Tilnavne: Virksomhed 2
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
ved Finnur Jónsson
særtryk af
Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie
1907
H.H. Thieles Bogtrykkeri
Kjøbenhavn
1908
Femte afdeling
Tilnavne, knyttede til social stilling, virksomhed, enkelte begivenheder og privatlivet
saum- -Æsa Jóms. X. ‘Sy-’, dygtig til at sy og brodere.
línseyma, Páll Hák. XIII. ‘Linsömmer’, d.v. s. den, der bruger lin, hör, for seymi (ntr.), ɔ: sytråd af sener (?).
lína, Þórir Ldn. IX—X. Tn. er dannet af lín (jfr. foreg.), men betydningen er ikke sikker; ‘den, der bruger lin’ (?).
stagnál, Styrkárr Bǫgl. XIII. ‘En grov nål’, der særlig benyttes til at reparere grovere töj med grov tråd (jfr. að staga og stagbættur).
prjónn, Ǫgmundr Sturl. XIII. ‘Prén’, strikkepind.
gullkambr, Haraldr Fas., sagnh. ‘Guldkam’.
brák og brœkir se nedenfor.
kambari, Unáss Sv. XII. ‘Kam-mager’.
kembir, Eilífr Hák. XIII. ‘En, der karter uld’ (næppe ‘som kæmmer sit hår’).
mjǫlkarl, Bjǫrn Sturl. XIII, ‘Melkarl’, d. v. s. en, der har det hværv at male korn.
veiðimaðr, Þórhallr Eir. X—XI. ‘Fanger’; »hann hafði verit í veiðifǫrum [hval-, sæl-fangst] með Eiríki um sumrum«.
veiðikonungr, Guðrøðr Hkr., Islb. osv. IX. ‘Jagtkonge’.
ǫlkofri, Þórhallr Ǫlkofraþ. XI. ‘Øl-hætte’; sit tn. fik Þ. fordi han på altinget bryggede og solgte øl, og fordi han havde en ‘kofri’ på hovedet.
ǫlgerðarmaðr, Þórólfr Sturl. XIII. ‘Brygger’, var i øvrigt munk.
arðskafi, Grímr Edd., sagnh. ‘Plov-skraber’, af arðr; betydningen ikke ganske sikker, vel nærmest, ‘den, der skraber, skærer med plov’.
uppskeri, Sveinn Fas., sagnh. ‘Opskærer’, høster; betydn. snarest at henføre til skera upp, Fritzner 3: skera upp akr ‘skære ager således, at der ikke står noget korn uskåret igen’; jfr. isl. uppskera ‘høst, afgrøde’.
kartr, Nikulás Hák. XIII. ‘Arbejdsvogn’; i øvrigt findes v. l. tartr Eirsp., Flat., der mulig er rigtigere, se afdel. IX; kartr findes i Skálh. og Gullinsk., bægge temlig unge.
spaði, Þorleifr Sturl. XIII. ‘Spade’.
tindr, Gunnarr Hák. XIII. ‘Tand’ i en rive; i øvrigt er ordet flertydigt.
ǫndurr, Þorsteinn Ldn., Eyrb. IX. ‘Snesko’; Hauksb. skr. ǫndurdz, som om det kom af ǫndurðr, men det er vistnok fejl.
baðkarl, Eiríkr Sv. XII. ‘Badekarl’, en som sørger for de (varme damp-) bade; i øvrigt står tn. kun i Skálholtsbók, men synes at kunne være rigtigt; de øvrige har Eiríkr (el. Einarr) laukr (s. d.).
bryti, Þórarinn Sturl. XII—XIII; Þórarinn Fló. X—XI. ‘Bryde’, forvalter; den sidste Þórarinn kaldes »ráðsmaðr«.
