Vølvens Spådom (Uddrag, Grundtvig)

Fra heimskringla.no
Revisjon per 12. jan. 2013 kl. 21:54 av Carsten (diskusjon | bidrag) (Vølvens Spådom (Uddrag, Grundtvig) Gå til: navigasjon, søk)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif Faeroysk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


N.F.S.Grundtvig2.jpg
Nordens mytologi
Udgivet 1832

Nikolai Frederik Severin Grundtvig


Uddrag af

Völuspa 1)



1. Mangler



2. Mangler

3. Ymer var til
I Tidens Fødsel,
Uden Sand eller Sø,
Eller svale Bølger;
Da var ei Himmel,
Ei heller Jord,
Ei Græs eller Straa,
Men Ginnung-Gab! 2)

3. I Arelds-Tiden,
Da Ymer leved,
Ei Sand eller Sø,
Ei svale Bølger,
Ei Himmel og Jord
Da Øiet saae,
Ei Græs paa Tue,
Kun Ginnung-Gab! 3)

4. Sønner af Børre


De Buer slog,
Som Midgaard danne
Til Mester-Værk,
I Solskin baded
Sig Steens-Gaard da,
Og Muld sig klædte
I Kjortel grøn! 4)

5. Da Sønder-Porten
For Soel fløi op,
Maanes Veninde
Kom mægtig frem,
Værelser visse
Dog vidste hun ei,
Blivende Sted
Var ei Stjerner beredt,
Og Maane ei vidste
Hvor mægtig han var! 5)

6. Paa Raadsherre-Stole
De Store da brat
Som Guder raadsloge,
Til Gaaden var løst;
Til Nat med sin Afkom
Da Navne de gav:
Morgen og Middag
Mørkning og Dagning.,
Til Aars-Tider med! 6)

7. Mangler

8. Mangler

9. Mangler 7)

10. Mangler

11. Mangler

12. Mangler

13. Mangler

14. Mangler

15. Mangler

16. Mangler

17. Mangler

18. Mangler

19. Ygdrasils-Æsken,
Ældgammel, sær,
Vandet af Vædsken
Velklar og skiær,
Dugger og dygger
Dale i Kveld,
Grøn overskygger
Urds Kilde-Væld! 8)

19. Asken jeg kiender,
Ygdrasill kaldt,
Graahærdet, stænket
Med Vædsken hvid,
Immergrøn
Over Urdas Væld! 9)
-
-

20. Jomfruer trende


Under det Træ
(Meget de kiende)
Mødtes i Læ!
Urda hin gramme,
Verdan saa bold,
Runerne ramme
Riste paa Skjold,
Skæbnen, med Skulde,
Skabe kun de,
Mand over Mulde
Møerne tre,
Lodder og Lykke,
Liv efter Tykke
Skiænke og spaae! 10)

21. Drabs-Maal det første,
Hun drages til Minde,
Var, da i Høie-Loft
Himmel-Spræt legdes,
Gulveig paa Spyde
Blev spiddet og brændt;
Tre Gange brændt dog,
Hun, tregange Barn,
Saa ofte gienfødtes,
At end hun lever! 11)

22. Heide, saa hedd hun,
Hvor huset hun blev
Den velvise Vola,
Med Vidskab om Gand,
Seid hun og kunde,
Blev selv dog forgjort,
Onde Folks Terne
Hun altid var. 12)

23. De Store bestege
Nu Stolene brat,
Og det blev forhandlet
Blandt hellige Guder,
Om Asernes Liv
Var nu lovlig forbrudt,
Hvad heller som Guder
Dem Hæder tilkom. 13)

24. Løs streed nu Odin,
Med Spyd til Maals,
Derved i Mode
Kom Mand-Slæt først,
Brudd da paa Borgen
Blev der i As-Gaard,
Valkloge Vaner
Vangene hærjed! 14)

25. De Store bestege
Nu Stolene brat,
Og det blev forhandlet
Blandt hellige Guder,
Hvem som Forræder
Forpestede Luften,
Og havde Jette-Folk.
Ods Mø givet? 15)

26. Thor var paa Færde,
Han fnøs af Harme,
Naar Sligt han spørger,
Han sjelden tøver,
Brudte blev Eeder,
Ord og Aftale,
Overtraadte
Betingelser alle. 16)

27. Hun veed, hvor Hornet
Heimdal giemde,
Under det sølvgraa,
Hellige Træ;
Fra Valfaders-Pandtet
Den plumrede Flod
Seer stridig hun strømme,
Forstaaer I mig saa! 17)

28. Hun ene sad ude,
Da Oldingen kom,
Asa-Gubben,
Med Øine maalt,
Hvorfor udfritte
Og friste I mig? 18)

29. Godt veed jeg, Odin!
Hvor Øiet du lod,
I den mærkværdige
Mimers-Kilde;
Miød nu hver Morgen
Mimer drikker,
Af Valfaders-Pandtet,
I veed vel Beskeed. 19)

29. Godt veed jeg, Odin!
Hvor Øiet du lod,
I den mærkværdige
Mimers-Kilde;
Miød nu hver Morgen
Mimer drikker,
Af Valfaders-Pandtet,
I veed vel Beskeed. 20)

30. Mangler

31. Mangler

32. Jeg saae i Skjulet
Skæbnen som trued
Balder blandt Guder,
Blodbestænket,
Sønnen af Odin,
Hvor smækker og fin
Kneised paa Marken
Mistel-Teen!
33. Med den Stamme
Mig stod for Øie
Hvad Guder harmed:
Høder-Spydet! 21)

Balder vel fødtes
Broder snart,
Natgammel Kæmpe
Kiæk til Drab,
34. Før Haand blev tvættet,
Og Haar blev redt,
Alt Balders Bane
Paa Baal var lagt;
Ligevel Frigge
I Fensal begræd
Valhalds Vogter,
Det veed I nok! 22)

35. Mangler

36. Mangler

37. Mangler

38. Der stander en Sal,
Fra Solen fjern,
Med nordlig Dør,
Paa Dødning-Kyst,
Kun Slange-Bugter
Dens Buer slog,
Og Gift kun falder
Ad Gluggen ind. 23)

39. Der saae jeg vade
I Vover døde,
Meensvorne Folk,
Og Morder-Yngel,
Og de som Fruer
Friste til Fald.
Der suger Nidhøg
Saften af Liget,
Der fraadser Ulven;
Har I forstaaet
En halvkvæden Vise! 24)

40. Østerpaa,
Den iisgraa Hex
Nedersad
I Naale-Skoven,
Der hun føder
Fenris-Kuldet,
Af dem vorder
Een for Alle
Lyse-Slukker
I Trolde-Hamm! 25)

41. Mæt han vorder
Af Mandslæts-Kost,
Rødt han river
Til Ragnarok;
Soel da sortner
Den Sommer lang,
Veiret springer
Med Vinden rundt,
Har I forstaaet
En halvkvæden Vise! 26)

42. Egder paa Høien,
Den Hexe-Mester,
Slog med Gammen
Guld-Harpen nu,
Over ham goel,
I Giøgle-Træet,
Hanen Fjaler
Med høirød Kam! 27)

43. Guld-Kam hos Aser
Goel nu med,
Han vækker Helte
I Hær-Faders Gaard!
Derhos galer,
Fra Dybet end,
Sodbrun Hane
I Helhjems Sal! 28)

44. Høit giøer nu Garm,
Ved Gnypa-Hulen,
Fæstet brister
Og Freke bisser!
Meer veed end Vola,
Og videre seer hun,
Guderne rave
I Ragna-Mulm! 29)

45. Bane da findes
I Broderskab,
Frænde, trods Blodet,
Er Frænde værst!
Haarde Tider,
Men Horer Nok;
46. Split-Tid, Rov-Tid,
Og røde Skjolde,
Varulve-Tid,
Før Verdens Ende,
Skarp er da Vinden,
Og Skaansel død! 30)

47. Hovedhede spille
Da Sønner af Mim
Alt paa det klingre
Gjallar-Horn,
Høit blæser Heimdal,
Med Hornet i Sky,
Odin mumler
Med Mimers Hoved! 31)

47. Da monne spille
Mimers Sønner
Alt paa det gamle
Gjallar-Horn,
Høit blæser Heimdal
Med Hornet i Sky,
Odin mumler
Med Mimers Hoved! 32)

48. Old-Træet sukker,


Mens Jetten løses,
Helte ryste
Paa Helhest-Vei,
Ygdrasils-Asken
Aglende staaer,
Til den opsluger
Surturs Lue! 33)

49. Hvad nu med Aser!
Hvad nu med Alfer!
Aserne thinge,
Og Jetter larme,
Dværgene stønne
For Steenstu-Dørre.
Asgaards Visere!
Veed I nu Skiel
Paa halvkvæden Vise? 34)

49. Hvor gaaer det Aser!
Og hvor gaaer det Alfer! 56)
-
-
-
-
-
-
-

50. Høit giøer nu Garm,
Ved Gnypa-Hulen,
Fæstet brister
Og Freke bisser!
Meer veed end Vola,
Og videre seer hun,
Guderne rave
I Ragna-Mulm! 35)

51. Rimer fra Østen
Ager om Bord,
Jormungand tager
Til Jette-Styrken,
Bølgerne steile,
Hvor blegnebbet Ørnen
Skvaldrer ved Lig-Kost,
Skride da seer Man
Nægle-Skuden! 36)

52. Styret af Loke,
Stavnen skrider,
Mægtig paa Hav,
Med Muspels Folk,
Pokkerne fare
Med Freke tilhobs,
Der er Bileist
Ei broderløs. 37)

53. Surtur farer,
Med Flagre-Luer,
Fra Sønder-Leed,
Sværdet fordunkler
Valguders Soel!
Klipper brage
Og Bjerg-Folk rave,
Helte faae Hel-Sot,
Og Himlen brister! 38)

54. Da Hline hjemsøges
Af Sorgen paa Ny,
Naar Odin ganger
Med Ulv i Kreds,
Og Beljas Bane
Hin Blide mod Surt,
Thi Frigges Yndling
Han falder nu! 39)

55. Da kommer den stærke
Seierhelt-Søn,
Vider, at kæmpe
Med Valplads-Dyret,
Sikker paa Haanden,
Hjertet han rammer,
Farvet er Sværdet,
Faderen hevnet! 40)

56. Høit giøer nu Garm,
Ved Gnypa-Hulen,
Fæstet brister
Og Freke bisser!
Meer veed end Vola,
Og videre seer hun,
Guderne rave
I Ragna-Mulm! 41)

57. Berømt af Dyster,
Hlodines Søn,
Ætmand af Odin,
Mod Ormen staaer!
58. Midgaards Værge,
Fuldvreed i Hu,
Han slaaer og rammer,
Da rømme Helte
Enhver sin Plads,
Mens Fjorgyns-Sønnen
Ni Fod tilbage
Fra Snogen raver,
Den spotter ei! 42)

57. Det er Hlodynes
Den djærve Søn,
Midgaards Værge,
Fuldvreed i Hug,
Han slaaer og rammer,
58. Da rydde Svende
Den Valplads brat;
Da vakler Helten
Mens Trin han træder,
Tre Gange tre,
Fra Edder-Dragen,
Hvem ei dog haaner
Fjørgynes Søn! 43)

59. Nu sortner Solen,
Nu synker Jorden,
Nu Himlen taber
Hver Tinder-Stjerne;
Men, svøbt i Røgen,
Sig svinger Ilden,
Til Luer lege
Ved Lysalf-Hjem! 44)

60. Høit giøer nu Garm,
Ved Gnypa-Hulen,
Fæstet brister
Og Freke bisser!
Meer veed end Vola,
Og videre seer hun,
Guderne rave
I Ragna-Mulm! 45)

61. For hendes Øine
Atter sig løfter
Jorden af Havet,
Immergrøn!
Bølgerne dale,
Og Ørnen stiger,
Fiske paa Fjeld-Top
Fanged han nys! 46)

62. Aser da mødes
Paa Ida-Sletten,
Sammen de tale
Om Sager gamle,
Om svundne Tider
Og Torne-Baner,
Om Fortids Runer
Og Fimbul-Tyr! 47)

63. De atter dages,
Som Dannefæ,
I Efter-Græsset,
De gyldne Tavl,
Som Asa-Drotten
Og Odins-Ætten
I gamle Dage
Med Gammen trak! 48)

64. Med Ax da pranger
Upløide Mark,
Alt Bod for Bane
Med Balder fik,
Nu hun med Høder
I Høie-Loft,
I Valgud-Salen,
Er Seier-Herre!
I har vel forstaaet
En halvkvæden Vise! 49)

64. Paa usaaede Agre
Ax da bølge,
Bod for al Bane
Med Balder times!
Da boe tilsammen,
I Seiers-Vangen,
Høder og Balder,
I Hropter-Salen:
Valgud-Borgen,
I veed nok selv! 50)

65. Valget da havet
Hæner fuldgodt:
Brødrene begge
Ham Borge lod,
Dørrene alle
Ham aabne staae!
I har vel forstaaet
En halvkvæden Vise! 51)

66. Solen fordunkles
Af Salen, hun seer,
Gimle saa straaler
Med Gylden-Tag,
Der skulde dannis
Drotter bygge,
Og leve deilig,
Dagene lange! 52)

67. Da staaer for Styret
Den store Han-Selv,
Han fra det Høie
En Hersker født,
Dom Han fælder
Og Fred Han giør,
Evig giælder
Hans gyldne Lov! 53)

67. Da, med Guld-Kronen,
Kommer paa Thronen
Han fra det Høie,
Herren med Føie,
Sidder i Retten,
Skiller og Trætten;
Hvad Han indfører,
Aldrig ophører! 54)

68. Edder-Dragen
Sig opper nu,
Paa Natte-Vinger,
Fra Niding-Fjeld:
Nidhøg flyver
Ad Fugle-Veien,
Med Liig under Vinge,


og Vola tier! 55)


Noter:

1. Grundtvig havde i sine unge år en drøm om at oversætte Eddaen. Han lærte sig oldnordisk, men af forskellige grunde blev projektet aldrig til noget. - Dette uddrag af Völuspá stammer fra hans Nordens Mythologi (1832-udgaven), her citerer han adskillige strofer fra flere af Eddasangene. Han nøjedes imidlertid ikke med at citere dem fra en eksisterende oversættelse. Han oversatte dem selv. Enkelte af stroferne gengav han endda i forskellige oversættelser. Enkelte steder følger Grundtvig ikke originalens strofeinddeling. I Nordens Mythologi er stroferne ikke nummereret.
2. Nordens Mythologi, s. 251
3. Nordens Mythologi, s. 305
4. Nordens Mythologi, s. 306
5. Nordens Mythologi, s. 306
6. Nordens Mythologi, s. 306
7. Stroferne 9-16 er det såkaldte dværgeafsnit, der for størstedelen blot består af en remse med dværgenavne.
8. Nordens Mythologi, s. 209
9. Nordens Mythologi, s. 234
10. Nordens Mythologi, s. 209
11. Nordens Mythologi, s. 311
12. Nordens Mythologi, s. 311
13. Nordens Mythologi, s. 312
14. Nordens Mythologi, s. 312
15. Nordens Mythologi, s. 312
16. Nordens Mythologi, s. 312
17. Nordens Mythologi, s. 313
18. Nordens Mythologi, s. 313
19. Nordens Mythologi, s. 313
20. Nordens Mythologi, s. 247
21. Nordens Mythologi, s. 371
22. Nordens Mythologi, s. 371
23. Nordens Mythologi, s. 523
24. Nordens Mythologi, s. 523
25. Nordens Mythologi, s. 521
26. Nordens Mythologi, s. 521
27. Nordens Mythologi, s. 535
28. Nordens Mythologi, s. 535
29. Nordens Mythologi, s. 535
30. Nordens Mythologi, s. 536
31. Nordens Mythologi, s. 536
32. Nordens Mythologi, s. 482
33. Nordens Mythologi, s. 537
34. Nordens Mythologi, s. 537
35. Nordens Mythologi, s. 535
36. Nordens Mythologi, s. 537
37. Nordens Mythologi, s. 537
38. Nordens Mythologi, s. 538
38. Nordens Mythologi, s. 538
40. Nordens Mythologi, s. 539
41. Nordens Mythologi, s. 535
42. Nordens Mythologi, s. 539
43. Nordens Mythologi, s. 398
44. Nordens Mythologi, s. 539
45. Nordens Mythologi, s. 535
46. Nordens Mythologi, s. 546
47. Nordens Mythologi, s. 546
48. Nordens Mythologi, s. 547
49. Nordens Mythologi, s. 547
50. Nordens Mythologi, s. 372
51. Nordens Mythologi, s. 547
52. Nordens Mythologi, s. 547
53. Nordens Mythologi, s. 548
54. Nordens Mythologi, s. 205
55. Nordens Mythologi, s. 548
56. Nordens Mythologi, s. 265