Hyndlas Sang (B.C.Sandvig)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda


Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785


Hyndlas Sang


Freya
Hyndlas Sang.jpg
1. Vaagn, Jomfruers Jomfrue!
Vaagn, min Veninde!
Hyndla, Søster!
Som i Hulen boer.
Bælgmørkt er ude:
Ride vi ville
Hen til Valhalla
Og den hellig Mand.


2. Bede vi Hærfader
I Hue os sidde!
Han gir og giengielder
Guld de værdige:
Han gav til Hermodr
Hielm on Brynie,
Og til Sigmundr
Sværd at bære.


3. Han gir somme Seyer,
Og somme Rigdom,
Veltalenhed mange,
Og helte Mandvid.
Bør han giver Kiøbmænd,
Og Vers Skallder,
Han gir Styrke
Mangen Kiempe.


4. Til Thor skal hun ofre
Og derom bede,
At han altid mod dig
Er oprigtig
Skiønt han aldrig elsker
Jette-Jomfruer.


5. Tag du nu Ulv din
Ud af Stalden,
Lad ham rende
Med Løbe-Bidsel.


Hyndla.
6. Seen er Galt din
Gudvey at træde;
Jeg vil min gode
Hest opsadle.


7. Snedig er du, Freya!
At du frister mig,
Og dine Øyne
Staae saa paa mig,
Da din Mand du haver
Paa Dødningreise,
For Ottar hin unge,
Innsteins Søn.


Freya.
8. Feil du tager, Hyndla!
Jeg troer du drømmer,
Da min Mand du siger
Paa Dødningreise,
Der hvor Galten skinner,
Guldbebørstet,
Det tappre Vildsviin,
Som mig de kloge giorde
Dverge to,
Dainn og Nabbi.


9. Tale vi af Sadlen!
Sidde vi ville,
Og om Kongers
Ætter snakke,
Hine Helters,
Som af Guder komme.
Thi væddet have
Om Val-Malmen
Ottar hin unge
Og Angantyr.


10. Man bør saa lave,
At den unge Kiemper
Faderarv bekommer
Efter sine Frænder.


11. Billed han mig giorde,
Bygt af Steene;
Nu er den Steen
Til Glas forvandlet;
Nys han det rødfarved’
Med Blod af Øxen;
Altid troede Ottarr
Paa Asynier.


12. Nu lad os høre
Stammer opregned’,
Og høybaarne
Ætter blant Folk.
Hvad er Skioldungers?
Hvad er Skilfingers?
Hvad er Audlingers?
Hvad er Ylfingers?
Hvad er Hauld-Ætten?
Hvad er Hers-Ætten?
Størst Heltemod
Under Midgard.


Hyndla.
13. Du est Ottar,
Avlet af Innstein,
Og Innstein af
Alfur hin gamle,
Alfur af Ulfur,
Ulfur af Sæfari,
Og Sæfari
Af Svan den røde.


14. Moder eyed’ Fader din,
Armbaand-pryded,
Jeg troer at hun heedte
Hledis Præstinde.
Frode var hendes Fader,
Og Ferant Moder.
Al denne Æt blev
Holdt iblant Fyrster.


15. Ali var før
Stærkest af alle;
Halfdan fordum
Størst blant Konger.
Berømt’ er’ de Stride,
Som de Helte giorde;
Hans Bedrifter flyve
Saalangt Himlen rækker.


16. Han styrkedes af Eymund,
Størst blant Helte,
Og slog Sigtrygg
Med kolde Egge.
Kone fik han, Almveig,
Priseligst blant Qvinder,
De avled’ og eyed’
Atten Sønner.


17. Defra komme Skioldunger,
Derfra Skilfinger,
Derfra Audlinger,
Derfra Ynglinger,
Derfra Hauld-Ætten,
Derfra Hers-Ætten,
Størst Helteflok
Under Midgard.
Al den Æt er din,
Ottar Tosse!


18. Hildigunn var
Hendes Moder,
Svafas Barn
Og en Sø-Konges.
Al den Æt er din
Ottar Tosse
Lad ham betænke det,
Vil du læng’re Tale?


19. Dagr havde Thora
Drengemoder:
Føddes i den Æt
Raske Kiemper.
Frodmarr og Gyrdr,
Og begge Frekar,
Aunur og Josurmar
Alfur hin gamle.
Lad ham betænke det!
Vil du end meere?


20. Deres Ven heed Ketill,
Klypurs Arving,
Han var Moderfader
Til din Moder.
Da var Frode
Før end Kari,
Dog ældre var
Alfur af Fødsel.


21. Nanna var dernæst
Nauckves Dotter;
Hendes Søn var
Din Faders Frænde.
Forældet er det Frændskab;
Jeg fremtæller længer’;
Jeg kiendte baade
Brodd og Haurfi;
Al den Æt er din
Ottar Tosse!


22. Isolfr og Asolfr,
Aulmods Sønner
Og Skurhilldes
Skekkils Dotters.
Du kan dig tælle til
Mange Helte.
Al den Æt er din,
Ottar Tosse!


23. Gunnar Balkr,
Grimr veltalend’,
Jernskioldet Thorir,
Ulfr gabende,
Bui og Brami,
Barri og Reifnir,
Tindr og Tirfingr,
Og to Haddinger;
Al den Æt er din,
Ottar Tosse!


24. Til Sorg og Arbeid
Bleve fødte
Arngrims Sønner
Og Eyvora’s.
Af de Berserker
Alslags Ulykke
Om Land og om Søe
Foer som en Lue.
Al den Æt er din,
Ottar Tosse!


25. Jeg kiendte baade
Brodd og Haurfi,
De vare i Gaard
Hos Hrolf den gamle.
Alle stammed’
Fra Jormunrekr,
Sigurds Svigersøn,
Hør du paa min Tale,
Den Folkelskend’ Konges.
Som dræbte Fafnir.


26. Den Konge stammed’
Ned fra Volsung,
Og Hiordis
Fra Kong Hraudung.
Men Eylimi
Fra Audlinger.
Al den Æt er din,
Ottar Tosse!


27. Gunnar og Haugni,
Giukes Sønner,
Og tillige Gudrun,
Deres Syster.
Ikke var Guttorm
Avlet af Giuke,
Dog var han Broder
Til dem begge.
Al den Æt er din,
Ottar Tosse!


28. Haralldr Hilditand,
Avlet af Hrærek
Ringe-Slynger,
Og født af Audur;
Audur den rige,
Ivars Dotter.
Men Radbardr var
Randvers Fader:
De vare Helte
Guderne offred’.
Al den Æt er din,
Ottar Tosse!


29. Elleve Aser
Bleve talde,
Da Balder faldt
Paa Bane-Tuen.
Ham blev Vali
Værdig at hevne.
Thi sin Broders
Morder han dræbte.
Al den Æt er din,
Ottar Tosse!


30. Balders Fader
Var Burs Arving.
Freyr havde Gerdur,
Hun var Gymirs Dotter
Af Jetters Æt
Og Aurbodes.
Ogsaa Thiassi
Var deres Frænde,
Den listig’ Jette
Skadi var hans Dotter.


31. Meget siger jeg dig,
Og mindes meere.


Freya.
32. Lad andre ei høre det!
Vil du end meere?


Hyndla.
33. Haki var næsten
Best af Hvedna’s Sønner,
Men Hvedna var
Avled af Hiorvardr.
Heidr og Hrossthiofr.
Hrimnirs Afkom.


34. Alle Voler komme
fra Vidolfr,
Alle Spaamænd
fra Vildmeidir,
Seidbærende
Fra Svarthaufdi,
Alle Jetter
Fra Ymir stamme.


35. Meget siger jeg dig,
Og mindes meere.


Freya.
36. Lad andre ei høre det.
Vil du end meere?


Hyndla.
37. Een blev avlet
I Tids Fødsel,
Een meget stærk
Af Gude-Æt.
Ni fødde den
Fredstyrend Mand,
Jette-Møer
Ved Jordens Bredd,


38. Ham fødde Gialp,
Ham fødde Greip,
Ham fødde Elgia,
Og Augeyia,
Sindur og Atla,
Og Jarnsaxa.
Sønnen styrket blev
Af Jordens Kræfter,
Den kolde Søe,
Og Sone-Blodet.


39. Meget siger jeg dig,
Og mindes meere.


Freya.
40. Lad andre ey høre det.
Vil du end længer?


Hyndla.
41. Loke avled’ Ulven
Med Angrboda;
Sleipnir ligesaa
Med Svadilfare.
Det Udyr syntes
Værste blant alle,
Det var kommet af
Byleist Broder.


42. Loke, hvis Hierte
Og Sind brændte,
Fandt en halv opbrændt
Kones-Sindsteen.
Loptr blev svigfuld
Ved den onde Kone,
Derfra er paa Jorden
Hvert Skarn kommet.


43. Havet gaaer med Bølger
Op imod Himlen,
Løber Landet over
Og Loftet sprækker:
Derfra kommer Sneen,
Og de snare Vinde,
Da maa man vente
At Regnen ophører.


44. Een blev avlet,
Større end alle.
Den Søn Styrke fik
Af Jordens Kræfter.
Den Konge kaldes
Den rigeste,
I Slægt foreenet
Med hver en Høvding.


45. Da kommer en anden
End mægtigere,
Dog tør jeg nu ikke
Hans Navn nævne,
Faa troer jeg skue
Længer’ i Tiden,
End naar Odin skal
Ulven møde.


Freya.
46. Bær du Mindes-Øl
Til min Galt nu,
Saa at han kunde
Got erindre
Al denne Tale
Den tredie Morgen,
Naar han mod Angantyr
Sin Æt skal opregne.


Hyndla.
47. Skynd dig bort herfra,
Sove vilde jeg.


Freya.
48. Lidt faaer du af mig
Skiønne Sager.
Du løber, Veninde!
Ude om Natten,
Som med Bukke
Geeden løber.


49. Du løb til Galskab,
Altid lysten,
Hastig krøb, mange
Under dit Belte.
Du løber, Veninde!
Ude om Natten,
Som med Bukke
Geeden løber.


50. Jeg omringer
Med Ild dig, Biergkone!
Saa at du kommer ey
Meer bort herfra.
Du løber, Veninde!
Ude om Natten,
Som med Bukke
Geeden løber.


Hyndla.
51. Ild seer jeg brænde,
Og Jorden lue.
De fleste tvinges
Livet at kiøbe.
Bær du nu Ottar
Drik i Hænde;
Ædderblandet Miød,
I en ond Time!


52. Dine onde Ord skal
Intet hielpe,
Skiøndt du, Jette-Jomfrue!
Med Ondt truer.
Han skal drikke
Dyre Vædsker.
Jeg beder alle
Guder hielpe Ottarr.



Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.