Sakrale stednavne i Norge

Fra heimskringla.no
Revisjon per 30. nov. 2017 kl. 11:09 av Carsten (diskusjon | bidrag)
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
NorgeOutline.jpg


Sakrale stednavne i Norden


Sakrale stednavne i
NORGE


Af Carsten Lyngdrup Madsen
© 2017





Ord forsynet med stjerne* findes i Ordforklaringen


Odin

Óðinssalr 1
  • Kildeform(er): Óðnssalr (Fagrskinna)
  • Tolkning: Odin + sal
  • Lokalitet: Onsø herred, Østfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 129; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 310



Óðinssalr 2
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Odin + sal
  • Lokalitet: Beitstad herred, Nord-Trøndelag
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 129



Onsaker
  • Kildeform(er): Onsager (1667)
  • Tolkning: Odin + ager*
  • Lokalitet: Gran herred, Opland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 129; Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 19; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 146



Onsberget
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Odin + bjerg
  • Lokalitet: Gran herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 19; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 146



Onsrud (*Óðinshof)
  • Kildeform(er): Odenshofue (1331)
  • Tolkning: Odin + hov*
    • O. Rygh giver en kort redegørelse for navnets udvikling.
  • Lokalitet: Ullensaker herred, Akershus
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 129; Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 14; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 317f.



Onsø
  • Kildeform(er): Óðinsøy
  • Tolkning: Odin + ø
  • Lokalitet: Fredrikstad, Østfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 129; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 310, 312



Onsøien 1
  • Kildeform(er): Odinsyn, Odhensøy
  • Tolkning: Odin + vin*
    • "...det 2det Sammensætningsled (er) bleven fortrængt af øy". (NG).
  • Lokalitet: Buviken herred, Sør-Trøndelag
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 129; Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 315



Onsøien 2
  • Kildeform(er): Otthensø (1500-tallet)
  • Tolkning: Odin + vin*
    • "Der kan være Grund til at tro, at der ogsaa her er foregaaet en Ombytning af sidste Led, saa at øy er trængt ind for vin; øy synes ikke her at kunne passe ret vel til Beliggenheden." (NG).
  • Lokalitet: Byneset herred, Sør-Trøndelag
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 129; Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 323



Onsøien 3
  • Kildeform(er): Odinsyn
  • Tolkning: Odin + vin*
  • Lokalitet: Meldalen herred, Sør-Trøndelag. (Navnet forsvundet).
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 163



Onsåker 1
  • Kildeform(er): Onsagger (1578)
  • Tolkning: Odin + ager*
  • Lokalitet: Hole herred, Buskerud
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 129; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 10



Onsåker 2
  • Kildeform(er): Odensakr
  • Tolkning: Odin + ager*
  • Lokalitet: Våler herred, Østfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 129; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 372



Osland 1
  • Kildeform(er): Odenslande (1322)
  • Tolkning: Odin + land
  • Lokalitet: Kirkebø herred, Sogn og Fjordane
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 129; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 175



Osland 2
  • Kildeform(er): Odhenslandh (1500-tallet)
  • Tolkning: Odin + land
  • Lokalitet: Kinn herred, Sogn og Fjordane
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 129; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 370



Osland 3
  • Kildeform(er): Osseland (1563)
  • Tolkning: Odin + land
  • Lokalitet: Bjerkreim kommune, Rogaland
  • Litteratur: Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 59



Tor

Torshov 1
  • Kildeform(er): Þossofuue (1370), Þorshof (1376)
  • Tolkning: Tor + hov*
  • Lokalitet: Aker herred, Akershus
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 105



Torshov 2
  • Kildeform(er): Þossaue (1403)
  • Tolkning: Tor + hov*
  • Lokalitet: Enebakk herred, Akershus
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 215



Torshov 3
  • Kildeform(er): Þorshofue
  • Tolkning: Tor + hov*
  • Lokalitet: Gjerdrum herred, Akershus
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 296



Torshov 4
  • Kildeform(er): Þorsof (1361)
  • Tolkning: Tor + hov*
  • Lokalitet: Jevnaker herred, Opland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4, s. 122



Torshov 5
  • Kildeform(er): Taasshaagh (1475), Torshoff (1529)
  • Tolkning: Tor + hov*
  • Lokalitet: Løiten herred, Hedmark
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 108



Torshov 6
  • Kildeform(er): Tozogh (1578), Thossog (1617)
  • Tolkning: Tor + hov*
  • Lokalitet: Sigdal herred, Buskerud
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131



Torshov 7

  • Kildeform(er): Tousoug (1578)
  • Tolkning: Tor + hov*
  • Lokalitet: Skedsmo herred, Akershus
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 280



Torshov 8
  • Kildeform(er): Þosofuobærghom
  • Tolkning: Tor + hov*
  • Lokalitet: Trøgstad herred, Østfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 33



Torshov 9
  • Kildeform(er): Torseg (1520), Torsogh (1578)
  • Tolkning: Tor + hov*
  • Lokalitet: Vang herred, Hedmark
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 84



Torsnes 1
  • Kildeform(er): Torness (1500-tallet)
  • Tolkning: Tor + næs
  • Lokalitet: Balestrand herred, Sogn og Fjordane
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 141



Torsnes 2
  • Kildeform(er): Þorsnæs (ca. 1400)
  • Tolkning: Tor + næs
  • Lokalitet: Borge herred, Østfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 274



Torsnes 3
  • Kildeform(er): Thorssnes (1614)
  • Tolkning: Tor + næs
  • Lokalitet: Hillesø herred, Troms
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 17, s. 81



Torsnes 4
  • Kildeform(er): Þorsnes (1314)
  • Tolkning: Tor + næs
  • Lokalitet: Jondal herred, Hordaland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 512



Torsnes 5
  • Kildeform(er): Thossnes (1602)
  • Tolkning: Tor/Tore? + næs
  • Lokalitet: Vikedal herred, Rogaland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 279



Torsnes 6
  • Kildeform(er): Þoresnese (1433)
  • Tolkning: Tor + næs - (Tolkning usikker)
  • Lokalitet: Våler herred, Østfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 361; Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 12.



Torsnes 7
  • Kildeform(er): Thorßnes (1614)
  • Tolkning: Tor + næs - (Tolkning usikker)
    • "Kunde være Þórsnes, sms. med Gudenavnet Þórr. Denne Oprindelse har Navnet Torsnes utvivlsomt paa nogle andre Steder, hvor det forekommer. Se PnSt. S. 260. Efter Stedets Beliggenhed, paa et fremtrædende Punkt ved Ytre Malangen, var det nok tænkeligt, at der her kunde have været en til Þórr indviet Helligdom. Sandsynligere er det dog vel, at det er ældre *Þórisnes, af Mandsnavnet Þórir. Þóris- er ofte i Navne blevet sammendraget til Tors-, saaledes i Torsnes i Vaaler Sml.(Þoresnes 1433), i Torsby i Modum (Þoresb 1332), Torstvet i Hurum (Þoresþuæit RB.) o. fl. (se anf. St.). Hvis Navnet er forholdsvis nyt, kunde det endelig ogsaa være sms. med Mandsnavnet Tord, oldn. Þórðr. Jfr. Helgø GN. 1." (NG).
  • Lokalitet: Hillesø herred, Troms.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 17, s. 81



Torstvet
  • Kildeform(er): Torsstweitt (1500-tallet)
  • Tolkning: Tor + tveit*
  • Lokalitet: Hedrum herred, Vestfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 339



Torsvoller
  • Kildeform(er): Þosuallum (Þórsvellir)
  • Tolkning: hov* + voll*
  • Lokalitet: Bærum herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 14; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 148



Torsæter
  • Kildeform(er): Þorsætre
  • Tolkning: Tor + sæter
  • Lokalitet: Fjaler herred, Sogn og Fjordane
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 273



Torsøy
  • Kildeform(er): Þórsøy
  • Tolkning: Tor + ø
  • Lokalitet: Tjølling herred, Vestfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 304



Tose (*Þórshof)
  • Kildeform(er): Tosowe (1472)
  • Tolkning: Tor + hov*
    • Iflg. NG er der her tale om et Torshov.
  • Lokalitet: Borge herred, Østfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 276



Totland 1
  • Kildeform(er): Þorslande (ca. 1175)
  • Tolkning: Tor + land
  • Lokalitet: Alversund herred, Hordaland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 374



Totland 2
  • Kildeform(er): Þothlandi
  • Tolkning: Tor + land
  • Lokalitet: Daviken herred, Sogn og Fjordane
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 423



Totland 3
  • Kildeform(er): Totland (1500-tallet)
  • Tolkning: Tor + land
  • Lokalitet: Finnås herred, Hordaland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 123



Totland 4
  • Kildeform(er): Totland (1500-tallet)
  • Tolkning: Tor + land
  • Lokalitet: Hosanger herred, Hordaland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 335



Totland 5
  • Kildeform(er): Totland (1500-tallet)
  • Tolkning: Tor + land
  • Lokalitet: Masfjorden herred, Hordaland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 433



Totland 6
  • Kildeform(er): Thotland (1610)
  • Tolkning: Tor + land
  • Lokalitet: Samnanger herred, Hordaland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 227



Totland 7
  • Kildeform(er): Thodland (1619)
  • Tolkning: Tor + land
  • Lokalitet: Ø. Siredal herred, Vest-Agder
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 343



Totland 8 / Torsland
  • Kildeform(er): Todtzlanndt (1595)
  • Tolkning: Tor + land
  • Lokalitet: Åserål herred, Vest-Agder
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 138



Totland 9
  • Kildeform(er): Thottelandt (1563)
  • Tolkning: Tor + land
    • "*Þórsland, af Gudenavnet Þórr. Findes som Gaardnavn fra Siredalen til Nordfjord, oftest i dette Amt, hvor man ogsaa har det i Samnanger (GN. 125, Nabogaard til Frøland og Ulland), i Fane (GN. 57), i Hosanger (GN. 62), i Alversund (GN. 86) og i Masfjorden (GN. 26). PnSt. S. 260 nævnes den Mulighed, at Totland kan komme af *Þórisland, sms. med Mandsnavnet Þórir, Tore. Herimod taler dog Navnets Tostavelsestone, som snarest henviser til en opr. tostavelses Form. Paa dette Sted støttes ogsaa Forklaringen af Gudenavnet ved den Omstændighed, at der i Eyrbyggja saga omtales et Tors-Hov paa Moster, saaledes at Totland kan have Sammenhæng med dette.". (NG).
  • Lokalitet: Finnås herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 123



Totland 10
  • Kildeform(er): Thotland (1610)
  • Tolkning: Tor + land
  • Lokalitet: Samnanger herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 227



Totland 11
  • Kildeform(er): Þotland, Þorsland (1427)
  • Tolkning: Tor + land
  • Lokalitet: Fane herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 236



Totland 12
  • Kildeform(er): Thodlandt (1563)
  • Tolkning: Tor + land
  • Lokalitet: Hosanger herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 335



Totland 13
  • Kildeform(er): Þorsland (1427)
  • Tolkning: Tor + land
  • Lokalitet: Alversund herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 374



Totland 14
  • Kildeform(er): Tottland (1610)
  • Tolkning: Tor + land
  • Lokalitet: Masfjorden herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 433



Totland 15
  • Kildeform(er): *Þórsland
  • Tolkning: Tor + land
  • Lokalitet: Aurland herred, Sogn og Fjordane. "...nu sæter ovenfor gården Terum i Aurland." (MO).
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28.



Frej

Freberg 1 (nordre)
  • Kildeform(er): Fryberg (1360)
  • Tolkning: Frej/Freja + bjerg
  • Lokalitet: Borre herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 23; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 122



Freberg 2 (vestre)
  • Kildeform(er): Fryberghom (1341)
  • Tolkning: Frej/Freja + bjerg
  • Lokalitet: Sandeherred herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 23; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 272



Freste
  • Kildeform(er): Frøysteigi
  • Tolkning: Frej + steig*
  • Lokalitet: Ramnes herred, Vetfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 131



Fresti
  • Kildeform(er): Frøysteighi
  • Tolkning: Frej + steig*
  • Lokalitet: Sem herred, Vetfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 211



Fresvik
  • Kildeform(er): Frœysvik (1317)
  • Tolkning: Frej + vig
  • Lokalitet: Leikanger herred, Sogn og Fjordane
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 273



Fresvoll
  • Kildeform(er): Frøsuælli
  • Tolkning: Frej + voll*
  • Lokalitet: S. Odalen herred, Hedmark
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 126; Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 16; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 183



Fretland
  • Kildeform(er): Frøyslandi
  • Tolkning: Frej + land
  • Lokalitet: Sogndal herred, Sogn og Fjordane
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 111, 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 91



Frostvet
  • Kildeform(er): Frøysþueit
  • Tolkning: Frej + tveit*
  • Lokalitet: Hedrum herred, Vestfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 339



Fryale
  • Kildeform(er): i Frýáll (1370); Frøyáll (1424)
  • Tolkning: Frej + al*
    • Tolkningen af navnet har været debatteret. Det kendes kun fra to kilder (begge i Diplomatarium Norvegicum), i den første fra 1370 skrives det i Frýáll og i den anden fra 1424 skrives Frøyáll. Hvis sidstnævnte form godtages, kan navnet forstås som en sammensætning af gudenavnet Frej og det gotiske ord alhs, f., tempel, helligdom. OR afviser denne tolkning og MO er tøvende, men ingen af dem giver en alternativ tolkning.
    • Stefan Brink har påpeget, at alhs- også har haft en ikke-religiøs betydning - beskyttet, en beskyttet plads, hvilket får ham til at opfordre til forsigtighed i tolkningen af stednavne med dette led. (Har vi haft en kultiskt *al i Norden? i Sakrale navne, Norna-Rapporter 48, 1990.). Flere svenske navne har dog stor lighed med det norske Fryale/Frøyale, blandt disse er Fröjel, Friel, Fryele. Om disse skriver Brink: "Men om Fröjel etc. kan antas innehålla gudinnenamnet Fröja ser det ut som om detta *al även kunnat åsyfta platser/byggnader där det förekommit aktiviteter med religiöst innehåll. Med andra ord skulle *al här kunna syfta på kultiska förehavenden, men där den religiösa komponenten i namnet då skulle betygas av bestämningsleden, inte primärt av huvudledens *al." (s. 116f.)
    • Se videre i Ordforklaringen
  • Lokalitet: Gammelt navn for Hov sogn, Søndre Land herred, Oppland. Navnet forsvundet.
  • Litteratur: Stefan Brink: Har vi haft en kultiskt *al i Norden? i Sakrale navne, Norna-Rapporter 48, s. 107-117; Per Vikstrand: Gudarnas platser - Förkristna sakrala ortnamn i Mälarlandskapen, s. 191-206; Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20.; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 1995



Frøise 1
  • Kildeform(er): Frøsso (1520)
  • Tolkning: Frej + vin*
  • Lokalitet: Lom herred, Opland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 105



Frøise 2
  • Kildeform(er): Frøysin
  • Tolkning: Frej + vin*
  • Lokalitet: Stranda herred, Møre
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4, s. 51



Frøise 3
  • Kildeform(er): Frøysin, Frøße (1603)
  • Tolkning: Frej + vin*
    • "Frøysin, sms. med vin. 1ste Led er sandsynlig Frøys, Gen. af Gudenavnet Frøyr." (NG).
  • Lokalitet: Sunnelven herred, Møre.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 30; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 105



Frøisen
  • Kildeform(er): Frøysynar (1329)
  • Tolkning: Frej + vin*
  • Lokalitet: Ø. Gausdal herred, Opland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 126; Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18.; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:1, s. 192



Frøiset
  • Kildeform(er): Frøsetter (1500-tallet)
  • Tolkning: Frej/Freja + set*
  • Lokalitet: Veø, Møre
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 251



Frøishov
  • Kildeform(er): Frœyshofue (1342)
  • Tolkning: Frej + hov*
    • Ifølge Oluf Rygh omtales gården i et diplom fra 1333 under navnet Frøysin, hvilket er en sammensætning af Frø + vin. Det nuværende efterled skulle da være overført fra det nærliggende Frøihov.
  • Lokalitet: Hole herred, Buskerud
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 109, 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 10



Frøisland 1
  • Kildeform(er): Frøsslanndt (1592)
  • Tolkning: Frej + land
  • Lokalitet: N. Land herred, Opland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4, s. 210



Frøisland 2
  • Kildeform(er): Frøessland (1608)
  • Tolkning: Frej + land
  • Lokalitet: Førde herred, Sogn og Fjordane
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 321



Frøisland 3
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Frej + land
  • Lokalitet: Søndre Land herred, Oppland. Navnet forsvundet. (Omtales kun af MO., der om beliggenheden skriver: ". . . en nu forsvunden gård Frøisland i Landåsbygden i Fluberg sogn, Søndre Land." (s. 20))
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 19f.; ikke at finde i Norske Gaardnavne.



Frøisland 4
  • Kildeform(er): Frøilandt (1601)
  • Tolkning: Frej + land
  • Lokalitet: Søgne herred, Vest-Agder
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 126; Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 19f.; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 54



Frøisland 5
  • Kildeform(er): Frøi_landt (1601)
  • Tolkning: Frej + land
  • Lokalitet: Søgne herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 54



Frøisland 6
  • Kildeform(er): Fryriglande (1358)
  • Tolkning: Frej + land
  • Lokalitet: Halså herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 75



Frøisli 1
  • Kildeform(er): Frossliidt (1520)
  • Tolkning: Frej + li*
  • Lokalitet: Lunner herred, Opland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 109, 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4, s. 132



Frøisli 2
  • Kildeform(er): Frøsli (1669)
  • Tolkning: Frej + li*
  • Lokalitet: N. Land herredd, Opland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 109, 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4, s. 206



Frøisti
  • Kildeform(er): Frøsthienn (1594)
  • Tolkning: Frej + sten
  • Lokalitet: Vanse herred, Vest-Agder
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 193



Frøisæter 1
  • Kildeform(er): Frøisetter (1563)
  • Tolkning: Frej/Freja + set*
    • "*Frøyssetr eller *Frøjusetr, sms. enten med Gudenavnet Frøyr eller med Gudindenavnet Frøyja og setr n., Opholdssted". (NG).
  • Lokalitet: Masfjorden herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 431



Frøisæter 2
  • Kildeform(er): Frøyjusatir (1427)
  • Tolkning: Frej/Freja + set*
  • Lokalitet: Innvik herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 29; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 506



Frøitlog
  • Kildeform(er): Fretlandt
  • Tolkning: Frej + ?
  • Lokalitet: Sogndal herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 9f.



Frøland
  • Kildeform(er): Frølannd (1603)
  • Tolkning: Frej/Freja + land
    • "Formodes Munch NGHS. S. 217 at være sms. med Gudenavnet Frøyr. Ogsaa Frøyjuland, af Gudindenavnet Frøyja, kunde give samme Nutidsform." (NG).
  • Lokalitet: Hjørundfjord herred, Møre.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 30; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 101



Frønes
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Frej/Freja + næs
    • OR: "Mulig sms. med Gudenavnet Frøyr." MO: "...vist sammensatt med Frøia."
  • Lokalitet: Å herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 23



Frøset 1
  • Kildeform(er): Ffrøsetther (1559)
  • Tolkning: Frej/Freja + set*
    • "Se Støren GN. 3. Ogsaa her er 1ste Led vistnok Gudenavnet Frøyr eller Gudindenavnet Frøyja, altsaa opr. Frøyssetr eller Frøyjusetr." (NG).
  • Lokalitet: Soknedalen herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 252



Frøset 2
  • Kildeform(er): Frøsett (1590)
  • Tolkning: Frej/Freja + set*
    • "Se Støren GN. 3. Ogsaa dette kan nok komme af Gude- eller Gudindenavnet." (NG).
  • Lokalitet: Byneset herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 322



Frøset 3
  • Kildeform(er): Frøset (1626)
  • Tolkning: Frej/Freja + set*
  • Lokalitet: Meldal herred, Sør-Trøndelag. (Navnet forsvundet)
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 165



Frøshov
  • Kildeform(er): Frœyshof (1391)
  • Tolkning: Frej + hov*
  • Lokalitet: Trøgstad, Østfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 109, 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 11



Frøsvik
  • Kildeform(er): Frysuig (1500-tallet)
  • Tolkning: Frej + vig
  • Lokalitet: Ullensvang herred, Hordaland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 456



Frøsåker
  • Kildeform(er): Frøßagger (1592)
  • Tolkning: Frej + ager*
  • Lokalitet: N. Land herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 19; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 212



Frøtvet
  • Kildeform(er): Fryþueit (1368)
  • Tolkning: Frej + tveit*
  • Lokalitet: Røken herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 346



Frøvold
  • Kildeform(er): Froavollum (1328), a Froyuollum (1334)
  • Tolkning: Frej/Freja? + voll*
    • "Synes ikke at kunne være Frjóvellir, de frugtbare Volde, sms. med frjór "frugtbar", hvortil en Sideform frøy endnu findes i nordlige Dialekter, og hvoraf adskillige Navne paa Frø- er dannet (se Bd. I S. 37): Jorden er her daarlig Sandjord, der ofte staar under Vand. Man henvises da til Gudenavnet Frøyr eller Gudindenavnet Frøyja." (NG)
  • Lokalitet: Sigdal herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 21; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 196



*Frøylandir
  • Kildeform(er): Frøylandum (ca. 1400)
  • Tolkning: Frej/Freja + land
  • Lokalitet: Skedsmo herred, Akershus. Navnet forsvundet.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 15f.; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 281



Frøysnes
  • Kildeform(er): Frøissnnes (1601)
  • Tolkning: Frej + næs
  • Lokalitet: Bygland herred, Aust-Agder
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 126



Frøysåker
  • Kildeform(er): Frøisaack (1500-tallet)
  • Tolkning: Frej + ager*
  • Lokalitet: Gol herred, Buskerud
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 126



Frøyþwæit nu Hørdalen
  • Kildeform(er): Frøyþwæit, Frøitued (1593). Frøtuedt (1600). Frotuedt (1604). Frøtuedt (1664). Frøetved (1723). Gården har skiftet navn.
  • Tolkning: Frej + tveit*
  • Lokalitet: Sande herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 22; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 264
  • Se også: Frøtvet og Frostvet


Freja

Freberg 1 (nordre)
  • Kildeform(er): Fryberg (1360)
  • Tolkning: Frej/Freja + bjerg
  • Lokalitet: Borre herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 23; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 122



Freberg 2 (vestre)
  • Kildeform(er): Fryberghom (1341)
  • Tolkning: Frej/Freja + bjerg
  • Lokalitet: Sandeherred herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 23; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 272



Frøberg
  • Kildeform(er): a Friæiubærghi (1399)
  • Tolkning: Freja + bjerg
  • Lokalitet: Furnes herred, Hedmark
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 80.



Frøihov 1
  • Kildeform(er): Fryofue (1325)
  • Tolkning: Freja + hov*
  • Lokalitet: Nes herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 14; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 362



Frøihov 2
  • Kildeform(er): Fryofue (1424)
  • Tolkning: Freja + hov*
  • Lokalitet: Hole herred, Buskerud
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 14; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 6f.



Frøiland 1
  • Kildeform(er): Frøylande (1373)
  • Tolkning: Freja + land
  • Lokalitet: Vanse herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 198f.



Frøiland 2
  • Kildeform(er): Fryland (1307), *Frøyjuland
  • Tolkning: Freja + land
  • Lokalitet: Sogndal herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 15



Frøiland 3
  • Kildeform(er): Frylande (1379), *Frøyjuland
  • Tolkning: Freja + land
  • Lokalitet: Time herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 145



Frøiland 4
  • Kildeform(er): Frylande (1379), *Frøyjuland
  • Tolkning: Freja + land
  • Lokalitet: Hetland herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 204



Frøiset
  • Kildeform(er): Frøsetter (1500-tallet)
  • Tolkning: Frej/Freja + set*
  • Lokalitet: Veø, Møre
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 251



Frøisæter 1
  • Kildeform(er): Frøisetter (1563)
  • Tolkning: Frej/Freja + set*
    • "*Frøyssetr eller *Frøjusetr, sms. enten med Gudenavnet Frøyr eller med Gudindenavnet Frøyja og setr n., Opholdssted". (NG).
  • Lokalitet: Masfjorden herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 431



Frøisæter 2
  • Kildeform(er): Frøyjusatir (1427)
  • Tolkning: Frej/Freja + set*
  • Lokalitet: Innvik herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 29; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 506



Frøland 1
  • Kildeform(er): Frølannd (1567), *Frøyjuland
  • Tolkning: Freja + land
  • Lokalitet: Vikedal herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 276



Frøland 2
  • Kildeform(er): Frølannd (1567), *Frøyjuland
  • Tolkning: Freja + land
  • Lokalitet: Nerstrand herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 300



Frøland 3
  • Kildeform(er): Frølannd (1567), *Frøyjuland
  • Tolkning: Freja + land
  • Lokalitet: Vats herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 449



Frøland 4
  • Kildeform(er): Frølandt (1563)
  • Tolkning: Freja + land
  • Lokalitet: Samnanger herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 226f.



Frøland 5
  • Kildeform(er): Frølannd (1603)
  • Tolkning: Frej/Freja + land
    • "Formodes Munch NGHS. S. 217 at være sms. med Gudenavnet Frøyr. Ogsaa Frøyjuland, af Gudindenavnet Frøyja, kunde give samme Nutidsform." (NG).
  • Lokalitet: Hjørundfjord herred, Møre.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 30; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 101



Frøines
  • Kildeform(er): Frøiunes, Frønnes (1603)
  • Tolkning: Freja + næs
  • Lokalitet: Ullensvang herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 455



Frønes 1
  • Kildeform(er): Frøynesæ
  • Tolkning: Freja + næs
    • "Navnet antages i Munch NGHS. S. 212 mulig at indeholde Gudenavnet Frøyr. Efter Betoningen skulde dog vel 1ste Led snarere være Gen. af Gudindenavnet Frøyja (*Frøyjunes)". (NG).
  • Lokalitet: Solum herred, Telemark.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 7, s. 151f.



Frønes 2
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Frej/Freja + næs
    • OR: "Mulig sms. med Gudenavnet Frøyr." MO: "...vist sammensatt med Frøia."
  • Lokalitet: Å herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 23



Frøset 1
  • Kildeform(er): Ffrøsetther (1559)
  • Tolkning: Frej/Freja + set*
    • "Se Støren GN. 3. Ogsaa her er 1ste Led vistnok Gudenavnet Frøyr eller Gudindenavnet Frøyja, altsaa opr. Frøyssetr eller Frøyjusetr." (NG).
  • Lokalitet: Soknedalen herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 252



Frøset 2
  • Kildeform(er): Frøsett (1590)
  • Tolkning: Frej/Freja + set*
    • "Se Støren GN. 3. Ogsaa dette kan nok komme af Gude- eller Gudindenavnet." (NG).
  • Lokalitet: Byneset herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 322



Frøset 3
  • Kildeform(er): Frøset (1626)
  • Tolkning: Frej/Freja + set*
  • Lokalitet: Meldal herred, Sør-Trøndelag. (Navnet forsvundet)
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 165



Frøset 4
  • Kildeform(er): Frøyiasætre
  • Tolkning: Freja + set*
    • "Mulig opr. Frøyjusetr, sms. med Gudindenavnet Frøyja. Frøset findes som Gaardnavn ogsaa i Støren, Soknedalen, Byneset og Strinden og tidligere i Meldalen, og Frøiset, som vel er det samme, i Masfjorden, Indviken og Veø. Det behøver dog ikke overalt at komme enten af Frøyja eller af Gudenavnet Frøyr. 1ste Led kan ogsaa indeholde et med Frøy- sms. Personnavn eller et Elvenavn af Stammen Frøy-, som i Formen Frøa er bevaret i Flaa i Guldalen (jfr. Stjørdalen GN. 120)." (NG).
  • Lokalitet: Sparbu herred, Nord-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 15, s. 204f.



Frøvik 1
  • Kildeform(er): Ffrøwig (1585)
  • Tolkning: Freja + vig
    • "Hvor Frøvik som her har Enstavelsestone, er det dog sandsynligere, at den opr. Form er *Frøyjuvík, sms. med Gen. af Gudindenavnet Frøyja." (NG).
  • Lokalitet: Sannikedal herred, Telemark.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 7, s. 29



Frøvik 2
  • Kildeform(er): *Frøyvík
  • Tolkning: Freja + vig
  • Lokalitet: Vikedal herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26



Frøvold
  • Kildeform(er): Froavollum (1328), a Froyuollum (1334)
  • Tolkning: Frej/Freja? + voll*
    • "Synes ikke at kunne være Frjóvellir, de frugtbare Volde, sms. med frjór "frugtbar", hvortil en Sideform frøy endnu findes i nordlige Dialekter, og hvoraf adskillige Navne paa Frø- er dannet (se Bd. I S. 37): Jorden er her daarlig Sandjord, der ofte staar under Vand. Man henvises da til Gudenavnet Frøyr eller Gudindenavnet Frøyja." (NG)
  • Lokalitet: Sigdal herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 21; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 196

Njord/Njærd

Nalum
  • Kildeform(er): Næiardheim
  • Tolkning: Njord + heim (hem*)
  • Lokalitet: Brunlanes herred, Vestfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 128; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 00, s. 312



Nardo
  • Kildeform(er): Nirdole (Niarðarhóll)
  • Tolkning: Njord + hol*
  • Lokalitet: Strinda herred, S.Trøndelag
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 128; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 344



Nerdrum
  • Kildeform(er): Niærdarini (1363)
  • Tolkning: Njord + vin*
  • Lokalitet: Fet herred, Akershus
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 128; Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 15; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 229



Nereim
  • Kildeform(er): Niardhæim (1326)
  • Tolkning: Njord + hem*
  • Lokalitet: Fjelberg herred, Hordaland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 128; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 95



Nerland 1
  • Kildeform(er): Nordlandæ (Niarðarland)
  • Tolkning: Njord + land
  • Lokalitet: Eresfjord, Nesset herred, Møre
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 128; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 264



Nerland 2
  • Kildeform(er): a Nerdlandh, i Nerdhland, Nerdlandz sokn (1494)
  • Tolkning: Njord + land
    • "Udentvivl *Njarðarland eller *Njarðland, sms. med Gudenavnet Njǫrðr, ligesom Nærland i Haa og i Finnø og Nørland i Masfjorden. Denne Forklaring maa ansees sikret ved Formerne fra 1494 og i AB., skjønt der i den sidste foreligger en Skrivfeil." (NG).
  • Lokalitet: Eresfjord og Vistdalen herred, Møre.
  • Litteratur: Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 264



*Njarðarlǫg (= Tysnes)
  • Kildeform(er): i Niardarlavg (1288)
  • Tolkning: Njord + lov* (dvs. område underlagt Njords lov.)
  • Lokalitet: Det gamle navn for øen Tysnes, Tysnes herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 181ff.



Norderhov 1
  • Kildeform(er): Nærdrhofue (1370)
  • Tolkning: Njord + hov*
  • Lokalitet: Løiten herred, Hedmark
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 128; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 106



Norderhov 2
  • Kildeform(er): Njarðarhof
  • Tolkning: Njord + hov*
  • Lokalitet: Ringerike herred, Buskerud
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 128; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 22



Nordråk
  • Kildeform(er): Nøragger (1592)
  • Tolkning: Njord + ager*
  • Lokalitet: Søndre Land herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 181



Nælviken
  • Kildeform(er): Neruigh (1559)
  • Tolkning: Njord + vig
    • "*Njarðarvík eller *Njarðvík, af Gudenavnet Njǫrðr, samme Navn som Nærvik i Fjelberg, i Kinn og i Orkedalen". (NG).
  • Lokalitet: Edø herred, Møre.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 30; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 461



Næløen
  • Kildeform(er): Nierdøy
  • Tolkning: Njord + ø
    • "Njarðøy af Gudenavnet Njǫrðr. Samme Navn har man i Nærø i Namdalen, som i 13de og 14de Aarh. skrives Njardøy." (NG).
  • Lokalitet: Hemne herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 90



Næreim 1
  • Kildeform(er): Nerem (1567)
  • Tolkning: Njord + hem*
  • Lokalitet: Suldal, Rogaland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 128; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 367



Næreim 2
  • Kildeform(er): Nairdheme (1445)
  • Tolkning: Njord + hem*
  • Lokalitet: Nærbø herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 103f.



Nærem
  • Kildeform(er): Nerdheime
  • Tolkning: Njord + hem*
  • Lokalitet: Sylte herred, Møre
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 128; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 212



Nærland 1
  • Kildeform(er): Nordelandh (ca. 1520)
  • Tolkning: Njord + land
  • Lokalitet: Nærbø herred, Rogaland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 128; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 103



Nærland 2
  • Kildeform(er): Niærdaland (1308)
  • Tolkning: Njord + land
  • Lokalitet: Finnø herred, Rogaland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 128; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 247



Nærum
  • Kildeform(er): Nerdheimum (1320)
  • Tolkning: Njord + hem*
  • Lokalitet: Rygge herred, Østfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 128; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 342



Nærvik 1
  • Kildeform(er): Neruig (1603)
  • Tolkning: Njord + vig
    • "1ste Led er Gudenavnet Njǫrðr, Njord, i Stammeformen.". (NG).
  • Lokalitet: Kinn herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 29; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 370



Nærvik 2
  • Kildeform(er): Niærdwiik (1300-tallet)
  • Tolkning: Njord + vig
    • "*Njarðarvík, af Gudenavnet Njǫrðr. Samme Navn i Fjelberg, men der udtalt med langt e. Jfr. Næløen, Hemne." (NG).
  • Lokalitet: Orkedalen herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 125



Nørland
  • Kildeform(er): Nerdelandt (ca. 1520)
  • Tolkning: Njord + land
  • Lokalitet: Masfjorden herred, Hordaland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 128; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 433



Nærø
  • Kildeform(er): *Njarðøy
  • Tolkning: Njord + ø
  • Lokalitet: Herø herred, Møre.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 30



Nærøen
  • Kildeform(er): Nierdøn (1567)
  • Tolkning: Nord + ø
    • "*Njarðøy, sms. med Gudenavnet Njǫrðr." (NG).
  • Lokalitet: Øksnes herred, Nordland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 16, s. 383



Ull/Ullin

Ullabergsteinen
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Ull + bjerg + sten
  • Lokalitet: Ullensvang herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 270; Odd Nordland: Valhall and Helgafell i Syncretism, s. 79ff.



Ulland 1
  • Kildeform(er): Vllelannd (1500-tallet)
  • Tolkning: Ull + land
  • Lokalitet: Flesberg herred, Buskerud
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 422



Ulland 2
  • Kildeform(er): Wlleland (1604)
  • Tolkning: Ull + land
  • Lokalitet: Fåberg herred, Opland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4, s. 223



Ulland 3
  • Kildeform(er): Vlleland (1594)
  • Tolkning: Ull + land
  • Lokalitet: Hitterø herred, Vest-Agder
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 304



Ulland 4
  • Kildeform(er): Vlleland (1668)
  • Tolkning: Ull + land
  • Lokalitet: Samnanger herred, Hordaland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 226



Ulland 5
  • Kildeform(er): Vldland (1668)
  • Tolkning: Ull + land
  • Lokalitet: Nord-Trøndelag
  • Litteratur: Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 15, s. 289



Ulland 6
  • Kildeform(er): Vlleland (1594)
  • Tolkning: Ull + land
  • Lokalitet: På øen Hidra, Hitterø herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 304



Ullarål
  • Kildeform(er): Vllærrale (1355)
  • Tolkning: Ull + al*
  • Lokalitet: Norderhov herred, Buskerud
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 59



Ullaren
  • Kildeform(er): Vlleren (1511)
  • Tolkning: Ull + vin*
  • Lokalitet: Tinn herred, Telemark
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 7, s. 268f.



Ullarøy 1 (= Gjersøien)
  • Kildeform(er): Vllarœy (1306)
  • Tolkning: Ull + ø
  • Lokalitet: S. Odalen herred, Hedmark
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 187



Ullarøy 2
  • Kildeform(er): Vllarœy (1349)
  • Tolkning: Ull + ø
  • Lokalitet: Skjeberg herred, Østfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 251



Ullarøy 3
  • Kildeform(er): Ullerøen (1670)
  • Tolkning: Ull + ø
  • Lokalitet: V. Moland herred, Aust-Agder
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f.



Ulleberg
  • Kildeform(er): Wlleberg (1593)
  • Tolkning: Ull + bjerg
  • Lokalitet: Brunlanes herred, Vestfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 315



Ulledalen 1
  • Kildeform(er): Vlledallen (1665)
  • Tolkning: Ull + dal
  • Lokalitet: Kvitseid herred, Telemark
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 7, s. 354



Ulledalen 1
  • Kildeform(er): Vldall (1610)
  • Tolkning: Ull + dal (Tolkning usikker)
  • Lokalitet: Suldal herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 366



Ulleland 1
  • Kildeform(er): Vlleland (1594)
  • Tolkning: Ull + land
  • Lokalitet: Fede herred, Vest-Agder
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 283



Ulleland 2
  • Kildeform(er): Ulleland (1668)
  • Tolkning: Ull + land
  • Lokalitet: Nærbø herred, Rogaland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10.



Ulleland 3
  • Kildeform(er): Vllarlande (1324)
  • Tolkning: Ull + land
  • Lokalitet: Volden herred, Møre
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 71



Ulleland 4
  • Kildeform(er): Wllalanddh (1430)
  • Tolkning: Ull + land
  • Lokalitet: Ø. Eiker herred, Buskerud
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 287



Ulleland 5
  • Kildeform(er): Ullinslande
  • Tolkning: Ullin + land
  • Lokalitet: Førde herred, Sogn og Fjordane
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 135; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 338f.



Ulleland 6
  • Kildeform(er): Vllarlande (1324)
  • Tolkning: Ull + land
    • "Ulleland og Ulland findes paa 12 Steder som Gaardnavn, i dette Amt foruden her ogsaa i Bolsø og i Øre, paa hvilket sidste Sted man ogsaa har Hjemmel for en gammel Form Ullarland. Det ligger nærmest at forklare det af Gudenavnet Ullr, saa at det betegner Jord, som tilhørte en Helligdom for denne Gud". (NG).
  • Lokalitet: Volden herred, Møre.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 30; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 71



Ulleland 7
  • Kildeform(er): Ullelandt (1610)
  • Tolkning: Ull + land
    • "*Ullarland, se Volden GN. 40. Det kan merkes, at Gaarden kun ligger en halv Mil fra Osvandet, om hvilket jeg under Nesset GN. 9 har formodet, at det har havt et gammelt Navn, som hentydede til hedensk Gudsdyrkelse. Deri kan her findes en Støtte for at aflede dette Gaardnavn af Gudenavnet." (NG).
  • Lokalitet: Bolsø herred, Møre.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 30; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 287f.



Ullenes
  • Kildeform(er): Vlnes (1563)
  • Tolkning: Ull + næs
  • Lokalitet: Rennesø herred, Rogaland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 264



Ullensaker 1
  • Kildeform(er): Ullinshof (1300)
  • Tolkning: Ullin + hov*
    • "Gamle Navneformer: Ullinshofs sokn, kirkia, a Ullinshofne (ogsaa skr. Ullens-, Ullinsof) . . . Den senere Form Ullensager, Ullensagger findes fra Begyndelsen af 16de Aarh." (NG).
  • Lokalitet: Ullinsaker herred, Akershus
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 135; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 306



Ullensaker 2
  • Kildeform(er): Vllinssakær (1337)
  • Tolkning: Ullin + ager*
  • Lokalitet: Nordre Land herred, Opland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 135; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 203



Ullensvang
  • Kildeform(er): Ullinsvangr (1309)
  • Tolkning: Ullin + vang*
  • Lokalitet: Ullensvang herred, Hordaland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 135; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 449



Ulleren 1
  • Kildeform(er): Ullarini
  • Tolkning: Ull + vin*
  • Lokalitet: Aker herred, Akershus
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 99



Ulleren 2
  • Kildeform(er): Ullaryn (1291)
  • Tolkning: Ull + vin*
  • Lokalitet: Hole herred, Buskerud
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 7



Ulleren 3
  • Kildeform(er): Vllerni
  • Tolkning: Ull/ull + erni
    • "Ullerni n., dannet med Afledningsendelsen -erni af en Stamme ull-, altsaa ganske forskjelligt fra det oftere forekommende, med vin sms. Ullarin." (NG)]
  • Lokalitet: S. Odalen herred, Hedmark
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 16; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 188
  • Anmærkning: I modsætning til Magnus Olsen mener Rygh ikke, at forleddet sigter til gudenavnet.



Ulleren 4
  • Kildeform(er): Vlreng (1520), Wllerudh (1500-tallet)
  • Tolkning: Ull + vin*
  • Lokalitet: Ullensaker herred, Akershus
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 307



Ulleren 5
  • Kildeform(er): Ullaryn, Wllernn (1445)
  • Tolkning: Ull + vin*
  • Lokalitet: Øvre Eker herred, Buskerud
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 268



Ullershov
  • Kildeform(er): Vllinshofue
  • Tolkning: Ullin + hov*
  • Lokalitet: Nes herred, Akershus
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 135; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 345



Ullerø
  • Kildeform(er): Vllerø (1594)
  • Tolkning: Ull + ø
  • Lokalitet: Spind herred, Vest-Agder
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 217



Ulleviken 1
  • Kildeform(er): Vllarvik
  • Tolkning: Ull + vig
  • Lokalitet: Sem herred, Vestfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 227



Ulleviken 2
  • Kildeform(er): Wlffuigh (1585)
  • Tolkning: Ull + vig (Tolkningen usikker)
  • Lokalitet: Hollen herred, Telemark.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 7, s. 171f.



Ulleviken 3
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Ull + vig (Tolkningen usikker)
  • Lokalitet: Sykkelven herred, Møre.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 30; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 142



Ullevål
  • Kildeform(er): Ullaruale (1309)
  • Tolkning: Ull + váll*
  • Lokalitet: Aker herred, Akershus
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 101



Ullinshof
  • Kildeform(er): Vllinshofwe (1341)
  • Tolkning: Ullin + hov*
  • Lokalitet: Nes herred, Hedmark
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 135; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 47, 51f.



Ullinsvin
  • Kildeform(er): Vllinsin (1354)
  • Tolkning: Ullin + vin*
  • Lokalitet: Våge herred, Opland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 135; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:, s. 63, 74



Ulreng
  • Kildeform(er): Vllerengh
  • Tolkning: Ull + eng
  • Lokalitet: Skedsmo herred, Akershus
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 266



Ulsnes
  • Kildeform(er): Vlsnes (1567)
  • Tolkning: Ulllin + næs (Tolkning usikker)
  • Lokalitet: Karlsø herred, Troms.
    • "Ligger paa et paa Østsiden af Ulsfjorden sterkt fremskydende Nes. Navnet hænger selvfølgelig sammen med Fjordens Navn, enten saaledes at det er en forkortet Sammensætning med dette eller en sideordnet Dannelse. Udt. viser, at den alm. Skrivemaade Ulfsfjord er urigtig, og at dette Navn ikke kan komme af Ulv. Forøvrigt kan jeg ikke give sikker Oplysning om Navnets Betydning. Formelt muligt er det at antage en gammel Form *Ullinsfjǫrðr, af Gudenavnet Ullinn. Jfr. Ullensaker i N. Land, udt. u'llsakk, og Ulsaaker i Hemsedal, som begge forklares af dette Gudenavn. Se Bd. IV, 2 S. 203. V S. 125. Denne Forklaring af Fjordnavnet er ikke urimelig, hvis den nærmest vestenfor indgaaende Fjords, Balsfjordens Navn kan forklares af Gudenavnet Baldr." (NG).
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 17, s. 163f.



Ulsåker
  • Kildeform(er): Vllesaack (1500-tallet)
  • Tolkning: Ullin + ager*
  • Lokalitet: Hemsedal herred, Buskerud
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 135; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 125



Ultveit
  • Kildeform(er): Vllethuedt (1593)
  • Tolkning: Ull + tveit*
  • Lokalitet: Gjerstad herred, Aust-Agder
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 8, s. 13



Ultvet
  • Kildeform(er): Vlleþueit
  • Tolkning: Ull + tveit*
  • Lokalitet: Eidsberg herred, Østfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 133f; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 132



Tyr

Tysnes 1 (herredsnavn)
  • Kildeform(er): Tysnæss (1340)
  • Tolkning: Tyr + næs
  • Lokalitet: Tysnes herred, Hordaland, (herreds- og sognenavn).
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 169



Tysnes 2
  • Kildeform(er): Tysnes (1330) Øens gamle navn var Njarðarlǫg, dvs. et landområde under Njords lov.
  • Tolkning: Tyr + næs
    • Týsnes, d. e. Guden Tys Nes. I Gaardens nærmeste Omgivelser er en Række andre Stedsnavne, som er Minder om hedensk Gudsdyrkelse (GN. 89. 90 Ve med "Helgastein", GN. 100. 102 Godøen; jfr. GN. 118 Vevatne samt Tysnesøens gamle Navn Njarðarlǫg)
  • Lokalitet: Tysnesøy, Tysnes herred, Hordaland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 119; Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 171



Tislauan
  • Kildeform(er): Tislagh (1559)
  • Tolkning: Tyr + ?
  • Lokalitet: Melhus herred, Sør-Trøndelag
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 119; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 279



Balder

Balleseim
  • Kildeform(er): Balheimar (1313)
  • Tolkning: Balder + hem* ? (Tolkning usikker)
    • "Efter den nuv. Form skulde man tro paa opr. Baldrsheimr (der findes etsteds paa Island [Kålund II S. 169]). De afvigende ældre Skrivemaader maa nødvendig være feilagtige, da de ikke kunne forenes med den nuv. Udtale og Formerne fra Jordebøgerne fra 16de Aarh. af. Nogen anden Forklaring ligger ikke nær.". (NG).
  • Lokalitet: Strandvik herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 201



Balleshol
  • Kildeform(er): Balldrshole, Baldissole (1356)
  • Tolkning: Balder + hol*
  • Lokalitet: Nes herred, Hedmark.
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 120; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 56



Ballesvik
  • Kildeform(er): Balliswiken (1490)
  • Tolkning: Balder + vig (Tolkning usikker)
    • "1ste Led er formodentlig det samme som i Fjord- og Herredsnavnet Balsfjorden; jfr. Tromsøsundet GN. 49. Det kan mulig være Baldrs, Gen. af Gudenavnet Baldr." (NG).
  • Lokalitet: Torsken herred, Troms.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 17, s. 76



Balsfjorden (herredsnavn)
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Balder + fjord (Tolkning usikker)
    • "Navnet tilhører egentlig den store Fjord, som gaar ind mod Syd fra Sundet mellem Kvaløen og Fastlandet, og hvis ydre Del tilhører Tromsøsundet. Ved Fjordens Munding ligger Balsnes, Tromsøsundet GN. 49, i 1567 skr. Baldesnes. 1ste Led i Fjordnavnet kan mulig være Baldrs, Gen. af Gudenavnet Baldr (Munch NGHS. S. 220). Jfr. Balleshol i Nes Hdm., Baldrsho1 1856, udt. ba'llsól (Bd. III S. 56). Balsnes kunde være en forkortet Sammensætning for Balsfjordnes. Men det kunde ogsaa være en sideordnet Sammensætning med Gudenavnet. Jfr. Balsnes i Ørlandet og i Filian, begge udt. ligesom dette, det sidste i 1342 skr. Balldrsnes (Bd. XIV S. 53. 79). Tænkeligt er det dog vel ogsaa, at 1ste Led i begge Navne kunde indeholde et ældre, usms. Fjordnavn. Denne Formodning kunde støttes noget ved Balsnes i Evenes, som ligger ved Mundingen af Fjorden Ballangen, hvis Navn findes skrevet paa denne Maade siden 1567. Her bliver dog Forholdet usikkert, da det synes at være denne Fjord, som — mulig dog ved en Feilskrift — i AB. 95 kaldes Bagangr (Bd. XVI S. 293. 410). Et beslægtet Navn er vel Ballesvik, Torsken GN. 18." (NG).
  • Lokalitet: Balsfjord herred, Troms. (Herreds- og fjordnavn)
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 17, s. 125



Balsnes 1
  • Kildeform(er): Balldrsnes (1342)
  • Tolkning: Balder + næs
    • "Baldrsnes. 1ste Led maa være Gudenavnet Baldr, jfr. Ørlandet GN. 82,2." (NG).
  • Lokalitet: Filan herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 120; Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 79f.



Balsnes 2
  • Kildeform(er): Balsnnes (1626)
  • Tolkning: Balder + næs
    • "Maaske af Gudenavnet Baldr ligesom Balsnes GN. 61 Fillan (i 1342 Balldrsnes)." (NG).
  • Lokalitet: Ørlandet herred, Nordmøre
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 120; Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 79f.



Basberg
  • Kildeform(er): Baldraasberg (1320)
  • Tolkning: Balder + bjerg
  • Lokalitet: Sem herred, Vestfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 120; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 220f.


Gude-

Godøen 1
  • Kildeform(er): Gudøn, Gudøenn (1563)
  • Tolkning: gud + ø
  • Lokalitet: Tysnes herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 171f.



Godøen 2
  • Kildeform(er): Gudy (1351)
  • Tolkning: gud + ø
    • "Guðøy, af guð m. og n., guddommeligt Væsen. Navnet, som egentlig tilhører Øen, maa betegne et eller andet Forhold til den hedenske Gudsdyrkelse. Godø findes ogsaa i Tysnes og i Bodin, paa det sidste Sted udt. gø'øia og i Sagaerne skrevet Goðey, altsaa sms. med det med guð enstydige goð." (NG).
  • Lokalitet: Borgund herred, Møre.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 30; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 188



Godøen 3
  • Kildeform(er): Goðey (Flateyjabók)
  • Tolkning: gud + ø
    • "Goðøy, af goð m. og n., hedensk Guddom. Navnet hører saaledes til dem, som betegner et Forhold til den hedenske Gudsdyrkelse. Der kan i denne Henseende mindes om, at Høvdingen Raud den ramme, som boede her paa Olaf Trygvessøns Tid, i Sagaen fremstilles som en ivrig Blotmand; formodentlig har der staaet et Hov her." (NG).
  • Lokalitet: Bodin herred, Nordland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 16, s. 209



Guddal 1
  • Kildeform(er): Guðdalr
  • Tolkning: gud + dal
  • Lokalitet: Asker herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 13; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 127



Guddal 2
  • Kildeform(er): Guðdalr
  • Tolkning: gud + dal
  • Lokalitet: Nittedalen herred, Akershus (Navnet forsvundet)
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 13; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 293



Guddal 3
  • Kildeform(er): Gudall (1563)
  • Tolkning: gud + dal
  • Lokalitet: Fjaler herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 29; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 280



Gudding
  • Kildeform(er): Gudenum (1559)
  • Tolkning: gud + vin*
    • "Guðinjar, en Sms. med vin. Navnet maa sigte til, at Gaarden har staaet i et eller andet Forhold til den hedenske Gudsdyrkelse. Samme Navn er Gudin i Stod." (NG).
  • Lokalitet: Værdalen herred, Nord-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 15, s. 133



Gudi
  • Kildeform(er): Gudin (1317)
  • Tolkning: gud + vin*
    • "Guðin, antagelig sms. af guð, Gud, med vin; Navnet maa vel betegne Stedet som paa en eller anden Maade staaende i Forbindelse med den hedenske Gudsdyrkelse." (NG)
  • Lokalitet: Nordre Aurdal herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 258f.



Gudin
  • Kildeform(er): Gudum (1590)
  • Tolkning: gud + vin*
    • "*Guðinjar, en Sammensætning med vinjar, Flt. af vin f. Samme Navn som Guddingan, Værdalen GN. 130." (NG).
  • Lokalitet: Stod herred, Nord-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 15, s. 261



Gudsås
  • Kildeform(er): a Gudisase (1360)
  • Tolkning: gud + ås*
  • Lokalitet: Furnes herred, Hedmark
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 17; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 75.



Gudum 1
  • Kildeform(er): Gudim
  • Tolkning: gud + hem*
  • Lokalitet: Skiptvet herred, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 12; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 82



Gudum 2
  • Kildeform(er): Gudim (1594)
  • Tolkning: gud + hem*
  • Lokalitet: Rakkestad herred, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 12; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 94



Gudum 3
  • Kildeform(er): Gudim (1593)
  • Tolkning: gud + hem*
  • Lokalitet: Botne herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 22; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 73



Gudvangen
  • Kildeform(er): Gudamanger (1544)
  • Tolkning: gud + vang*
    • "*Guðvangr eller efter den nuv. Udtale mulig *Guðvangir, Flt. 1ste Led er guð, goð (hedensk) Gud, 2det Led vangr m. (Indl. S. 84). Denne Sammensætning viser ligesom den anden lignende Sammensætning i Bergens Stift, Ullensvang (Bd. XI S. 454) sikkert, at vangr kan have Sammenhæng med religiøs Dyrkelse i hedensk Tid". (NG).
  • Lokalitet: Aurland herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 121



Gui 1
  • Kildeform(er): Gudim (1593)
  • Tolkning: gud + vin*
  • Lokalitet: Askim herred, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 12; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 35



Gui 2
  • Kildeform(er): Gwdinn
  • Tolkning: gud + vin*
  • Lokalitet: Asker herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 13; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 161



Gui 3
  • Kildeform(er): Gudine (1445)
  • Tolkning: gud + vin*
  • Lokalitet: Brunlanes herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 22; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 310



Gurann
  • Kildeform(er): af Goðranni (Sverres Saga)
  • Tolkning: gud + rann ("et større hus" OR)
  • Lokalitet: Botne herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 22; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 70



Guransrud
  • Kildeform(er): Gudramsrud (1542)
  • Tolkning: "Man kunde formode et Mandsnavn *Guðrumr, svarende til angelsaksisk Godrum, der igjen er det danske Gorm (samme Navn som oldn. Goðormr, Goðþormr, Guthormr, i 15. og 16. Aarh. ogsaa skr. Guttarmr). Muligt var det vel ogsaa at forklare første Led som goðrann "Gudehus" (rann n. "større Hus"), hvoraf Gurann i Botne GN. 36. Betydningen vilde da være: en til et Gudehus hørende Rydning." (NG)
  • Lokalitet: Lier herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 329



Gusland 1
  • Kildeform(er): Gudislundum
  • Tolkning: gud + lund*
    • Efterleddet har oprindelig været lund.
  • Lokalitet: Hobøl herred, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 12; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 385



Gusland 2
  • Kildeform(er): Gußland (1593)
  • Tolkning: Gud + land
  • Lokalitet: Borre herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 23; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 118



Gusland 3
  • Kildeform(er): Gußland (1593)
  • Tolkning: Gud + land
  • Lokalitet: Andebu herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 23; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 164



Gusland 4
  • Kildeform(er): Gudthlandum (1335)
  • Tolkning: Gud + land
  • Lokalitet: Brunlanes herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 23; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 323f.



Gusland 5
  • Kildeform(er): Gusland (1664)
  • Tolkning: Gud + land
  • Lokalitet: Brunlanes herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 23; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 325



Guslund 1
  • Kildeform(er): Gudislundum
  • Tolkning: gud + lund
  • Lokalitet: Skjeberg herred, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 12; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 247



Guslund 2
  • Kildeform(er): Gudislund (1403)
  • Tolkning: gud + lund
  • Lokalitet: Enebak herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 15; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 224f.



Gustvet
  • Kildeform(er): Gudzþueit
  • Tolkning: gud + tveit*
  • Lokalitet: Hobøl herred, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 12; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 391



Guåker 1 (*Guðakr)
  • Kildeform(er): Gudakers (1432)
  • Tolkning: gud + ager*
  • Lokalitet: Stange herred, Hedmark
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 17; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 160.



Guåker 2 (*Guðakr)
  • Kildeform(er): Goedaager (1616)
  • Tolkning: gud + ager*
  • Lokalitet: Nes herred, Hedmark
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 17; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 55.



Guåker 3
  • Kildeform(er): Gudagger (1593)
  • Tolkning: gud + ager*
  • Lokalitet: Botne herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 22; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 71



Dise-

Disen 1
  • Kildeform(er): Diisenn
  • Tolkning: dis + vin*
  • Lokalitet: Asker herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 13; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 106



Disen 2
  • Kildeform(er): *Dísin
  • Tolkning: dis + vin*
  • Lokalitet: Nes herred, Akershus. (Navnet er forsvundet, men brugtes endnu på OR's tid om den der liggende Nes præstegård).
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 15; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 345



Disen 3
  • Kildeform(er): Dysene (1499)
  • Tolkning: dis + vin*
  • Lokalitet: Søndre Odalen herred, Hedmark.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 16; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 186



Disen 4
  • Kildeform(er): Diisenn (1578)
  • Tolkning: dis + vin*
  • Lokalitet: Vang herred, Hedmark
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 82.



Disen 5
  • Kildeform(er): Disini (1395)
  • Tolkning: dis + vin*
  • Lokalitet: Modum herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 21; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 220



Hellig-

"Til helligsted henviser også de mange navn som er sammensatt med adjektivet heilagr «hellig»; i intet tilfelle er det godtgjort at der foreligger navn fra kristelig tid." Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, Kristiania, 1923.



Helbostad 1
  • Kildeform(er): Hellebost (1603)
  • Tolkning: hellig + bosted
    • "*Helgibólstaðr, det hellige Bosted, sms. med Adj. heilagr (i Afledning og Bøining alm. helg-)." (NG).
  • Lokalitet: Sunnelven herred, Møre.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 29; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 105



Helbostad 2
  • Kildeform(er): Helgebostadt (1559)
  • Tolkning: hellig + bosted
    • "*Helgibólstaðr, af Adj. heilagr, hellig, og bólstaðr m., Bosted, Gaard (Indl. S. 44). Navnet maa hentyde til, at Stedet engang har staaet i noget Forhold til hedensk Gudsdyrkelse. Det findes 10 Gange, især i det Vesten- og Nordenfjeldske, i dette Amt foruden her ogsaa i Hølandet." (NG).
  • Lokalitet: Beitstaden herred, Nord-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 15, s. 252



Helbostad 3
  • Kildeform(er): Helboste (1559)
  • Tolkning: hellig + bosted
  • Lokalitet: Hølandet herred, Nord-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 15, s. 301



*Helgaberg
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: hellig + bjerg
    • "*Helgaberg, det hellige Berg, henviser ved sit Navn til hedensk Gudsdyrkelse. Her findes en Helleristning, bestaaende af en Mængde skaalformede Fordybninger, efter Sagnet frembragte ved Dopskoen paa Gaardsvagtens Spyd, samt en Del Figurer, som tør tillægges religiøs Betydning;". (NG).
  • Lokalitet: Bjerg ved gården Støle, Etne herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 71



Helgastein
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: hellig + sten
  • Lokalitet: En lille holm i fjorden mellem gårdene Tysnes og Ve, Tysnes herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 171



Helgeberg
  • Kildeform(er): Hegleberig (1661)
  • Tolkning: hellig + bjerg
  • Lokalitet: Avaldsnes herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 399



Helgebostad 1
  • Kildeform(er): Hælgobolstad, Hellebogstad (1594)
  • Tolkning: hellig + bosted ("det hellige bosted".)
  • Lokalitet: Ullensaker herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 15; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 327



Helgebostad 2
  • Kildeform(er): Hellebostad (1559)
  • Tolkning: hellig + bosted
    • "Helgibólstaðr, sms. af Adj. heilagr, hellig, og bólstaðr m., Bosted, Gaard (Indl. S. 44). Navnet maa hentyde til, at Stedet engang har staaet i Forbindelse med hedensk Gudsdyrkelse". (NG).
  • Lokalitet: Hitra herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 68



Helgeim
  • Kildeform(er): a Hælghæimi (1322)
  • Tolkning: hellig + hem*
    • "Helgeimr, Sammensætning af heimr (Indl. S. 53 f.) med Adj. heilagr. Gaarden er Kirkested, og her har vel allerede i hedensk Tid været en Helligdom, hvortil Navnet sigter.". (NG).
  • Lokalitet: Jølster herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 29; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 309f.



Helgeland 1
  • Kildeform(er): Helleland (1595)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Lunner herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 129f.



Helgeland 2
  • Kildeform(er): Hælgælande (1330)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Hole herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 11f.



Helgeland 3
  • Kildeform(er): Helgeland (1558)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Våle herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 22; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 84



Helgeland 4
  • Kildeform(er): Helgaland (1415)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Lardal herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 22; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 380



Helgeland 5
  • Kildeform(er): Hellelandt (1563)
  • Tolkning: hellig + land
    • "*Helgaland. Forekommer hyppig i dette Amt, sikkert 11 Gange. 1ste Led er ganske vist Adj. heilagr, hellig, og maa betegne, at Stedet har staaet i et eller andet Forhold til den hedenske Gudsdyrkelse. Tildels skrives Navnet her i Amtet ogsaa i den sammendragne Form Helland (se Gjesdal GN. 22), som ogsaa er alm. videre omkring (jfr. Bd. XI S. 38 f.), medens Formen Hægeland er indskrænket til Lister og Mandal Amt (Bd. IX S. 34 f.). Efter Formen kan Hel(ge)land, Hægeland ogsaa komme af Mandsnavnet Helgi (tildels af Kvindenavnet Helga); men der er ingensomhelst Sandsynlighed for, at netop disse Personnavne skulde forekomme saa ofte brugt i Sammensætning med land." (NG).
  • Lokalitet: Bjerkreim herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 63



Helgeland 6
  • Kildeform(er): Helgeland (1563)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Vikedal herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 276



Helgeland 7
  • Kildeform(er): Helgeland (1602)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Nerstrand herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 298



Helgeland 8
  • Kildeform(er): Helgeland (1610)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Hjelmeland herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 323



Helgeland 9
  • Kildeform(er): Helielannd (1567)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Hjelmeland herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 327



Helgeland 10
  • Kildeform(er): Helgielanndt (1567)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Jelsa herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 345



Helgeland 11
  • Kildeform(er): Helgelandt (1563)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Avaldsnes herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 399



Helgeland 12
  • Kildeform(er): Helgelannd (1567)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Avaldsnes herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 402



Helgeland 13
  • Kildeform(er): Helgeland (1610)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Avaldsnes herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 405



Helgeland 14
  • Kildeform(er): Hælghalandi, Helleland (1695)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Vossestranden herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 563



Helgen 1 (sognenavn)
  • Kildeform(er): Helginæ
  • Tolkning: hellig + vin*
    • "Helgin; egentlig Kirkestedets Navn (GN. 63. 54). Sammensætning af vin med Adj. heilagr (i Sammensætning helg-), hellig. Se Munch NGHS. S. 212. Da Sammensætninger med vin høre blandt de ældste sms. Stedsnavne (Indl. S. 86), maa Stedet tidlig have staaet i et eller andet Forhold til hedensk Gudedyrkelse." (NG)
  • Lokalitet: Hollen herred, Telemark, (sognenavn).
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 7, s. 173



Helgen 2
  • Kildeform(er): Helgenn (1585)
  • Tolkning: hellig + vin*
  • Lokalitet: Hollen herred, Telemark.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 7, s. 175



Helgenes 1
  • Kildeform(er): Helgiennes (1567)
  • Tolkning: hellig + næs
    • "*Helganes, enten "det hellige Nes" (af Adj. heilagr) eller at forklare af Mandsnavnet Helgi. Sandsynlig er det første Tilfældet, da nes i denne Landsdel sjelden sammensættes med Personnavne.". (NG).
  • Lokalitet: Suldal herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 370f.



Helgenes 2
  • Kildeform(er): Helganæsi (1385)
  • Tolkning: hellig/Helgi + næs
  • Lokalitet: Hadsel herred, Nordland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 16, s. 356



Helgevold
  • Kildeform(er): Helgavelle (1459)
  • Tolkning: hellig + voll*
    • "*Helgivǫllr, den hellige Vold; af Adj. heilagr og vǫllr m.". (NG).
  • Lokalitet: Vikedal herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 276



Helgeøen 1 (Helgøya)
  • Kildeform(er): Øyin helga
  • Tolkning: hellig + ø
  • Lokalitet: Ø i Mjøsen, Nes herred, Hedmark
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 17; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 48



Helgeøen 2 (Helgøya)
  • Kildeform(er): Helghiyne (1361)
  • Tolkning: hellig + ø
  • Lokalitet: Sjernerø herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 308



*Helgibólstaðr
  • Kildeform(er): Hellebustad (1608)
  • Tolkning: hellig + bosted
  • Lokalitet: Askvold herred, Sogn og Fjordane. Navnet forsvundet.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 29; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 261



Helgum (*Helgeimr)
  • Kildeform(er): Helligene (1520)
  • Tolkning: hellig + hem*
  • Lokalitet: Gran herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 143



Helgøen
  • Kildeform(er): Helgøø (1567)
  • Tolkning: hellig + ø
    • "Formodentlig overensstemmende med alle Skriftformer opr. *Helgøy, den hellige Ø, et Navn, der ligesom det almindelige Helgaland maa have sin Grund i noget Forhold til hedensk Gudsdyrkelse (Munch NGHS. S. 202. 220). Samme Navn findes paa en Ø i Mjøsen og Øer i Hjelmeland, i Nerstrand og i Kinn. Øens lappiske Navn er Ailo, hvilket efter Qvigstad (Lehnw. S. 85) skulde svare til en gammel norsk Form *Heiløy. Deraf synes dog ikke Nutidsformen at kunne være opstaaet. ― I den sidste Matr. skr. Helgøy." (NG).
  • Lokalitet: Helgø herred, Troms.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 17, s. 174



Helgøya (Hell(e)øen)
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: hellig + ø
  • Lokalitet: Søgne herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 46f., 217



Helgøyna
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: hellig + ø
  • Lokalitet: Kinn herred, Sogn og Fjordane. I Førdefjorden
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 29



Helgåker
  • Kildeform(er): Helligaag (1520)
  • Tolkning: hellig + ager*
  • Lokalitet: Gran herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 140



Helgås
  • Kildeform(er): Helgeås (1563)
  • Tolkning: hellig + ås*
  • Lokalitet: Førde herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 29; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 343



Helgåsen
  • Kildeform(er): Helgås (1723)
  • Tolkning: hellig + ås*
    • "Kommer af Helgaaen, Navnet paa den Kildeelv til Værdalselven, ved hvilken Gaarden ligger. Dette maa være sms. med Adj. heilagr (helgr), hellig; det antyder saaledes et Forhold til den hedenske Gudsdyrkelse; men hvorledes dette skal opfattes, er her som ved de fleste andre Navne, hvori det samme Ord forekommer, meget usikkert." (NG).
  • Lokalitet: Værdalen herred, Nord-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 15, s. 140



Helland 1
  • Kildeform(er): Helleland (1610), Helgeland (1668)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Time herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 151



Helland 2
  • Kildeform(er): Helgelandt (1563)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Gjesdal herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 158f.



Helland 3
  • Kildeform(er): Hellelandt (1563), Helgeland (1606)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Håland herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 189



Helland 4
  • Kildeform(er): Helleland (1610)
  • Tolkning: hellig + land
    • "Efter Formen kan Helgaland forklares baade af Adj. hei1agr, hellig, og af Mandsnavnet Helgi; Helland kan, om det er at føre tilbage til *Helguland, ogsaa indeholde Kvindenavnet Helga. Se PnSt. S. 123 ff. De nævnte Personnavne kjendes dog ikke ellers fra Stedsnavne i dette Amt, og det vilde derfor være meget besynderligt, om de her skulde optræde saa overordentlig hyppig i Sammensætning netop med land, som i S. Bergenhus Amt ikke synderlig ofte er sms. med Personnavne. Sandsynligheden taler saaledes for, at Helland, Helgeland som Regel indeholder Adj. heilagr." (NG).
  • Lokalitet: Kvinnherred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 38f.



Helland 5
  • Kildeform(er): Hellelandt (1563)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Fitjar herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 154



Helland 6
  • Kildeform(er): Hælghalandi,Helgelandt (1563)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Haus herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 306



Helland 7
  • Kildeform(er): Hælghalandi, Helgelandt (1563)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Voss herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 553



Helland 8
  • Kildeform(er): Helleland (1610)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Tysnes herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 161



Helland 9
  • Kildeform(er): Helgelandt (1563)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Hosanger herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 337



Helland 10
  • Kildeform(er): Helgelandt (1563)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Alversund herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 372



Helland 11
  • Kildeform(er): Helghaland, Helgelandt (1563)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Manger herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 27; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 393



Helland 12
  • Kildeform(er): Helligland (1516)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Vatne herred, Møre.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 29; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 168



Helland 13
  • Kildeform(er): Helleland (1603)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Sande herred, Møre.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 29; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 28



Helland 14
  • Kildeform(er): Helligland (1516)
  • Tolkning: hellig/Helgi/Helga + land
  • Lokalitet: Vatne herred, Møre.
  • Litteratur: Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 168



Helland 15
  • Kildeform(er): Hellieland (1550)
  • Tolkning: hellig/Helgi/Helga + land
  • Lokalitet: Vestnes herred, Møre.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 30; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 216



Helland 16
  • Kildeform(er): Helgelandt (1590)
  • Tolkning: hellig + land
    • "Et Navn, som forekommer meget hyppig fra Nedenes op til Senjen, men vel har meget forskjellig Oprindelse. Det kan paa de forskjellige Steder komme af hella, flad Klippe, af hellir, Hule, af Personnavnene Helgi og Helga og endelig af Adj. heilagr, hellig (Ldsbl. 432). Efter de ældste bevarede Skriftformer er den sidste Oprindelse her mest sandsynlig; betyder da en Eiendom, som har staaet i Forbindelse med den hedenske Gudsdyrkelse.".(NG).
  • Lokalitet: Hemne herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 87



Helland 17
  • Kildeform(er): Helleland (1567)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Sørfold herred, Nordland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 16, s. 238



Helland 18
  • Kildeform(er): Helgelannd (1567)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Hammerø herred, Nordland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 16, s. 266



Helland 19
  • Kildeform(er): Helland (1723)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Tysfjord herred, Nordland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 16, s. 280



Helland 20
  • Kildeform(er): Helligland (1567)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Vågan herred, Nordland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 16, s. 313



Hellebost 1
  • Kildeform(er): Hellebustad (1603)
  • Tolkning: hellig + bosted
  • Lokalitet: Fjaler herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 29; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 279



Hellebost 2
  • Kildeform(er): Helgebostadt (1563)
  • Tolkning: hellig + bosted
    • "Dette Navn forekommer 12 Gange (nu i Skriftformerne Helbostad, Helgebostad, Hellebost, Hægebostad), deraf kun én Gang paa Østlandet (i Ullensaker). Hvor det forekommer i MA., skrives det i Helgabolstadh, Helgaboolstader, Helghabothstadh, Hælgobolstad og kan efter disse Former indeholde Gen. af Mandsnavnet Helgi og Kvindenavnet Helga. Men da det forekommer saa ofte og bólstaðr ellers ikke ofte findes i Sammensætning med andre Personnavne, tør man trygt antage, at 1ste Led overalt er Adj. heilagr, hellig, og at Stedet har staaet i Forbindelse med hedensk Gudsdyrkelse. Gammel Form altsaa overalt Helgibólstaðr. Et endnu mere udbredt med heilagr sms. Navn er Helgaland.". (NG).
  • Lokalitet: Gaular herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 29; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 291



Helnes
  • Kildeform(er): Helgenessz
  • Tolkning: hellig + næs
    • "*Helganes, enten sms. med Adj. heilagr (helg-) eller med Mandsnavnet Helgi, se PnSt. S. 123. 126. Den første Forklaring er vel den sandsynligste, saa at Navnet betyder: det hellige Nes. Jfr. Skjerstad GN. 59." (NG).
  • Lokalitet: Steigen herred, Nordland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 16, s. 250



Helset
  • Kildeform(er): Hellesetter
  • Tolkning: hellig/Helgi + set*
    • "Udt. viser, at Formen Hellasetr, som ogsaa i sig selv er usandsynlig, maa være urigtig. Den opr. Form maa være *Helgasetr, sms. enten med Mandsnavnet Helgi eller med Adj. heilagr, som i Bøining og Afledning kan have Formen helg-." (NG).
  • Lokalitet: Sylte herred, Møre.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 30; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 210



Helsjø (*Helgisjór)
  • Kildeform(er): Hellesøe (1557)
  • Tolkning: hellig + sø
  • Lokalitet: Høland herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 15; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 200



Helskog
  • Kildeform(er): Helskeuog (1567)
  • Tolkning: hellig + skov
    • "Formodes PnSt. S. 126 at være opr. *Helgaskógr, sms. med Mandsnavnet Helgi. Jeg tvivler dog paa, at der ellers forekommer Exempler paa Sammensætning af et Personnavn med skógr, som ogsaa i sig selv kan synes mindre naturlig. Det synes mig muligt, at det kan være opr. *Helgiskógr, den hellige Skov, saa at Navnet betegner et Forhold til den hedenske Gudsdyrkelse ligesom Helgaa (se Nesne GN. 31), Helgenes, Helgø og lign. Jfr. blótskógr m., Skov, som er Gjenstand for, eller hvori der øves Afgudsdyrkelse (Fritzner I S. 160 a)." (NG).
  • Lokalitet: Skjerstad herred, Nordland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 16, s. 221



Helvik (Gammelt tingsted)
  • Kildeform(er): Hælghauika thinga (1439)
  • Tolkning: hellig + vig
  • Lokalitet: Vanse herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 201



Holmork
  • Kildeform(er): Hælghæmork (1339)
  • Tolkning: hellig/Helgi + mørk*
  • Lokalitet: Skjåk herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 35



Holjum
  • Kildeform(er): Holgeime (1423)
  • Tolkning: hellig + hem*
    • "En sammensetning av adjektivet heilagr med heimr er vistnok Holjum." (MO).
  • Lokalitet: Brunlanes herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 22; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 324



Hægebostad 1 (herredsnavn)
  • Kildeform(er): Hægabostaþum (1435), Helghabothstadh (1495), Helgestada (1424/1525?), opr. *Helgibólstaðr
  • Tolkning: hellig + bosted
  • Lokalitet: Hægebostad herred, Vest-Agder, herreds- og sognenavn).
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 159



Hægebostad 2
  • Kildeform(er): Helgaboolstader (1369)
  • Tolkning: hellig + bosted
    • *Helgibólstaðr. Navnene Helbostad, Helgebostad, Hellebost og Hægebostad (tilsammen forekommende paa 10 Steder) maa have samme Oprindelse. Sidste Led er bólstaðr, Bosted, Gaard. Da Navnet er saa almindeligt, er det ligesom ved Helgaland (jfr. Øvrebø GN. 13) aldeles usandsynligt, at det er sms. med et Personnavn (Helgi eller Helga). 1ste Led maa altsaa være Adj. heilagr, hellig, og Stedet maa engang have staaet i Forbindelse med den hedenske Gudsdyrkelse.
  • Lokalitet: Vigmostad herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 151



Hægebostad 3
  • Kildeform(er): Hegbostadt (1594)
  • Tolkning: hellig + bosted
  • Lokalitet: Hægebostad herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 259



Hægeland 1
  • Kildeform(er): Hælghalandhe (1483)
  • Tolkning: hellig + land
    • "Helgaland. 1ste Led er ganske vist Adj. heilagr, hellig, og maa betegne, at Stedet har staaet i et eller andet Forhold til den hedenske Gudsdyrkelse. I denne Nutidsform forekommer dette Navn ellers kun i Lister og Mandal Amt (10 Gange); paa andre Steder i Formerne Helgeland og Helland. Efter Formen kan det vistnok ogsaa komme af Mandsnavnet Helgi eller, hvor ingen Form fra MA. er bevaret, af Kvindenavnet Helga; men der er ingensomhelst Sandsynlighed for, at netop disse Personnavne skulde forekomme saa ofte i Sammensætning med land." (NG).
  • Lokalitet: Kviteseid herred, Telemark.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 7, s. 350



Hægeland 2
  • Kildeform(er): Hegelandt1 (1601)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Øvrebø herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 34



Hægeland 3
  • Kildeform(er): Heiglannd (1604)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Hægeland herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 41



Hægeland 4
  • Kildeform(er): Heggeland (1594)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Konsmo herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 144



Hægeland 5
  • Kildeform(er): Hegland (1668)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Konsmo herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 149



Hægeland 6
  • Kildeform(er): Hegeland (1612)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Spangereid herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 175



Hægeland 7
  • Kildeform(er): Heggeland (1619)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Spangereid herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 178



Hægeland 8
  • Kildeform(er): Heggelannd (1594)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Lyngdal herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 236



Hægeland 9
  • Kildeform(er): Heggelannd (1668)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Lyngdal herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 239



Hægeland 10
  • Kildeform(er): Heggelannd (1594)
  • Tolkning: hellig + land
  • Lokalitet: Kvås herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 256


Lund

Forsetlund
  • Kildeform(er): Forsettelund (1480)
  • Tolkning: Forsete + lund*
  • Lokalitet: Onsø herred, Østfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 122; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 318.


Hov

Frøihov 1
  • Kildeform(er): Fryofue (1325)
  • Tolkning: Freja + hov*
  • Lokalitet: Nes herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 14; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 362



Frøihov 2
  • Kildeform(er): Fryofue (1424)
  • Tolkning: Freja + hov*
  • Lokalitet: Hole herred, Buskerud
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 14; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 6f.



Frøishov
  • Kildeform(er): Frœyshofue (1342)
  • Tolkning: Frej + hov*
    • Ifølge Oluf Rygh omtales gården i et diplom fra 1333 under navnet Frøysin, hvilket er en sammensætning af Frø + vin*. Det nuværende efterled skulle da være overført fra det nærliggende Frøihov.
  • Lokalitet: Hole herred, Buskerud
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 109, 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 10



Frøshov
  • Kildeform(er): Frœyshof (1391)
  • Tolkning: Frej + hov*
  • Lokalitet: Trøgstad, Østfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 109, 126; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 11



Halstenshov



Henu (*Heinhof)
  • Kildeform(er): Hæinhofue
  • Tolkning: Heinin/Heinar/Heinir? + hov*
    • "...første ledd er sannsynlig folkenavnet Heinir (Hedmarks innbyggere)" MO]
  • Lokalitet: Nes herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 14; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 342



Hof
  • Kildeform(er): Hof
  • Tolkning: hov
  • Lokalitet: Hof herred, Vestfold. Navnet forsvundet. I modsætning til herredsnavnet har gården, hvorefter herredet er opkaldt ikke overlevet.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 22; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 47, 61



Hofsmǫrk
  • Kildeform(er): af Hof mork
  • Tolkning: hov* + mørk*
  • Lokalitet: Bodin herred, Nordland. (Navnet forsvundet)
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 16, s. 213



Hofstad 1
  • Kildeform(er): Hoffstad (1617)
  • Tolkning: hov* + sted
  • Lokalitet: Asker herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 13; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 154



Hofstad 2
  • Kildeform(er): af Hoffstadha
  • Tolkning: hov* + sted
    • "Her er 1ste Led utvivlsomt hof n., og ikke usandsynligt er det selve Gaardnavnet Hove. Da Gaarden ligger nedenfor Hove ved Elven, er det muligt, at sidste Led opr. ikke er staðir, men stǫð f., Landingsplads, Stø, ligesom Follestad, Menstad og Borgestad i Gjerpen er sms. med Gaardnavne og stǫð. At dette sjeldnere Ord er bleven forvexlet med staðir allerede ved 1430, kan ikke forundre, naar dette allerede 1333 og ved 1400 er Tilfælde ved det nævnte Borgestad (se Personn. i Stedsn. S. 73). Navnet betyder isaafald "Hovestøen".
  • Lokalitet: Stjørdalen herred, Nord-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 15, s. 36



Hofstad 3
  • Kildeform(er): Hoffstadt (1559)
  • Tolkning: hov* + sted
    • "Dette Navn har vist ikke altid samme Opr., og ialfald ofte kommer det sikkert ikke af hof n. (jfr. Bd. II S. 154). Dette Ord synes man dog at have som 1ste Led i Stjørdalen GN. 132, af hvilket man har en middelaldersk Form Hofstaðir, og der kan da maaske være Grund til ogsaa her at forklare det paa samme Maade." (NG).
  • Lokalitet: Hegre herred, Nord-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 15, s. 12



Hofstø
  • Kildeform(er): Hoffstadt (1563)
  • Tolkning: hov* + sted/stø*
    • ". . . den Omstændighed, at Hofstø er Nabogaard til Helland, *Helgaland (GN. 49), (taler) stærkt for at opfatte Hofstø her i Fitjar som *Hofstaðr, d. e. Tempel-Stedet (mindre sandsynlig *Hofstǫð, d. e. Tempel-Støen)." (NG).
  • Lokalitet: Fitjar herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 154f.



Hofsvangen
  • Kildeform(er): a Hofsvangenum (1327)
  • Tolkning: hov* + vang*
  • Lokalitet: Østre Toten herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 19; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 77



Hoftun 1
  • Kildeform(er): Houfftun (1578)
  • Tolkning: hov* + tun*
  • Lokalitet: Gol herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 22; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 106



Hoftun 2
  • Kildeform(er): Hofftvn
  • Tolkning: hov* + tun*
  • Lokalitet: Suldal herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 369



Hofvin
  • Kildeform(er): Hofuine
  • Tolkning: Hov* + vin*
    • "Hofvin, ofte forekommende Sms. af hof n. og vin f., Tempeljord, en Eiendom, som tilhører et Hov, Tempel. Gaarden nævnes i AB. under Skogn, men paa saadan Maade, at den maa formodes at ligge i Aasen. Efter Formen kunde det være samme Gaard som Hove (GN. 38), da et gammelt Hofvin ogsaa nu maatte udtales Haave. Men efter den Maade, hvorpaa Hove skrives allerede tidligt i det 16de Aarh., er dette dog ikke sandsynligt, især hvis det i Cap. opførte Navn er det samme som Hofvin.
  • Lokalitet: Åsen herred, Nord-Trøndelag. (Navnet forsvundet).
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 15, s. 84



Hogstad 1 (*Hofstaðr)
  • Kildeform(er): Hoffstad, Hoffstadt (1563)
  • Tolkning: hov* + sted
  • Lokalitet: Varhaug herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 123



Hogstad 2 (*Hofstaðr)
  • Kildeform(er): Howstad, Hoffstad (1563)
  • Tolkning: hov* + sted
  • Lokalitet: Høiland herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 163



Hopsland (*hofsland)
  • Kildeform(er): Hofsland (1300-tallet)
  • Tolkning: hov* + land
    • "Hofsland. Denne Navneform forekommer kun paa dette ene Sted; men der er ingen Grund til at betvivle dens Rigtighed, selv om den nuv. Udtale ikke svarer umiddelbart dertil. I Vestnorsk vil -fs regelret gaa over til -ps, og -s kan som oftere være udfaldet inde i en Konsonantforbindelse.". (NG).
  • Lokalitet: Gloppen herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 465



Hov 1
  • Kildeform(er): Howæ (1472)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Onsø, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 11; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 319



Hov 2
  • Kildeform(er): Hofue (1327)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Hobøl, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 11; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 380



Hov 3
  • Kildeform(er): Hofe (1336)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Askim, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 11; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 46



Hov 4
  • Kildeform(er): Houff (1600)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Spydeberg herred, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 11; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 319



Hov 5
  • Kildeform(er): hofue (1344)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Id herred, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 11; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 201



Hov 6
  • Kildeform(er): Hofui (1320)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Skjeberg herred, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 11; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 254



Hov 7
  • Kildeform(er): Hoff (1578)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Aker herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 13; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 99



Hov 8
  • Kildeform(er): Hofue (1512)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Fet herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 14; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 233



Hov 9
  • Kildeform(er): Hofue (1340)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Furnes herred, Hedmark
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 16; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 77



Hov 10
  • Kildeform(er): Hofs sokn (1332)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Løiten herred, Hedmark
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 16; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 117



Hov 11
  • Kildeform(er): Hoff (1578)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Stange herred, Hedmark
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 16; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 169



Hov 12
  • Kildeform(er): Hofue
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Hof herred, Hedmark
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 16; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 271



Hov 13
  • Kildeform(er): Hof (1493)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Romedal herred, Hedmark
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 17; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 140



Hov 14 (Hoff)
  • Kildeform(er): Hoff (1550)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Heggvinåsen i Vang herred, Hedmark. Navnet forsvundet.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 17; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 101



Hov 15
  • Kildeform(er): Hofue (1355)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Biri herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 7



Hov 16
  • Kildeform(er): Hoffue (1441)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Biri herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 21



Hov 17
  • Kildeform(er): Hoff (1520)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Brandbu herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 173



Hov 18
  • Kildeform(er): a Hofue (1396)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Faaberg herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:1, s. 215



Hov 19
  • Kildeform(er): Hoff (1520)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Gran herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 153



Hov 20
  • Kildeform(er): Houff (1594)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Nordre Fron herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:1, s. 105



Hov 21
  • Kildeform(er): Houe (1424)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Søndre Land herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 189



Hov 22
  • Kildeform(er): Hofue (1330)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Øier herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:1, s. 166



Hov 23
  • Kildeform(er): a Hoffwe (Håkon Håkonsons saga, kap. 333)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Våge herred, Oppland. Navnet forsvundet
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:1, s. 96



Hov 24
  • Kildeform(er): Hoff (1520)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Gran herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 19; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 153



Hov 25
  • Kildeform(er): Hoff (1520)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Brandbu herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 19; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 173



Hov 26
  • Kildeform(er): Houe (1424)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Søndre Land herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 19; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 189



Hov 27
  • Kildeform(er): Haaff (1552)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Rollag herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 436



Hov 28
  • Kildeform(er): Hoff (ca. 1560)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Norderhov herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 40



Hov 29
  • Kildeform(er): Hoffe (1578)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Ål herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 151



Hov 30
  • Kildeform(er): Hofue (1370)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Sigdal herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 190



Hov 31
  • Kildeform(er): Hofue
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Røken herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 345



Hov 32
  • Kildeform(er): Hofwa (1482)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Hurum herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 356



Hov 33
  • Kildeform(er): Hofue (1336)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Sandsvær herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 386



Hov 34
  • Kildeform(er): Houg (1603), Houff (1608)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Gaular herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 290



Hov 35
  • Kildeform(er): Hoff (1606)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Borgund herred, Møre.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 29; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 191



Hov 36
  • Kildeform(er): Hofue (1387)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Sundalen herred, Møre.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 29; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 395



Hov 37
  • Kildeform(er): Hoff (1532)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Ørlandet herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 52



Hov 38
  • Kildeform(er): Hoff (1559)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Ålen herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 211



Hov 39
  • Kildeform(er): Hoff (1559)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Soknedalen herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 253



Hov 40
  • Kildeform(er): Hoffe, Houe (1559)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Orkedal herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 126



Hov 41
  • Kildeform(er): Hoff (1590)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Fosnes herred, Nord-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32f.; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 15, s. 337



Hov 42
  • Kildeform(er): Houff (1567)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Dønnes herred, Nordland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 16, s. 110



Hov 43
  • Kildeform(er): Houff (1567)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Lødingen herred, Nordland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 16, s. 306



Hov 44
  • Kildeform(er): Hoff (1567)
  • Tolkning: hov*
    • "Se Dønnes GN. 19. Gaarden ligger nordligst paa Gimsøen imod det aabne Hav. Lige søndenfor Gaarden er der en isoleret, høi Fjeldtop, som kaldes Hoven. Der kan dog ikke være Tale om at udlede Gaardnavnet af det Hov n., som betyder Forhøining, da de Gaardnavne, som kommer deraf, altid heder Hovet, ellers kun forekommer i det sydligste af Landet, og alle er af nyere Oprindelse (Indl. S. 56). Fjeldets Navn, der udtales som Hankjønsord, maa udentvivl være dannet af Gaardens Navn. Paa Gaarden har der været flere Gravhauger, hvori der er gjort Fund fra Ældre Jernalder." (NG).
  • Lokalitet: Gimsø herred, Nordland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 16, s. 317



Hov 45
  • Kildeform(er): Hoff (1567)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Hadsel herred, Nordland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 16, s. 365



Hove 1
  • Kildeform(er): Hofe (1312)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Skjåk herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:1, s. 38



Hove 2
  • Kildeform(er): Hofwe (1483)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Søndre Fron herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:1, s. 127



Hove 3
  • Kildeform(er): Hoff (1520)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Søndre Aurdal herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 223



Hove 4
  • Kildeform(er): Hoff (1578)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Nordre Aurdal herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 274



Hove 5
  • Kildeform(er): Hof (1352)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Vestre Slidre herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 282



Hove 6
  • Kildeform(er): Hof (1336)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Østre Slidre herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 305



Hove 7
  • Kildeform(er): Hofue (1515)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Hitterdal herred, Telemark.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 23; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 7, s. 251



Hove 8
  • Kildeform(er): Hofue (1392)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Grans herred, Telemark.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 23; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 7, s. 280



Hove 9
  • Kildeform(er): Hoff (1585)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Hovin herred, Telemark.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 23; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 7, s. 288



Hove 10
  • Kildeform(er): Hoffue (1593)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Tromø herred, Aust-Agder.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 8, s. 99



Hove 11
  • Kildeform(er): Hoffue (1593)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Eide herred, Aust-Agder.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 8, s. 139



Hove 12
  • Kildeform(er): Hoffwe (1563)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Lund herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 35



Hove 13
  • Kildeform(er): Hoffwe (ÅR)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Høiland herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 172



Hove 14
  • Kildeform(er): Hoff (1567)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Sogndal herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 85



Hove 15
  • Kildeform(er): Hofwe, Hoff (1563)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Leikanger herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 131



Hove 16
  • Kildeform(er): Hof (Kong Sverres saga)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Vik herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 156



Hove 17
  • Kildeform(er): Hoff (1563)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Førde herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 336



Hove 18
  • Kildeform(er): Hofvæ
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Lyster herred, Sogn og Fjordane. Navnet forsvundet.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 385



Hove 19 (sognenavn)
  • Kildeform(er): i Hofi, Hoff (1667)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Selje herred, Sogn og Fjordane.
    • "Sognet kaldtes Hove efter Præstegaardens gamle Navn." (NG).
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 27



Hove 20
  • Kildeform(er): Hoffue (1603)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Stordalen herred, Møre.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 29; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 136



Hove 21
  • Kildeform(er): Hofue, Houff (1590)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Meldalen herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 159



Hove 22
  • Kildeform(er): Hofue, Houff (1590)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Byneset herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 321



Hove 23
  • Kildeform(er): Hoff (1559)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Selbu herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 383



Hove 24
  • Kildeform(er): Hoeff (1550)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Stjørdalen herred, Nord-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 15, s. 36



Hove 25
  • Kildeform(er): Hoff (1559)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Åsen herred, Nord-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 15, s. 78



Hove 26
  • Kildeform(er): Hoff (1559)
  • Tolkning: hov*
  • Lokalitet: Skogn herred, Nord-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 15, s. 92



Hoven 1
  • Kildeform(er): Hoffwen (1480)
  • Tolkning: hov* + vin*
  • Lokalitet: Sundalen herred, Møre.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 30; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 394



Hoven 2
  • Kildeform(er): Hoff (1559)
  • Tolkning: hovet
    • "*Hof n., et hedensk Tempel, men maaske opr. ogsaa brugt i en almindeligere Betydning af Gaard, Hus (Indl. S. 55 f.); denne Gaard ligger noget for afsides til, at det synes rimeligt at opfatte Navnet i den 1ste Betydning. Efter en i flere Egne af det Trondhjemske udbredt Skik har det faaet den bestemte Artikel i Hankjøn tilføiet, skjønt det er Intetkjønsord (Indl. S. 13). Navnet findes i samme Form ogsaa i Leksviken.". (NG).
  • Lokalitet: Hegre herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 15, s. 8



Hoven 3
  • Kildeform(er): Hoff (1532)
  • Tolkning: hovet
    • "*Hof, se Hegre GN. 37. Ogsaa denne Gaard ligger adskilt fra den øvrige Bygd paa begge Sider, men dog lige ved Fjorden, saa at det godt kan tænkes, at der har været et Hov paa Stedet." (NG).
  • Lokalitet: Leksviken herred, Nord-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 15, s. 56



Hovet
  • Kildeform(er): Hoffwæn (1509)
  • Tolkning: hovet.
    • Gammelt bygdenavn "vel opkaldt efter en forsvunden Gaard Hov." (NG).
  • Lokalitet: Hol herred, Buskerud. Navnet forsvundet.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 22; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 176



Hovin 1
  • Kildeform(er): Hofuin (1323)
  • Tolkning: hov* + vin*
  • Lokalitet: Hobøl, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 11; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 385



Hovin 2
  • Kildeform(er): Hofuin1 (1409)
  • Tolkning: hov* + vin*
  • Lokalitet: Spydeberg herred, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 11; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 60



Hovin 3
  • Kildeform(er): Haufuini (1312)
  • Tolkning: hov* + vin*
  • Lokalitet: Aker herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 13; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 111



Hovin 4
  • Kildeform(er): Hofuini
  • Tolkning: hov* + vin*
  • Lokalitet: (Nes), Nes herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 14; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 346



Hovin 5
  • Kildeform(er): Hofuini, Hoffwinn (1520)
  • Tolkning: hov* + vin*
  • Lokalitet: (Fenstad), Nes herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 14; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 337



Hovin 6
  • Kildeform(er): Hofuin (1343)
  • Tolkning: hov* + vin*
  • Lokalitet: (gårdnavn og sognenavn), Ullensaker herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 14; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 321ff.



Hovin 7
  • Kildeform(er): Hoffuinn (1578)
  • Tolkning: hov* + vin*
  • Lokalitet: Elverum herred, Hedmark
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 16; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 319



Hovin 8
  • Kildeform(er): Houine (1407)
  • Tolkning: hov* + vin*
  • Lokalitet: Furnes herred, Hedmark
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 16; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 74



Hovin 9
  • Kildeform(er): Hoffwiinn
  • Tolkning: hov* + vin*
  • Lokalitet: Ringsaker herred, Hedmark
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 16; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 21



Hovin 10
  • Kildeform(er): a Hofwini (1341)
  • Tolkning: hov* + vin*
  • Lokalitet: Nes herred, Hedmark
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 16; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 58



Hovin 11 (Hovinsholm)
  • Kildeform(er): a Hofwine (1409)
  • Tolkning: hov* + vin*
    • "Tillægget -holm har Navnet faaet i 17de Aarh., da Gaarden beboedes af Adelsfolk." (NG).
  • Lokalitet: På øen Helgøya, Nes herred, Hedmark
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 16; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 47f.



Hovin 12
  • Kildeform(er): i Hofuini (nordre) (1330); a Hofvinne (1361). I dag Nord-Hove.
  • Tolkning: hov* + vin* [Stedet har oprindeligt ikke heddet Hove men Hovin.]
  • Lokalitet: Fåberg herred, Oppland
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:1, s. 234.



Hovin 13
  • Kildeform(er): Hoffuin (1578)
  • Tolkning: Hov* + vin*
  • Lokalitet: Hole herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 15



Hovin 14
  • Kildeform(er): Foffwum (1528)
  • Tolkning: Hov* + vin*
  • Lokalitet: Sigdal herred, Buskerud. Forsvundet navn
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 202



Hovin 15 (Herredsnavn)
  • Kildeform(er): Hofuine (1392)
  • Tolkning: Hov* + vin*
    • "Hofvinarsókn, bygð. Sognet maa have faaet Navn efter en forsvunden Gaard *Hofvin, hvilket Navn er sms. af hof n., hedensk Tempel, og vin." (NG).
  • Lokalitet: Hovin herred, Telemark (Herreds- sognenavn).
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 23; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 7, s. 279



Hovin 16
  • Kildeform(er): Hofyn (1349)
  • Tolkning: Hov* + vin*
    • "Hofvin, sms. af hof n. med vin; maa antages at betyde: Tempeljord, Eiendom, som tilhører et Tempel, i enkelte Tilfælde maaske en Gaard, hvorpaa der staar et Tempel. Navnet forekommer paa 22­-23 Steder, aldeles overveiende søndenfjelds, især i den østlige Del, slet ikke paa Vestlandet og nordenfjelds foruden her kun i Sundalen." (NG).
  • Lokalitet: Horg herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 263



Hovin 17



Hovinsholm



Hovland 1
  • Kildeform(er): Hoffland (1593)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Råde herred, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 11; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 332



Hovland 2
  • Kildeform(er): Hoffland (1594)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Fåberg herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:1, s. 224



Hovland 3
  • Kildeform(er): Hoffland (1520)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Lunner herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 19; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 133



Hovland 4
  • Kildeform(er): Hofland (1604)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Norderhov herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 50



Hovland 5
  • Kildeform(er): Hoflande (1370)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Eggedal, Sigdal herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 181



Hovland 6
  • Kildeform(er): Hoffland (1578)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Sigdal, Sigdal herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 197



Hovland 7
  • Kildeform(er): Hofland (1323)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Modum herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 221



Hovland 8
  • Kildeform(er): Hoffuland (1593)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Nøtterø herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 22; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 245



Hovland 9
  • Kildeform(er): Hoffland (1469)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Tjølling herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 22; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 301



Hovland 10
  • Kildeform(er): Hoflandz (1419)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Hedrum herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 22; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 339



Hovland 11
  • Kildeform(er): Hofflandt (1585)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Lunde herred, Telemark.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 23; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 7, s. 192



Hovland 12
  • Kildeform(er): Hoflandhe (1422)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Hjartdal herred, Telemark.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 23; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 7, s. 299



Hovland 13
  • Kildeform(er): Hoffuelandt (1563)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Bjerkreim herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 51



Hovland 14
  • Kildeform(er): Hofflannd (1567)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Bjerkreim herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 58



Hovland 15
  • Kildeform(er): Hofflannd (1610)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Helleland herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 70



Hovland 16
  • Kildeform(er): Hofflannd (1563)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Egersund herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 81



Hovland 17
  • Kildeform(er): Hoffuelandt (1563)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Hetland herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 204



Hovland 18
  • Kildeform(er): Hofflandt (1563)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Saude herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 357



Hovland 19
  • Kildeform(er): Hoffland (1606)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Torvestad herred, Rogaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 25; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 10, s. 412



Hovland 20
  • Kildeform(er): Hoflande (1343)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Etne herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 72



Hovland 21
  • Kildeform(er): Hofflandt (1563)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Finnås herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 128



Hovland 22
  • Kildeform(er): Houglandt (1563)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Fitjar herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 158



Hovland 23
  • Kildeform(er): Hoffland (1563)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Tysnes herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 175



Hovland 24
  • Kildeform(er): Hofland (1300)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Os herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 212



Hovland 25
  • Kildeform(er): Hofland (1340)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Ullensvang herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 455f.



Hovland 26
  • Kildeform(er): Hoffland (1564)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Vikør herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 500



Hovland 27
  • Kildeform(er): i Hoflandi, Hoffland (1563)
  • Tolkning: hov* + land
    • "Hofland, alm. Navn i det sydlige Norge indtil Søndfjord, dog sjeldnere i den østlige Del af dette Omraade; af hof n., hedensk Tempel, altsaa Tempelland, efter O. R. i Betydningen: Land, som tilhører et Tempel, til dettes Vedligeholdelse henlagt Gods, saa at Navnet ikke behøver at forudsætte, at der har staaet et Tempel paa Gaarden (Indl. S. 56. Bd. I S. 332. Munch NGHS. S. 200). O. Lundberg har udtalt sig mod den Mening, at en hedensk Helligdom kunde eie Gods paa samme Maade som de kristne Kirker i MA., idet han med Hjärne (i Bidrag til Sveriges medeltidshistoria, tillegn. C. G. Malmström, 1902) mener, at en saadan Anvendelse af Eiendomsretten først kan være indført i Norden med Kristendommen, medens Eiendomsret i den hedenske Tid alene kunde indehaves af Personer (O. Lundberg och H. Sperber, Härnevi. Upps. 1912 S. 21 f.). Til denne Opfatning slutter sig Magnus Olsen, som antager, at Hofland altid turde have lokal (ikke blot retslig) Forbindelse med et Hov: hvor der er et Hofland, maa der ogsaa have været et Hov i umiddelbar Nærhed (M. Olsen, Hedenske kultminder i norske stedsnavne. I S. 163 f.). Er dette rigtigt, maa Hovet have været et privat Hov, da Stedet ligger saa afsides, at man vanskelig kan antage, at det har været et offentligt. Det maa vel opr. have hørt under GN. 2 og Stedet først senere være blevet en selvstændig Gaard. Ogsaa i det flg. vil der være Exempler paa, at Gaarde af dette Navn ligge i en Udkant af Bygden." (NG).
  • Lokalitet: Årdal herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 54



Hovland 28
  • Kildeform(er): i Hoflandi, Hoffland (1563)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Borgund herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 77



Hovland 29
  • Kildeform(er): i Hoflande, Hoffland (1603)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Sogndal herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 101f.



Hovland 30
  • Kildeform(er): Hoffland (1563)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Balestrand herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 149



Hovland 31
  • Kildeform(er): Hoffland (1563)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Kirkebø herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 177



Hovland 32
  • Kildeform(er): i Hoflande, Hoffland (1603)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Hyllestad herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 231



Hovland 33
  • Kildeform(er): Hofflandt (1563)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Askvold herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 260



Hovland 34
  • Kildeform(er): Hoffland (1603)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Fjaler herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 270



Hovland 35
  • Kildeform(er): i Hoflande, Hofland (1427)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Fjaler herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 278



Hovland 36
  • Kildeform(er): i Hoflandi, Hofflandt (1563)
  • Tolkning: hov* + land
  • Lokalitet: Kinn herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 29; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 361



Hovlandsdalen
  • Kildeform(er): Hofflandtzdall (1563)
  • Tolkning: hov* + land + dal
  • Lokalitet: Fjaler herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 29; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 283



Hovsdalen
  • Kildeform(er): Houffdal (1612)
  • Tolkning: hov*? + dal (Tolkningen usikker)
  • Lokalitet: Søndre Undal herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 168



Hovum
  • Kildeform(er): Hoffuenn (1578)
  • Tolkning: hov* + hem*
  • Lokalitet: Vestby herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 13; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 15



Kongshov
  • Kildeform(er): Konongshofue
  • Tolkning: konge + hov*
    • "Konungshof maa opr. blot have hedet Hof og har faaet Tillægget fordi Gaarden engang har været Kongsgods . . . I senere Tid er -hof ombyttet med -rud." (NG).
  • Lokalitet: Grue herred, Hedmark
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 16; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 251



Lillehov



Morthov
  • Kildeform(er): Morthoff (1593)
  • Tolkning: ? + hov*
    • "Gaarden maa antages tilligemed det nærliggende Halstenshov engang at have udgjort en samlet Gaard af Navn Hof. Da vil da synes rimeligt, at ogsaa Morthov, ligesom den anden Part, er benævnt efter en Person, en tidligere Eier." (NG).
  • Lokalitet: Heggvinåsen i Vang herred, Hedmark. Navnet forsvundet.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 17; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 107f.



Norderhov 1
  • Kildeform(er): Nærdrhofue (1370)
  • Tolkning: Njord + hov*
  • Lokalitet: Løiten herred, Hedmark
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 128; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 106



Norderhov 2
  • Kildeform(er): Njarðarhof
  • Tolkning: Njord + hov*
  • Lokalitet: Ringerike herred, Buskerud
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 128; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 22



Nord-Hove



Onsrud (*Óðinshof)
  • Kildeform(er): Odenshofue (1331)
  • Tolkning: Odin + hov*
    • O. Rygh giver en kort redegørelse for navnets udvikling.
  • Lokalitet: Ullensaker herred, Akershus
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 129; Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 14; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 317f.



Skea (*Skeiðihof)
  • Kildeform(er): Skæidiof (1412)
  • Tolkning: Skeiði/Skeið? + hov*
  • Lokalitet: Sørum herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 14; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 248



Storhov
  • Kildeform(er): Store Hoff (1520)
  • Tolkning: stor + hov*
  • Lokalitet: Elverum herred, Hedmark (Nabogården hedder Lillehov).
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 16; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 313



Torshov 1
  • Kildeform(er): Þossofuue (1370), Þorshof (1376)
  • Tolkning: Tor + hov*
  • Lokalitet: Aker herred, Akershus
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 105



Torshov 2
  • Kildeform(er): Þossaue (1403)
  • Tolkning: Tor + hov*
  • Lokalitet: Enebakk herred, Akershus
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 215



Torshov 3
  • Kildeform(er): Þorshofue
  • Tolkning: Tor + hov*
  • Lokalitet: Gjerdrum herred, Akershus
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 296



Torshov 4
  • Kildeform(er): Þorsof (1361)
  • Tolkning: Tor + hov*
  • Lokalitet: Jevnaker herred, Opland
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4, s. 122



Torshov 5
  • Kildeform(er): Taasshaagh (1475), Torshoff (1529)
  • Tolkning: Tor + hov*
  • Lokalitet: Løiten herred, Hedmark
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 108



Torshov 6
  • Kildeform(er): Tozogh (1578), Thossog (1617)
  • Tolkning: Tor + hov*
  • Lokalitet: Sigdal herred, Buskerud
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131



Torshov 7

  • Kildeform(er): Tousoug (1578)
  • Tolkning: Tor + hov*
  • Lokalitet: Skedsmo herred, Akershus
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 280



Torshov 8
  • Kildeform(er): Þosofuobærghom
  • Tolkning: Tor + hov*
  • Lokalitet: Trøgstad herred, Østfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 33



Torshov 9
  • Kildeform(er): Torseg (1520), Torsogh (1578)
  • Tolkning: Tor + hov*
  • Lokalitet: Vang herred, Hedmark
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 84



Tose
  • Kildeform(er): Tosowe (1472)
  • Tolkning: Tor + hov*
    • Iflg. OR er der her tale om et Þórshof.
  • Lokalitet: Borge herred, Østfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 131; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 276



Ullershov
  • Kildeform(er): Vllinshofue
  • Tolkning: Ullin + hov*
  • Lokalitet: Nes herred, Akershus
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 135; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 345



Ullinshof
  • Kildeform(er): Vllinshofwe (1341)
  • Tolkning: Ullin + hov*
  • Lokalitet: Nes herred, Hedmark
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 135; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 47, 51f.



Vidarshov
  • Kildeform(er): Wiersøgh (1578)
  • Tolkning: Vidar + hov*
  • Lokalitet: Vang herred, Hedmark
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 122; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 84.



Hørg

Horg
  • Kildeform(er): Hariæ, Hørrie (1559)
  • Tolkning: hørg
    • "Af hǫrgr m., som dels bruges om en Hob af sammenlagte Stene, især en saadan, som tjente til Offersted, dels om Offersteder af anden Indretning, hvis Beskaffenhed vanskelig kan bestemmes (se Fritzner). I Folkesproget bruges Horg f. nu paa Vestlandet ogsaa om Fjeldtoppe og forekommer der i en Mængde sms. Fjeldnavne. I hvilken Betydning Ordet skal tages, naar det anvendes i Stedsnavne, er i de enkelte Tilfælde vanskeligt at afgjøre. Usms. findes Ordet neppe andensteds end her som Gaardnavn. Derimod har vi det i Sammensætninger, saaledes i Horgen, opr. Hǫrgin, en Sms. med vin, i Tune, i Frogn, i Nes Rom. (paa 2 Steder), i Vaage, i Gran, i Nedre Eker og i Sem. Med heimr findes det sms. i Horgjem i Grytten, hvor man sikkert kan gaa ud fra Betydningen Fjeld, her sigtende til Romsdalshornet." (NG).
  • Lokalitet: Horg herred, Sør-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 31; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 14, s. 260



Horgen 1
  • Kildeform(er): Horgini
  • Tolkning: hørg* + vin*
  • Lokalitet: Tune herred, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 11; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 299



Horgen 2
  • Kildeform(er): Horginæ (1470)
  • Tolkning: hørg* + vin*
  • Lokalitet: Frogn herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 13; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 78



Horgen 3
  • Kildeform(er): Horien (1499)
  • Tolkning: hørg* + vin*
  • Lokalitet: Nes herred, Akershus
  • Litteratur: Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 339



Horgen 4
  • Kildeform(er): Haurghini
  • Tolkning: hørg* + vin*
  • Lokalitet: Nes herred, Akershus
  • Litteratur: Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 361



Horgen 5
  • Kildeform(er): Hørgenn (1604)
  • Tolkning: hørg* + vin*
  • Lokalitet: Våge herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:1, s. 87



Horgen 6
  • Kildeform(er): Horghina (1369)
  • Tolkning: hørg* + vin*
  • Lokalitet: Gran herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 19; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 155



Horgen 7
  • Kildeform(er): i Horgini (1388)
  • Tolkning: hørg* + vin*
  • Lokalitet: Øvre Eker herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 21; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 270f.



Horgen 8
  • Kildeform(er): Haurghin (1318)
  • Tolkning: hørg* + vin*
  • Lokalitet: Sem herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 22; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 221f.



Vi

Ve 1
  • Kildeform(er): (1528)
  • Tolkning: vi*
  • Lokalitet: Norderhov herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 21; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 33



Ve 2
  • Kildeform(er): (1325)
  • Tolkning: vi*
  • Lokalitet: Flå herred, Buskerud.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 21; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 73



Ve 3
  • Kildeform(er): Wehe (1593)
  • Tolkning: vi*
  • Lokalitet: Sande herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 22; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 26



Ve 4
  • Kildeform(er): Wee (1404)
  • Tolkning: vi*
  • Lokalitet: Tveid herred, Vest-Agder.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 24; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 9, s. 2



Ve 5
  • Kildeform(er): Vee (1333)
  • Tolkning: vi*
  • Lokalitet: Tysnes herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 170



Ve 6
  • Kildeform(er): Vee (1368)
  • Tolkning: vi*
  • Lokalitet: Årdal herred, Sogn og Fjordane.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 28; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 12, s. 55



Vebbestad
  • Kildeform(er): Vebolstad
  • Tolkning: vi* + bosted
    • "Vébólstaðr eller i Flt. Vébólstaðir, af n., Helligdom, og bólstaðr m., Bosted, Gaard; dette mister som 2det Led stadig sit l (Indl. S. 44). Navnet maa altsaa betyde: et helligt Bosted eller en Gaard, som paa en eller anden Maade er knyttet til en Helligdom. Kvæøen synes efter Gaardnavnene at dømme i ældre Tid at maatte have været den centrale Del af Kvæfjord, og det kan derfor være troligt, at der har været et Hov eller anden Helligdom her." (NG).
  • Lokalitet: Kvæfjord herred, Troms.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 17, s. 7



Vedal
  • Kildeform(er): Védalr
  • Tolkning: vi* + dal
  • Lokalitet: Skjeberg herred, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 12; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 257



Vedul
  • Kildeform(er): Vedalom
  • Tolkning: vi* + dal
    • "Védalir, hvori 1ste Led er n., Helligdom, helligt Sted, sigtende til hedensk Gudsdyrkelse (jfr. Indl. S. 85). Gaarden ligger nu paa en Høide, men med en Dalsænkning i Nærheden. Den nuv. Nominativform er dannet efter Dat. -dǫlum, -dølum" (NG).
  • Lokalitet: Åsen herred, Nord-Trøndelag.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 15, s. 78f.



Velo
  • Kildeform(er): Weloo (1520)
  • Tolkning: vi + lo*
    • Om efterleddet siger OR: "Betydningen »lavtliggende Engslette ved Vandbred« passer ikke her, da Gaarden ligger høit oppe og der intet Vandløb er i Nærheden; derimod er der ved Gaarden en dyrket Flade. S(ophus). B(ugge). antager, at er det samme som angelsachsisk léah f., Eng." - MO tolker -ló som "eng i skog eller lund".
  • Lokalitet: Jevnaker herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 124



Veset 1
  • Kildeform(er): Vesæter (1475)
  • Tolkning: vi* + set*/sæter
  • Lokalitet: Nes herred, Akershus
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 15; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 2, s. 338



Veset 2
  • Kildeform(er): Viesetter (1563), *Vésetr
  • Tolkning: vi* + set*/sæter
  • Lokalitet: Haus herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 302



Véssalr
  • Kildeform(er): Wessale (1477)
  • Tolkning: vi* + sal
    • "Véssalr, sms. af Gaardnavnet Ve (GN. 54) i Genitivform og salr "Sal, Bygning", der ogsaa ellers findes i Navne, der indeholder Minde om hedensk Gudedyrkelse (f. Ex. Óðinssalr). Vessal ligger i Skraaningen ovenfor Gaarden Ve og har formodentlig hørt til Templet der." (NG)
  • Lokalitet: Norderhov herred, Buskerud.
  • Litteratur: Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 33



Vestad 1
  • Kildeform(er): Wøstadt (1523)
  • Tolkning: vi* + sted
  • Lokalitet: Stange herred, Hedmark
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 17; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 159f.



Vestad 2
  • Kildeform(er): Weestad St. (1616)
  • Tolkning: vi* + sted
  • Lokalitet: Østre Toten herred, Oppland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 19; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 66



Vestad 3
  • Kildeform(er): Wedsta (1593)
  • Tolkning: vi* + sted (tolkningen usikker)
  • Lokalitet: Sande herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 22; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 272



Vestad 4
  • Kildeform(er): Weistadt
  • Tolkning: vi* + sted
  • Lokalitet: Tjølling herred, Vestfold.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 22; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 6, s. 297



Vesten
  • Kildeform(er): Westein
  • Tolkning: vi* + sten
  • Lokalitet: Skjeberg herred, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 12; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 270f.



Véstrǫnd (nu: Strand)
  • Kildeform(er): Véstrǫnd (1400-tallet)
  • Tolkning: vi* + strand
    • "Strǫnd f., Strand (Indl. S. 79). Det er ikke sikkert, at der ved Vestrand i AB. menes denne Gaard; men Sammenhængen taler dog for, at det er den eller en Del af den. Navnets rette Form maa være Véstrǫnd, sms. med n., Helligdom. Det kunde nærmest synes at være et Grændenavn, "den hellige Strand". Strax nordenfor Strand ligger Raa Kirke, nær hvilken man kan formode, at der i hedensk Tid har staaet et Hov, og ligeoverfor, paa Kvæøen, har man Vébólstaðr (GN. 39)." (NG).
  • Lokalitet: Kvæfjord herred, Troms.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 33; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 17, s. 9



Vevatne
  • Kildeform(er): Veuattne (1567)
  • Tolkning: vi* + vatn*
    • "*Vévatnar f., Flt. af *Vévatn n. . . . det gamle Navn paa det Vand, ved hvis Sydende Gaarden ligger. Med Hensyn til grammatisk Form er Vevatne ensartet med Vatne og Valvatne i Stord (GN. 29 og GN. 55). Det er sms. enten med n., Helligdom (jfr. GN. 89), eller med Adj. *vé- (got. weihs), hellig, og betyder altsaa: Vandet ved Helligdommen, eller: det hellige Vand". (NG).
  • Lokalitet: Tysnes herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 173



Veø (herredsnavn)
  • Kildeform(er): Véey (bl. a. i Kong Sverres saga)
  • Tolkning: vi* + ø
    • "Véøy, den hellige Ø eller Øen med Helligdommen, af n., Helligdom, helligt Sted (Indl. S. 86), og øy f. Denne Form er hjemlet ved de ældste Kilder og udentvivl den rigtige." (NG).
  • Lokalitet: Veø herred, Møre, (herreds- og sognenavn).
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 30; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 13, s. 244



Veå
  • Kildeform(er): Vehom (1328), Veiar (1427)
  • Tolkning: vi* + å
  • Lokalitet: Bruvik herred, Hordaland.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 26; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 11, s. 318


Al

Navne i denne kategori er særligt vanskelige at påvise og diskussionen om dem har været tilbagevendende, se fx Stefan Brink: Har vi haft en kultiskt *al i Norden? i Sakrale navne, Norna-Rapporter 48, 1990.



Fryale
  • Kildeform(er): i Frýáll (1370); Frøyáll (1424)
  • Tolkning: Frej + al*
    • Tolkningen af navnet har været debatteret. Det kendes kun fra to kilder (begge i Diplomatarium Norvegicum), i den første fra 1370 skrives det i Frýáll og i den anden fra 1424 skrives Frøyáll. Hvis sidstnævnte form godtages, kan navnet forstås som en sammensætning af gudenavnet Frej og det gotiske ord alhs, f., tempel, helligdom. OR afviser denne tolkning og MO er tøvende, men ingen af dem giver en alternativ tolkning.
    • Stefan Brink har påpeget, at alhs- også har haft en ikke-religiøs betydning - beskyttet, en beskyttet plads, hvilket får ham til at opfordre til forsigtighed i tolkningen af stednavne med dette led. (Har vi haft en kultiskt *al i Norden? i Sakrale navne, Norna-Rapporter 48, 1990.). Flere svenske navne har dog stor lighed med det norske Fryale/Frøyale, blandt disse er Fröjel, Friel, Fryele. Om disse skriver Brink: "Men om Fröjel etc. kan antas innehålla gudinnenamnet Fröja ser det ut som om detta *al även kunnat åsyfta platser/byggnader där det förekommit aktiviteter med religiöst innehåll. Med andra ord skulle *al här kunna syfta på kultiska förehavenden, men där den religiösa komponenten i namnet då skulle betygas av bestämningsleden, inte primärt av huvudledens *al." (s. 116f.)
    • Se videre i Ordforklaringen
  • Lokalitet: Gammelt navn for Hov sogn, Søndre Land herred, Oppland. Navnet forsvundet.
  • Litteratur: Stefan Brink: Har vi haft en kultiskt *al i Norden? i Sakrale navne, Norna-Rapporter 48, s. 107-117; Per Vikstrand: Gudarnas platser - Förkristna sakrala ortnamn i Mälarlandskapen, s. 191-206; Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 20.; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 4:2, s. 1995



Ælin
  • Kildeform(er): Elline (1557)
  • Tolkning: Al* + vin*
    • Se NG for alternativ tolkning af Al-.
  • Lokalitet: Tune herred, Østfold
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 11; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 298



Sal

Óðinssalr 1
  • Kildeform(er): Óðnssalr (Fagrskinna)
  • Tolkning: Odin + sal
  • Lokalitet: Onsø herred, Østfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 129; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 310



Óðinssalr 2
  • Kildeform(er):
  • Tolkning: Odin + sal
  • Lokalitet: Beitstad herred, Nord-Trøndelag
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 129



Véssalr
  • Kildeform(er): Wessale (1477)
  • Tolkning: vi* + sal
    • "Véssalr, sms. af Gaardnavnet Ve (GN. 54) i Genitivform og salr "Sal, Bygning", der ogsaa ellers findes i Navne, der indeholder Minde om hedensk Gudedyrkelse (f. Ex. Óðinssalr). Vessal ligger i Skraaningen ovenfor Gaarden Ve og har formodentlig hørt til Templet der." (NG)
  • Lokalitet: Norderhov herred, Buskerud.
  • Litteratur: Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 5, s. 33


Blot

Ingen navne registreret i Norge



Øvrige navne

Forsetlund
  • Kildeform(er): Forsettelund (1480)
  • Tolkning: Forsete + lund*
  • Lokalitet: Onsø herred, Østfold
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 122; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 1, s. 318.



Fryggiosætre
  • Kildeform(er): Friggjarsetr
  • Tolkning: Frigg + set*/sæter
  • Lokalitet: Hegre herred, Nord-Trøndelag. (Navnet forsvundet).
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 123; Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 32; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 15, s. 19



Vidarshov
  • Kildeform(er): Wiersøgh (1578)
  • Tolkning: Vidar + hov*
  • Lokalitet: Vang herred, Hedmark
  • Litteratur: Stefan Brink: How Uniform was Old Norse Religion?, s. 122; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 84.



Vdadensakr (Udáinsakr)
  • Kildeform(er): Vdadensakr
  • Tolkning: Udødelighedsager.
    • "Aabenbart feilskrevet; skal være Udáinsakr, der kan oversættes: Udødeligheds-Ager. Paa Island omtales et Sted, som ialfald endnu i forrige Aarh. kaldtes saa, fordi der mentes at voxe Urter, som beskyttede mod Døden (Kålund, Hist. topogr. Beskr. II 91). Det er vel af lignende Grund, at dette nu ikke længere kjendte Sted i Ringsaker har faaet sit Navn. Udáinsakr forekommer ellers i Eventyrsagaer fra MA. som Navn paa et Slags jordisk Paradis, hvor Sygdom og Død skulde være ukjendt, se især Fortællingen om Eirik vidførle (Flatøbogen I 29 ff.)." (NG).
  • Lokalitet: Ringsaker herred, Hedmark. Navnet forsvundet.
  • Litteratur: Magnus Olsen: Minner om guderne og deres dyrkelse i norske stedsnavn, s. 18; Oluf Rygh: Norske Gaardnavne, bd. 3, s. 43.




HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.