Skirnirs Reise (B.C.Sandvig)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda

Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785

Skirnirs Reise

Freyr, Niardurs Søn, havde sat sig i Hlidskialf og saae ud over hele Verden. Han saae ogsaa ud over Jotunheim, og fik der Øie paa en smuk Møe, da hun gik fra sin Faders Sal til sit Jomfruekammer, hvorover han blev meget forvirret. Skirnir heed Freyrs Skosvend. Niardur bad ham at faae Freyr til at tale. Da sagde Skadi:

1. Stat nu op, Skirnir!

Og gak at bede

Vores Søn om Svar.

Derom adspørg ham

Hvi den vise Helt

Nu øver Daarskab.

Skirnir:

2. Onde Ord mig rede staae

Af eders Søn strax,

Om jeg gaaer at tale med ham,

Og ham adspørge

Hvi den vise Helt

Nu øver Daarskab.

3. Siig nu mig Freyr!

Fyrste blandt Guder!

Hvad jeg vilde vide:

Hvi du sidder eene

I lange Sale

Min Herre! bestandig.

Freyr:

4. Hvi skulde jeg sige dig,

Kiempe hin unge!

Min store Smerte?

Thi Alfbestraal'ren skinner

Os alle Dage,

Men mig ei efter mit Ønske.

Skirnir:

5. Dine Ønsker troer jeg ei

Saa store være

At du mig, Helt! dem fordulgte.

Ung' vi gjorde Venskab

I vor Alders Foraar.

Vi burde troe hverandre.

Freyr:

6. I Gymirs Gaarde

Saae jeg gange

Min ønsked' Møe.

Armen skinned',

Og af Armen

Hele Himlen og Havet.

7. Hun er mig kierere,

End hver mand

I Livets Foraar.

Aser og Alfer

Ei tilstede det

At vi blive eens.

Skirnir:

8. Hest giv du mig da,

Som mig giennem flaggrend' Lues

Mørk' Anvisning fører;

Og det Sverd

Som selv udtrækkes,

Mod Jetters Æt.

Freyr:

9. Den Hest gir jeg dig,

Som giennem flaggrend' Lues

Mørk' Anvisning bær'r dig.

Og det Sverd

Som selv udtrækkes,

Duer kun den, som det eier.

Da sagde Skirnir til Hesten:

10. Mørkt er ude,

Tid er for os at reise

Lyngfuldt Field over,

Thyriers Land over.

Begge tilbage

Komme, hvis ei begge

Fanger hin ret mægtig' Jette.

Skirnir reed til Jotunheim til Gymirs Gaarde. Der vare galne Hunde bundne for Porten af den Befæstning som Gerdur var i. Han reed hen hvor Fæhyrden sad paa Høi, og talede sangviis til ham:

11. Siig mig det, Hyrde!

Som sidder der paa Høien,

Og vogter alle Veie,

Hvor jeg i Tale

Kommer den unge Møe

For Gymirs Hunde?

Hyrden:

12. Hvad? er du feig,

Eller er du død alt?

Skilt ved Samtale

Skal du stedse være

Med Gymirs gode Møe.

Skirnir:

13. Bedre er' Vilkaar,

End hikke her

For hvem til Død er færdig.

Thi paa een Dag mig blev

Hele mit Liv bestemt,

Og Skiebne beskikket.

Gerdur:

14. Hvad er det Raab raabende,

Som jeg raabe hører

Nu til os ved vores Huus?

Jord bæver,

Alle deraf skielve

Gymirs Gaarde.

Tienestepigen sang:

15. En Mand er her ude

Stegen af Hest-Ryggen,

Og lar sin Hest til Jorden tage.

Gerdur:

16. Ind bed du ham gange

I vores Sal,

Og drikke den klare Miød.

Dog ahner mig

At herude er

Min Broders Bane.

17. Er du af Alfer,

Af Asers Sønner,

Af vise Vaner?

Hvi kom du eene

Her, giennem Ilden,

Vor Sals Bygning at see?

Skirnir:

18. Ikke af Alfer

Ei Asers Sønner,

Ei vise Vaner,

Jeg dog eene kom

Her, giennem Ilden,

Eders Sals Bygning at see.

19. Æbler elleve

Af Guld jeg her haver,

Dem vil jeg dig, Gerdur! give,

Fred at kiøbe,

Og at du Freyr siger

Leve dig meest til Glæde.

Gerdur:

20. Æbler elleve

Modtager jeg aldrig

Efter Mands Villie.

Jeg og Freyr,

Medens vort Liv kan vare,

Bygge aldrig sammen.

Skirnir:

21. Jeg dig gir en Ring

Som opbrændt blev

Med Odins Søn den unge,

Otte lige tunge

Dryppe af den,

Hver niende Nat.

Gerdur:

22. Ring jeg taer ei,

Skiønt den er brændt

Med Odins Søn den unge.

Guld jeg feiler ei

I Gymirs Gaarde.

Min Faders Gods jeg deeler.

Skirnir:

23. Seer du denne Kaarde, Møe!

Tynd og smidig,

Som jeg her i Haanden har?

Jeg dig hugger

Hovedet af din Hals,

Uden du mig Elskov lover.

Gerdur:

24. Jeg vil aldrig

Nogen Tvang taale

Efter Mands Villie.

Det spaaer dog jeg,

Om dig Gymir finder,

Tappre begge,

Lyst faae I vist at stride.

Skirnir:

25. Seer du den Kaarde, Møe!

Tynd og smidig,

Som jeg her i Haanden har?

For dens skarpe Egg

Falder den gamle Jette;

Feig bliver vist din Fader.

26. Med Tvangs Kiep jeg dræber dig,

Eller jeg tæmmer dig

Møe! efter min Villie.

Der skal du være

Hvor dig Folkes Sønner

Aldrig faae at see.

27. Du paa Ørnens Høi

Skal tilig sidde,

See fra Verden ud,

Vende dig til Hel.

Din Mad være leedere

End hver en Mands,

Den styggest' Slange i Verden.

28. Til Undersyn skal du blive

Naar du udkommer:

Hrimnir dig beskue;

Hver Mand dig betragte!

Meer bekiendt skal du blive,

End Vægter blant Guder.

Gab saa din Længsel bort!

29. Eensomhed, Angest,

Raadvildhed og Utaal,

Foemeere dig Graad og Smerte.

Sidd paa Sædet,

Men jeg skal sige dig

Tung bitter Smerte,

Og dobbelt Angest.

30. Skræk skal rive

Dig om den klare Dag

Udi Jetters Gaard.

Til Hrimthursers Sale

Skal du hver en Dag

Vanke uden Gavn,

Vanke uden Haab.

31. Graad for Glæde

Skal du altid have,

Og slide dit Liv med Taare.

Med trehov'det Thurse

Skal du altid være,

Eller mandløs leve.

32. Dit Sind gribe dig

Hver en Morgen.

Vær du som Tidselen,

Som trængt bliver

Oventil i Ilden.

33. Til Høy jeg gik

Og til grønne Træer,

Hevnens Kiep at faae mig:

Hevnens Kiep jeg fik.

34. Vred er dig Odin,

Vred er dig Asers Fyrste,

Dig skal Freyr hade.

Men ei før, onde Møe!

Førend paa dig hvilde

Guders hevnend' Vrede.

35. Høre Jetter!

Høre Hrimthurser!

Ja Suttungs Sønner!

Asers Bundsforvandte!

Hvordan jeg

Forbyder, forbander,

Folksfryd for Pigen,

Folks Nydelse for Pigen.

36. Hrimgrimnir heder Thurs

Som dig have skal,

Neden for Nagrind.

Der skulle dig Slaver

Ved Træers Rødder,

Gede-Pis give.

37. Bedre Drikke

Faaer du aldrig da,

Møe! efter din Villie,

Møe! efter min Villie.

38. Thurs skier jeg dig

Kun i tre Træk,

Banghed og Galskab,

Dertil Utaal.

Saa let jeg det paaskier,

Som jeg det afskier,

Om vi behøve det.

Gerdur:

39. Hæld dig nu heller, Svend;

Og tag mod Iisbegg'ret,

Fuldt af gammel Miød.

Det havde jeg dog agtet

At jeg skulde aldrig

Unde Vaners Barn vel.

Skirnir:

40. Endeligt svar

Vil jeg nu vide,

Førend jeg rider hiem herfra,

Hvor og paa hvad Tid

Du vil den raske

Niardurs Søn modtage.

Gerdur:

41. Barri heder,

Som vi begge vide,

Skov af Lue glindsend',

Og efter ni Nætter

Vil der Gerdur unde

Niardurs Arving Glæde.

Da reed Skirnir hiem. Freyr stod ude, hilste ham og spurgde hvad Beskeed han havde:

42. Siig du mig det, Skirnir!

Førend du tager Sadel af Hest,

Og du ganger eet Trin fremad,

Hvad du udrettede

I Jetteverden,

Efter din og min Villie.

Skirnir:

43. Barri heder

Som vi begge vide,

Skov af Lue glindsend'.

Og efter ni Nætter

Vil der Gerdur unde

Niardurs Arving Glæde.

Freyr:

44. Lang er Nat,

Langer er' to,

Hvor kan jeg tre udholde?

Tit mig kortere

Syntes Maaned,

End halv slig Længsels Nat.

Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.