Forskjell mellom versjoner av «Sagan om Didrik af Bern - Wilcina land»

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
 
Linje 4: Linje 4:
 
|-
 
|-
 
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Þiðreks saga af Bern - Vilkina saga]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Didrik af Bern - Vilkina-Saga]] !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sagan om Didrik af Bern - Wilcina land]] !!  
 
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Þiðreks saga af Bern - Vilkina saga]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Didrik af Bern - Vilkina-Saga]] !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sagan om Didrik af Bern - Wilcina land]] !!  
 +
|-
 +
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Þiðriks saga af Bern - Villcinasaga]] !!  !!  !!  !!  !!
 
|-
 
|-
 
|}
 
|}

Nåværende revisjon fra 10. okt. 2019 kl. 15:55

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Fornsvensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Original.gif
Original.gif


For at alle norrøne tegn som blir brukt i denne artikkelen skal vises korrekt må du ha fonttypen OldNordicTimes installert på din PC eller Mac. OldNordicTimes skal lagres i Fonts i Windows eller installeres i fontboken i Mac OS.


Sagan om Didrik af Bern


Wilcina land



Kap. 17.

Om konung Wilkinus i Wilkinaland, huru han strider med konung Herding af Ryssland, vinner Nogård, och gör landet skattskyldigt.

En konung het Wilkinus, han war en fultaka man. [Han wan meth stridh Wilcina land, som nw ær kalladh Swerige, oc Gøtaland oc Skane oc Siæland oc Winland oc all the rike ther till lage.[1] [The kalladis ty Wilcina land[2], at konung[en] het Wilkinus. Theth war tha sider at landit kalladis effter them som landit regerade.

En konung radde for Rytzeland[3] som Herding[4] het. Han war en rik koning oc mykin stridzman, oc mykit rykte stodh aff hanum. Han haffde mykin w frid meth Wilkinus[5] konung. Wilkinus koning stempde wt en offmyken[6] hær, oc rider in i [Pullerna land,[7] theth ligger till Rydzeland, oc giorde ther mykin skada. Thethte sporde Herding[8] konung, at ofrid war komen i hans land, han bød wt en storan hær. Han haffde mang annor land æn Rytzeland, [bada Greken oc Vngaria,[9] oc manga flere landzskap. Herding konung atte en broder som Hirder[10] het. Wilkinus konung haffde manga strider meth Herding konung oc hans broder, oc altiid fik Wilkinus konung siger i Rytzeland. Han brænde oc skinnade hwar han fram for. Han wan oc mang slot i Rytzeland oc sidan red han till Nogard[11], som hoffwd stadin war i Rytzeland, oc slogos længe for vtan stadin. Herding konung møtte hanum ther meth en storan hær. Wilkinus konung tog fast i mot oc fik siger æn nw som før, oc ther war Herder slagin, konung Herdingx broder, oc ther war mangen rytz[12] i hæll slagen. Han wan stadin oc fik ther sa mykit gwll oc syluer at aldre fik han sa mykit før i synæ daga. Sidhan giorde konunga sik en winskap i mellom, sa at Herding konung skulde wara konung offuer Rytzeland oc giffua Wilkine konung skat sa lenge han liffuer. [Wilkinus rider offuer alt Rytzeland oc legger skatten vpa hwer hanum thæckes.[13]


Kap. 18.

Konung Wilkinus aflar en son, Wade Rese, med en Hafs-fru. Wilkini död.

Vilkinus haffde en son som Nordian het, han war en fultake man, han war mykit hardare æn hans fader. Han badh sin fadher atfara hem igen. Tha Wilkinus for hem, oc lag ena stadz wid Rytzeland oc gik fra sit folk eynsamber oppa i skogen, ther sag han ena konæ mykit fagher oc gik tiit hon war. Theth war en [haff frw.[14] [Koningen giorde henne et barn, oc kom ater i sin skib, fik bør oc siglde[15] vti haffwit. Tha han war lankt fra landit kom samma haff frw vp oc tok om hans skipæstam[16] oc hiolt skipit at theth ængenstadz kom. Tha sag konungen at theth war samma quinna som han haffde legat meth, oc sagde till henne: «Lat oss fara! Haffuer thu nogot ærinde till mik, tha kom i wart land. Ther welie wij wæll fangna tik.» Hon slepte oc konungen siglde hem. Et halfft aar ther efftir kom samma kona till hanum. Tha loot han føra henne till en gardh som han atte, nokor stwnd ther æfftir fik hon et swenbarn. Konungen kallade hanum Wade.[17] Strax barnit war fød hwarff moderen bort. Wade woxte sidan op, oc wart en mektwg rese, sa athan kalladis Wada rese oc fik onda tycke, ty skilde hanum faderen fra sig oc gaff hanum 9 garda i Siæland. Sidan war Wilkinus siwk aff aller oc kallade till sig hin andra sin son Nordian oc alt sit rad oc sagde sa: «Jak skall nw dø, oc bider ider tiæner min son Nordian som i mik her till troligæ tiænt haffuen,» oc bad han Nordian lyda syna tro wener rade, sa do Wilkinus.


Kap. 19.

Herding konung samlar här, rider in i Wilkina land, och vinner seger af konung Nordian.

Nordian wart sidan konung oc radde efftir sin fader. [Hernid konung sporde Wilkinus war død,[18] tha sagde han till sina men: «Nw ær sunder slitit sæmyan mellom mik oc Wilkinus konung, ty han ær nw død, oc gik nw en stor twnga aff min halss, oc skall iak aldre gøræ skatt aff mit land sa lenge iak liffuer,» oc bød han tha alla sinæ men [the som wapnføre waro[19] at the skulle snart komma till hanum, «wij wiliom hempna war stora skada vpa Wilkini men.» Sidan samlade[20] han en storan hær, oc rider i Wilkini land oc mykit folk kom till hanum hwar dag. Han brender oc skynnar alt theth han framdrager. Tha møtte hanum Nordian konung oc hafde myndre folk. Hanum wilde ekke manga følgia wtaff hans rike, ty athan war [bade karger oc asniken,[21] oc matte han ty tappa stridena oc wordo hans mæn slagne [oc han sieluer flydde.[22]


Kap. 20.

Nordian konung blir konung Herdings man, och erhåller Seland. Om konung Herdings söner.

Herdink konung fik siger oc jagade the som flydde j 3 daga oc nw finner Nordian konung athan haffuer ekke mykin hielp aff theth gwll oc silffuer som han sparde wid sinæ riddara oc sinæ swena oc seer han [at tweggia handa æra a ferdom:[23] antigge fly rikit meth skam, eller oc warda konungens man. Tha tykte hanum bæter at beholla riket, oc sigia Herding tiænistæ, sa giorde han oc alt hans rad. Ta sagde Herding konung: «Thin fadher giorde stora nader [meth mek, han wan mit rike aff mek[24] oc slog mik manga strider aff, oc slog min broder i hæll. Iak haffuer nw bæter giort wid tik æn han giorde wid mik, thw skall sweria mik en eed rad[25] oc manskap oc ware mik skatskylluger sa lenge tw liffuer.» Ekke wilde han fara hem før æn han haffde vnderlagt sik alt Swerige. Siæland vnte han Nordian konung oc ecke mera aff [Swerigis rige.[26] Sa stod theth lenge i longa stwnd. Konung Herdink hade two søner, then ældre het Osanttrix[27], then yngre het Waldemar.[28] Oc æn atte konungen en frillasøn, [het Ilias,[29] han war fagher oc høffwisker.


Kap. 21.

Konung Herding skiftar riket mellan sina söner. Hans död.

Konung Herdink tog at aldas, han beffelte sin son Osanttrix rikit i Swerige, oc gaff hanum konungs naffn. Ilias giorde han till greffue, oc gaff hanum [Grekana land.[30] Tha ward Herdink konung siwker, ty gaff han sin son Waldemar Rytzeland oc [Pollerna land.[31] Oc sidan bleff Herdink konung død oc søner hans liffde lenge æfftir hanum.


Kap. 22.

Om konung Nordian, hans söner, och hans död.

Nordian war konung i Siæland oc haffde 4 søner: [en het Awrod, annan het Eggerd, then tridia Asplian, then fierde het Widwlff.[32] The ware alla rese. Tha bleff thera fadher død, theth sporde Osanttrix konung i Swerike, [han stemde hans søner till sik[33] oc let them sweria sik ede. Asplian giorde han till konung offuer Siæland. Widwlff han war sa høg ath hans axl stodh offuer hans brøders hoffwd oc han war starkare æn two hans brøder, han giorde oc alt theth ilt som han kunde gøra. Tha lot hans broder sla jarnlenkior oc bundo hanum meth, oc [lot leda hanum meth sik oc wille hanum aldre løsa vtan tha han stridha wilde.[34]


Kap. 23.

Osantrix konungs giftermål. Drottning Julianas död.

Thesse brøder ware konungxens vndersatæ oc gøra hanum skat aff Siæland. Osanttrix konung war giffter, hans hustrv hon het Juliana. Henne fader het [Amdrik aff Bertania, England oc Skotland.[35] The haffde ena dotter som Berta[36] het, tha bleff Jul[i]ana død.


Kap. 24.

Konung Osantrix friar till Oda, Melias konungs dotter af Hunaland.

[Eyn konung het Melias, han radde for Huneland.[37] Han war riker oc milder oc hogmodug. Han hade ena dotter som Oda het, hon war ganze fager. Henne badho bade konunga oc hertwga, oc engen thera fik hennæ. Sidan Osanttrix hustrv bleff død, tha sende han 12 riddara till Melias konung oc beddes till hans dotter. Oc screff hanum sa till, at kunde han ekke fa hans dotter, tha skulde han wænte sik strid[38] aff hanum.


Kap. 25.

Huru konung Melias upptager Osantrix konungs frieri.

The komo till [Melias konung[39] oc fingo hanum breffuen. Han swarade them: «Osanttrix konung, han will forfæra mik at giffua hanum myna dotter, oc ther fore skall han henne ecke faa. Han skall mik æy sa forfæra som han tænker.» Oc [lot leggia sændemennena i tornit[40] oc bad them ther bida sin herra.


Kap. 26.

Osantrix konung skickar sina fränder, Herding och Osid, med nytt bref och budskap till konung Melias.

Two vnge men kome till Osanttrix konung. Then ena het Herding[41] oc then andre het Osid[42], the waro hans broder søner. Jlias aff greken war thera fader. Herdink war en myken kempe. Osanttrix giorde hanum till høffuitzman ouer sit land oc gaff hanum jarls naffn. Tha sporde Osanttrix konung at hans riddara lago i tornit. Han talade till sinæ gode men: [«Wij wilia[43] fara till Melias konung oc hempna then skam han oss giort hauer.» Tha swarade en aff hans riddara: «Hanum hauer forsmat at sændeboden ware ecke sa kosteligæ som han wille, ty sender hanum æn edhre frænder.» Bade Herdink oc Osid oc flera godæ riddara oc reda them kosteliga wt.

Konungen lot scriffua breff oc sænde Melias konung meth sinæ frænder, oc stod sa i breffuen: «Wet skaltu Melias konung at tw haffuer illa forsmat wor sændebudh, thy sænde wij tik nw two wora frænder at thw giffuer them bæter swar, æn hina førræ. Wiltw theth ecke gøra, tha red tik oc tyna slot theth beszta ther thu kant, oc mattw wænte mik hem till tik.»


Kap. 27.

Huru konung Melias upptager Osantrix konungs andra budskickning.

[The komo till Melias konung[44] oc baro fram breffuen. [Konungen las breffuit[45] oc wort ganzske wreder. Tha tog Herding et purpura klæde oc 2 gwlkar, oc [et paulun[46] oc sagde: «Thethta sænde min herra ider, æ hwat i hanum swara wilien.» Melias swarade: «Ther i mot will iak sænda hanum mynæ frillæ som iak før haffde, myn dotter ær for ængen penning fall.» Oc haffue han otak for sit ærinde, oc lot han taga Herdink jarll oc Osid oc kastæ them i tornit till the andra oc bad them ther bidæ sin herra.


Kap. 28.

Osantrix konung skickar till Asplian, konung på Seland, och begär hans tre resar samt annan hjelpsänding.

Tha Osanttrix sporde athans brødræ søner lagæ i tornit, tha screff han breff till Siæland oc bad Asplian konung sænda hanum the 3 resa som hans brøder waro oc mykit annit folk, oc sa giorde Asplian konung. The komo till Osanttrix konung, [Eggerd oc Awinrod.[47] Tha leddo the meth sik [Wiwlff i ena jarnkæde,[48] oc torde hanum ekke løss lata før æn trængde. Efftir hanum bars ena stora jarnstang.


Kap. 29.

Osantrix konung drager in i Hunaland, kommer till konung Melias, och bjuder honom sin tjenst.

Osanttrix konung drog a stadh meth nokot folk, oc resana følde hanum [oc han lot sik kalla Frædrik[49] tha han kom i Hunaland. Tha drog han spakeliga vtoffuer landit, sa at hwar han fram foor, tha vnte hanum allæ got, oc førde till hanum bade wiin oc annit got, oc begaffuede hanum, oc han begaffuede them kostelige igen, oc let ryktit ga athan war komen aff Yspania land oc wilde tiæna Melyas konung. Han sende bod till konungen, oc bad sik loff at rida i staden. Konungen sagde jaa, sidan red Osanttrix konung jn j staden, oc lot sig Frædrik kalla. Tha konungen sag thera folk, tha tykte hanum illa wara [at the waro jnkompne.[50] Osanttrix stiger aff sin hæst, han bad resana vte standa, sidan gik han jn for konungen oc fiøll vpa knæ for hanum, oc sagde: «Hin rike Melias konung, tager mik till ider thiænara. Jak ær komen aff Yspania, jak biwder ider myn thienist.»


Kap. 30.

Melias konungs svar. Konungarnes samtal.

Tha swarade Melias konung: «Otrolig tycker mek thin tiænist at wæræ, oc henne will jak ekke haffua, oc borde tik otak for theth mykla folk thu hauer ført [i wor stad.[51]» Osanttrix swarade: «Meth edert loff kom jak i staden, thy bør mik ængen skull at haffua, oc wij wiliom ængen skada gøra oc biuder jak ether myne tiænist, æn nw som før,» oc alt lag han for konungens føter. Melias swarade: «Hwro kant tw mik tiæna? Tw hauer sa mykit folk som jak oc fingæ iak enchte meth tik rada, ty will iak thinæ tiænistæ enchte haffua.»


Kap. 31.

Widulf rese tager Herding jarl och Osid ut ur tornet.

Theth sporde Widwlff rese at hans herra lag for konungens føter oc tykte hanum æn theth stor skam at wara, oc wort han sa wred theth han sleet sunder jarnkæderna oc wart løss oc fik sinæ jarnstang, oc slog vpa bade sinæ hænder, oc størte ther mykit folk. Han løp till tornit oc slog sunder dørrernæ oc tok ther wt Herding jarll, Osid oc the andra riddara, oc kom sidan nid pa borg garden oc slog meth sinæ jarnstong sa at alla flydde for hanum.


Kap. 32.

Huru Osantrix konung slår konung Melias, och vinner hans dotter Oda.

Osanttrix konung ligger for Melias konungs føtir, oc biuder hanum synæ tiænistæ. Melias swarade: «Stat op oc tak tit folk meth tik oc rid wtaff staden. Wiltw ecke theth, tha skall iak driffuo tik her wt meth stor hwg.» Tha sprang Osanttrix konung op oc slog konungen wid ørat meth sin næffua. Sidan drog han sit swerd oc alla hans mæn, oc slogos fast i stuffwna. Theth hørde the som wte ware oc hwggo sik in till them, oc ther fiøll mykit aff Melias folk. [Melias konung kom wt gømon en løndørn,[52] oc ther stod Osanttrix folk vtan fore, oc wart ther et stort slag at konungen flydde oc allæ hans mæn. Osanttrix men giorde stor skada i staden. Tha fik Osanttrix atsee hwar konungx[ens] dotter stodh. Han tog henna i sin fampn, oc kyste henne. Tha sagde jomfrwn: «Gud gaffue, at Osanttrix konung haffde mek i sin fampn nw [som haffuer nw [?thu].[53] Illa giorde myn fader, han wilde ekke giffue mek tølken herra som Osanttrix ær.» Konungen swarade: «Thu est nw i Osanttrix fampn,» oc løffte henna strax pa en hæst. Sidan red han wtaff staden meth alt sit folk oc kom hem till sit eghit land, Swerige. Sidan lot han rede till brylløp, oc bød ther till badæ konungæ oc hærtwga. Tha the nokon stund hade saman warit, tha fingo the ena dotter [som Erecha het.[54] Hon war badæ [fager oc dandes[55] oc alla vnte henne got.


Kap. 33.

Om Aktilius, huru han vinner Hunaland af konung Melias.

[J Frisland war en konung som Osid het. Han hade two søner, then ena het Herding, then andra Aktilia.[56] Hans sid war sa, athan wilde alltiid ørløga, oc wan mang land oc mykin siger, tha ørligade han vpa Melias konung. Tha Aktilia kom i Melias land, tha sagde han sa: «Jak skall aldre hædan fara før en jak haffuer wunnit thethte landit.» Han wan manga strider aff Melias konung. Melias rømde till en stad ther Wilcina het. Aktilius wan hanum alt hans land aff, oc lagde theth op vnder sik, oc satte sik i en stad som Susa heter, oc lot hanum kosteliga mura. Tha war Aktilius hyllad for en konung ouer alt Hunaland som før atte Melias. Theth sporde Osanttrix konung oc tykte hanum theth illa wara at hans hwstrv fader war sa fordreffuen. Oc begyntes tha et stort orligh jmellom Osanttrix oc Aktilius konung oc haffde manga strider sik i mellan. Oc alt bleff Aktilius konung wid rikit som han wunnit haffde, oc sagde sa, at: «Ængen skulde theth aff hanum faa medan han liffde. Min broder Herdink skall haffua Frisland æfftir wors fadhers død.»


Kap. 34.

Aktilius konung sänder sin broderson Osid, med 20 riddare, till konung Osantrix i Sverige, att begära hans dotter Ercha.

Tha døde Osid, konung i Frisland. Herdink tok wid rikit, han fik en son som Osid[57] het. Ther wart en starker man aff. Tha han war woxen, tha red han till sin faderbroder Aktilius konung. oc war altiid høffuitzman for hans folk nar the stride skulde. Aktilius senda sin frendæ Osid, oc 20 riddara meth hanum till Osanttrix konung, meth the ærinde at Aktilius konung will haffua hans dotter Ercha.


Kap. 35.

Osantrix konungs svar på konung Aktilii frieri.

Tha the komæ till Swerigis, konungen vntfik them wæll, oc sporde hwat theris ærinde war. The sagde hanum at Aktilius wilde haffua hans dotter. Osanttrix swarade: «Han ær ekke min wæn. Han haffuer dreffuit mynæ hustrv fader aff rikit oc giort mik storan skada, ty kan han ekke fa myna dotter. Jak will oc engen sændebod annat gøra en got, ty farer hem oc sigier ider herra hwat iak swarad haffuer.» The foro hem oc sagde Aktilie konung hwat swar the fingo, oc theth meth at the haffde aldre seet æn [?ene] fægre jomfrv æn Osanttrix dotter war, Ercha. Hon hade ena syster som Berta het.


Kap. 36.

Aktilius konung sänder margrefven Rodolf till konung Osantrix i samma ärende.

Et slot lag i Hunaland som Bakalar[58] heter. Theth atte en margreffue som Rodolff het, han war tha nær Aktilio. Konungen sænde hanum till Osanttrix konung meth sama ærinde, oc screff hanum sa till, at kunde han ekke fa hans dotter, tha skulde han wænte sik stoor w fridh aff hanum. Margreffuen kom till Osanttrix konung oc 50 riddara meth hanum. Konungen vntfik hanum wæll theth beszta han kunde oc sporde hwat hans ærinde war. Han sagde hanum at: «Aktilia konung wilde haffua hans dotter, om han kan fa henne meth winskap oc kerlek. Kan theth ecke wara, tha kommer han i edert land meth makt oc will henne likawell haffua. Han hauer wunnit mang land meth sit swerd, ty ware bæter haffua winskap meth hanum æn ofridh.»


Kap. 37.

Osantrix konungs svar. Margrefvens hemresa.

Tha swarade Osanttrix konung: «Tw æst en fultage man oc bær thins herris ærinde fram høffweskeliga oc wæll. Mik tycker vnder wara athan tor bedas till myne dotter medan han haffuer mit rike borte som mik meth rætte bør, oc borde mik hempnas then stora skada han giorde minne hustrvs fader. Wæll tor jak strida meth Aktilio konung, ty jak hauer ræt oc han oret. Waren her hwre lenge jder tæckis, sidan faren oc syen ether herra at han faar ekke myna dotter.» Sidan gaff han Margreffuen kosteliga gaffuor, oc ther meth for han tædan. Han kom till Aktilio konung oc sagde hanum hwat swar han haffde fangit.


Kap. 38.

Aktilius konung samlar här och drager in i Sverige.

Tha swarade Aktilius konung: «Høren nw alla myne men. Jak will fara till Swerige oc strida meth Osanttrix konung, ty waren redo meth hæsta oc harnisk nar jak ider till siger, oc skulu Swerigis men se at wij [skule lita[59] war swerd i theris blod, [oc at wij tola wæll kalt jarn i wore hwd som wij offta giort haffua.[60]» Tha samlade[61] han en storan[62] hær oc drog i Osanttrix land, brænner ok skinnar, oc brøt mang slot nid oc giorde hanum storan skadæ.


Kap. 39.

Osantrix konung sänder till Seland, efter konung Asplian och hans bröder, och drager emot konung Aktilias. Konungarnes strid. Widulf reses flykt.

Thethte sporde Osanttrix konung. Han sænde bod till Siæland oc fik till sik Asplian konung oc alla hans brødher ok [samlade strax[63] en storan hær, oc drog mot Aktilius konung [oc lot løss sla hin starka rese, Widwlff meth then stang.[64] Tha Widwllf war løss, tha giorde han storan skada. Han slog meth sinæ jarnstong bade men oc hæsta i hæll. Aktilius søker hart i mot them, ty han hade mykit folk. Ty matte Osantrix fly. Aktilius haffde mist 500 folk, Widulff haffde slagit allene 300 folk j hææll. Oc sidan flydde han oc løp sa fast at engen hæst kunde affløpa hanum, oc stundom slogh han till baka meth jarnstongena. Tha fik Osanttrix konung mera folk till sik, ty wilde han ekke længra fly. Han haffde tha 10 000 folk oc wænde sik mot Aktilium konung, oc wart ther tha en hard stridh. Widulff oc hans broder drapo mangen man, oc fiøll mykit aff Aktilius folk, ok ty flydde han offuer en storan skog oc ther slog han sinæ paulun. Osanttrix lag annaz wægin widh skogen om nattena oc satte ther sinæ paulun.


Kap. 40.

Margrefven Rodolf rider ut om natten emot konung Osantrix. Konung Aktilius drager hem.

Om midnats tiid, tha stod op Margreffuen Rodolff oc wapnade sik, oc meth hanum 500 riddara aff Aktilius folk oc rido ouer skogen, oc rænde om kull Osanttrix paulun, oc slogo ther mangen man i hæll før æn the komæ till synæ wæriæ. Tha han fornam at the komo till syna wæriæ, tha red han ouer skogen igen oc sagde Ak[t]ilius konung hwat han hafde giort. Konungen tackade hanum oc drog sidan hem i sit land igen, oc stod theth sa nokor stund.


Kap. 41.

Huru margrefven Rodolf med Osid och trehundrade män drager lönligen till Sverige, och kommer till konung Osantrix.

Theth war en dagh at hin gode margreffue Rodolff bad konung Aktilium læna sik 300 folk oc hans broderson Osid. Konungen giorde som han bad, fik hanum 300 riddara oc Osid meth. Han bad konungen ekke wænta sig før æn iij aar liden ware, sidan red han sin wæg, oc lot ryktit ga athan wilde rida till Yspania, æn han rider strax till Swerike, oc rider alt vm nætternæ oc soff om dagana. Tha han kom først in j Swerike, vppa en storan skog, tha bad han sit folk at byggia sik hws oc bad Osid wara theris høffuitzman oc bad them bida sig tess han igen kome. Sidan red han sin wæg allene. Tha han kom till Osanttrix konung, tha gik han in for hanum oc satte hatten nider for øgønen at ængen skulde kenna hanum.


Kap. 42.

Margrefven kallar sig Siord och begär tjenst hos konungen.

Konungen sporde hwat han wilde eller hwem han tillhørde. Han swarade: «Jak heter Siord[65], jak wilde gerna tiæna ider.» Konungen swarade: «Thu talar som tw ware fød i Hunaland oc æstw fast liker margreffue Rodolff som drap for mik ena nat 600[66] raska men.» Tha swarade Siord[67]: «Ekke kenner jak Rodolff, æn jak hauer hørt sakt athan hauer mykit ont giort j sina daga for Aktilius skuld. Theth ær sant herre, at iak bodde i Hunaland, sa lenge till Aktilius dreff min herre Melias konung bort. Sidan wilde jak ekke tiæna Aktilius konung, ther fore rømde jak rikit. Konungen tog alt theth jak atte oc drap iiij myna brødher, [oc giorde mek biltog.[68] Jak giorde hanum et litit snæd igen. Jak slog ena nat 100 aff hans men oc sa ær jak hiit komen som i maga høra. Jak wilde theth herre, at margreffue Rodolff wore sa wist her som jak ær nw her. Tha matto i hempna ider harm a hanum oc min meth.»


Kap. 43.

Konungens svar.

Tha swarade konungen: «Jak wænter at margreffue Rodolff tager sik bæter wara. Han komme ekke sa allene hit. Tw skall wara mik wælkomen sa lenge thu wilt her bliffua, oc haff ther myken tak fore at tw slogt konung Aktilius folk i hæll, oc ther skall jak vnna tik got fore.» Sidan dwaldis han meth konungen.


Kap. 44.

Konung Nordungs frieri. Siord kommer i tornet och får tala med fangfru Ercha.

Tha kom ther en konung wtaff Swawell,[69] han het Nordung. Han beddes till Osanttrix dotter, then som Ercha het. Jomfrwn sat i en [et] torn och henne syster meth henne. Osanttrix kallade Siord till sik, oc sagde till hanum: «Tw æst en wiisman, gak till myna dotter oc hør hwat hon will swara thenne konung som henna bedis till.» Siord gik som konungen bad till jomfrwna, oc sagde henne konungens ærinde. Jomfrvn swarade: «Thw æst en wiisman oc høffuisk. Hwi kom tw ekke før till mik mædan tw hauer hær lenge warit?» Siord swarade: «Jak torde ekke hiit gaa før æn ider fadher bad mik hit ga, oc nw will jak tala wid ether om nokra ærinde.» Hon bad sinæ syster wtganga oc flere sinæ mø mædan han talede hwat hanum tektis. Siord sagde: «Wij wilia ga i en trægard. Ther mag hwar man see [hwat wij gøra,[70] for thy onda twngor æræ nog till.» Tha gingo the wt i trægardin, oc satte sik vnder et træ. Konungana sato lankt fra, oc sago till oc mente at han haffde talad som konungen bad.


Kap. 45.

Siord uppenbarar sitt rätta namn och ärende för jungfru Ercha, och begär sjelf hennes syster, Berta.

Tha tog Siord nid sin hat oc talade till jomfrvn: «Jak hauer swikat[71] bade men oc konær,[72] oc jak haffuer swikit tik jomfrv. Jak heter ekke Siord, jak heter hertwg Rodolff. Jak ær konung Aktilius sændebudh. Følg mik till hanum, tha skall han giffwa tik mykit[73] land. oc rike, oc [osigæliga bælle[74].» Tha swarade Ercha meth mykla wrede, oc bad sin syster Berta ga till sik oc høræ thenna manzs ærinde: «Han heter ekke Siord. Han kennes nw athan heter greffue Rodolff, sændebod Aktilia konungs, oc nw bær han hans ærinde fram. Kalla nw min fader, han ma nw dræpa han, ty han drap ena nat 600 mins faders riddara. Ty skall han hængia idagh.» Greffue Rodolff swarade: «Jomfrv gør som jak bider, ælskæ Attilia konung oc bliff drotning ouer theth rike som thin moderfader Melias konung atte. Thin syster Berta skall wara min hwstrv.»


Kap. 46.

Konungs-döttrarnes svar.

Berta swarade: «Tw æst fød aff konunga slekte, tw mat ekke beropa then som till tik komber i gode tro, oc mynss hwat tw sagde et sinne till mik. Tw bad gud ther om at tw matte wara drotning i Hunaland. Nw hauer gud hørt thinæ bøn. Wiltw fara till Hunaland, tha will jak følgia tik.» Tha fryktade greffuen at the wilde beropa hanum, ty wilde han bortga. Jomfrwn bad hanum bida oc sagde: «Jak will warda drotning i Hunaland,» oc fik hanum en gulring [i wæd[75] at hon wilde fylgia hanum oc hennes syster meth.


Kap. 47.

Siord ger besked åt konung Nordung.

Nw gar Siord wtaff gardin tit som konungana sato. Tha talede nordung konung till hanum: «Hauer tw wærffwat mit ærinde meth tro som tw mik loffuade, tha skall jak giffua tik et jarladøme j mit rike.» Tha swarade Siord: «Aff tro sagde hon mik, hon wilde engen man haffua i aar oc ther vpa fik hon mek sin gulring. Ærindit warff iak troliga sa hielpa mek gud.» Nordung swarade: «Læg win om at theth mag æn ske. Jak will gerna bida ther effter j 12 manade.» Sidan red Nordung bort.


Kap. 48.

Siord beder om lof att fara efter sin broder Alebrand.

[Sidan kallade Osanttrix konung Siord for sik oc sagde:[76] «Tw haffuer nw thient mik i 2 aar oc hauer iak rønt at thw æst then høffuiskasta riddare som wara mag. Ty mattw wara riker [i thit rike[77]. Wiltw bliffue her i mit rike, tha will jak giffua tik aff mit rike hwat tw will, oc wara høffuitzman for mynæ godemen at wæria mit land oc rike.» Han sagde han wilde theth gerna gøra: «Æn theth harmar mik at Aktilia konung slog myna brødræ i hæll, oc dreff mik fra land oc rike som iak wæll mera rønt haffde, om iak æy haffde funnit sadan høffdingiæ som i æren.» Tha swarade Osanttrix konung: «Wij wiliæ søkia Artilia konung i hans egit land oc nøda han till athan skall gøra tik lika.» Siord thakkade konungen oc sagde: «Jak hauer en broder som heter Alabrand[78]. Han war saar tha wij skildis oc theth tykker mek illa wara athan kommer ekke i edhra tiæniste, ty giffuen mik loff atfara æfftir hanum?» Konungen loffuade hanum theth.


Kap. 49.

Grefve Rodolf rider i skogen till sina män, och tager Osid med sig till konung Osantrix.

Greffue Rodolff, som kallade sik Siord, red i skogen tit hans mæn ware. Greffuen talede till Osid: «Tw skalt fylgia mik till Osanttrix konung. Jak hauer sakt at tw æst min broder, thu schalt nw heta Alebrand.» The rido ater till konungen och gingo jn for hanum. Konungen [fagnade them wæll[79] oc wore the ther om nokor stwnd sidan.


Kap. 50.

Siord och Alebrand bortföra konungs-döttrarne ur tornet, och komma i skogen till sitt folk.

En afftan sende Siord bod till jomfrwnæ then han wæll trodde, oc bad henne redo wara then viije dag ther æffter oc hennes syster meth, [meth all theris gwll oc silffuer.[80] En afftan som konungen war sompnat oc haffde druckit lenge om qweldit, tha tog Siord oc Alebrand sinæ hæsta oc rido till tornit som jomfrunar ware vti. Jomfrwnar møtte them [oc waro retho.[81] The satte them a theris hæstæ oc rido theris wæg, nat oc dag, till the komo i skogen ther thera folk war. Tha haffdo the 500 wapnade men.


Kap. 51.

Osantrix konung far efter grefve Rodolf och Osid, och bestallar dem i ett öde slott. Grefven sänder tvenne riddare till konung Aktilius.

Osanttrix konung wort war wid the swik hanum sked war. Han samlade en storan hær oc foor strax effter them. Tha sag greffuen Rodolff at konungen kom æffter hanum meth mykit folk, ty flydde han till et ødæ slot som ther nær war, oc grep ther till wæriæ. Konungen bestallede slottit oc slogx meth them badæ meth blidær oc annar wæria. [The wardæ sig wæll, oc greffuen sporde raskeliga sinæ men,[82] om nogor torde rida till Aktilia konung oc sigia hanum i hwat nød the wore. Ther ware two riddara som gerna wilde ridæ. Tha natten war mørkast, tha rido the wtaff slottit oc gynom hæren. Wæktarena mente at theth haffde warit thera sælskab, ty at the rido diærffueliga.


Kap. 52.

Aktilius konung lofvar grefve Rodolf undsättning.

The komo till Aktilia konung oc sagde hanum the tydende. Tha swarade Aktilia konung: «Margreffue Rodolff ær then raskaste riddare [som wæra mag,[83] oc mykit got haffuer han wunnit mik till handa. Nw skal jak vnsettia hanum eller theth skall gælla mit liiff,» oc [samlade en omyken hær.[84]


Kap. 53.

Konung Osantrix' strid med grefve Rodolf. Konung Aktilius kommer för slottet. Osantrix' flykt.

[Osanttrix konung slogs meth greffuen[85] oc hans folk, oc hafde konungen tha mist 300 riddara oc greffuen 60 riddara. Nw kom Aktilia konung for slottit, tha flydde Osanttrix konung. Greffue Rodolff løp aff slottit oc alla hans men till syna hæsta oc rændæ æfftir Osanttrix konung oc slogo hanum aff 200 folk. Sidan wænde the ater till Aktilia konung igen


Kap. 54.

Aktilius konung rider hem till Susa och gör bröllopp med Ercha. Grefve Rodolf får Berta.

Ther war myken glædi tha the funnos. Konung Aktilia red tha hem till Susa, oc giorde et mektokt brylløp till jomfrw Ercha. Hennes syster Berta gaff han greffue Rodolff, oc stod beggis thera brylløp a en dagh. Tha gaff han greffue Rodolff[86] som han wæll fortiænt haffde. Nw ær Ercha drotning ouer alt Hunaland oc længe sidan war orligh mellom Osanttrix konung oc Aktilia konung oc haffdo manga stora strider, oc haffua i nw hørt hwadan theris orlig begyntis. [Oc begynnas her nw et annit capitulum aff Wada rese oc hans slækt.[87]


Hyltén-Cavallius' 1854-utgave


Fornsvensk(æ).jpg er gjengitt som ꜹ, -eth.jpg er gjengitt som ʒ.



Kap. 17.

Om konung Wilkinus i Wilkinaland, huru han strider med konung Herding af Ryssland, vinner Nogård, och gör landet skattskyldigt.

Eŋ konung ꜧet wilkinus ꜧaŋ war eŋ fultaka maŋ |[88] [ꜧaŋ waŋ mʒ ſtridꜧ wilcina land . ſoɱ nw ꜹr kalladꜧ ſwerige oc gøtaland . oc ſkane oc ſiꜹland oc winland oc all tꜧe rike tꜧer till lage[89]/ [tꜧe kalladis tẏ wilcina land[90] . at konung[en] ꜧet wilkinus/ tꜧʒ war tꜧa ſider at landit kalladis effter tꜧeɱ ſoɱ landit regerade .

Eŋ konung radde for rẏtʒeland[91] . ſoɱ ꜧerding[92] ꜧet/ ꜧaŋ war eŋ rik koning oc mykiŋ ſtridʒmaŋ/ oc mẏkit rykte ſtodꜧ aff ꜧanuɱ/ ꜧaŋ ꜧaffde mẏkiŋ w frid mʒ wilkinus[93] konung/ wilkinus koning ſtempde wt eŋ offmẏkeŋ[94] ꜧꜹr/ oc rider iŋ i [pullerna land[95] . tꜧʒ ligger till rẏdʒeland . oc giorde tꜧer mẏkiŋ ſkada/ tꜧʒte ſporde ꜧerding[96] konung . at ofrid war komeŋ i ꜧans land. ꜧaŋ bød wt eŋ ſtoraŋ ꜧꜹr ꜧaŋ ꜧaffde mang annor land ꜹŋ rẏtʒeland . [bada grekeŋ oc vngaria[97]/ oc manga flere landʒſkap/ Herding konung atte eŋ broder ſoɱ ꜧirder[98] ꜧet./ wilkinus konung ꜧaffde manga ſtrider mʒ ꜧerding konung oc ꜧans broder/ oc altiid fik wilkinus konung ſiger i rẏtʒeland . ꜧaŋ brꜹnde oc ſkinnade ꜧwar ꜧaŋ fraɱ for/ ꜧaŋ waŋ oc mang ſlot i rẏtʒeland . oc ſidaŋ red ꜧaŋ till nogard[99] ſoɱ ꜧoffwd ſtadiŋ war i rẏtʒeland/ oc ſlogos lꜹnge for vtaŋ ſtadiŋ . ꜧerding konung møtte ꜧanuɱ tꜧer mʒ eŋ ſtoraŋ ꜧꜹr/ wilkinus konung tog faſt i mot/ oc fik ſiger ꜹŋ nw ſoɱ før/ oc tꜧer war ꜧerder ſlagiŋ . konung ꜧerdingx broder/ oc tꜧer war mangeŋ rytʒ[100] i ꜧꜹll ſlageŋ . ꜧaŋ waŋ ſtadiŋ oc fik tꜧer ſa mykit gwll oc ſyluer at aldre fik ꜧaŋ ſa mykit før i ſẏnꜹ daga/ Sidꜧaŋ giorde konunga ſik eŋ winſkap i melloɱ ſa at ꜧerding konung ſkulde wara konung offuer rẏtʒeland oc giffua wilkine konung ſkat ſa lenge ꜧaŋ liffuer/ [wilkinus rider offuer alt rẏtʒeland oc legger ſkatteŋ vpa ꜧwer ꜧanuɱ tꜧꜹckes .[101]


Kap. 18.

Konung Wilkinus aflar en son, Wade Rese, med en Hafs-fru. Wilkini död.

Vilkinus ꜧaffde eŋ ſoŋ ſoɱ nordiaŋ ꜧet . ꜧaŋ war eŋ fultake maŋ/ ꜧaŋ war mykit ꜧardare ꜹŋ ꜧans fader/ ꜧaŋ badꜧ ſiŋ fadꜧer atfara ꜧeɱ igeŋ/ tꜧa wilkinus for ꜧeɱ/ oc lag ena ſtadʒ wid rẏtʒeland oc gik fra ſit folk . eẏnſamber oppa i ſkogeŋ/ tꜧer ſag ꜧaŋ ena konꜹ mẏkit fagꜧer oc gik tiit ꜧoŋ war/ tꜧʒ war eŋ [ꜧaff frw[102] . [koning[en] giorde ꜧenne et barŋ/ oc koɱ ater i ſiŋ ſkib fik bør |[103] oc ſiglde[104] vti ꜧaffwit/ tꜧa ꜧaŋ war lankt fra landit koɱ ſamma ꜧaff frw vp . oc tok oɱ ꜧans ſkipꜹſtaɱ[105] oc ꜧiolt ſkipit at tꜧʒ ꜹngenſtadʒ koɱ/ tꜧa ſag konungeŋ at tꜧʒ war ſamma quinna ſoɱ ꜧaŋ ꜧaffde legat mʒ/ oc ſagde till ꜧenne/ lat oſſ fara/ ꜧaffuer tꜧu nogot ꜹrinde till mik . tꜧa koɱ i wart land . tꜧer welie wij wꜹll fangna tik/ ꜧoŋ ſlepte oc konungeŋ ſiglde ꜧeɱ/ et ꜧalfft aar tꜧer efftir koɱ ſamma kona till ꜧanuɱ/ tꜧa loot ꜧaŋ føra ꜧenne till eŋ gardꜧ ſoɱ ꜧaŋ atte/ nokor ſtwnd tꜧer ꜹfftir fik ꜧoŋ et ſwenbarŋ . konungeŋ kallade ꜧanuɱ wade[106]/ ſtrax barnit war fød/ ꜧwarff modereŋ bort/ wade woxte ſidaŋ op/ oc wart eŋ mektwg reſe/ ſa atꜧaŋ kalladis wada reſe oc fik onda tẏcke tẏ ſkilde ꜧanuɱ fadereŋ fra ſig oc gaff ꜧanuɱ ix garda i ſiꜹland. ſidaŋ war wilkinus ſiwk aff aller oc kallade till ſig ꜧiŋ andra ſiŋ ſoŋ nordiaŋ oc alt ſit rad oc ſagde ſa/ jak ſkall nw dø/ oc bider ider tiꜹner miŋ ſoŋ nordiaŋ ſoɱ i mik ꜧer till troligꜹ tiꜹnt ꜧaffueŋ/ oc bad ꜧaŋ nordiaŋ lyda ſẏna tro wener rade/ ſa do wilkinus .


Kap. 19.

Herding konung samlar här, rider in i Wilkina land, och vinner seger af konung Nordian.

Nordiaŋ wart ſidaŋ konung . oc radde efftir ſiŋ fader . [ꜧernid konung ſporde wilkinus war død[107] . tꜧa ſagde ꜧaŋ till ſina meŋ/ nw ꜹr ſunder ſlitit ſꜹmyaŋ melloɱ mik oc wilkinus konung . tẏ ꜧaŋ ꜹr nw død . oc gik nw eŋ ſtor twnga aff miŋ ꜧalſſ/ oc ſkall iak aldre gørꜹ ſkatt aff mit land . ſa lenge iak liffuer/ oc bød ꜧaŋ tꜧa alla ſinꜹ meŋ [tꜧe ſoɱ wapnføre waro[108] at tꜧe ſkulle ſnart komma till ꜧanuɱ/ wij wilioɱ ꜧempna war ſtora ſkada vpa wilkini meŋ/ ſidaŋ ſamlade[109] ꜧaŋ eŋ ſtoraŋ ꜧꜹr/ oc rider i wilkini land . oc mẏkit folk koɱ till ꜧanuɱ ꜧwar dag/ ꜧaŋ brender oc ſkynnar alt tꜧʒ ꜧaŋ framdrager/ tꜧa møtte ꜧanuɱ nordiaŋ konung . oc ꜧafde myndre folk ꜧanuɱ wilde ekke manga følgia wtaff ꜧans rike . tẏ atꜧaŋ war [bade karger oc aſnikeŋ[110] . oc matte ꜧaŋ tẏ tappa ſtridena oc wordo ꜧans mꜹŋ ſlagne [oc ꜧaŋ ſieluer flydde[111] .


Kap. 20.

Nordian konung blir konung Herdings man, och erhåller Seland. Om konung Herdings söner.

Herdink konung fik ſiger oc jagade tꜧe ſoɱ flydde j iii daga oc nw finner nordiaŋ konung atꜧaŋ ꜧaffuer ekke mẏkiŋ ꜧielp aff tꜧʒ gwll oc ſilffuer ſoɱ ꜧaŋ ſparde |[112] wid ſinꜹ riddara oc ſinꜹ ſwena oc ſeer ꜧaŋ [at tweggia ꜧanda ꜹra a ferdoɱ[113] antigge flẏ rikit mʒ ſkaɱ/ eller oc warda konungens maŋ/ tꜧa tẏkte ꜧanuɱ bꜹter at beꜧolla riket/ oc ſigia ꜧerding tiꜹniſtꜹ/ ſa giorde ꜧaŋ oc alt ꜧans rad . ta ſagde ꜧerding konung . tꜧiŋ fadꜧer giorde ſtora nader [mʒ mek/ ꜧaŋ waŋ mit rike aff mek[114] oc ſlog mik manga ſtrider aff/ oc ſlog miŋ broder i ꜧꜹll/ iak ꜧaffuer nw bꜹter giort wid tik ꜹŋ ꜧaŋ giorde wid mik . tꜧw ſkall ſweria mik eŋ eed rad[115] oc manſkap oc ware mik skatſkẏlluger ſa lenge tw liffuer/ ekke wilde ꜧaŋ fara ꜧeɱ før ꜹŋ ꜧaŋ ꜧaffde vnderlagt ſik alt ſwerige/ ſiꜹland vnte ꜧaŋ nordiaŋ konung . oc ecke mera aff [ſwerigis rige[116]/ ſa ſtod tꜧʒ lenge i longa ſtwnd./ konung ꜧerdink ꜧade two ſøner/ tꜧeŋ ꜹldre ꜧet oſanttrix[117]/ tꜧeŋ yngre ꜧet waldemar[118]/ oc ꜹŋ atte konungeŋ eŋ frillaſøŋ [ꜧet ilias[119] ꜧaŋ war fagꜧer oc ꜧøffwiſker


Kap. 21.

Konung Herding skiftar riket mellan sina söner. Hans död.

Konung ꜧerdink tog at aldas/ ꜧaŋ beffelte ſiŋ ſoŋ oſanttrix rikit i ſwerige/ oc gaff ꜧanuɱ konungs naffŋ/ ilias giorde ꜧaŋ till greffue/ oc gaff ꜧanuɱ [grekana land[120] . tꜧa ward ꜧerdink konung ſiwker/ tẏ gaff ꜧaŋ ſiŋ ſoŋ waldemar rẏtʒeland oc [pollerna land[121] . oc ſidaŋ bleff ꜧerdink konung død . oc ſøner ꜧans liffde lenge ꜹfftiranuɱ .


Kap. 22.

Om konung Nordian, hans söner, och hans död.

Nordiaŋ war konung i ſiꜹland . oc ꜧaffde iiij ſøner [en ꜧet awrod. annaŋ ꜧet eggerd/ tꜧeŋ tridia aſpliaŋ tꜧeŋ fierde ꜧet widwlff[122]. tꜧe ware alla reſe/ tꜧa bleff tꜧera fadꜧer død . tꜧʒ ſporde oſanttrix konung i ſwerike. [ꜧaŋ ſtemde ꜧans ſøner till ſik[123] . oc let tꜧeɱ ſweria ſik ede/ Aſpliaŋ giorde ꜧaŋ till konung offuer ſiꜹland widwlff ꜧaŋ war ſa ꜧøg atꜧ ꜧans axl ſtodꜧ offuer ꜧans brøders ꜧoffwd . oc ꜧaŋ war ſtarkare ꜹŋ two ꜧans brøder/ ꜧaŋ giorde oc alt tꜧʒ ilt ſoɱ ꜧaŋ kunde gøra/ tꜧa lot ꜧans broder ſla jarnlenkior oc bundo ꜧanuɱ mʒ/ oc [lot leda ꜧanuɱ mʒ ſik oc wille ꜧanuɱ aldre løſa vtaŋ tꜧa ꜧaŋ ſtridꜧa wilde[124]


Kap. 23.

Osantrix konungs giftermål. Drottning Julianas död.

Tꜧeſſe brøder ware konungx[ens] vnderſatꜹ oc gøra ꜧanuɱ |[125] ſkat aff ſiꜹland . oſanttrix konung war giffter. [ꜧans ꜧuſtrv] ꜧoŋ [ꜧet] juliana . ꜧenne fader ꜧet [amdrik aff bertania england oc ſkotland[126] . tꜧe ꜧaffde ena dotter ſoɱ berta[127] ꜧet/ tꜧa bleff jul[i]ana død .


Kap. 24.

Konung Osantrix friar till Oda, Melias konungs dotter af Hunaland.

[Eyŋ konung ꜧet melias ꜧaŋ radde for ꜧuneland[128] ꜧaŋ war riker oc milder oc ꜧogmodug . ꜧaŋ ꜧade ena dotter ſoɱ oda ꜧet/ ꜧoŋ war ganʒe fager . ꜧenne badꜧo bade konunga oc ꜧertwga/ oc engeŋ tꜧera fik ꜧennꜹ/ ſidaŋ oſanttrix ꜧuſtrv bleff død . tꜧa ſende ꜧaŋ xij riddara till melias konung . oc beddes till ꜧans dotter Oc ſcreff ꜧanuɱ ſa till . at kunde ꜧaŋ ekke fa ꜧans dotter tꜧa ſkulde ꜧaŋ wꜹnte ſik ſtrid[129] aff ꜧanuɱ .


Kap. 25.

Huru konung Melias upptager Osantrix konungs frieri.

Tꜧe komo till [melias konung[130] . oc fingo ꜧanuɱ breffueŋ . ꜧaŋ ſwarade tꜧeɱ . Oſanttrix konung ꜧaŋ will forfꜹra mik at giffua ꜧanuɱ myna dotter . oc tꜧer fore ſkall ꜧaŋ ꜧenne ecke faa . ꜧaŋ ſkall mik ꜹy ſa forfꜹra ſoɱ ꜧaŋ tꜹnker . oc [lot leggia ſꜹndemennena i tornit[131] . oc bad tꜧeɱ tꜧer bida ſiŋ ꜧerra


Kap. 26.

Osantrix konung skickar sina fränder, Herding och Osid, med nytt bref och budskap till konung Melias.

Two vnge meŋ kome till oſanttrix konung. tꜧeŋ ena ꜧet ꜧerding[132] . oc tꜧeŋ andre ꜧet osid[133] . tꜧe waro ꜧans broder ſøner . jlias aff grekeŋ war tꜧera fader . ꜧerdink war eŋ mẏkeŋ kempe . Oſanttrix giorde ꜧanuɱ till ꜧøffuitʒmaŋ ouer ſit land . oc gaff ꜧanuɱ jarls naffŋ . tꜧa ſporde oſanttrix konung at ꜧans riddara lago i tornit . ꜧaŋ talade till ſinꜹ gode meŋ . [wij wilia[134] fara till melias konung . oc ꜧempna tꜧeŋ ſkaɱ ꜧaŋ oſſ giort ꜧauer/ tꜧa ſwarade eŋ aff ꜧans riddara . ꜧanuɱ ꜧauer forſmat at ſꜹndebodeŋ ware ecke ſa koſteligꜹ ſoɱ ꜧaŋ wille ty ſender ꜧanuɱ ꜹŋ edꜧre frꜹnder . bade ꜧerdink oc oſid oc flera godꜹ riddara oc reda tꜧeɱ koſteliga wt .

Konung[eŋ] lot ſcriffua breff oc ſꜹnde melias konung mʒ ſinꜹ frꜹnder/ oc ſtod ſa i breffueŋ . Wet ſkaltu melias konung at tw ꜧaffuer illa forſmat wor ſꜹndebudꜧ . tꜧy ſꜹnde wij tik nw two wora frꜹnder at tꜧw giff[uer] tꜧeɱ bꜹter ſwar/ ꜹŋ ꜧina førrꜹ . wiltw tꜧʒ ecke gøra/ tꜧa red tik oc tẏna ſlot tꜧʒ beſʒta tꜧer tꜧu kant/ oc mattw wꜹnte mik ꜧeɱ till tik .


Kap. 27.

Huru konung Melias upptager Osantrix konungs andra budskickning.

[Tꜧe komo till melias konung[135] . oc baro fraɱ breffueŋ . [konungeŋ las breffuit[136] oc wort ganʒſke wreder . tꜧa tog ꜧerding et purpura klꜹde oc ij gwlkar/ oc [et |[137] pauluŋ[138] oc ſagde tꜧʒta ſꜹnde miŋerra ider ꜹ ꜧwat i ꜧanuɱ ſwara wilien/ melias ſwarade tꜧer i mot will iak ſꜹnda ꜧanuɱ mynꜹ frillꜹ ſoɱ iak før ꜧaffde myŋ dotter ꜹr for ꜹngeŋ penning fall . oc ꜧaffue ꜧaŋ otak for ſit ꜹrinde . oc lot ꜧaŋ taga ꜧerdink jarll oc oſid oc kaſtꜹ tꜧeɱ i tornit till tꜧe andra oc bad tꜧeɱ tꜧer bidꜹ ſiŋ ꜧerra .


Kap. 28.

Osantrix konung skickar till Asplian, konung på Seland, och begär hans tre resar samt annan hjelpsänding.

Tꜧa oſanttrix ſporde atꜧans brødrꜹ ſøner lagꜹ i tornit tꜧa ſcreff ꜧaŋ breff till ſiꜹland . oc bad aſpliaŋ konung ſꜹnda ꜧanuɱ tꜧe iij reſa ſoɱ ꜧans brøder waro . oc mẏkit annit folk./ oc ſa giorde aſpliaŋ konung . tꜧe komo till oſanttrix konung./ [Eggerd oc awinrod[139] . tꜧa leddo tꜧe mʒ ſik [wiwlff i ena jarnkꜹde[140]/ oc torde ꜧanuɱ ekke løſſ lata før ꜹn trꜹngde . Efftir ꜧanuɱ bars ena ſtora jarnſtang


Kap. 29.

Osantrix konung drager in i Hunaland, kommer till konung Melias, och bjuder honom sin tjenst.

Oſanttrix konung drog a ſtadꜧ mʒ nokot folk . oc reſana følde ꜧanuɱ [oc ꜧaŋ lot ſik kalla frꜹdrik[141]/ tꜧa ꜧaŋ koɱ i ꜧunaland . tꜧa drog ꜧaŋ ſpakeliga vtoffuer landit . ſa at ꜧwar ꜧaŋ fraɱ foor/ tꜧa vnte ꜧanuɱ allꜹ got/ oc førde till ꜧanuɱ bade wiiŋ oc annit got/ oc begaffuede ꜧanuɱ/ oc ꜧaŋ begaffuede tꜧeɱ koſtelige igeŋ/ oc let rẏktit ga atꜧaŋ war komeŋ aff yſpania land . oc wilde tiꜹna melẏas konung . ꜧaŋ ſende bod till konungeŋ . oc bad ſik loff at rida i ſtadeŋ/ konungeŋ ſagde jaa/ ſidaŋ red oſanttrix konung jŋ j ſtadeŋ/ oc lot ſig frꜹdrik kalla . tꜧa konungeŋ ſag tꜧera folk/ tꜧa tẏkte ꜧanuɱ illa wara [at tꜧe waro jnkompne[142] . Oſanttrix ſtiger aff ſiŋ ꜧꜹſt . ꜧaŋ bad reſana vte ſtanda . ſidaŋ gik ꜧaŋ jŋ for konungeŋ . oc fiøll vpa knꜹ for ꜧanuɱ/ oc ſagde ꜧiŋ rike melias konung tager mik till ider tꜧiꜹnara/ jak ꜹr komeŋ aff ẏſpania . jak biwder ider myŋ tꜧieniſt


Kap. 30.

Melias konungs svar. Konungarnes samtal.

Tꜧa ſwarade melias konung . otrolig tẏcker mek tꜧiŋ tiꜹniſt at wꜹrꜹ/ oc ꜧenne will jak ekke ꜧaffua/ oc borde tik otak for tꜧʒ mẏkla folk tꜧu ꜧauer ført [i wor ſtad[143] . Oſanttrix ſwarade/ mʒ edert loff koɱ jak i ſtadeŋ/ tꜧy bør mik ꜹngeŋ ſkull at ꜧaffua/ oc wij wilioɱ ꜹngeŋ ſkada gøra oc biuder jak etꜧer mẏne tiꜹniſt/ ꜹŋ nw ſoɱ før oc alt lag ꜧaŋ for konungens føter . Melias ſwarade ꜧwro |[144] kant tw mik tiꜹna/ tw ꜧauer ſa mẏkit folk ſoɱ jak oc fingꜹ iak encꜧte mʒ tik rada tẏ will iak tꜧinꜹ tiꜹniſtꜹ encꜧte ꜧaffua .


Kap. 31.

Widulf rese tager Herding jarl och Osid ut ur tornet.

Tꜧʒ ſporde widwlff reſe at ꜧans ꜧerra lag for konungens føter oc tykte ꜧanuɱ ꜹn tꜧʒ ſtor ſkaɱ [at wara]/ oc wort ꜧaŋ ſa wred . tꜧʒ ꜧaŋ ſleet ſunder jarnkꜹderna oc wart løſſ oc fik ſinꜹ jarnſtang/ oc ſlog vpa bade ſinꜹ ꜧꜹnder/ oc ſtørte tꜧer mẏkit folk/ ꜧaŋ løp till tornit oc ſlog ſunder dørrernꜹ . oc tok tꜧer wt ꜧerding jarll/ Oſid . oc tꜧe andra riddara/ oc koɱ ſidaŋ nid pa borg gardeŋ oc ſlog mʒ ſinꜹ jarnſtong ſa at alla flydde for ꜧanuɱ .


Kap. 32.

Huru Osantrix konung slår konung Melias, och vinner hans dotter Oda.

Oſanttrix konung ligger for melias konungs føtir/ oc biuder ꜧanuɱ ſynꜹ tiꜹniſtꜹ . melias ſwarade . ſtat op oc tak tit folk . mʒ tik oc rid wtaff ſtadeŋ . wiltw ecke tꜧʒ tꜧa ſkall iak driffuo tik ꜧer wt mʒ ſtor ꜧwg/ tꜧa ſprang oſanttrix konung op . oc ſlog konungeŋ wid ørat mʒ ſiŋ nꜹffua . ſidaŋ drog ꜧaŋ ſit ſwerd . oc alla ꜧans mꜹn/ oc ſlogos faſt i ſtuffwna . tꜧʒ ꜧørde tꜧe ſoɱ wte ware. oc ꜧwggo ſik iŋ till tꜧem/ oc tꜧer fiøll mẏkit aff melias folk . [Melias konung koɱ wt gømoŋ eŋ løndørŋ[145]/ oc tꜧer ſtod oſanttrix folk vtaŋ fore/ oc wart tꜧer et ſtort ſlag . at konungeŋ flydde oc allꜹ ꜧans mꜹŋ. Oſanttrix meŋ giorde ſtor ſkada i ſtadeŋ . tꜧa fik oſanttrix atſee . ꜧwar konungx[ens] dotter ſtodꜧ . ꜧaŋ tog ꜧenna i ſiŋ fampŋ/ oc kẏſte ꜧenne/ tꜧa ſagde jomfrwŋ . gud gaffue . at oſanttrix konung ꜧaffde mek i ſiŋ fampŋ nw [ſoɱ ꜧaffuer nw[146] [?tꜧu]/ illa giorde myŋ fader ꜧaŋ wilde ekke giffue mek tølkeŋ ꜧerra ſoɱ oſanttrix ꜹr . konungeŋ ſwarade/ tꜧu eſt nw i oſanttrix fampŋ/ oc løffte ꜧenna ſtrax pa eŋ ꜧꜹſt. ſidaŋ red ꜧaŋ wtaff ſtadeŋ mʒ alt ſit folk . oc koɱ ꜧeɱ till ſit egꜧit land . Swerige/ Sidaŋ lot ꜧaŋ rede till brẏlløp/ oc bød tꜧer till badꜹ konungꜹ oc ꜧꜹrtwga/ tꜧa tꜧe nokoŋ ſtund ꜧade ſamaŋ warit/ tꜧa fingo tꜧe ena dotter [ſoɱ erecꜧa ꜧet[147] . ꜧoŋ war badꜹ [fager oc dandes[148] . oc alla vnte ꜧenne got .


Kap. 33.

Om Aktilius, huru han vinner Hunaland af konung Melias.

|[149] [J friſland war eŋ konung ſoɱ Oſid ꜧet . ꜧaŋ ꜧade two ſøner/ tꜧeŋ ena ꜧet ꜧerding/ tꜧeŋ andra aktilia[150] ꜧans ſid war ſa/ atꜧaŋ wilde alltiid ørløga/ oc waŋ mang land . oc mẏkiŋ ſiger/ tꜧa ørligade ꜧaŋ vpa melias konung . Tꜧa aktilia koɱ i melias land. tꜧa ſagde ꜧaŋ ſa/ jak ſkall aldre ꜧꜹdaŋ fara før eŋ jak ꜧaffuer wunnit tꜧʒte landit/ ꜧaŋ waŋ manga ſtrider aff melias konung . Melias rømde till eŋ ſtad tꜧer wilcina ꜧet/ aktilius waŋ ꜧanuɱ alt ꜧans land aff/ oc lagde tꜧʒ op vnder ſik/ oc ſatte ſik i eŋ ſtad ſoɱ ſuſa ꜧeter/ oc lot ꜧanuɱ koſteliga mura . tꜧa war aktilius ꜧẏllad for eŋ konung ouer alt ꜧunaland . ſoɱ før atte melias . tꜧʒ ſporde oſanttrix konung . oc tẏkte ꜧanuɱ tꜧʒ illa wara at ꜧans ꜧwſtrv fader war ſa fordreffueŋ . Oc begẏntes tꜧa et ſtort orligꜧ jmelloɱ osanttrix oc aktilius konung . oc ꜧaffde manga ſtrider ſik i mellaŋ . oc alt bleff aktilius konung wid rikit ſoɱ ꜧaŋ wunnit ꜧaffde/ oc ſagde ſa/ at ꜹngeŋ ſkulde tꜧʒ aff ꜧanuɱ faa . medaŋ ꜧaŋ liffde miŋ broder ꜧerdink ſkall ꜧaffua friſland . ꜹfftir wors fadꜧers død .


Kap. 34.

Aktilius konung sänder sin broderson Osid, med 20 riddare, till konung Osantrix i Sverige, att begära hans dotter Ercha.

Tꜧa døde oſid . konung i friſland . ꜧerdink tok wid rikit . ꜧaŋ fik eŋ ſoŋ ſoɱ oſid[151] ꜧet. tꜧer wart eŋ ſtarker maŋ aff/ tꜧa ꜧaŋ war woxeŋ/ tꜧa red ꜧaŋ till ſiŋ faderbroder aktilius konung . oc war altiid ꜧøffuitʒmaŋ for ꜧans folk . nar tꜧe ſtride ſkulde. Aktilius ſenda ſiŋ frendꜹ Oſid . oc xx riddara mʒ ꜧanuɱ till Oſanttrix konung/ mʒ tꜧe ꜹrinde at aktilius konung will ꜧaffua ꜧans dotter Ercꜧa .


Kap. 35.

Osantrix konungs svar på konung Aktilii frieri.

Tꜧa tꜧe komꜹ till Swerigis . konungeŋ vntfik tꜧeɱ wꜹll/ oc ſporde ꜧwat tꜧeris ꜹrinde war/ tꜧe ſagde ꜧanuɱ at aktilius wilde ꜧaffua ꜧans dotter . Oſanttrix ſwarade ꜧaŋ ꜹr ekke miŋ wꜹŋ . ꜧaŋ ꜧaffuer dreffuit mẏnꜹ ꜧuſtrv fader aff rikit oc giort mik ſtoraŋ ſkada/ tẏ kaŋ ꜧaŋ ekke fa mẏna dotter . jak will oc engeŋ ſꜹndebod annat |[152] gøra eŋ got/ ty farer ꜧeɱ oc ſigier ider ꜧerra . ꜧwat iak ſwarad ꜧaffuer/ tꜧe foro ꜧeɱ oc ſagde aktilie konung ꜧwat ſwar tꜧe fingo/ oc tꜧʒ mʒ at tꜧe ꜧaffde aldre ſeet ꜹn [?ene] fꜹgre jomfrv ꜹn oſanttrix dotter war/ Ercꜧa . ꜧoŋ ꜧade ena ſyſter ſoɱ berta ꜧet .


Kap. 36.

Aktilius konung sänder margrefven Rodolf till konung Osantrix i samma ärende.

Et ſlot lag i ꜧunaland ſoɱ bakalar[153] ꜧeter . tꜧʒ atte eŋ margreffue ſoɱ Rodolff ꜧet/ ꜧaŋ war tꜧa nꜹr aktilio . konungeŋ ſꜹnde ꜧanuɱ till Oſanttrix konung mʒ ſama ꜹrinde/ oc ſcreff ꜧanuɱ ſa till . at kunde ꜧaŋ ekke fa ꜧans dotter/ tꜧa ſkulde ꜧaŋ wꜹnte ſik ſtoor w fridꜧ aff ꜧanuɱ . Margreffueŋ koɱ till Oſanttrix konung. oc . L . riddara mʒ ꜧanuɱ/ konungeŋ vntfik ꜧanuɱ wꜹll tꜧʒ beſʒta ꜧaŋ kunde/ oc ſporde ꜧwat ꜧans ꜹrinde war/ ꜧaŋ ſagde ꜧanuɱ at aktilia konung wilde ꜧaffua ꜧans dotter . oɱ ꜧaŋ kaŋ fa ꜧenne mʒ winſkap oc kerlek . kaŋ tꜧʒ ecke wara/ tꜧa kommer ꜧaŋ i edert land mʒ makt oc will ꜧenne likawell ꜧaffua/ ꜧaŋ ꜧauer wunnit mang land mʒ ſit ſwerd. tẏ ware bꜹter ꜧaffua winſkap mʒ ꜧanuɱ ꜹŋ ofridꜧ .


Kap. 37.

Osantrix konungs svar. Margrefvens hemresa.

Tꜧa ſwarade Oſanttrix konung. tw ꜹſt eŋ fultage maŋ oc bꜹr tꜧins ꜧerris ꜹrinde fram ꜧøffweſkeliga oc wꜹll/ mik tẏcker vnder wara atꜧaŋ tor bedas till myne dotter medaŋ ꜧaŋ ꜧaffuer mit rike borte ſoɱ mik mʒ rꜹtte bør/ oc borde mik ꜧempnas tꜧeŋ ſtora ſkada . ꜧaŋ giorde minne ꜧuſtrvs fader/ Wꜹll tor jak ſtrida mʒ aktilio konung. ty jak ꜧauer rꜹt oc [ꜧaŋ] oret . wareŋ ꜧer ꜧwre lenge jder tꜹckis/ ſidaŋ fareŋ oc ſyeŋ etꜧer ꜧerra at ꜧaŋ faar ekke myna dotter. Sidaŋ gaff ꜧaŋ Margreffueŋ koſteliga gaffuor/ oc tꜧer mʒ for ꜧaŋ tꜹdan . Haŋ kom till aktilio konung . oc ſagde ꜧanuɱ ꜧwat ſwar ꜧaŋ ꜧaffde fangit .


Kap. 38.

Aktilius konung samlar här och drager in i Sverige.

Tꜧa ſwarade aktilius konung . ꜧøreŋ nw alla myne meŋ . jak will fara till ſwerige oc ſtrida mʒ Oſanttrix konung . ty wareŋ redo mʒ ꜧꜹſta oc ꜧarniſk . nar jak ider till ſiger/ oc ſkulu ſwerigis meŋ ſe at wij |[154] [ſkule lita[155] war ſwerd i tꜧeris blod . [oc at wij tola wꜹll kalt jarŋ i wore ꜧwd ſoɱ wij offta giort ꜧaffua[156]/ Tꜧa ſamlade[157] ꜧaŋ eŋ ſtoraŋ[158] ꜧꜹr . oc drog i Oſanttrix land . brꜹnner ok ſkinnar/ oc brøt mang ſlot nid . oc giorde ꜧanuɱ ſtoraŋ ſkadꜹ/


Kap. 39.

Osantrix konung sänder till Seland, efter konung Asplian och hans bröder, och drager emot konung Aktilias. Konungarnes strid. Widulf reses flykt.

Tꜧʒte ſporde Oſanttrix konung . ꜧaŋ ſꜹnde bod till ſiꜹland . oc fik till ſik aſpliaŋ konung oc alla ꜧans brødꜧer ok [ſamlade ſtrax[159] eŋ ſtoraŋ ꜧꜹr/ oc drog mot Aktilius konung [oc lot løſſ ſla ꜧiŋ ſtarka reſe . widwlff mʒ tꜧeŋ ſtang[160] . tꜧa widwllf war løſſ. tꜧa giorde ꜧaŋ ſtoraŋ ſkada . ꜧaŋ ſlog mʒ ſinꜹ jarnſtong bade meŋ oc ꜧꜹſta i ꜧꜹll . Aktilius ſøker ꜧart i mot tꜧeɱ . tẏ ꜧaŋ ꜧade mẏkit folk . tẏ matte Oſantrix flẏ . Aktilius ꜧaffde miſt v.C folk Widulff ꜧaffde ſlagit allene iij.C folk j ꜧꜹꜹll Oc ſidaŋ flydde ꜧaŋ oc løp ſa faſt at engeŋ ꜧꜹſt kunde affløpa ꜧanuɱ . oc ſtundoɱ ſlogꜧ ꜧaŋ till baka mʒ jarnſtongena/ tꜧa fik Oſanttrix konung mera folk till ſik . tẏ wilde ꜧaŋ ekke lꜹngra flẏ . ꜧaŋ ꜧaffde tꜧa x.M folk . oc wꜹnde ſik mot Aktiliuɱ konung . oc wart tꜧer tꜧa eŋ ꜧard ſtridꜧ . widulff oc ꜧans broder drapo mangeŋ maŋ/ oc fiøll mẏkit aff Aktilius folk . ok tẏ flydde ꜧaŋ offuer eŋ ſtoraŋ ſkog/ oc tꜧer ſlog ꜧaŋ ſinꜹ pauluŋ . Oſanttrix lag annaʒ wꜹgiŋ widꜧ ſkogeŋ om nattena oc ſatte tꜧer ſinꜹ pauluŋ


Kap. 40.

Margrefven Rodolf rider ut om natten emot konung Osantrix. Konung Aktilius drager hem.

Oɱ midnats tiid . tꜧa ſtod op Margreffueŋ Rodolff oc wapnade ſik/ oc mʒ ꜧanuɱ v.C riddara aff aktilius folk. oc rido ouer ſkogeŋ/ oc rꜹnde oɱ kull Oſanttrix pauluŋ . oc ſlogo tꜧer mangeŋ maŋ i ꜧꜹll . før ꜹŋ tꜧe komꜹ till ſẏnꜹ wꜹriꜹ Tꜧa ꜧaŋ fornaɱ at tꜧe komo till ſyna wꜹriꜹ tꜧa red ꜧaŋ ouer ſkogeŋ igeŋ . oc ſagde Ak[t]ilius konung ꜧwat ꜧaŋ ꜧafde giort . konungeŋ tackade ꜧanuɱ oc drog |[161] ſidaŋ ꜧeɱ i ſit land igeŋ/ oc ſtod tꜧʒ ſa nokor ſtund .


Kap. 41.

Huru margrefven Rodolf med Osid och trehundrade män drager lönligen till Sverige, och kommer till konung Osantrix.

Tꜧʒ war eŋ dagꜧ at ꜧiŋ gode margreffue rodolff bad konung Aktiliuɱ lꜹna ſik iij.C folk . oc ꜧans broderſoŋ oſid. konungeŋ giorde ſoɱ ꜧaŋ bad fik ꜧanuɱ iij.C riddara . oc oſid mʒ/ ꜧaŋ bad konungeŋ ekke wꜹnta ſig før ꜹŋ iij aar lideŋ ware/ ſidaŋ red ꜧaŋ ſiŋ wꜹg/ oc lot rẏktit ga atꜧaŋ wilde rida till ẏſpania/ ꜹŋ ꜧaŋ rider ſtrax till Swerike/ oc rider alt vm nꜹtternꜹ oc ſoff oɱ dagana/ tꜧa ꜧaŋ koɱ førſt iŋ j ſwerike. vppa eŋ ſtoraŋ ſkog . tꜧa bad ꜧaŋ ſit folk . at byggia ſik ꜧws . oc bad oſid wara tꜧeris ꜧøffuitʒmaŋ oc bad tꜧem bida ſig teſſ ꜧaŋ igeŋ kome . ſidaŋ red ꜧaŋ ſiŋ wꜹg allene . tꜧa ꜧaŋ kom till oſanttrix konung tꜧa gik ꜧaŋ iŋ for ꜧanuɱ . oc ſatte ꜧatteŋ nider for øgøneŋ at ꜹngeŋ ſkulde kenna ꜧanuɱ .


Kap. 42.

Margrefven kallar sig Siord och begär tjenst hos konungen.

Konung ſporde ꜧwat ꜧaŋ wilde eller ꜧweɱ ꜧaŋ tillꜧørde . ꜧaŋ ſwarade. jak ꜧeter ſiord[162] . jak wilde gerna tiꜹna ider . konungeŋ ſwarade/ tꜧu talar ſoɱ tw ware fød i ꜧunaland . oc ꜹſtw faſt liker margreffue Rodolff ſoɱ drap for mik ena nat vi.C[163] raſka meŋ/ tꜧa ſwarade ſiord[164] . ekke kenner jak Rodolff ꜹŋ jak ꜧauer ꜧørt ſakt atꜧaŋ ꜧauer mẏkit ont giort/ j ſina daga for aktilius ſkuld . tꜧʒ ꜹr ſant ꜧerre . at iak bodde i ꜧunaland . ſa lenge till aktilius dreff miŋerre melias konung bort . ſidaŋ wilde jak ekke tiꜹna aktilius konung . tꜧer fore rømde jak rikit . konungeŋ tog alt tꜧʒ jak atte . oc drap iiij myna brødꜧer/ [oc giorde mek biltog[165] . jak giorde ꜧanuɱ et litit ſnꜹd igeŋ . jak ſlog ena nat . C . aff ꜧans meŋ oc ſa ꜹr jak ꜧiit komeŋ ſoɱ i maga ꜧøra . jak wilde tꜧʒ ꜧerre at margreffue Rodolff wore ſa wiſt ꜧer ſoɱ jak ꜹr nw ꜧer . tꜧa matto i ꜧempna ider ꜧarɱ a ꜧanuɱ oc miŋ mʒ .


Kap. 43.

Konungens svar.

Tꜧa ſwarade konungeŋ . jak wꜹnter at margreffue rodolff tager ſik bꜹter wara . ꜧaŋ komme ekke ſa allene ꜧit ./ tw ſkall wara mik wꜹlkomeŋ . ſa lenge |[166] tꜧu wilt ꜧer bliffua ./ oc ꜧaff tꜧer mẏkeŋ tak fore at tw ſlogt konung aktilius folk i ꜧꜹll/ oc tꜧer ſkall jak vnna tik got fore/ ſidaŋ dwaldis ꜧaŋ mʒ konungeŋ .


Kap. 44.

Konung Nordungs frieri. Siord kommer i tornet och får tala med fangfru Ercha.

Tꜧa kom tꜧer eŋ konung wtaff ſwawell[167] . ꜧaŋ ꜧet Nordung . ꜧaŋ beddes till oſanttrix dotter . tꜧeŋ ſoɱ . Ercꜧa . ꜧet ./ jomfrwŋ ſat i eŋ [et] torŋ . ocꜧ ꜧenne ſẏſter mʒ ꜧenne . Oſanttrix kallade ſiord till ſik/ oc ſagde till ꜧanuɱ/ tw ꜹſt eŋ wiiſmaŋ/ gak till myna dotter oc ꜧør ꜧwat ꜧoŋ will ſwara tꜧenne konung. ſoɱ ꜧenna bedis till . ſiord gik ſoɱ konungeŋ bad till jomfrwna/ oc ſagde ꜧenne konungens ꜹrinde . jomfrvŋ ſwarade/ tꜧw ꜹſt eŋ wiiſmaŋ oc ꜧøffuiſk . ꜧwi koɱ tw ekke før till mik mꜹdaŋ tw ꜧauer ꜧꜹr lenge warit . Siord ſwarade ./ jak torde ekke ꜧiit gaa før ꜹŋ ider fadꜧer bad mik ꜧit ga ./ oc nw will jak tala wid etꜧer oɱ nokra ꜹrinde . ꜧoŋ bad ſinꜹ ſyſter wtganga . oc flere ſinꜹ mø mꜹdaŋ ꜧaŋ talede ꜧwat ꜧanuɱ tektis. Siord ſagde/ wij wilia ga i eŋ trꜹgard . tꜧer mag ꜧwar maŋ ſee [ꜧwat wij gøra/[168] for tꜧẏ onda twngor ꜹrꜹ nog till/ tꜧa gingo tꜧe wt i trꜹgardiŋ/ oc ſatte ſik vnder et trꜹ . konungana ſato lankt fra/ oc ſago till oc mente at ꜧaŋ ꜧaffde talad ſoɱ konungeŋ bad .


Kap. 45.

Siord uppenbarar sitt rätta namn och ärende för jungfru Ercha, och begär sjelf hennes syster, Berta.

Tꜧa tog ſiord nid ſiŋ ꜧat oc talade till jomfrvŋ/ jak ꜧauer ſwikat[169] bade meŋ oc konꜹr[170]/ oc jak ꜧaffuer ſwikit tik jomfrv. jak ꜧeter ekke ſiord jak ꜧeter ꜧertwg rodolff . jak ꜹr konung aktilius ſꜹndebudꜧ . følg mik till ꜧanuɱ/ tꜧa skall ꜧaŋ giffwa tik mykit[171] land . oc rike/ oc [oſigꜹliga bꜹlle[172] . tꜧa ſwarade . Ercꜧa mʒ mẏkla wrede/ oc bad ſiŋ ſyſter berta . ga till ſik oc ꜧørꜹ tꜧenna manʒs ꜹrinde/ ꜧaŋ ꜧeter ekke ſiord . ꜧaŋ kennes nw atꜧaŋ ꜧeter greffue rodolff ſꜹndebod aktilia konungs . oc nw bꜹr ꜧaŋ ꜧans ꜹrinde fraɱ . kalla nw miŋ fader ꜧaŋ ma nw drꜹpa ꜧaŋ/ tẏ ꜧaŋ drap ena nat vj.C mins faders riddara . tẏ ſkall ꜧaŋ ꜧꜹngia idagꜧ/ greffue rodolff ſwarade. jomfrv gør ſoɱ |[173] Jak bider ꜹlſkꜹ Attilia konung . oc bliff drotning ouer tꜧʒ rike ſoɱ tꜧiŋ moderfader . melias konung atte . tꜧiŋ ſẏſter berta ſkall wara miŋ ꜧwſtrv .


Kap. 46.

Konungs-döttrarnes svar.

Berta ſwarade/ tw ꜹſt fød aff konunga ſlekte tw mat ekke beropa tꜧeŋ ſoɱ till tik komber i gode tro/ oc mẏnſſ ꜧwat tw ſagde et ſinne . till mik/ tw bad gud tꜧer oɱ at tw matte wara drotning i ꜧunaland . Nw ꜧauer gud ꜧørt tꜧinꜹ bøŋ . wiltw fara till ꜧunaland . tꜧa will jak følgia tik/ tꜧa fryktade greffueŋ at tꜧe wilde beropa ꜧanuɱ . tẏ wilde ꜧaŋ bortga. Jomfrwŋ bad ꜧanuɱ bida . oc ſagde jak will warda drotning i ꜧunaland . oc fik ꜧanuɱ eŋ gulring [i wꜹd[174] at ꜧoŋ wilde fylgia ꜧanuɱ oc ꜧennes ſyſter mʒ .


Kap. 47.

Siord ger besked åt konung Nordung.

Nw gar ſiord wtaff gardiŋ tit ſoɱ konungana ſato. tꜧa talede nordung konung till ꜧanuɱ/ ꜧauer tw wꜹrffwat mit ꜹrinde mʒ tro ſoɱ tw mik loffuade/ tꜧa ſkall jak giffua tik et Jarladøme j mit rike/ tꜧa ſwarade ſiord aff tro/ ſagde ꜧoŋ mik ꜧoŋ wilde engeŋ maŋ ꜧaffua i aar . oc tꜧer vpa fik ꜧoŋ mek ſiŋ gulring/ Ærindit warff iak troliga ſa ꜧielpa mek gud . Nordung ſwarade lꜹg wiŋ oɱ at tꜧʒ mag ꜹŋ ſke . jak will gerna bida tꜧer effter j xij manade ſidaŋ red nordung bort


Kap. 48.

Siord beder om lof att fara efter sin broder Alebrand.

[Sidaŋ kallade Osanttrix konung ſiord for ſik [oc ſagde][175]/ tw ꜧaffuer nw tꜧient mik i ij aar oc ꜧauer iak rønt at tꜧw ꜹſt tꜧeŋ ꜧøffuiſkaſta riddare ſoɱ wara mag . tẏ mattw wara riker [i tꜧit rike[176]/ wiltw bliffue ꜧer i mit rike . tꜧa will jak giffua tik aff mit rike/ ꜧwat tw will/ oc wara ꜧøffuitʒmaŋ for mynꜹ godemeŋ at wꜹria mit land oc rike . ꜧaŋ ſagde ꜧaŋ wilde tꜧʒ gerna gøra/ Æŋ tꜧʒ ꜧarmar mik at aktilia konung ſlog mẏna brødrꜹ i ꜧꜹll/ oc dreff mik fra land oc rike ſoɱ iak wꜹll mera rønt ꜧaffde/ oɱ iak ꜹy ꜧaffde funnit ſadaŋ ꜧøffdingiꜹ ſoɱ i ꜹreŋ/ tꜧa ſwarade oſanttrix konung . Wij wiliꜹ |[177] ſøkia Artilia konung i ꜧans egit land . oc nøda ꜧaŋ till atꜧaŋ ſkall gøra tik lika/ Siord tꜧakkade konungeŋ oc ſagde jak ꜧauer eŋ broder ſoɱ ꜧeter alabrand[178] . ꜧaŋ war ſaar tꜧa wij ſkildis oc tꜧʒ tẏkker mek illa wara atꜧaŋ kommer ekke i edꜧra tiꜹniſte tẏ giffueŋ mik loff atfara ꜹfftir ꜧanuɱ. konungeŋ loffuade ꜧanuɱ tꜧʒ .


Kap. 49.

Grefve Rodolf rider i skogen till sina män, och tager Osid med sig till konung Osantrix.

Greffue rodolff ſoɱ kallade ſik ſiord red i ſkogeŋ tit ꜧans mꜹŋ ware/ greffueŋ talede till . Oſid . tw ſkalt fẏlgia mik till oſanttrix konung . Jak ꜧauer ſakt at tw ꜹſt miŋ broder tꜧu ſcꜧalt nw ꜧeta Alebrand . tꜧe rido ater till konungeŋ . ocꜧ gingo jŋ for ꜧanuɱ. konungeŋ [fagnade tꜧem wꜹll[179] oc wore [tꜧe] tꜧer oɱ nokor ſtwnd ſidaŋ .


Kap. 50.

Siord och Alebrand bortföra konungs-döttrarne ur tornet, och komma i skogen till sitt folk.

Eŋ afftaŋ ſende ſiord bod . till jomfrwnꜹ tꜧeŋ ꜧaŋ wꜹll trodde/ oc bad ꜧenne redo wara tꜧeŋ viije dag tꜧer ꜹffter oc ꜧennes ſyſter mʒ/ [mʒ all tꜧeris gwll oc ſilffuer[180] . Eŋ afftaŋ ſoɱ konung war ſompnat oc ꜧaffde druckit lenge oɱ qweldit . tꜧa tog ſiord oc Alebrand ſinꜹ ꜧꜹſta . oc rido till tornit ſoɱ jomfrunar ware vti . jomfrw[na]r møtte tꜧeɱ [oc waro retꜧo[181]/ tꜧe ſatte tꜧem a tꜧeris ꜧꜹſtꜹ/ oc rido tꜧeris wꜹg . nat oc dag till tꜧe komo i ſkogeŋ tꜧer tꜧera folk war/ tꜧa ꜧaffdo tꜧe v.C wapnade meŋ .


Kap. 51.

Osantrix konung far efter grefve Rodolf och Osid, och bestallar dem i ett öde slott. Grefven sänder tvenne riddare till konung Aktilius.

Oſanttrix konung wort war wid tꜧe ſwik ꜧanuɱ ſked war . ꜧaŋ ſamlade eŋ ſtoraŋ ꜧꜹr oc foor ſtrax effter tꜧeɱ/ tꜧa ſag greffueŋ rodolff . at konungeŋ kom ꜹffteranuɱ . mʒ mẏkit folk . tẏ flydde ꜧaŋ till et ødꜹ ſlot ſoɱ tꜧer nꜹr war/ oc grep tꜧer till wꜹriꜹ/ konungeŋ beſtallede ſlottit oc ſlogx mʒ tꜧem badꜹ mʒ blidꜹr oc annar wꜹria/ [tꜧe wardꜹ ſig wꜹll/ oc greffueŋ ſporde raſkeliga ſinꜹ meŋ[182]/ oɱ nogor torde rida till aktilia konung. oc ſigia ꜧanuɱ i ꜧwat nød tꜧe wore . tꜧer ware two riddara ſoɱ gerna wilde ridꜹ/ |[183] tꜧa natteŋ war mørkaſt/ tꜧa rido tꜧe wtaff ſlottit oc gẏnoɱ ꜧꜹren . wꜹktarena mente at tꜧʒ ꜧaffde warit tꜧera ſꜹlſkab tẏ at tꜧe rido diꜹrffueliga .


Kap. 52.

Aktilius konung lofvar grefve Rodolf undsättning.

Tꜧe komo till aktilia konung . oc ſagde ꜧanuɱ tꜧe tẏdende tꜧa ſwarade aktilia konung . margreffue rodolff ꜹr tꜧeŋ raſkaſte riddare [ſoɱ wꜹra mag[184] . oc mẏkit got ꜧaffuer ꜧaŋ wunnit mik till ꜧanda . nw ſkal jak vnſettia ꜧanuɱ eller tꜧʒ ſkall gꜹlla mit liiff oc [ſamlade eŋ omẏkeŋ ꜧꜹr[185]


Kap. 53.

Konung Osantrix' strid med grefve Rodolf. Konung Aktilius kommer för slottet. Osantrix' flykt.

[Oſanttrix konung ſlogs mʒ greffueŋ[186] oc ꜧans folk. oc ꜧafde konungeŋ tꜧa miſt iij.C riddara oc greffueŋ lx riddara . Nw koɱ aktilia konung for ſlottit . tꜧa flẏdde . Oſanttrix konung/ greffue rodolff løp aff ſlottit oc alla ꜧans meŋ till ſyna ꜧꜹſta . oc rꜹndꜹ ꜹfftir Oſanttrix konung . oc ſlogo ꜧanuɱ aff ij.C folk. ſidaŋ wꜹnde tꜧe ater till aktilia konung igeŋ


Kap. 54.

Aktilius konung rider hem till Susa och gör bröllopp med Ercha. Grefve Rodolf får Berta.

Tꜧer war mẏkeŋ glꜹdi tꜧa tꜧe funnos . konung aktilia red tꜧa ꜧeɱ till ſuſa/ oc giorde et mektokt brẏlløp till jomfrw Ercꜧa. ꜧennes ſyſter berta gaff ꜧaŋ greffue rodolff/ oc ſtod beggis tꜧera brẏlløp a eŋ dagꜧ/ tꜧa gaff ꜧaŋ greffue rodolff[187] ſoɱ ꜧaŋ wꜹll fortiꜹnt ꜧaffde . Nw ꜹr Ercꜧa drotning ouer alt ꜧunaland . oc lꜹnge ſidaŋ war orligꜧ mellom oſanttrix konung oc Aktilia konung. oc ꜧaffdo manga ſtora ſtrider/ oc ꜧaffua i nw ꜧørt ꜧwadaŋ tꜧeris orlig begẏntis/ [oc begynnas ꜧer nw et annit capituluɱ aff wada reſe oc ꜧans ſlꜹkt[188] .




Afvikande läs-arter:

  1. [Han van meth stridh Vilcinalandh GIthe landh som nu kallass Suærige och Skaane Siælandh och Ffindlandh B.
  2. [Theth kalladess taa Velcina landh B.
  3. Rysselandh B.
  4. Herdnedh B.
  5. Velkinus B.
  6. omIken B.
  7. [Paalernelandh B.
  8. Herdvidh B.
  9. [baade Grecken och Vngarn B.
  10. Herdher B.
  11. Nogaardh B.
  12. ryss B.
  13. [Velkinus rider offuer alth Rislandeth och lagde skatten epter som honum tæcktess B.
  14. [hafs ffru B.
  15. [konungen giorde henne meth eth barn och kom aater till fin skep ffeck bIr och seglade B.
  16. skep stapn B.
  17. vååde B.
  18. [Herdvedh konung sporde Velcinum vara dIdan B.
  19. [the som væpnæ våre B.
  20. sampnade B.
  21. [både karger och aath snicken B.
  22. [utelemnadt B.
  23. [ath tuægga haanda er aff fferdum B.
  24. [meth meth rike och meg B.
  25. tro B.
  26. [Suærikess rike B.
  27. Osantrex B.
  28. Vaaldemar B.
  29. [och han heth Ylias B.
  30. [Greckalandh B.
  31. [Paalarnelandh B.
  32. [en heth AlimrIdh anner heth Edgierdh then tredie heth Asplian then ffierde heth Vidulff B.
  33. [han stempde dom strax till seg B.
  34. [ledde honum meth seg och aldrig lIsan vtan taa han ville strida B.
  35. [Iran konung aaff Britania och Ængelandh och Skotlandh B.
  36. Brita B.
  37. [Een konung heth Meliass han raade ffor Hunaland B.
  38. offredh B.
  39. [Miliass konung B.
  40. [loth sidan lægga mennena i tornedh B.
  41. Herdvedh B.
  42. Osvidh B.
  43. [Vi velium B.
  44. [Tå the kommo till Miliass konung B.
  45. [uteglömdt B.
  46. [eth kosteligth paulun B.
  47. [Ædgierdh och Alninroth B.
  48. [Vidolff i ena iernkædia B.
  49. [och loth seg kalla Ffrædrek B.
  50. [ath han loffuade them in ath kompa B.
  51. [in i vaan stadh B.
  52. [Melliass konung kom vtn gynum een lInporth B.
  53. [som nu haffuer tu B.
  54. [som heth Erca B.
  55. [dandis och ffager B.
  56. [J Ffrislandh var en konung som Osedh heth, han haffde 2 sIner, then ene heth Herdvedh then andra heth Aktiliuss B.
  57. Osedh B.
  58. Backalar B.
  59. [kunde lytha B.
  60. [utelemnadt B.
  61. sampnade B.
  62. stor B.
  63. [och samblade snarth B.
  64. [och loth slaa lIss then starke ressen Vidollf meth sina staang B.
  65. Sigordh B.
  66. 700 B.
  67. Segurdh B.
  68. [och giorde meg biltug B.
  69. Suaffuell B.
  70. [huadh vi gIrum B.
  71. suekedh B.
  72. quinner B.
  73. mIkedh B.
  74. [osegeligeth vellde B.
  75. [och veth B.
  76. [Sidan kallade Osantrex konung Siordh till seg och sagde B.
  77. [i teth landh B.
  78. Allabrandh B.
  79. [ffængnar dom vell B.
  80. [mædh alth theth gull och sIlffuer the haffde B.
  81. [och vaare ttha allstingess rede B.
  82. [The varde seg vell och raskeliga greffuen sporde sina men B.
  83. [ther vara maa B.
  84. [samblade en mIken her B.
  85. [Oosantrex sloges meth margreffuen B.
  86. mIkedh rike tillagdt B.
  87. [Och bIgynas nu eth anath cappittell aff Vaade rese och hans slækth B.
  88. Bl. 43.
  89. [ꜧaŋ vaŋ mʒ ſtridꜧ vilcinalandꜧ gItꜧe landꜧ ſoɱ nu kallaſſ ſuꜹrige ocꜧ ſkaane ſiꜹlandꜧ ocꜧ ffindlandꜧ B.
  90. [tꜧʒ kalladeſſ taa velcina landꜧ B.
  91. rẏſſelandꜧ B.
  92. ꜧerdnedꜧ B.
  93. velkinus B.
  94. omIkeŋ B.
  95. [paalernelandꜧ B.
  96. ꜧerdvidꜧ B.
  97. [baade greckeŋ ocꜧ vngarŋ B.
  98. ꜧerdꜧer B.
  99. nogaardꜧ B.
  100. rẏſſ B.
  101. [velkinus rider offuer altꜧ riſlandetꜧ ocꜧ lagde ſkatteŋ epter ſoɱ ꜧonuɱ tꜹckteſſ B.
  102. [ꜧafs ffru B.
  103. Bl. 43. Verso.
  104. [konungeŋ giorde ꜧenne mʒ etꜧ barŋ ocꜧ koɱ aater till fiŋ ſkep ffeck bIr ocꜧ ſeglade B.
  105. ſkep ſtapŋ B.
  106. vååde B.
  107. [ꜧerdvedꜧ konung ſporde velcinuɱ vara dIdaŋ B.
  108. [tꜧe ſoɱ vꜹpnꜹ våre B.
  109. ſampnade B.
  110. [både karger ocꜧ aatꜧ ſnickeŋ B.
  111. [utelemnadt B.
  112. Bl. 44.
  113. [atꜧ tuꜹgga ꜧaanda er aff fferduɱ B.
  114. [mʒ metꜧ rike ocꜧ meg B.
  115. tro B.
  116. [ſuꜹrikeſſ rike B.
  117. oſantrex B.
  118. vaaldemar B.
  119. [ocꜧ ꜧaŋ ꜧetꜧ ẏlias B.
  120. [greckalandꜧ B.
  121. [paalarnelandꜧ B.
  122. [eŋ ꜧetꜧ alimrIdꜧ anner ꜧetꜧ edgierdꜧ tꜧeŋ tredie ꜧetꜧ aſpliaŋ tꜧeŋ ffierde ꜧetꜧ vidulff B.
  123. [ꜧaŋ ſtempde doɱ ſtrax till ſeg B.
  124. [ledde ꜧonuɱ mʒ ſeg ocꜧ aldrig lIſaŋ vtaŋ taa ꜧaŋ ville ſtrida B.
  125. Bl. 44. Verso.
  126. [iraŋ konung aaff britania ocꜧ ꜹngelandꜧ ocꜧ ſkotlandꜧ B.
  127. brita B.
  128. [Eeŋ konung ꜧetꜧ meliaſſ ꜧaŋ raade ffor ꜧunaland B.
  129. offredꜧ B.
  130. [miliaſſ konung B.
  131. [lotꜧ ſidaŋ lꜹgga mennena i tornedꜧ B.
  132. ꜧerdvedꜧ B.
  133. oſvidꜧ B.
  134. [vi veliuɱ B.
  135. [Tå tꜧe kommo till miliaſſ konung B.
  136. [uteglömdt B.
  137. Bl. 45.
  138. [etꜧ koſteligtꜧ pauluŋ B.
  139. [ꜹdgierdꜧ ocꜧ alninrotꜧ B.
  140. [vidolff i ena iernkꜹdia B.
  141. [ocꜧ lotꜧ ſeg kalla ffrꜹdrek B.
  142. [atꜧ ꜧaŋ loffuade tꜧeɱ iŋ atꜧ kompa B.
  143. [iŋ i vaaŋ ſtadꜧ B.
  144. Bl. 45. Verso.
  145. [melliaſſ konung koɱ vtŋ gẏnuɱ eeŋ lInportꜧ B.
  146. [ſoɱ nu ꜧaffuer tu B.
  147. [ſoɱ ꜧetꜧ erca B.
  148. [dandis ocꜧ ffager B.
  149. Bl. 46.
  150. [J ffriſlandꜧ var eŋ konung ſoɱ oſedꜧ ꜧetꜧ ꜧaŋ ꜧaffde ij ſIner tꜧeŋ ene ꜧetꜧ ꜧerdvedꜧ tꜧeŋ andra ꜧetꜧ aktiliuſſ B.
  151. oſedꜧ B.
  152. Bl. 46. Verso.
  153. backalar B.
  154. Bl. 47.
  155. [kunde lẏtꜧa B.
  156. [utelemnadt B.
  157. ſampnade B.
  158. ſtor B.
  159. [ocꜧ ſamblade ſnartꜧ B.
  160. [ocꜧ lotꜧ ſlaa lIſſ tꜧeŋ ſtarke reſſeŋ vidollf mʒ ſina ſtaang B.
  161. Bl. 47. Verso.
  162. ſigordꜧ B.
  163. vijC B.
  164. ſegurdꜧ B.
  165. [ocꜧ giorde meg biltug B.
  166. Bl. 48.
  167. ſuaffuell B.
  168. [ꜧuadꜧ vi gIruɱ B.
  169. ſuekedꜧ B.
  170. quinner B.
  171. mIkedꜧ B.
  172. [oſegeligetꜧ vellde B.
  173. Bl. 48. Verso.
  174. [ocꜧ vetꜧ B.
  175. [Sidaŋ kallade oſantrex konung Siordꜧ till ſeg ocꜧ ſagde B.
  176. [i tetꜧ landꜧ B.
  177. Bl. 49.
  178. allabrandꜧ B.
  179. [ffꜹngnar doɱ vell B.
  180. [mꜹdꜧ altꜧ tꜧʒ gull ocꜧ ſIlffuer tꜧe ꜧaffde B.
  181. [ocꜧ vaare ttꜧa allſtingeſſ rede B.
  182. [tꜧe varde ſeg vell ocꜧ raſkeliga greffueŋ ſporde ſina meŋ B.
  183. Bl. 49. Verso.
  184. [tꜧer vara maa B.
  185. [ſamblade eŋ mIkeŋ ꜧer B.
  186. [Ooſantrex ſloges mʒ margreffueŋ B.
  187. mIkedꜧ rike tillagdt B.
  188. [ocꜧ bIgẏnas nu etꜧ anatꜧ cappittell aff vaade reſe ocꜧ ꜧans ſlꜹktꜧ B.