Vis kilden til Tillægsbemærkninger til Samlingen fra 1866 (Rink)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Tillægsbemærkninger til Samlingen fra 1866 (Rink)]] !!  !! 
|-
|}


<blockquote>
<center>'''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''<br><br><br>'''[[Eskimoiske eventyr og sagn – II]]'''<br>'''Hinrich Rink'''<br>1871<br><br><big><big><big>'''Tillægsbemærkninger til Sagnene i den førsle Samling</big><br>vedkommende nogle senere modtagne yderligere Gjengivelser af dem:'''</big></big></center><br>



'''Nr. 10'''. Modtaget en Opskrift fra Godthaab ganske af tilsvarende indhold.


'''12'''. En Opskrift, hvori Angiakken omtales som et virkeligt Barn, der kun ikke kan voxe. Da Moderbrødrene vise Ubarmhjertighed imod ham, flytter han bort med Moderen, bygger sig selv en rigtig Kajak, hvori han saa angriber og dræber Morbrødrene tilsøs paa almindelig Maade. Desuden en anden Opskrift, hvori Maanen siges at være Fader til Angiakken, og denne i Begyndelsen henlægges og passes af Moderen i Nærheden af Teltet. Den faaer Morbrødrene til at kæntre ved at trække i deres Aarer


'''17'''. Modtaget en Opskrift fra Godthaab. Indholdet i Hovedsagen det samme. Datteren hedder Tertitsingnak. Moderen opdager hendes Forhold. Faderen sætter hende tilligemed hendes Børn ud paa en ø, hvor han bringer dem Føde. Af Vrede over denne Udsættelse opfordrer hun dem til at æde ham op. Til dem som hun satte ud i Havet sagde hun: "I skulle frembringe alleslags Ting."


'''21'''. Modtaget en Opskrift, hvori Manden betegnes som Udhavs-Kivigtok. Han giver sin Kajak tredobbelt Betræk for at kunne gaae til Akilinek, og kommer først til en Telteplads, hvor han bydes iland, men flygter videre da han seer Menneskebeen paa Møddingen. Forøvrigt meget afkortet.


'''23'''. Modtaget en Opskrift om en Mand der sender sine to Døttre ned at hente Saltvand, men byder dem at tage det ude ved Kanten af Isen, ikke mellem Brudstykkerne ved Strandkanten. Medens de ere derude, driver Isen bort med dem. De opleve det samme i Akilinek, men drive ligeledes tilbage paa et Stykke Iis og træfie deres Forældre igjen meget gamle, hvormed det ender.


'''29'''. Modtaget 2 Opskrifter fra Godthaab og Sanerut. Efter dem begge flygtede Pigen bort fra sine Brødre fordi disses Koner tilsidesatte hende. Hun finder en Orm og den lader hun suge af sig, og derved bliver den stor og hun tager den til Mand og boer i et Huus, som Ormen heelt kan omslynge. Efter den første overvinde Brødrene Ormen ved at plante Pile i Jorden med Spidsen opad. Da Ormen vilde forfølge dem, opridsede den sin Bug. Søsteren følger hjem med dem med sit Barn. Men dette tage og dræbe de under Paaskud af at ville kjæle for det.


'''30'''. Modtaget 2 overensstemmende Opskrifter fra Holsteensborg. Børnene ere to; da Udyret forfulgte dem, kom der en stor Ild flyvende gjennem Luften og tilintetgjorde det. Broderen blev dræbt af en Kilivfak, men Søsteren lagde hans Been i en indtørret Indsø, hvoraf han opstod igjen. De kom til Folk, som manglede en Aabning i Bagdelen. Søsteren blev gift med en af dem. Men da de saae, hvorledes hendes Slægt var skabt, vilde de selv danne Aabningen paa sig, men omkom derved.


'''43'''. Modtaget en Opskrift hvori Qvinden kaldes Arnarssuaussak og Aarsagen til hendes Flugt er at en af hendes Brødre skjænder paa hende. Indlandsboen, hendes Mand, oplærer hende i at løbe hurtigt og fange Rensdyr. Tilsidst flygter hun tilbage til sine Slægtninge.


'''47'''. Modtaget en Opskrift af ganske overeensstemmelse, men afkortet Indhold. Barnet er af Indlandsboerne bragt til det fjerneste Land i Indlandsisen. Manden som udfinder det er Kelaumasok (Angakok af ringere Grad, det samme som I. S. 157 er betegnet ved "kyndig i Trommespil").


'''64'''. Modtaget en ganske tilsvarende Opskrift. Flyvesangens Ord ere: "det indre Lands, det lille Huus’s Beboeres lille Vise, kangatersa, k. . . . ." Den Gamle slaaer sig ihjel ved at flyve ind i sit Huus igjen.


'''70'''. Modtaget en Opskrift, hvori Pisagsak blot omtales som en gammel Kivigtok og der intet findes om Kavdlunalt.


'''78'''. Modtaget en ganske overensstemmende Opskrift.


'''80'''. Modtaget en Opskrift af tilsvarende, men ganske afkortet Indhold.


'''89'''. Modtaget en ganske overeensstemmende Opskrift, hvori Sagnet dog ikke er lokaliseret.


'''115'''. Modtaget en Opskrift af lignende, men afkortet Indhold, fra en Mand, hvis Moder meentes at have været tilstede ved Pameks Drab.


'''145, 148, 158''' og '''158'''. Modlaget en overensstemmende Opskrift af hvert.


'''165'''. Heraf er der modtaget en længere mundtlig og en skriftlig Gjengivelse, hvorefter Oujok synes at have levet for mindre end 100 Aar siden, først paa Østkysten og senere i Julianehaabs Distrikt. Blandt hans Fjender udmærkede sig især Kavdlunanguak. Engang belurede han denne og saae ham øve sig i at kaste en Steen over Hovedet, større end den Oujuk kunde løfte. De mødtes flere Gange i Kajak og skulde lige til at angribe hinanden, men saa vovede ingen af dem at begynde. Tilsidst bleve de ved et saadant Møde enige om at slutte Forlig og glemme al gammel Trætte mellem deres Slægt, hvorpaa Freden besegledes ved at de gjensidig bøde hinanden af deres Snuusdaaser.


Foruden foranstaaende findes der, som det vil sees, i nærværende anden Samling flere Sagn, som mere eller mindre ere Gjengivelser af visse Sagn i den første. – Da de imidlertid deels vare fuldstændigere, deels indeholdt større Afvigelser, fandtes det dog rigtigt, at optage dem særskilt, med mindre eller større Afkortelser, alt etter deres formeentlige Vigtighed for hele Samlingen.



==Kilde==
<br>
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn, ss. 150-151
<br><br>
</blockquote>


[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Inuitisk religion og mytologi]]
[[Kategori:Grønlandica]]
[[Kategori:Hinrich Rink]]