Forskjell mellom versjoner av «Völuspá III (Bugge)»
(Én mellomliggende revisjon av samme bruker vises ikke) | |||
Linje 44: | Linje 44: | ||
− | |||
<br> | <br> | ||
<blockquote> | <blockquote> | ||
Linje 513: | Linje 512: | ||
</blockquote> | </blockquote> | ||
<br> | <br> | ||
+ | |||
+ | <br> | ||
+ | ---- | ||
+ | |||
+ | <br> | ||
+ | <big>'''Noter:'''</big> | ||
+ | <br><br> | ||
+ | |||
+ | 1. ''Hlioðs — vel'' er tredje, ikke første,
Linje paa S. 11 i Hskr.; Overskrift mangler.
— 5. ''villtu'', ikke ''vilka''. — 8. ''man'', ikke ''nam''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 2, 4. ''fædda'', ikke ''fœdda''. — 7. ''miǫtvið'', ikke | ||
+ | ''mǫtvið''. — 8. ''f''yrir skrevet ''f<big><big><big>ͥ</big></big></big>'', og saaledes almindelig i '''H'''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 3, 3. ''sior'', ikke ''siár''. — 7. ''ginnvnga'', ikke ''ginvnga''. — 8. ''ekki'', ikke ''hvergi''. | ||
+ | 4, 1. ''Aadr'', ikke ''Unðz''. — 3. ''męran'' er ikke ganske tydeligt, men kan dog med Sikkerhed skjelnes. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 5, 4. ''iodur'' eller ''ioður'', ikke ''iodor''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 6, 3. ''heilvg'', ikke ''heilǫg''. — 6. ''vm'' er ikke ganske tydeligt. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 7, 2. ''aa'' er utydeligt. — 7. ''t'' i ''tangir'' er utydelig. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 8, 4. ''v'' i ''vant'' er ikke ganske tydelig. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 9, 3. ''ginnheilug'', ikke ''ginheilǫg''. — 8. ''blains'' eller ''blams''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 12, 1. ''Bifvʀ bafvʀ'', ikke ''Bifoʀ bafoʀ''. — 5. ''þrainn'', ikke ''þorinn''. — 6. ''þr. l. ok v.'', ikke ''þr. v. ok l''. — 9. ''reginn'', ikke ''regin''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 13, 4. ''svidʀ'', ikke ''svidr''. Det har dog maaske været Afskriverens Mening at skrive ''svíoʀ'', og hvad man har antaget for ''ð'' ser næsten ud til at være ''o'', hvorover der er kommet en tilfældig Streg. — 8. ''billdr'', ikke ''biltor''. — 10. ''fręg'', denne urigtige Form synes '''H''' at have, og ikke ''fręgr''; ialfald staar ingen ''r'' nede i Linjen efter ''g'', og der synes heller ikke at være tilskrevet nogen r over Linjen. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 14, 5. ''liona'' er ikke tydeligt, dog, saavidt jeg kan skjelne, ikke ''lioma''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 15, 4. ''hlevargr'', ikke ''hlęvargr''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 17, 1. ''þriar'' ikke ''þrir''; dog er Ordet, som det synes, raderet. — 2. ''þussa brudir'', som det synes, raderet; V. 8 har først foresvævet Skriveren. — 3. ''aastkir'', ikke ''aastgir''. — 8. ''orluglausa'', ikke ''orloglausa''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 19, 6. ''dala'', ikke ''dali''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 21, 4. ''ǫrlǫg'', ikke ''orlǫg''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 22, 5 ''hverr'', ikke ''hverir''. — 7. ''ęðr''
skrevet ''ę ''. her og oftere i '''H'''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 23, 1. ''vaa'', ikke ''var''. — 4. ''fregnn'', ikke ''fregn''. — 6. ''ok ok'' to Gange. — 8. ''voru'', som er sidste Ord paa Siden, staar midt i en Linje; Resten af Linjen er ubeskreven. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 24, 3. ''vǫnvm'', ikke ''vonvm''. — 5. ''hon'' synes at være skrevet ''h<sup>o</sup>''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 25, 2. ''i'' foran ''iarn'' kan jeg ikke se. — 7. De to Bogstaver efter ''t'' i ''t..gari'' ere for mig ulæselige. — 8. ''trollz'' eller ''trǫllz''? | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 25, 9. '''H''' har ''fylliz'' med liden ''f'', men derforan Punctum. — 11. ''ryðr'', ikke ''ryðz''. — 12. ''dreyra'', ikke ''dræira''. — 16. ''ein̅ en̅ ęðr'', ikke ''en; enn eðr''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 26, 4. ''geirum'' eller ''gęirum''? — 4. ''studdi'', ikke ''studdu''. — 7. 8. ''þrysvar'' fikke ''þrisvar'') ''brendv'' to Gange. — 10. ''en'', neppe ''enn''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 27,4. ''uiti'', ikke ''vítti''. — 5. ''hvars hun'', ikke ''hvars hon'' eller ''hvars''. — 7. ''angan̅'', ikke ''angan''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 29, 8. ''sporna'', ikke ''spornna''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 30, 2. ''vigbond'', ikke ''vígdeild''. — ''sn'' i ''snua'' er ikke ganske tydelige, men kan dog skjelnes. — 3. ''v<big><big>ͦ</big></big>'' d. e. ''voru'', ikke ''v̅'' d. e. ''vm''. — 7. ''glyiut'', ikke ''glyut''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 31, 2. ''gnupa'', ikke ''gnipa; a'' er ikke tydelig. — 5. ''fram̅'', ikke ''fram''. — 5. ''lengr'', mere kan nu ikke skjelnes, og der har vist aldrig staat ''lengra''. — 8. ''rǫm̅'', ikke ''rǫm''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 32, 8. De tre første Bogstaver i ''fialaʀ'', ere meget utydelige. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 33, 5. De to sidste Bogstaver, især den sidste, i ''gelr'' ere utydelige; den anden Bogstav i Ordet er sikkert ''e'', og ikke ''o''. — 6. ''fyr'', som det synes, og ikke ''fur'' eller ''fyri''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 34, 1. '''H''' synes at have ''sier'' og ikke ''ser''; Bogstaverne ''si'' synes sikre, ogsaa ''r'' er temmelig tydelig, derimod ''e'' utydelig. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 35, 4. ''r'' i ''varga'' kan jeg ikke skjelne. — 5. ''þannz'', ikke ''þann''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 36, 1. Snarere ''miok'' end ''miǫk''.
| ||
+ | |||
+ | |||
+ | 37,2. ''verðaz'', ikke ''verða''.— 5. 6. Disse to Iinjer mangle ikke i '''H'''. — 8. ''skilldir'', ikke ''skyldir''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 38, 1. ''Vind ǫlld'' med stor V og derforan Punctum. — 3. 4. ''grundir gialla, gifr fliugandi'' synes at være et Brudstykke, som er kommet ind paa en feilagtig Plads. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 39, 8. ''mims'', ikke ''mimis''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 40, 7. ''surtar'' er meget utydeligt, dog er der, efter hvad jeg med Bestemthed tror at skjelne, skrevet saa og ikke ''surta'', ingenlunde ''surtz''. Af Papirafskrr. fra sidste Halvdel af 17de Aarh. have nogle ''Surtar'', andre ''Surta''. — 7. ''þann'' er utydeligt, dog har '''H''', efter hvad jeg med fuld Bestemthed tror at skjelne, saa og ikke ''þaa''. Ogsaa alle Papirafskrr. have ''þann''. — 8. ''sevi'' er sikkert. — ''gleypir'', ikke ''gleypi''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 41, 2. ''alfum'', ikke ''aalfum''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 42, 1 ''miok'' eller ''miǫk''? — 2. ''gnipa'', ikke ''gnupa''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 43, 2. ''hęfiz'', neppe ''hefiz''. — 2. I ''fyrir'' ere de to sidste Bogstaver aldeles utydelige. — 7. ''niðfǫlr'' er utydeligt, men '''H''' har, efter hvad C. R. Unger og jeg med Bestemthed tro at sé, saa og ikke ''nauðfǫlr''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 44, 5. ''farar'', saaledes, saavidt jeg kan sé, og ikke ''fara''. — 8. ''i ferd'' er meget utydeligt. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 45, 2. ''lęvi'', saavidt jeg kanse, ikke ''levi''. — 3. ''skinn'', ikke ''skin''. — 4. ''valtifa'', ikke ''vaatifa''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 46, 3. ''oðin'' eller ''oðin̅''? — 8. ''angann'', ikke ''angantyr'' eller ''angan''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 47, 1. ''miǫk'', ikke ''miok''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 48. Mulig have vi en prosaisk Omskrivning af de 4 første Linjer af dette Vers i SnE. (I, 188): ''Miðgarðsormr blæss svá eitrinu, at hann dreifir lopt öll ok lög, ok er hann allógurligr.'' Midgardsormen menes ialfald ved ''giǫrð iarðar''; jvfr. Hym. V. 23: ''ǫgeín við agni │ sv er god fiá │ vmgiorþ nedan │ allra landa''. Egil Skallagrimsson kalder Havet ''jarðar gjörð'' (EgilsS. Cap. 82, 2). — 1. ''Ginn'', ikke ''Gin''. — 1. ''yfer'' er sidste Ord i Linjen, og intet har været skrevet mellem dette Ord og ''giǫrð''. — 2. De tre nederste Linjer paa Siden i '''H''' (fra ''giǫrð'' af) have allerede i anden Halvdel af 17de Aarh. været høist utydelige, ti i ingen af de Afskrifter af Völuspá fra denne Tid, der tildels grunde sig paa '''H''', findes noget Spor til disse Linjer. Schevings Bemærkning i Skand. Lit. Selsk. Skr. 1810, S. 178, at Tabet af de tre Linjer for en Del erstattes ved Papircod. Nr. 282 4to AM., der synes at være en middelbar Afskrift af '''H''', er efter Meddelelse af Jón Sigurðsson urigtig. Det Hskr. i den AM. Samling, som - tildels - maa stamme fra '''H''', er 281 (ikke 282) 4to, men det er som Afskr. ganske upaalideligt i det enkelte. Det Stykke, som her vedkommer os, lyder saaledes: | ||
+ | |||
+ | :: ''eɴ bam belia biartur at Surti, þa mun friɢiar falla'' | ||
+ | :: ''Angantyr. Geyr Garmur miok fyrir Gnipa helli'' | ||
+ | :: ''festur mun slitna en̅ freki renna. Gin lopt yfir'' | ||
+ | :: ''þa kemur hin̅ mikli ma/gur Sigfꜹdurs viþar vega,'' | ||
+ | |||
+ | og saa fremdeles Afskrift af '''R''' V. 52, derpaa følger Afskrift af '''R''' V. 53. 54, dog med den Afvigelse fra '''R''', at Linjerne ''Geyr'' — ''renna'' ere indskudte medlem Ordene ''ryþia'' og ''gengr fet'' i V. 53. Afskriften er, som man vil sé, her tiden noget Værd for os. — 2. ''giǫrð'' er utydeligt, dog maa, efter hvad jeg med Bestemthed tror at skjelne, læses saa eller ''giord'', og ikke ''gini'' eller ''bani''. — 2. ''iarðar'', ikke ''viðar''. — 2. Ordet efter ''iarðar'' er maaske ''neðan; eð'' er nogenlunde sikkert, ogsaa ''a''en tror jeg at skimte; derimod kan jeg hverken skjelne Bogstaven nærmest foran ''eða'' eller den Bogstav, som følger efter ''eða''. — 3. Mellem det Ord, som jeg har antaget for ''neðan'', og ''g. ar'' synes der at være skrevet omtrent 6 Bogstaver. Mellem ''g'' og ''ar'' staar der en eller to Bogstaver. Bogstaverne ''g'' og ''ar'' ere nogenlunde tydelige, men ikke sikre. Vi have vel her en Stump af et Verbum i Præs. Ind. Act. 3dje Ps. Sg. — 4. ''orms'' synes der at staa, men kun ''s'' er fuldkommen sikker. Mellem dette Ord og ''edv̅'' synes der at staa to eller tre Bogstaver. I ''edvm'' have vi vel en Levning af et Subst. i Dat. Pl. — 5. Mellem ''edv̅'' og ''oðins'' staar der 3 eller 4 Bogstaver. Vigfússon har læst ''en'', men saa staar der, saavidt jeg kan se, ikke. Heller ikke synes der at være skrevet ''kemr'' eller ''gengr''. — 5. ''svn'', neppe ''son''. — 6. ''ormi'', ikke ''itran''. — 7. Ikke ''vargsbr'', men, som det synes, ''uargs at''; dog er især ''t'' meget utydelig. — 7. Mellem ''at'' og ''uidars'' har der været skrevet 3 eller 4 Bogstaver. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 49. Ved at betragte medfølgende lithographerede Kopi og ved at eftersé, hvor mange Verslinjer der pleier at staa paa en linje i '''H''', vil man sé, at dette Vers efter al Rimelighed maa have bestaat af 8 linjer. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 50. Ved Begyndelsen af de 4 første linjer paa S. 13 i '''H''' er Pergamentet afrevet; det, som saaledes mangler, er her indklamret. — 1. ''ter'', ikke ''tecr'' (i '''H''' maatte der desuden have været skrevet ''tekr''): ''t'' skjelnes utydelig i Randen af Pergamentet. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 52, 2. ''gnipa'', ikke ''gnupa''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 55, 7. ''uelltifar'', saaledes '''H'''; dog ser det næsten ud, som om Afskriveren selv har villet rette dette til ''ualtifar''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 56, 2. ''hlvtvið'', ikke ''hlvt við''. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 58, 1. ''k'' i ''riki'' er utydelig. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | 59, 8. ''hon'' med Hage oventil ved h<big>''̕''</big>en, ikke ''han''. | ||
− | |||
Nåværende revisjon fra 14. sep. 2019 kl. 09:13
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk | Latin |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | |||||||
Sæmundar Edda hins fróða
Af Sophus Bugge
1867
Völuspá
- Völuspá III
- Hauksbók = Cod. AM. 544, 4to.
- 1. Hlioðs bið ek allar
- helgar kindir
- meiri ok minni
- mǫgu heimdallar
- villtu at ek vafǫdrs
- vel │ fram telia
- forn spiǫll fira
- þau er ek fremz vm man.
- 2. Ek man iǫtna
- ꜳr vm borna
- þa er │ forðum
- mik fædda hǫfðv:
- niu man ek heima
- niu iuidiur
- miǫtvið męran
- fyrir molld ne│ðan.
- 3. Aar uar allda
- þar er ymir bygði
- vara sandr ne sior
- ne svalar unnir
- iǫrð fannz ęfa │
- ne vpp himinn
- gap var ginnvnga
- enn gras ekki.
- 4. Aadr bors synir
- biǫðum of yptu
- þeir er │ męran
- miðgarð skopu
- sol skeinn sunnan
- ꜳ salar steina
- þa uar grund groin
- grænum │ lauki.
- 5. Sol uarp sunnan
- sinni mꜳna
- hendiinni hægri
- of iodur
- sol þat ne uissi
- huar hon sali │ ꜳtti
- stiǫrnur þat ne uissu
- hvar þær stadi ꜳttu
- mꜳni þat ne vissi
- hvat hann megins │ atti.
- 6. Þa gengu regin ǫll
- ꜳ rǫkstola
- ginnheilvg goð
- ok vm þat giettuz
- nott ok niðium
- nǫfn │ vm gꜳfu
- morgin hetv
- ok miðian dag
- vndvrn ok aptan
- ꜳrum at telia.
- 7. Hittuz æsir │
- ꜳ idauelli
- afls kostuðv
- allz freistuðu
- afla lǫgðu
- auð smiðuðu │
- tangir skopv
- ok tol giǫrdu.
- 8. Tefldu itvni
- teitir uorv
- var þeim uettugis │
- vant or gulli
- unz þriar komv
- þussa meyiar
- ꜳmatkar miǫk
- or iǫtvn heimvm. │
- 9. Þa gengu regin ǫll
- ꜳ rǫkstola
- ginnheilug goð
- ok vm þat giættuz
- hverer skylldu duergar │
- drottir skepia
- or brimi bloðgv
- ok or blains leggium.
- 10. Þar uar modsognir
- męztr of │ orðinn
- duerga allra
- enn durinn annaʀ
- þeir manlikan
- mǫrg of giorðv
- duerga i iǫrðu
- sem │ durinn sagði.
- 11. Nyi niði
- norðri suðri
- austri vestri
- alþiofr dualinn.
- naar ok nainn │
- nipingr dainn
- ueggr gand alfr
- uindꜳlfr þorinn.
- 12. Bifvʀ bafvʀ
- bǫmbvʀ nori
- ꜳn │ ok onaʀ
- ai miǫðvitnir.
- þrar ok þrainn
- þror litr ok vitr
- nyr ok nyrꜳðr
- nv hefi ek │ rekka
- reginn ok rꜳðsviðr
- rett vm talða.
- 13. Fili kili
- funndin nali
- hefti fili
- hanaʀ │ ok svidʀ
- nꜳr ok nainn
- nipingr dáinn
- billingr bruni
- billdr ok buri
- fror forn│bogi
- fręg ok loni.
- 14. Aurvangr iari
- eikin skialldi
- mꜳl er duerga
- i dualins liði │
- liona kindum
- til lofars telia
- þeim er sottu
- fra salar steini
- ǫrvanga siǫt
- til iǫrv valla. │
- 15. Þar var draufnir
- ok dolgþraser
- hꜳr haugspori
- hlevargr gloinn
- skirfir virviir
- ska│fiðr ai
- aalfr ok yngvi
- eikinskialldi.
- 16. Þat man æ vppi
- meðan ǫlld lifir
- lang │ niðia tal
- lofars hafat.
- 17. Vndz þriar komu
- þussa brudir
- ꜳstkir ok ǫflgir
- æser │ at husi
- fundu ꜳ landi
- litt megandi
- ask ok emblv
- orluglausa
- ǫnd þau ne │ attu
- oð þau ne hǫfdu
- lꜳ ne læti
- ne litv goða.
- 18. Ǫnd gaf oðinn
- od gaf │ hęnir
- lꜳ gaf loðvʀ
- ok litv goða.
- 19. Ask ueit ek standa
- heitir yggdrasill │
- hꜳr badmr ausinn
- huita auri.
- þaðan koma dǫggvar
- þęrs i dala falla │
- stendr æ yfir grænn
- vrðar brunni.
- 20. Þaðan koma meyiar
- margs vitan│di
- þriar or þeim sal
- er a þolli stendr.
- vrd hetv eina
- aðra verdandi
- skꜳ│ru ꜳ skiði
- skulld hina þriðiu.
- 21. Þær lǫg logðu
- þær lif kuru
- all│da bǫrnum
- ǫrlǫg at segia.
- 22. Þa gengv regin ǫll
- ꜳ rǫkstola
- ginnheilugh │ god
- ok um þat gięttuz
- hverr hefði loft allt
- lęvi blandit
- ęðr ætt iǫ│tuns
- oðs mey gefna.
- 23. Þorr einn þar vꜳ
- þrunginn modi
- hann sialldan │ sitr
- er hann slikt of fregnn
- ꜳ genguz eiðar
- orð ok ok særi
- maal ǫll │ meginlig
- er ꜳ meðal voru. ││
- 24. Veit hun heimdallar
- hlioð um folgit
- undir heidvǫnvm
- helgum badmi
- ꜳ ser hon │ ausaz
- ǫrgum forsi
- af uedi valfǫdrs
- uitu þer enn ęðr hvat.
- 25. Austr byr hin alldna
- i │ iarnvidi
- ok feðir þar
- fenris kindir
- verðr af þeim ǫllum
- einna nokkur
- tungls t . . │ gari
- i trollz hami.
- fylliz fiǫrfi
- feigra manna
- ryðr ragna siǫt
- rauðum dreyra
- svǫrt verda │ solskin
- um sumvr eftir
- ueðr ǫll ualynd
- uitv þer einn enn ędr hvat.
- 26. Þat man hon folk│uig
- fyrst i heimi
- er gullueig
- geirum studdi
- ok i hǫll hꜳrs
- hana brendv
- þrysvar bren│dv
- þrysvar brendv
- þrysvar borna
- opt osialldan
- þo hon en lifir.
- 27. Heiði hana hetu
- huars │ til hvsa kom
- ok vǫlu vel spa
- uiti hon ganda
- seid hon hvars hun kunni
- seid hon huglei│kin
- æ var hon angann
- illrar bruðar.
- 28. Þa gengv regin ǫll
- ꜳ rǫk stola
- ginnheilvg goð
- ok vm │ þat giettuz
- huart skylldv æsir
- afrꜳð giallda
- eðr skylldv guðin ǫll
- gilldi eiga. │
- 29. Fleygði oðinn
- ok i folk vm skaut
- þat var enn folkuig
- fyʀ i heimi
- brotinn var borð│veggr
- borgar ꜳsa
- knaattv vanir vig spa
- vǫllv sporna.
- 30. Þa kna vala
- vigbond sn│ua
- helldr voru harðgior
- hǫft or þǫrmum
- þar sitr sigyn
- þeygi vm sinum
- ver uel │ glyiut
- vitv þer enn eða hvat.
- 31. Geyr garmr miǫk
- fyrir gnupa │ helli
- festr man slitna
- enn freki renna
- framm se ek lengr │
- fiǫlð kann ek segia
- um ragna rǫk
- rǫmm sigtiva.
- 32. Sat þar ꜳ haugi
- ok │ slo hǫrpu
- gygiar hirðir
- glaðr egðir
- gol yfir
- igalguiði
- fagr rauðr hani
- enn sa fia│laʀ heitir.
- 33. Gol yfir ꜳsum
- gullin kambi
- sa vekr hǫlda
- at heria fǫðrs
- enn annaʀ gelr │
- fyr iǫrð neðan
- sot rauðr hani
- at sǫlum heliar.
- 34. Sal sier hon standa
- solu fiaʀi │
- nꜳstrǫndu ꜳ
- norðr horfa dyʀ
- falla eitrdropar
- inn vm liora
- sꜳ er undinn salr │
- orma hryggium.
- 35. Ser hon har vaða
- þunga strauma
- menn meinsvara
- ok mordvar│ga
- ok þannz annars glepr
- eyrna runa
- þar savg niðhǫggr
- nai framgengna
- sleit │ vargr vera
- vitv þer enn eða hvat.
- 36. Geyr nu garmr miok
- fyrir gn. h.
- f. man sl.
- enn f. │
- 37. Bræðr munu beriaz
- ok at bǫnum verðaz
- munu systrungar
- sifium spilla
- hart │ er i heimi
- hordomr mikill
- skeggǫll skꜳlmǫlld
- skilldir klofnir.
- 38. Vind ǫlld varg│ǫlld
- ꜳðr verǫlld steypiz
- grundir gialla
- gifr fliugandi
- man eingi maðr
- ǫðrum þyrma. │
- 39. Leika mims synir
- enn miǫtvðr kyndiz
- at hínv gamla
- giallar horni
- hꜳtt blęss │ heimdallr
- horn er ꜳ lopti
- męler oðinn
- við mims hǫfut.
- 40. Skelfr yggdrasils
- askr │ standandi
- ymr hid alldna tre
- enn iǫtunn losnar
- hrædaz allir
- ꜳ helvegum
- ꜳðr surtar │ þann
- sevi of gleypir.
- 41. Hvat er með ꜳsum
- hvat er með alfum
- gnyr allr iǫtun heimr │
- æsir eru ꜳ þingi
- stynia dvergar
- fyrir steindyrvm
- vegbergs uisir
- uitv þer enn eða hvat. │
- 42. Geyr nu garmr miok
- fyrir gnipa helli
- f. m.
- 43. Hrymr ekr austan
- hęfiz lind fyrir │
- snyz iǫrmungandr
- i iǫtunmoði
- ormr knyr unnir
- enn ari hlakkar
- slitr nai │ niðfǫlr
- naglfar losnar.
- 44. Kioll ferr austan
- koma munu muspellz
- vm lǫgh │ lyðer
- enn loki styrir
- farar fiflmegir
- með freka aller
- þeim er broðir
- byleistz │ i ferd.
- 45. Surtr ferr sunnan
- með suiga lęvi
- skinn af suerde
- sol valtifa
- griotbiǫrg gnata │
- enn gifr rata
- troða haler helveg
- enn himinn klofnar.
- 46. Þa kemr hlinar
- harmr an│naʀ framm
- er oðin ferr
- við vlf vega
- enn bani belia
- biartr at surti
- þar man │ friggiar
- falla angann.
- 47. Geyr nu garmr miǫk
- fyrir gnipa helli
- f. m.
- 48. Ginn loft yfer │
- giǫrð iarðar . eð . .
- . . . . . . . . . g . ar
- orms . . edvm
- . . . oðins svn
- ormi męta
- uargs at . . . │
- uiðars . . . . . . .
- 49. . . . . . . . . . . .
- . . . . . . . . . . . .
- . . . . . . . . . . . .
- . . . . . . . . . . . .
- munu halir al . . .
- . . . . . . . . . . ydia
- . . . . . . . . . . . .
- . . . . . . . . . . . . ││
- 50. [Sol] ter sortna
- sigr folld imar
- huerfa af himni
- heiðar stiǫrnur │
- [ge]isar eimi
- ok alldrnari
- leikr hꜳr hiti
- við himin sialfan.
- 51. Geyr │ [nu] garmr miǫk
- fyrir gnipa helli
- festr man slitna
- enn freki r. │
- 52. [Se]r hon vpp koma
- ǫðru sinni
- iǫrð or ægi
- iðia græna
- falla for│sar
- flygr ǫrn yfir
- sꜳ er áa fialli
- fiska veiðir.
- 53. Hittaz æser
- i iða │ uelli
- ok um molld þinur
- matkan dęma
- ok minnaz þar
- a megin │ doma
- ok a fimhultys
- fornar runar.
- 54. Þa munu æser
- undrsam │ legar
- gullnar tǫflur
- i grasi finna
- þærs i aardaga
- aattar hǫfðv. │
- 55. Munu osaanir
- akrar uaxa
- bǫls man allz batna
- man balldr ko│ma
- bua þeir hǫðr ok balldr
- hroptz sigtoftir
- vel uelltifar
- uí│tu þer enn eðr hvat.
- 56. Þa kna hęinir
- hlvtvið kiosa
- er burir byggia │
- bræðra tueggia
- vindheim viðan
- vitv þer enn ęðr hvat.
- 57. Sal ser │ hon standa
- solu fegra
- gulli þaktan
- a gimle.
- þar skolo dyggvar │
- drottir byggia
- ok vm alldrdaga
- yndis niota.
- 58. Þa kemr hinn ri│ki
- at regindomi
- ǫflugr ofan
- sa er ǫllu ræðr.
- 59. Kemr hinn │ dimmi
- dreki fliugandi
- naðr fraann neðan
- fra niða
- berr sier i │ fiǫðrum
- flygr uǫll yfir
- niðhoggr nai
- nv man hon sǫkk│vaz.
Noter:
1. Hlioðs — vel er tredje, ikke første, Linje paa S. 11 i Hskr.; Overskrift mangler. — 5. villtu, ikke vilka. — 8. man, ikke nam.
2, 4. fædda, ikke fœdda. — 7. miǫtvið, ikke
mǫtvið. — 8. fyrir skrevet fͥ, og saaledes almindelig i H.
3, 3. sior, ikke siár. — 7. ginnvnga, ikke ginvnga. — 8. ekki, ikke hvergi.
4, 1. Aadr, ikke Unðz. — 3. męran er ikke ganske tydeligt, men kan dog med Sikkerhed skjelnes.
5, 4. iodur eller ioður, ikke iodor.
6, 3. heilvg, ikke heilǫg. — 6. vm er ikke ganske tydeligt.
7, 2. aa er utydeligt. — 7. t i tangir er utydelig.
8, 4. v i vant er ikke ganske tydelig.
9, 3. ginnheilug, ikke ginheilǫg. — 8. blains eller blams.
12, 1. Bifvʀ bafvʀ, ikke Bifoʀ bafoʀ. — 5. þrainn, ikke þorinn. — 6. þr. l. ok v., ikke þr. v. ok l. — 9. reginn, ikke regin.
13, 4. svidʀ, ikke svidr. Det har dog maaske været Afskriverens Mening at skrive svíoʀ, og hvad man har antaget for ð ser næsten ud til at være o, hvorover der er kommet en tilfældig Streg. — 8. billdr, ikke biltor. — 10. fręg, denne urigtige Form synes H at have, og ikke fręgr; ialfald staar ingen r nede i Linjen efter g, og der synes heller ikke at være tilskrevet nogen r over Linjen.
14, 5. liona er ikke tydeligt, dog, saavidt jeg kan skjelne, ikke lioma.
15, 4. hlevargr, ikke hlęvargr.
17, 1. þriar ikke þrir; dog er Ordet, som det synes, raderet. — 2. þussa brudir, som det synes, raderet; V. 8 har først foresvævet Skriveren. — 3. aastkir, ikke aastgir. — 8. orluglausa, ikke orloglausa.
19, 6. dala, ikke dali.
21, 4. ǫrlǫg, ikke orlǫg.
22, 5 hverr, ikke hverir. — 7. ęðr
skrevet ę . her og oftere i H.
23, 1. vaa, ikke var. — 4. fregnn, ikke fregn. — 6. ok ok to Gange. — 8. voru, som er sidste Ord paa Siden, staar midt i en Linje; Resten af Linjen er ubeskreven.
24, 3. vǫnvm, ikke vonvm. — 5. hon synes at være skrevet ho.
25, 2. i foran iarn kan jeg ikke se. — 7. De to Bogstaver efter t i t..gari ere for mig ulæselige. — 8. trollz eller trǫllz?
25, 9. H har fylliz med liden f, men derforan Punctum. — 11. ryðr, ikke ryðz. — 12. dreyra, ikke dræira. — 16. ein̅ en̅ ęðr, ikke en; enn eðr.
26, 4. geirum eller gęirum? — 4. studdi, ikke studdu. — 7. 8. þrysvar fikke þrisvar) brendv to Gange. — 10. en, neppe enn.
27,4. uiti, ikke vítti. — 5. hvars hun, ikke hvars hon eller hvars. — 7. angan̅, ikke angan.
29, 8. sporna, ikke spornna.
30, 2. vigbond, ikke vígdeild. — sn i snua er ikke ganske tydelige, men kan dog skjelnes. — 3. vͦ d. e. voru, ikke v̅ d. e. vm. — 7. glyiut, ikke glyut.
31, 2. gnupa, ikke gnipa; a er ikke tydelig. — 5. fram̅, ikke fram. — 5. lengr, mere kan nu ikke skjelnes, og der har vist aldrig staat lengra. — 8. rǫm̅, ikke rǫm.
32, 8. De tre første Bogstaver i fialaʀ, ere meget utydelige.
33, 5. De to sidste Bogstaver, især den sidste, i gelr ere utydelige; den anden Bogstav i Ordet er sikkert e, og ikke o. — 6. fyr, som det synes, og ikke fur eller fyri.
34, 1. H synes at have sier og ikke ser; Bogstaverne si synes sikre, ogsaa r er temmelig tydelig, derimod e utydelig.
35, 4. r i varga kan jeg ikke skjelne. — 5. þannz, ikke þann.
36, 1. Snarere miok end miǫk.
37,2. verðaz, ikke verða.— 5. 6. Disse to Iinjer mangle ikke i H. — 8. skilldir, ikke skyldir.
38, 1. Vind ǫlld med stor V og derforan Punctum. — 3. 4. grundir gialla, gifr fliugandi synes at være et Brudstykke, som er kommet ind paa en feilagtig Plads.
39, 8. mims, ikke mimis.
40, 7. surtar er meget utydeligt, dog er der, efter hvad jeg med Bestemthed tror at skjelne, skrevet saa og ikke surta, ingenlunde surtz. Af Papirafskrr. fra sidste Halvdel af 17de Aarh. have nogle Surtar, andre Surta. — 7. þann er utydeligt, dog har H, efter hvad jeg med fuld Bestemthed tror at skjelne, saa og ikke þaa. Ogsaa alle Papirafskrr. have þann. — 8. sevi er sikkert. — gleypir, ikke gleypi.
41, 2. alfum, ikke aalfum.
42, 1 miok eller miǫk? — 2. gnipa, ikke gnupa.
43, 2. hęfiz, neppe hefiz. — 2. I fyrir ere de to sidste Bogstaver aldeles utydelige. — 7. niðfǫlr er utydeligt, men H har, efter hvad C. R. Unger og jeg med Bestemthed tro at sé, saa og ikke nauðfǫlr.
44, 5. farar, saaledes, saavidt jeg kan sé, og ikke fara. — 8. i ferd er meget utydeligt.
45, 2. lęvi, saavidt jeg kanse, ikke levi. — 3. skinn, ikke skin. — 4. valtifa, ikke vaatifa.
46, 3. oðin eller oðin̅? — 8. angann, ikke angantyr eller angan.
47, 1. miǫk, ikke miok.
48. Mulig have vi en prosaisk Omskrivning af de 4 første Linjer af dette Vers i SnE. (I, 188): Miðgarðsormr blæss svá eitrinu, at hann dreifir lopt öll ok lög, ok er hann allógurligr. Midgardsormen menes ialfald ved giǫrð iarðar; jvfr. Hym. V. 23: ǫgeín við agni │ sv er god fiá │ vmgiorþ nedan │ allra landa. Egil Skallagrimsson kalder Havet jarðar gjörð (EgilsS. Cap. 82, 2). — 1. Ginn, ikke Gin. — 1. yfer er sidste Ord i Linjen, og intet har været skrevet mellem dette Ord og giǫrð. — 2. De tre nederste Linjer paa Siden i H (fra giǫrð af) have allerede i anden Halvdel af 17de Aarh. været høist utydelige, ti i ingen af de Afskrifter af Völuspá fra denne Tid, der tildels grunde sig paa H, findes noget Spor til disse Linjer. Schevings Bemærkning i Skand. Lit. Selsk. Skr. 1810, S. 178, at Tabet af de tre Linjer for en Del erstattes ved Papircod. Nr. 282 4to AM., der synes at være en middelbar Afskrift af H, er efter Meddelelse af Jón Sigurðsson urigtig. Det Hskr. i den AM. Samling, som - tildels - maa stamme fra H, er 281 (ikke 282) 4to, men det er som Afskr. ganske upaalideligt i det enkelte. Det Stykke, som her vedkommer os, lyder saaledes:
- eɴ bam belia biartur at Surti, þa mun friɢiar falla
- Angantyr. Geyr Garmur miok fyrir Gnipa helli
- festur mun slitna en̅ freki renna. Gin lopt yfir
- þa kemur hin̅ mikli ma/gur Sigfꜹdurs viþar vega,
og saa fremdeles Afskrift af R V. 52, derpaa følger Afskrift af R V. 53. 54, dog med den Afvigelse fra R, at Linjerne Geyr — renna ere indskudte medlem Ordene ryþia og gengr fet i V. 53. Afskriften er, som man vil sé, her tiden noget Værd for os. — 2. giǫrð er utydeligt, dog maa, efter hvad jeg med Bestemthed tror at skjelne, læses saa eller giord, og ikke gini eller bani. — 2. iarðar, ikke viðar. — 2. Ordet efter iarðar er maaske neðan; eð er nogenlunde sikkert, ogsaa aen tror jeg at skimte; derimod kan jeg hverken skjelne Bogstaven nærmest foran eða eller den Bogstav, som følger efter eða. — 3. Mellem det Ord, som jeg har antaget for neðan, og g. ar synes der at være skrevet omtrent 6 Bogstaver. Mellem g og ar staar der en eller to Bogstaver. Bogstaverne g og ar ere nogenlunde tydelige, men ikke sikre. Vi have vel her en Stump af et Verbum i Præs. Ind. Act. 3dje Ps. Sg. — 4. orms synes der at staa, men kun s er fuldkommen sikker. Mellem dette Ord og edv̅ synes der at staa to eller tre Bogstaver. I edvm have vi vel en Levning af et Subst. i Dat. Pl. — 5. Mellem edv̅ og oðins staar der 3 eller 4 Bogstaver. Vigfússon har læst en, men saa staar der, saavidt jeg kan se, ikke. Heller ikke synes der at være skrevet kemr eller gengr. — 5. svn, neppe son. — 6. ormi, ikke itran. — 7. Ikke vargsbr, men, som det synes, uargs at; dog er især t meget utydelig. — 7. Mellem at og uidars har der været skrevet 3 eller 4 Bogstaver.
49. Ved at betragte medfølgende lithographerede Kopi og ved at eftersé, hvor mange Verslinjer der pleier at staa paa en linje i H, vil man sé, at dette Vers efter al Rimelighed maa have bestaat af 8 linjer.
50. Ved Begyndelsen af de 4 første linjer paa S. 13 i H er Pergamentet afrevet; det, som saaledes mangler, er her indklamret. — 1. ter, ikke tecr (i H maatte der desuden have været skrevet tekr): t skjelnes utydelig i Randen af Pergamentet.
52, 2. gnipa, ikke gnupa.
55, 7. uelltifar, saaledes H; dog ser det næsten ud, som om Afskriveren selv har villet rette dette til ualtifar.
56, 2. hlvtvið, ikke hlvt við.
58, 1. k i riki er utydelig.
59, 8. hon med Hage oventil ved h̕en, ikke han.