Sagas Tempel (NFSG)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Naturlyrik og romantik
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ![]() |
N. F. S. Grundtvigs
Poetiske Skrifter
Bind 1
København, 1880.
Sagas Tempel
(Ved Johannes Müllers Død.)
- 1
- Saga! hellige Mø!
- Hisset i Søgnabeks Sale
- Skued jeg undrende dig
- Tømme med Odin det gyldne
- Tidernes skummende Bæger.
- 2
- Høit fra skinnende Bænk
- Toned din kløgtige Tale,
- Odin forstod den, men ei
- Fuldelig Kløgten at fatte
- Mægtede Sønner af Askur.
- 3
- Skjalden lyttende stod,
- Tonerne fyldte hans Øre,
- Og i hans Epos fornam
- Undrende Menneskeslægten
- Klang af din Tale til Odin.
- 4
- Askurs Sønner et Hof[1]
- Bygged ukendte Gudinde,
- Du dig fra skinnende Bænk
- Bøied, din Dyrker at skænke
- Kløgt, som at fatte han mægted.
- 5
- Tider runde forbi,
- Klangen Man vilde begribe,
- Klangen i Lyde henrandt,
- Krøniken blev din Præstinde,
- Hende allene Man dyrked.
- 6
- Skjalde lytted igen,
- Fanged de vekslende Toner,
- Og i den dobbelte Lyd
- Hørtes til Under for Slægten
- Klang af din Tale med Odin.
- 7
- Men – hvad skuer jeg hist!
- Knæler ei sølvlokket Olding?
- Hellas! o det er din Søn!
- Se hvor han reiser det første
- Alter i Sagaens Tempel!
- 8
- Vidt han vanked paa Jord,
- Veied de mystiske Frasagn,
- Barnlig bekender han dog:
- Tidernes Veksel allene
- Styre alraadende Guder.
- 9
- Tider rinde saa tungt.
- Skjaldene lytte ei længer.
- Saga! Man smitter dit Hof,
- Selvkloge kun med din Terne
- Krøniken ville de bole.
- 10
- Vend dig Øie! fra Syd
- Høit mod det isfulde Norden!
- Se om ei Klippernes Søn,
- Skuende stolt over Midgard,
- Ydmyg nedknæler for Guder!
- 11
- Skjalden lytter saa nær,
- Odins og Sagas forborgne
- Taler han røber i Sang,
- Volas de hellige Toner
- Klinge i festlige Taushed.
- 12
- Tider rinde forbi,
- Skjaldene lytte ei længer,
- Svundet er hellige Klang,
- Søndret i jordiske Lyde.
- Saga! hvor findes din Dyrker?
- 13
- Øiet tindrende ser
- Knæle blandt Norriges Fjelde
- Sølvgraa en Olding i Kraft,
- Saga han reiser et Alter,
- Stenen med hellige Runer.
- 14
- Stivt nedstirrer hans Blik,
- Stirrer paa Skjaldenes Draper.
- Edda det løfter igen,
- Ydmyg han beder, og Saga
- Tolker ham Tidernes Jertegn.
- 15
- Trindt ham knæler en Flok.
- Rundt om hans kneisende Alter
- Sanke sig Stene i Krinds,
- Ristet paa hver er Gudindens
- Navn, thi hun bygger i Norden.
- 16
- Dorsk er Slægten, og ei
- Saga! din Tone den fatter.
- Selvklog opstaar den igen,
- Altid den kun med din Terne
- Krøniken lyster at bole.
- 17
- Hvor skal Øiet henty
- Drevet fra Syd og fra Norden?
- Der hvor i Alpernes Ly
- Hellas og Norden henflygted,
- Der vil jeg søge din Dyrker.
- 18
- Se! han knæler der alt,
- Beder i rungende Toner
- Tiden vil døve hans Røst,
- Krampe vil stille hans Tunge,
- Se hvor sig stramme de Sener!
- 19
- Høit paa Tidernes Grus
- Stræber han Altret at reise,
- Ak! men han mægter det ei,
- Halvt er det reist, og han segner,
- Segner af Kampen udmattet.
- 20
- Tiden rinder saa tungt.
- Ingen vil knæle Gudinde!
- Ydmyg i Templet, men stolt
- Boler den selvkloge Skare,
- Spottende dig, med din Terne.
- 21
- Rind kun Taare fra Kind
- Ned paa det halvreiste Alter!
- Halvt det til Tidernes Gru
- Staar, og den Haand som det reiste
- Kraftløs i Graven henvisner.
- 22
- Væd kun Taare min Kind!
- Alperne Templet ei værge,
- Storme fra Øst og fra Vest
- Buldrende mødes og ryste
- Sagas det hellige Tempel.
Fodnoter
- ↑ Tempel.