Thrymsqvida (FM)

Fra heimskringla.no
Revisjon per 14. mar. 2019 kl. 15:56 av Carsten (diskusjon | bidrag)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif Faeroysk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Qvad om Thrym


I.
1. Vred blev Ving-Thor
Da han vaagnede
Og han sin
Hammer savned.
Skjægget han krysted[1]
Hovedet rysted,
Sögte Jordens Sön
Sig rundt omkring.[2]


2. Og han af Ord
Allerförst det sagde:
"Hör du nu Loke!
Hvad jeg mæler,
Hvad slet ingen
Veed paa Jorden
Eller oppe i Himlen,
As er ranet sin Hammer."[3]


II.
3. Gik de til Freyas
Favre Bolig,
Og han af Ord
Allerförst det sagde:
"Vil du mig Freya!
Fjederham laane,
Om jeg min Hammer
"Maatte hitte."


FREYA svarede:
4. "Give jeg dig den vilde
Om af Guld den end var,
Og dig den overlade
Om end den var af Sölv."


5. Flöj da Loke.
Fjederhammen suste,
Indtil han kom uden
Asernes Volde,[4]
Indtil han kom inden
Jætternes Land.


III.
6. Thrym sad paa Höjen,
Thursers Fyrste,
Halsbaand af Guld[5]
Til Hundene fletted,
Jævned sine
Hestes Manker.


THRYM spurgte:
7. Hvor gaar det Aser?[6]
Hvor gaar det Alfer?
Hvi kommer Du ene
til Jætternes Land?


LOKE sagde:
8. Ilde gaar det Aser,[7]
Ilde gaar det Alfer.
Har du Hlorrides
Hammer gjemt?


THRYM svarede:
9. Jeg har Hlorrides
Hammer gjemt
Otte Mile [8] dybt
Under Jorden;
Ingen skal faa den
Atter tilbage,
Uden han förer mig
Freya til Brud.


IV.
10. Flöj da Loke,
Fjederhammen suste
Indtil han kom uden
Jætternes Land,
Og han kom inden
Asernes Volde[9].


11. Mödte han Thor
I midie Gaarde [10]
Og han af Ord
Allerförst det sagde:


12. "Udretted du noget
Med al din Möje?[11]
Sig mig fra Luften
Lang Fortælling;
Hvo gjerne sidder
Til Sagn har ej Æmne
Og den liggende
Lögn opspinder."[12]


LOKE svarede:
13. "Möje jeg havde
Meget jeg udretted. [13]
Thrym har din Hammer
Thursers Fyrste;
Ingen skal faa den
Atter tilbage
Uden han förer ham
Freja til Brud."


V.
14. Gik de med favre
Freya at tale
Og han af Ord
Allerförst det sagde:
"Bind om dig Freya!
Brudelinet.
Age skal vi sammen
Til Jætternes Land."


15. Vred blev da Freya,
Og fnyste saare,
Hele Asa -salen
Under hende skjalv.
Brast da det store
Brisinge - Smykke.
"Kald mig den kaadeste[14]
Blandt Qvinder alle
Om med dig jeg ager
Til Jætternes Land."


16. Sammen kom Aser
Alle paa Tinge
Og Asynier
Alle til Stævne.
Monne derom raadslaa
De mægtige Guder,
Hlorrides Hammer
At hente tilbage.


17. Det qvad da Heimdall,
Den hvideste Ase,
Vel forudvidende
Som Vaner andre:


18. "Om Thor vi da binde
"Brude-Linet,
Bære han det store
Brisinge - Smykke;
Klingrende Nögler
Vi knytte til hans Belte,[15]
Lade Qvindeklæder
Om hans Knæer falde.
Brystet vi ham smykke
Med brede Ædelstene,[16]
Og med et zirligt
Sæt hans Hoved."[17]


19. Det qvad da Thor
Den tappre[18] Gud:
"Aserne skulde
Mig skjelde for en Qvinde,
Hvis jeg lod mig binde
Med Brude-Linet."


20. Sagde det da Loke
Lövöes Sön:
"Thor med slig Tale
Ti du kun stille.
Snart skulle Jætter
Asgaard beherske[19]
Uden du din Hammer
Henter tilbage."


21. Bandt de da om Thor
Brude-Linet,
Bar han og det store
Brisinge-Smykke.
Klingrende Nögler
De knytted til hans Belte,
Lode Qvindeklæder
Om hans Knæer falde:
Brystet de ham smykked
Med brede Ædelstene
Og med et zirligt
Sæt hans Hoved.[20]


22. Sagde det da Loke
Lövöes Sön:
"Vil jeg nu med dig
Være som din Terne,
Lad os age sammen
Til Jætternes Land."


VII.
23. Strax bleve begge
Bukke drevne hjem,
Spændte til Skagler
Skulde löbe rask;
Bjergene revned,
Brændte Jord i Lue,
Aged Odins Sön
Til Jætternes Land.


24. Det sagde da Thrym
Thursers Fyrste:
"Reiser Eder Jætter!
Reder Bænke,
Förer mig nu
Freya til Brud,
Datter af Njord
Fra Noatun."


25. "Gange hid til Gaarde
Guldhornede Kjöer
Kulsorte Oxne
Jætten at moere.
Nok har jeg af Skatte,
Nok af Smykker,
Freya allene
Fattedes jeg end."


VIII.
26. Tidlig i Qvælden
Kom der Gjæster sammen,
Blev da Öl for Jætter
Baaret frem.
Aad saa Thor[21] en Oxe,
Otte Laxe,
Alle de Kraase
Qvinder bydes skulde,
Törsten han slukked
'Med trende Boller[22] Mjöd.


27. Sagde det da Thrym
Thursers Fyrste:
"Hvor saa man Brude
Bedre for sig tage,
Aldrig saa jeg Brude
Bedre faa sig Mad!
Aldrig mere Mjöd
En Mö jeg drikke saa."


28. Den lille snilde Terne [23]
Sad foran,
Snart fandt han Svar
Til Jættens Tale:
"Freja, fik ej Mad
Fire sidste Dögn,[24]
Saa rased hun af Længsel
Efter Reisen hid."[25]


29. Han luded under Lin[26]
Lysted at kysse.
Men snart forfærdet
Foer han gjennem Salen[27].
"Hvi er vel Freyas
Blik saa skarpt?
Ild mig tykkes
Af Öjnene brænde."


30. Den lille snilde Terne
Sad foran,
Snart fandt hun Svar
Til Jættens Tale:
"Freya Sövn ej fik
Fire sidste Dögn,
Saa rased hun af Længsel
Efter Reisen hid." —


31. Ind kom den arme
Jætte-Söster
Og voved at bede
Om Brudepenge:[28]
"Ræk mig de Ringe
Saa röde af din Haand,
Hvis du vil vinde
Mit Venskab helt,
Mit Venskab helt,
Min Hyldest tilfulde."


32. Det sagde da Thrym
Thursers Fyrste:
"Bærer ind Hammeren
Bruden at vie,
Lægger Mjölner
I Möens Skjöd
Os Vara's Haand
Vie sammen!"[29]


33. Hlorrides Hjerte
Lo i hans Bryst,[30]
Da den haardmodige
Hammeren kjendte.
Thrym slog han först
Thursers Fyrste,
Knuste Jættens
Hele Slægt.


34. Slog han og den usle
Jættesöster,
Som havde bedet
Om Brudepenge;
Smek hun fik
For Skillinger
Og Hammers-Hug
I Ringes Sted. —
Saa kom Odins Sön
Atter til sin Hammer.




Noter:

  1. Egentlig: rystede; — jeg forstaaer Udtrykket saaledes at han rystede Skjægget, ved tillige at kryste det i Haanden.
  2. Egentlig: fölte sig for omkring sig (om han ikke kunde gribe Hammeren).
  3. Egentlig: Hammeren er bortstjaalen fra Asa-Guden.
  4. Ell. Egne, Regioner.
  5. Efter Ordet: Guldbaand; Gyldne Baand.
  6. Efter Ordet: Hvad er der blandt Aser o. s. v.
  7. Efter Ordet: Ondt er der blandt Aser o. s. v.
  8. Egentlig: Raster. See Hymisqv. Str. 5.
  9. Ell. Boliger, Egne.
  10. Maaske i Midgaard; det bestod tildels af Gadernes yderste Fæstningsværker, og hörte for saavidt, samt som Thors Eiendom, til deres Rige.
  11. Efter Ordene: Svarer dit Ærendes Udförelse til din havte Möje?
  12. See Anmærkningen.
  13. El. Vel har jeg havt megen Möje, men har ogsaa udrettet mit Ærende (nemlig ved at opdage Hammerens Ransmand).
  14. Etter Ordet: Den mest mand-lystne; den mandgaleste.
  15. Efter Ordet: Vi lade Nögler nedfalde eller klingre ved ham (hans Side).
  16. Efter Ordet: brede Stene.
  17. El. smykke ham med et net Hovedtöj.
  18. El. og, den Stærke, Modige.
  19. Egentlig beboe.
  20. See foran i 18de Str.
  21. Efter Ordet: Sifs Mand.
  22. El. store Kar, som holdte et vist Maal.
  23. Efter Ordet: den meget nette (eller sindrige) Slavinde (Terne eller Kammerpige).
  24. Efter Ordet: Nætter.
  25. Efter Ordet: til Jotunheim.
  26. D. e. böjede sig og löftede Brudeslöret.
  27. Efter Ordet: Langs efter hele Salen (Gulvet i Salen).
  28. El. Brudegaven; Medgiften.
  29. Efter Ordet: Vier os sammen med Varas Haand (eller i Vara's Sted.)
  30. Efter Ordet: Tanken (el. Sindet) lo Hlorride i Brystet.