Forskjell mellom versjoner av «Völuspá II (Bugge)»

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
 
Linje 548: Linje 548:
  
 
----
 
----
 +
 +
<br>
 +
<big>'''Noter:'''</big>
 +
<br>
  
  

Nåværende revisjon fra 14. sep. 2019 kl. 07:14

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk Latin
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif Faeroysk.gif Latin Cross.svg
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif Latin Cross.svg
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Norrœn Fornkvæði
Sæmundar Edda hins fróða

Af Sophus Bugge
1867

Völuspá



Völuspá II
Cod. reg. Nr. 2365, 4to.


1. Hliods bið ec

allar kindir
meiri oc miɴi
mavgo │ heimdallar
vilðo at ec ualfꜹþr
uel fyr telia
forn │ spioll fíra
þꜹ er fremst um man.
2. Ec man iotna │

ár um borna
þa er fordom
mic fǫdda hofdo
nio man æc heima │
nío iviþi
miot uið mǫraɴ
fyr mold nedan.
3. Ar uar alda

þar │ er ymir bygði

vara sandr nę sęr

ne sualar uɴir
iorð faɴz │ ęva
ne upp himin
gap uar giɴvnga
eɴ gras hvergi.
4. Adr bvrs │ synir
bioðom um ypðo
þeir er mið garð
mǫran scopo.
sol scein I suɴan
a salar steina
þa var grvnd groin
grǫnom lauki. │
5. Sol varp svɴan

siɴi mana
hendi iɴi hǫgri
vm himin iodyr │
sol þat ne uisso
huar hon sali atti
stiornor þat ne visso
hvar │ þęr staði atto
mani þat ne vissi
hvat hann megins atti.
6. Þa gen│gengo regin oll

arꜹk stola
giɴhęilog god
oc vm þat gęttvz │
nott oc niþiom
nꜹfn vm gafo
morgin heto
oc miðian dag
vn│dorn oc aptan
árom at telia.
7. Hittoz æsir

a ida uelli
þeir │ er hꜹrg oc hof
hatimbroðo.
afla lꜹgðo
ꜹð smiðoþo
tangir │ scopo
oc tol gorðo.
8. Teflðo itvni

teitir voro
var þeim vettergis │
vant or gulli.
vɴz ııı. qvomo
þursa meyiar
amatkar │ mioc
or iotvn heimom.
9. Þa g. r. a. ar.

hverr scyldi duerga │

drotin scepia
or brimis bloði
oc or blam leɢiom.
10. Þar mot│sognir
mǫztr vm orðinn
dverga allra
eɴ dvriɴ aɴar
þeir man│licon
morg vm gorðo
dvergar or iorðo
sem dvriɴ sagdi.
11. Nyi │ oc niþi

norðri oc suðri

ꜹstri oc uestri

alþiofr dvaliɴ.

biv│ꜹʀ bavꜹʀ

bꜹmbuʀ nori
án oc anaʀ
ai mioðvitnir.
12. Veigr │ oc gandalfr

vindalfr þraiɴ
þeccr oc þoriɴ
þror vitr oc litr │
nár oc nyraþr
nv hefi ec dverga
regiɴ oc raðsuidr
rett │ um talþa.
13. Fili kili
fvndiɴ. nali.
hepti. vili
hanaʀ svi│oʀ.
frar hornbori.
fręgr oc loni.
ꜹrvangr. iari
eikins│cialdi.
14. Mal er dverga
idvaliɴs liði
liona kindom
til lofa│rs telia.
þeir er sotto
fra salar stæini
ꜹrvanga siꜹtt
til │ ióro valla.
15. Þar var drꜹpnir

oc dolgþrasir
hár hꜹg spori │
hlęvangr gloi.
scirvir. virvir.
scafiþr. ai.
alfr oc yngvi │
eikinscialdi.
fialaʀ oc frostri
fiɴr oc giɴaʀ.
þat mvn vppi ││
meþan ꜹld lifir
langniþia tal
lofars hafat.
16. Vnz þriár quomo
│
or þvi liþi
ꜹflgir oc astgir
ęsir at hvsi.
fvndo alandi
litt │ megandi
asc oc emblo
orlꜹglꜹsa.
nd pꜹ ne átto
óþ þav │ ne hꜹfðo
la ne lęti
ne lito goða.
17. Aund gaf oþiɴ

óþ │ gaf hęnir

la gaf loðvʀ
oc lito goða.
18. Asc ueit ec standa │
heitir yɢdrasill

hárbaðmr ausiɴ
huíta aúri.
þadan coma │ dꜹɢvar
þęrs idala falla
stendr ę yfir grǫɴ
vrðar brvɴi. │
19. Þaðan coma meyiar

margs uitandi
þriar or þeim
er und │ þolli stendr
vrð héto eina
aðra verþandi
scáro asciði
scvld │ ena þriðio.
20. Þęr lꜹg lꜹgðo

þęr líf kvro
alda bornom
ór │ lꜹg se ia.
21. Þat man hon folc uíg

fyrst iheimi
er gvll ueig │
geirom stvddv
oc ihꜹll hárs
hana brendo.
22. Þrysvar brendo │

þrysvar borna
opt osialdan
þo hon eɴ lifir.
23. Heidi hána │ heto

hvars til hvsa com
uólo vel spá
uitti hon ganda
seið │ hon kvɴi
seiþ hon leikiɴ
ę, var hon angan
illrar brvðar. │
24. Þa g. r. a. a.

huart scyldo ęsir

afrað gialda
a scyldo goðin │ ꜹll
gildi eiga.
25. Fleygði oðiɴ

oc ifolc um scꜹt

þat var eɴ folc│vig

fyrst ihęimi.
brotiɴ var borð uegr
borgar asa
knatto │ vanir uigspa
uollo sporna.
26. Þa g. r. a.

hverir hefði lopt │ alt

lęvi blandit
a ętt iotvns
oþs mey gefna.
27. Þorr eiɴ │ þar var
þrvngin moði
hann sialdan sitr
er hann slict vm fregn
age│ngoz eiðar
orð oc sęri
mál ꜹll megin lig
er amedal fóro. │
28. Veit hon heimdalar

hlioð vm folgit
undir heiðvonom
helgom │ baðmi.
á sér hon ꜹsaz
ꜹrgom forsi
af ueði val fꜹdrs
uit│oþ er en e. hvat.
29. Eín sat hon uti

þa er iɴ aldni com
yɢióngr │ asa
oc iꜹgo leit.
hvers fregnit mic
hvi freistiþ min
alt │ ueit ec oðiɴ
hvar þv ꜹga falt
ienom męra
mimis │ brvni
dreckr mióð mimir
morgin hverian
af veþi v.
v. e. e. h. │
30. Valþi henne herfꜹðr

hringa oc men
fe spioll spaclig
oc spa │ ganda
sa hon uitt oc vm vitt
of verold hveria.
31. Sa hon valkyr│ior

vítt vm komnar
gꜹvar at riða
til goðþioðar.
scvld │ helt scildi
enn scꜹgul ꜹɴor
gvɴr. hildr gꜹndul
oc geir ││ scꜹgul.
nv ero talþar
nꜹɴor herians
gorvar at ríþa
grvnd │ valkyrior.
32. Ec sa baldri

blodgom tivor

odins barni
or log │ folgiɴ
stóð vm vaxiɴ
vollo hęri
miór oc mioc fagr
mistilteiɴ. │
33. Varð af þeim meiði

er mer syndiz
harmflꜹg hęttlig
hꜹþr │ nam scióta.
baldrs broðir
vár of boriɴ snęmma
sa nam oþins │ sónr
ein nęttr vega.
34. Þo hann ęva hendr

ne hꜹfuþ kembþi
r │ a bál vm bar
baldrs andscota.
en friɢ um gret
ifensꜹlom
ua │ val hallar
v. e. e. e. h.
35. Hapt sa hon liɢia

undir hvera lundi
lę │ giarn lici
loca aþeckian.
þar sitr sigyn
þeygi vm sinom
ver │ velglyioð
v. þ. e. h.
36. A fellr ꜹstan
um eitr dala
sꜹxom oc sverþom │
sliþr heitir sv.
stod fyr norðan
aniþa vollom
salr or gvlli
sin│dra ęttar.
enn aɴaʀ stoð
a okolni
bior salr iotvns
en sa brimir │ heitir.
37. Sal sa hon standa

solo fiáʀi
na strondo a
norþr hor│fa dyʀ.
fello eitr dropar
iɴ vm lióra
sa er undiɴ salr
orma │ hryɢiom.
38. Sa hon þar vaþa

þvnga strꜹma
menn meinsvara
oc morð vargar. │
oc þaɴ aɴars glepr
eyra rvno
þar svg niþ │ hꜹɢr
nái fram gengna
slęit vargr ver'a
v. e. e. e. h.
39. Avstr sát │ in aldna

i iarn uiþi
oc fǫddi þar
fenris kindir.
verþr af þeim │ ꜹllom
eiɴa noccorr
tvngls tivgari
itrollz hami.
40. Fylliz fior│vi

feigra manna
ryþr ragna siót
rꜹðom dreyra
svart var þa sol│scín
of svmor eptir
veþr oll valynd
v. e. h.
41. Sat þar a hꜹgi │

oc sló hꜹrpo
gygiar hirþir
gladr eɢþęr.
gól vm hanom
igagl │ viþi
fagr rꜹdr háni
sa er fialaʀ heitir.
42. Gól um asom
gul│lincambi
sa uecr hꜹlþa
at hiarar at heriafꜹdrs,
eɴ aɴaʀ │ gelr
fyr iorð neðan
sót rꜹþr háni
at sꜹlom heliar.
43. Geyr │ garmr mioc

fyr gnipa helli
festr mvn slitna
eɴ fre│ki reɴa
fiolþ veit hon frǫða
fram se ec lengra
vm rag│na rꜹc
rꜹm sigtyva.
44. Broþr mvno beriaz

oc at bꜹɴom │ verþa

mvno systrvngar
sifiom spilla
hárt er i heimi
hór│domr micill
sceɢꜹld scalm ꜹld
scildir ro klofnir
virndꜹld │ vargꜹld
r verold steypiz
mvn engi maþr
oðrom þyrma. │
45. Leica mims synir
eɴ miotvðr kyndiz
at en galla
gial││lar horni
hatt blęss heimdallr
horn er alopti
męlir oðiɴ │
við mims hꜹf
ymr iþ aldna tre
eɴ iótvɴ losnar
scelfr yɢdrasils
ascr st│andandi.
46. Geyr nv g.
47. Hrymr ekr ꜹstan
hefiz lind fyr
sn│yz iormvngandr
i iotvn moði.
ormr knyr vɴir
eɴ ari hl│accar
slitr nai nef fꜹlr
nagl far losnar.
48. Kioll feʀ ꜹs│tan

koma mvno mvspellz

vm lꜹg lydir
eɴ loki styrir
fara │ fifls megir
meþ freka allir
þeim er brodir
by leipz ifór.
49. Hvat er │ m asom
hvat er m alfom
gnyr allr iotvn heimr
ęsir ro aþin│gi
stynia dvergar
fyr stein dvrom
veɢ bergs visir
v. e. e. h.
50. Surtr │ feʀ svɴan

m sviga lęfi
sciɴ af sverþi
sol valtífa.
griot bi│org gnata
eɴ gifr rata
troþa halir helveg
en himin clofnar. │
51. Þa cǫmr hlinar

harmr aɴaʀ fram
er oðiɴ feʀ
við ulf vega │
en bani belia
biartr at surti
þa mvn friɢiar
falla angan │ tyr.
52. Þa kǫmr iɴ micli

mꜹgr sigfꜹdur
víðaʀ vega
at val dy│ri.
letr hann megi hvedrvngs
mvnd vm standa
hiór til hiarta │
þa er hefnt fꜹdur.
53. Þa kǫmr iɴ mǫri

mꜹgr hlodyniar
gengr │ oþins sonr
vid ulf vega
drepr hann af moþi
miðgarz uęor │
mvno halir allir
heim stǫd ryþia
gengr fet nío
fiorgyn│iar bvʀ
neppr fra naðri
niðs oqviðnom.
54. Sol ter sortna │

sigr fold imar

hverfa af himni

heiðar stiornor.

geisar eími │
viþ aldr nara
leicr har hiti
uið himin sialfan.
55. Geyr n. │
56. Ser hon upp koma
ꜹðro siɴi
iorð or ęgi
iþia grǫna.
falla │ forsar
flygr ꜹrn yfir
sa er afialli
fisca ueiðir.
57. Fiɴaz │ ęsir

aiþa velli
oc vm mold þinvr
matkaɴ dǫma
oc a fimbvl│tys
fornar rvnar.
58. Þar mvno eptir
vndr samligar

gvll│nar tꜹflor
igrasi fiɴaz.
þers i ardaga
attar hofðo. │
59. Mvno osanir

acrar uaxa
bꜹIs mvn allz batna
baldr │ mvn coma.
bva þeir hꜹþr oc baldr
hroptz sigtoptir
vel val│tivar
v. e. e. h.
60. Þa kna hǫnir
hlꜹt viþ kiosa
oc byrir │ byɢia
brǫdra tveɢia.
vind heim vidan
v. e. e. h.
61. Sal ser │ hon standa

solo fegra
gvlli þacþan
agimlé.
þar ││ scolo dyɢvar
drottir byɢia
oc vm aldr daga
ynþis niota. │
62. Þar kǫmr iɴ dimmi

dreki flivgandi
naþr fraɴ neþan
fra │ niþa fiollom.
beʀ ser ifioþrom
flygr vꜹll yfir
niþhꜹɢr │ nai
nv mvn hon seyqvaz.





Noter:


1. Med Ordet Hliods begynder Digtet paa øverste Rand af S. 1 i Hskr., H er rød og meget stor. Nogen Overskrift kan nu ikke skjelnes, og der har maaske aldrig været nogen. — 4. De fire sidste Bogstaver i heimdallar ere utydelige, navnlig er det usikkert, hvovidt R har heimdallar eller heimdalar. — 5. For vilðo har R vilð̇o med en Prik oppe ved ð; sidste Bogstav er o, og ikke u. — 5. at, ikke it. — 5. Skrevet ualfꜹþ, hvilket maa opløses ualfꜹþr (ikke ualfꜹþur). — 6. I fyr staar ikke Prik over y. — 8. man, saa R, neppe manc.


2, 3. þꜹ R, men v er underprikket som urigtig. — 8. fyr skrevet her, som almindelig hvor det forkortes, fv i R.


3, 3. sęr, ikke ser.


4, 4. mǫran, ikke mǫtan. — 5. suɴan, ikke suɴa.


5, 4. Over y i iodyr staar en Prik. (Bogstavtegnet betyder altsaa sikkert y, ikke u). — 10. mégins R, dog er Stregen over e ikke ganske tydelig.


6, 1. gen│gengo feilskrevet for gengo.


9, 2. hverr, ikke Hverr. — 3. drotin, ikke drottinn.


12, 4. Efter litr er oc og et Navn udraderet.


14, 2. dvaliɴs, ikke dvalins. — 6. fra er skrevet ved f med Forkortningstegn for ra over Linjen, men efter f følger desuden ra skrevet fuldt ud.


15, 1. drꜹpnir, ikke drꜹpn. — 4. hlęvangr, saavidt jeg kan se, ikke hlevangr.


16, 1. þriár feilskrevet for þrír.


16, 6. I megandi er eg utydelige. — 10. I hꜹfðo er h og især utydelige. — 11. I lęti er de to første bogstaver ikke tydelige; ikke: lá þau ne áttu.


23, 3. uólo sér ud som úolo, men det var vistnok Skriverens Mening, at Stregen over Linjen (der her er anvendt uden tilstrækkelig Grund) skulde tilhøre o. — 6. seiþ, saavidt jeg kan sé, ikke seip'; hvad man har antaget for Accent, er nok kun en Hage ved þ, og det er en betydningsløs Plet, som man har anset for Apostroph. — 8. brvðar skrevet
    brv
þioðar.


24, 4. eþa her som stadig, hvor det forkortes, skrevet eþ'.


29, 8. Efter ꜹga er skrevet þitt, men dette er underprikket som urigtigt.


32, 6. vollo er vistnok, som Munch mener, blot en Skrivfeil for vollom, idet en Streg over den sidste o er glemt.


33, 2. I syndiz er d'en skreven til over Linjen — 6. oþins skrevet med stor S.


34, 7. ua skrevet uọṛaþṛ.


36, 3. sꜹxom, saa ganske tydelig, ikke sꜹrom. — 5. fyr skrevet fuldt ud, ikke Prik over y. — 6. vollom skrevet
    v
f̣ịollō.


38, 3. 4. Egentlig skrevet Bug5.png vargar │ Bug7.png vara oc (saa feilagtig afdelt); men Stregerne og Prikkeme over morð og meins vise den rigtige Ordstilling, — 5. þaɴ egentlig skrevet þaɴz, men z er, som det synes, overraderet (eller slidt?).


41, 4. Over ę i ecþęr staar Accent i R.


43, 5. frǫða, ikke froða.


44, 2. bꜹ ɴom, ikke bꜹnom.


45,3. galla, ikke gialla. — 8. Efter hꜹfuþ ere følgende Ord udraderede: ymr iþ aldna tre eɴ iotvɴ losnar scelfr.


47, 1. Intet Punkt over Hrymr, derimod er et Punkt sat over den forreste Krølle af ꜹ i ꜹstan; Guðbrandr Vigfússon formoder, at Afskriveren har villet ændre ꜹstan til vestan, men at han har glemt at indskyde e efter v.


48, 8. by leipz, ikke byleips.


49, 3. iotvn heimr, ikke blot heimr.


53, 5. hann skrevet h'.


53, 8. Over ǫ i stǫd staar Accent i R.


54,1. ter, ikke tecr. — 5. eími, ikke eimr.


57, 5. oc a fimbvl, ikke: oc fimbvl.


60, 3. Der er ikke Prik over y i byrir; y er maaske her kun en egen Bogstavform for v.


62, 4. fra udvisket i R. — 4. niþa, saa R, skjønt den sidste Bogstav er noget utydelig, hvilket er foranlediget derved, at Skriveren først har skrevet en urigtig Bogstav og derpaa rettet denne til a; der skal ikke Iæses niþiz. — 8. hon skrevet ho, hvilket ikke kan læses hann.