamaŋ alt landit oc wort ſa ꜧẏllad for tꜧera ꜧøffuitʒmaŋ . Engeŋ war ſa diarff atꜧaŋ tꜧorde tala tꜧer et ordꜧ i mot . Tꜧe wilde gøre ꜧanuɱ till eŋ konung . ſampſoŋ ſwarade . jak will ekke bꜹra konungs naffn før eŋ jek [ꜧaffuer wunnet[68] alt landit . ꜧaŋ dwaldꜹ tꜧer i v daga . Sidaŋ red ꜧaŋ tꜹdaŋ mʒ ijM. folk/ oc till ſalerna[69] ꜧaŋ war tꜧeŋ ſtørſte ſtad i landit war/ ꜧaŋ ſende bod i ſtadeŋ . at tꜧe ſkuldo giffua ſtadeŋ vp i ꜧans wald . mʒ tꜧe tẏdende wordo borgarna faſt ſørgiande/ oc gingo ſamaŋ oc talades widꜧer/ oc wordo ſa eens at tꜧe wilde ꜧẏlla ꜧanuɱ . tꜧe troſtꜹ ſik ekke atſtridꜹ mot ꜧanuɱ/ tog lagde tꜧe tꜧøris ꜧarniſk vpa . oc rido wtaff ſtadeŋ mʒ mange bannere . [oc mẏkit folk. mʒ pipara oc baſunara[70] . |[71] tꜧer till tꜧe komo till ſampſoŋ/ tꜧa ſtigo tꜧe aff tꜧeris ꜧꜹſta/ oc følla vpa ſinꜹ knꜹ oc gaffuo ſik oc ſtadeŋ i ꜧans wald . Sampſoŋ takkade tꜧeɱ mẏkit/ ſidaŋ ſtigo tꜧe vpa tꜧeris ꜧꜹſta igeŋ oc fylde ꜧanuɱ iŋ i ſtadeŋ tit ſoɱ konungens ꜧwſſ war/ oc ſatte ꜧanuɱ i konungens ſæte/ oc gaffuo ꜧanuɱ konungs naffŋ . Sampſoŋ ſende bod . ouer alt landit at tꜧe ſkuldo kommꜹ till ꜧanuɱ/ oc koɱ tꜧer tꜧa mẏkit folk ſamaŋ oc ꜧẏllade ꜧanuɱ for konung oc ꜧerra .


Kap. 6.

Om konung Sampson, och hans söner, Ermentrik och Thetmar.

Sampſoŋ ꜹr nw konung ouer alt ſalernꜹ oc alt tꜧʒ rike ſoɱ at ꜧaffde brwnſteŋ konung . ꜧaŋ ꜧaffde mʒ ſinne ꜧwſtrv eŋ ſoŋ ſoɱ ermentrike ꜧet . ſampſoŋ økte ſit rike altiid/ ok brøt vp vnder ſik manga konunga rike bade ẏſpania oc annarſtadʒ/ ſampſoŋ ꜧaffde eŋ annaŋ ſoŋ ꜧaŋ ꜧet tetmar[72]/ ꜧaŋ war mannelige woxeŋ . tẏ vnte konungeŋanuɱ got/ tꜧa ſampſoŋ wart eŋ gamall maŋ/ tꜧa wart ermentrik komeŋ till ſinnꜹ aarꜹ/ oc tetmar war tꜧa xij are gamall/ Eŋ dag ſat ſampſoŋ i ſit drotʒꜹte[73]/ ermentrik ſtodꜧ for ꜧanuɱ . konungeŋ talade till ꜧanuɱ . tꜧu ſkal ekke lꜹnger mek tꜧienꜹ/ oc engeŋ annaŋ/ jak will giffue tik konungs døme i ẏſpania oc xiij murad ſlot ſoɱ iak ꜧauer wunnit mʒ mit ſwerd . oc wiŋ tik tꜧer ſiellf . mera till engeŋ land erffde iak effter fadꜧer eller moder oc ꜧauer iak lika wꜹll nog./ Sidaŋ ſatte ꜧaŋ ꜧanuɱ nꜹr ſik/ [oc lot bidʒſe oc credenſʒe for ꜧanuɱ[74] ſoɱ for ſik ſiellf/ tꜧa ſwarade tꜧeŋ vnge broder tꜧetmar/ mik tẏcker ſa ati ſkiffte w jampt melloɱ oſſ brødra . ꜧwat wiliŋ j nw giffue mik medaŋ ꜧaŋ ſkall ſa mẏkit ꜧaffua/ konungeŋ ſat oc ꜧørde till/ oc ſaa wredeligꜧa vpa tꜧetmar . tẏ ꜧaŋ talede ſa diarffuelige/ tꜧa gik tꜧetmar bort . tẏ ꜧaŋ fik engeŋ ſwar aff ſiŋ fadꜧer .


Kap. 7.

Konung Sampsons tal till sina gode män, vid bordet.

Eŋ dag ſat konungeŋ widꜧ ſit bordꜧ oc ꜧiolt ſtor ſtaad . tꜧer wore mange ꜧertwge oc greffue riddara oc ſwennꜹ oc ꜧans bord war alt ſat mʒ ſilff fat oc ſilff kar/ ok ꜧwſit war innaŋ dragit mʒ gẏllenſtẏke/ for ꜧanuɱ ſtodo mangꜹ godꜧemeŋ/ oc ꜧaffde koſteligꜧe gwlkar a tꜧeris ꜧꜹnder/ tꜧer ware oc pypara oc baſunare nog/ tꜧa talade konungeŋ till ſinꜹ godꜧemeŋ/ jak ꜧauer nw ſitit qwar i mit rike xx aar ſa at alla minꜹ meŋ ꜧaffua ꜧafft godꜧaŋ fridꜧ/ oc enckte[75] ꜧauer iak økt mit rike/ i tꜧesse xx areŋ./ j tꜧʒte ꜧwſit ſiter mangen |[76] raſk maŋ oc ꜧer ꜹr ſtor glꜹdi oc løſt/ oc mẏkit ꜧauer ſket ſidaŋ mit ꜧaar oc ſkeg war ſwart ſoɱ raffŋ/ oc nw ꜹr tꜧʒ grat ſoɱ eŋ duwꜹ oc tꜧa ware myne arma offta rødꜹ oc bla/ oc nw ꜹre tꜧe ꜧwite ſoɱ ſniø/ myŋ brẏnia koɱ icke aff mik ſtundoɱ i et ꜧalfft aar/ oc tꜧa wore ware ſwerd offta rød aff blod / oc ſtore ſkard vtinneŋ aff ꜧarda ꜧielma/ oc nw ꜹre tꜧe rød aff roſt/ oc nw welie alla ridꜧa gangara/ ꜹŋ tꜧa ride wij ſtora fagra ꜧꜹſta/ ꜧwat betider mit ꜧwita ſkꜹg . oc tꜧʒ iek ꜧer ſiter all miŋ aller/ oc ꜧaffuer gode daga. tꜧa ſkall iek likawell dø/ ꜧauer iek nogoŋ manꜧet giort i krig oc orlig tꜧʒ liffuer efftir mik iŋ till domeŋ . oc nw dogꜧer ekke lenge ſa atſitia/ Oc bødꜧ ꜧaŋ tꜧa at alla ꜧans riddara oc ſwena ouer alt ꜧans land . ſkulde ꜧaffua tꜧera ꜧꜹſta oc ꜧarniſk redo nar ꜧaŋ tꜧeɱ till ſagde .


Kap. 8.

Konung Sampson kräfver skatt af Elsung Jarl i Bern och huru det blifver upptaget. Konungen drager emot jarlen.

Han loot ſidaŋ ſcriffue et breff till [eŋ jarll ſoɱ elſung ꜧet[77]/ oc tꜧa radde for berŋ oc ſende tꜧer mʒ vj riddara oc ſcreff ſa i breffuit/ [wit Elſung jarll[78] at tꜧw ꜧaffuer lenge ſitit i berne oc iak fik ꜹŋ aldre ſkat aff tik . tꜧy ſent mek tinꜹ dotter odilliaɱ[79]/ tꜧeŋ ſkall miŋ ſoŋ ꜧaffua . ſik till frillꜹ/ oc lat ꜧenne fylgia xij friborne jomfrvr/ oc ſent mik tꜧer mʒ xl riddara wꜹll wꜹpnade ꜧwar riddare ſkal ꜧaffua eŋ ſweŋ/ tꜧu ſkalt oc ſende mik xl falkꜹ oc xl ꜧwndꜹ tꜧe wꜹll bette ꜹre/ tꜧeŋ beſʒte ꜧwnd ſkall ꜧaffua eŋ toring[80] aff gwll/ ſlagtogit[81] ſkall wara flettat aff tꜧit egꜧit ſkꜹg/ oc ſa faar tꜧw at wita oɱ nokor konung i wꜹrildena ꜹr mecꜧtogare ꜹŋ tꜧu ꜹſt . wiltu ecke tꜧʒte gøra./ tꜧa war redo jnnaŋ iij manade mʒ all tꜧiŋ makt oc tꜧa will jak gꜹſta tꜧik ꜧema

tꜧe vj riddara komo till berŋ mʒ konungens breff oc fingo jarlenoɱ/ jarleŋ laſſ breffuit/ oc rodnade wid ſoɱ et blod/ ſidaŋ talade ꜧaŋ till ſina meŋ/ ꜧiŋ rike ſampſoŋ ꜧauer ſcriffuit mik till atꜧaŋ will ꜧaffua ſkat aff mik/ ꜧaŋ weet at iak ꜹr nw eŋ gamal maŋ/ før ꜹŋ tꜧʒ ſkall ſkee ſoɱ ꜧaŋ ſcriffuit ꜧauer/ før ſkall nokoŋ ꜧielɱ kløffweŋ wordeŋ/ oc mangeŋ riddaris blod wdgiwtis oc tꜧʒ ſkall førra gꜹlla . mit liiff oc all miŋ ſlot warda niderbroteŋ . før ꜹŋ mik ſkall ſke ſadaŋ ſkaɱ/ ſidaŋ lot ꜧaŋ gripa tꜧe vj riddara ſoɱ breffuit baro fraɱ/ eŋ lot ꜧaŋ ꜧꜹngia/ oc iiij lot ꜧaŋ ꜧwgga ꜧoffudit aff/ oc tꜧeŋ ſiꜹtta lot ꜧaŋ ꜧugga ꜧandana aff oc ſende ꜧanuɱ ꜧeɱ atſẏe tidende/ ſidaŋ lot ꜧaŋ byggia ſiŋ ſlot . tꜧʒ faſtaſte ꜧaŋ kunde/ oc ſatte ena blidꜹ for ꜧwar port/ oc alt ſit folk |[82] loot ꜧaŋ wꜹll redꜧꜹ badꜹ mʒ wapŋ ocꜧ ꜧꜹſta .

tꜧeŋ ena riddare koɱ ꜧeɱ till ſampſoŋ. oc ſade ꜧanuɱ tidende ꜧwre gangit war . Sampſoŋ ſat tꜧa ouer bordꜧ/ tꜧer kunde engeŋ finna pa ꜧꜧwat tẏdende ꜧaŋ fangit ꜧade ꜧaŋ ꜧwarkit[83] rodnede eller bleknade/ ꜧaŋ lot ſoɱ ꜧanuɱ encꜧtet ſkadde/ iij manede tꜧer effter ſamlede[84] ſampſoŋ mẏkeŋ ꜧꜹr oc rider vtaff ſalernꜹ oc mʒ ꜧanuɱ iij konunga . ꜧertoge oc greffwe oc manga riddara oc ſwenne ſa at tꜧe ware [alʒ ijM.[85]/ Tꜧa ꜧaŋ koɱ førſt i [jarlans land[86] . tꜧa møtte jarleŋ ꜧanuɱ mʒ M . riddara/ ꜧanuɱ fẏlde oc annit mẏkit folk. oc landʒ ꜧerra badꜧe [aff wngereŋ oc aff ſwawereŋ oc beyereŋ. oc torkereŋ[87] . tꜧe ſlogo tꜧeris bannere wt oc rido bade ſamaŋ .


Kap. 9.

Konung Sampson dräper Elsung Jarl, och blir hyllad för konung i Bern.

Samſoŋ red fraɱ oc twa ꜧans ſøner fylgẏa . ermentrik oc tꜧetmar/ [ſamſoŋ ꜧwgger vpa badꜧa ꜧꜹnder[88] badꜹ meŋ oc ꜧꜹſta ſa at ꜧanuɱ encꜧte ꜧekte ꜧwar ꜧaŋ till ꜧøgde/ tꜧa flydde tꜧe alla for ꜧanuɱ/ oc war ꜧans ꜧꜹſt all blodog/ ꜧaŋ ſlog ſit ſwerd pa ſit laar oc riſtade tꜧʒ ſa at tꜧʒ[89] ꜧørdis ouer allaŋæren. oc ropade ꜧogt/ tꜧʒ iak ware allene ꜧꜹr/ jak wilde beſtaa ider alla ſamaŋ . Alla rꜹddes for ꜧans rop/ nw ſag jerlaŋ ꜧwre mẏkeŋ ſkada ſampſoŋ giorde vpa ꜧans folk/ ꜧaŋ ropade vpa ſyna meŋ oc badꜧ/ trꜹdeŋ till dierffligꜧa oc ſagde/ wij faa ſiger/ ſidaŋ red ꜧaŋ till ſampſoŋ . oc ſagde/ tꜧu ꜧauer ſlagit manga myne gotꜧemeŋ tꜧʒ ſkaltw nw gꜹlla/ tꜧa ꜧwg ꜧaŋ till ſamſoŋ oc kløff ꜧans ſkioll ſwnder i tw . et annat ꜧwg/ ꜧwg ꜧaŋ pa ꜧans ꜧiꜹlɱ/ ꜧiꜹlmeŋ war ꜧard oc ſwerdit ſtank aff ꜧanuɱ oc nider pa axleŋ oc i gømoŋ bryniaŋ/ tꜧa fik ſampſoŋ et ſtort ſaar/ tꜧa ꜧwg ſampſoŋ ꜧanuɱ pa ꜧalſeŋ ſa at affgik ꜧoffwdit/ ſidaŋ ꜧølt ꜧaŋ vp ꜧoffwdit oc ſporde ꜧans fẏende oɱ tꜧe kꜹnde tꜧʒ/ oc badꜧ tꜧem alla giffua ſik/ tꜧa tꜧe ſago at tꜧeris ꜧøffuitʒmaŋ war dødꜧ oc mẏkit aff tꜧeris folk war ſlagit . tꜧa worde tꜧe at giffwa ſik . oc ꜧẏllade ſampſoŋ for konung oc ꜧerra .


Kap. 10.

Konung Sampson rider in i Bern, ger sin son, Thetmar, Elsung Jarls dotter oh rike, samt drager till Rom. Konung Sampsons död. Ermentrik vinner mesta delen af Rom och Grekland. Om hertig Åke, konung Sampsons tredje son.

Sampſoŋ red iŋ i ſtadeŋ berŋ/ oc alt folk gik wt mot ꜧanuɱ mʒ pipara oc baſunare . oc fullo ꜧanuɱ till fotꜹ oc folde ꜧanuɱ iŋ i ſtadeŋ igeŋ/ oc fingo ꜧanuɱ alt tꜧʒ gwll oc ſillfuer ſoɱ jarlaŋ ꜧaffde aat .

|[90] Tꜧa giffte ſampſoŋ ſiŋ ſoŋ tꜧetmar oc gaff ꜧanuɱ jarlens dotter oc alt tꜧʒ rike ſoɱ ꜧennes fadꜧer ꜧade att oc giorde ꜧanuɱ tꜧer konung ouer. Sampſoŋ red tꜹdeŋ oc till roɱ/ ꜧans ſoŋ ermentrik følde ꜧanuɱ/ tꜧa fik ſampſoŋ ſiŋ ꜧꜹlsot/ oc bleff dødꜧ . Ermentrik drog for roɱ . oc ſtridde mʒ romara oc winner mykiŋ priiſſ/ oc waŋ mꜹſte deleŋ aff roɱ . Swo drogꜧ ꜧaŋ till grekiŋ/ oc waŋ mꜹſtedeleŋ aff landit oc wida andra ſtꜹder/ oc word ſtrax eŋ mektwg konung/ Sampſoŋ ꜧaffde eŋ tridiꜹ ſoŋ ꜧaŋ ꜧet ꜧertwg ake ꜧaŋ ꜧade et ſlot ſoɱ fritilia ꜧet .




Afvikande läs-arter:

  1. [Her bIgynnass ath siga B.
  2. [rådde en ierle B.
  3. [saknas. Bladet sönderrifvet. B.
  4. [Såsom språk-prof.. theth gierna gIre taa the våre mætta taa tog iomffrun sin klæder gull och selffuer och giorde seg rede och talade till sina iomffrur Sampson reddare vill taga meg borth meth seg vtan min velge iag tIr ecke siga næy ffor hånum vaare her en tusande væpnade men han toge meg ligevel borth om han ville och varder iag ath ffIlgia honum en thy iag haffuer ther åff skam ath iag skall saa ffara allene vtan min ffaderss velie och badh hon ssjnna quiner ath the skulle ecke seya henas ffader theth hon var borte hon ffrucktade ath han skulle ffaa storan skade åff Sampson iag veth ffIr vessa fforen Sampson mester meg ther varder månnger skjoll bruten och hiælm kluffuen och brInia rimpnadh och mångth eth suærdh blodugth giorth thi han er then raskaste reddare ther hesth må rijda. B.
  5. [redh så vth sin væg B.
  6. beltug B.
  7. redh B.
  8. ierlenss B.
  9. [Radgierdh ierll B.
  10. [stak then honum ffIrsth mItte gInnum skiolden och brInia B.
  11. [utelemnadt B.
  12. komber B.
  13. [Tå redh konungen dith som Sampson var i skogen B.
  14. [Partana våre læsta och vacterna somnade B.
  15. [tå bIgynte slottedh ath brjnna B.
  16. [vtan ffor slotz porterna B.
  17. quinna B.
  18. [I aptanss åff 100 reddare haffuer iag ecke mer en sex B.
  19. Tacmar B.
  20. makth B.
  21. [troskap och manskap B.
  22. [store manheth B.
  23. [haffuer vnder meg B.
  24. Salarna B.
  25. [mIkedh ffolk meth mIken pipan och bassunan B.
  26. Tæckmar B.
  27. hIgsta sæte B.
  28. [och loth bedze ffor honum och kredensa B.
  29. intedh B.
  30. [en ierle som Hælsung heth B.
  31. [Veth Alsung ierll B.
  32. Odeliam B.
  33. togring B.
  34. slacktugeth B.
  35. huaske B.
  36. sampnade B.
  37. [altz 20 000 B.
  38. [ierlandh B.
  39. [aaff Vngarne, Suaven och Bæijern och Torchen B.
  40. [Sampson hug paa baada sider och hender B.
  41. Här saknas ett helt blad i B, utan att sådant blifvit anmärkt af afskrifvaren.
  42. Bl. 37.
  43. [Her bIgẏnnaſſ atꜧ ſiga B.
  44. [rådde eŋ ierle B.
  45. [saknas. Bladet sönderrifvet. B.
  46. Bl. 37. Verso.
  47. [Såsom språk-prof . . tꜧʒ gierna gIre taa tꜧe våre mꜹtta taa tog iomffruŋ ſiŋ klꜹder gull ocꜧ ſelffuer ocꜧ giorde ſeg rede ocꜧ talade till ſina iomffrur Sampſoŋ reddare vill taga meg bortꜧ mʒ ſeg vtaŋ miŋ velge iag tIr ecke ſiga nꜹẏ ffor ꜧånuɱ vaare ꜧer eŋ tuſande vꜹpnade meŋ ꜧaŋ toge meg ligevel bortꜧ oɱ ꜧaŋ ville ocꜧ varder iag atꜧ ffIlgia ꜧonuɱ eŋ tꜧẏ iag ꜧaffuer tꜧer åff ſkaɱ atꜧ iag ſkall ſaa ffara allene vtaŋ miŋ ffaderſſ velie ocꜧ badꜧ ꜧoŋ ſſjnna quiner atꜧ tꜧe ſkulle ecke ſeẏa ꜧenas ffader tꜧʒ ꜧoŋ var borte ꜧoŋ ffrucktade atꜧ ꜧaŋ ſkulle ffaa ſtoraŋ ſkade åff Sampſoŋ iag vetꜧ ffIr veſſa fforeŋ ſampſoŋ meſter meg tꜧer varder månnger ſkjoll bruteŋ ocꜧ ꜧiꜹlɱ kluffueŋ ocꜧ brInia rimpnadꜧ ocꜧ mångtꜧ etꜧ ſuꜹrdꜧ blodugtꜧ giortꜧ tꜧi ꜧaŋ er tꜧeŋ raſkaſte reddare tꜧer ꜧeſtꜧ må rijda. B.
  48. [redꜧ ſå vtꜧ ſiŋ vꜹg B.
  49. beltug B.
  50. redꜧ B.
  51. ierlenſſ B.
  52. [radgierdꜧ ierll B.
  53. [ſtak tꜧeŋ ꜧonuɱ ffIrſtꜧ mItte gInnuɱ ſkioldeŋ ocꜧ brInia B.
  54. [utelemnadt B.
  55. Bl. 38.
  56. komber B.
  57. [tå redꜧ konungeŋ ditꜧ ſoɱ ſampſoŋ var i ſkogeŋ B.
  58. [partana våre lꜹſta ocꜧ vacterna ſomnade B.
  59. [tå bIgẏnte ſlottedꜧ atꜧ brjnna B.
  60. [vtaŋ ffor ſlotʒ porterna B.
  61. quinna B.
  62. [i aptanſſ åff c reddare ꜧaffuer iag ecke mer eŋ ſex B.
  63. Bl. 38. Verso.
  64. tacmar B.
  65. maktꜧ B.
  66. [troſkap ocꜧ manſkap B.
  67. [ſtore manꜧetꜧ B.
  68. [ꜧaffuer vnder meg B.
  69. ſalarna B.
  70. [mIkedꜧ ffolk mʒ mIkeŋ pipaŋ ocꜧ baſſunaŋ B.
  71. Bl. 39.
  72. tꜹckmar B.
  73. Igſta ſꜹte B.
  74. [ocꜧ lotꜧ bedʒe ffor ꜧonuɱ ocꜧ kredenſa B.
  75. intedꜧ B.
  76. Bl. 39. Verso.
  77. [eŋ ierle ſoɱ ꜧꜹlſung ꜧetꜧ B.
  78. [vetꜧ alſung ierll B.
  79. odeliaɱ B.
  80. togring B.
  81. ſlacktugetꜧ B.
  82. Bl. 40.
  83. ꜧuaſke B.
  84. ſampnade B.
  85. [altʒ xxm B.
  86. [ierlandꜧ B.
  87. [aaff vngarne. ſuaveŋ ocꜧ bꜹijerŋ ocꜧ torcꜧeŋ B.
  88. [ſampſoŋ ꜧug paa baada ſider ocꜧ ꜧender B.
  89. Här saknas ett helt blad, utan att sådant blifvit anmärkt af afskrifvaren B.
  90. Bl. 40. Verso.