Vis kilden til Vølundar-Qvida (FM)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Völundarkviða]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Valundskvæde]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Vølund]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Volund]] !! 
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=V&#491;lundarkviða]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Volundskvæde (Vǫlundarkviþa)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vålund-Kvadet]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Völund (NFS)]] !! 
|-
!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Valund smed]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kvadet om Vølund]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Völundskvädet (PAG)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kvadet om Vølund (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet om Völund (AAA)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølundar-Qvida (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Volund (KL)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vaulundurs Kvæde (B.C.Sandvig)]] !! !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Völunds Kvæde]] !! !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølundskvadet (V.B.Hjort)]] !! !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vålund-Kvadet (1925)]] !! !! 
|-
|}


<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big><br>En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved<br>'''[[Finnur Magnusson]]'''<br>1821 


<big>'''Qvad om Völund'''
<br>'''Med tilhörende Folkesagn'''</big>
</center>


[Forhen fordansket af ''Sandvig'' (i 2<sup>det</sup> Hefte S. 22). Oversat paa Tydsk af ''Gräter'' (''Idunna und Hermode'' 1812. S. 73 o. f.<ref>De Oversættelser som forekomme i de forskjellige Samlinger af disse Eddadigte nævnes ikke særskilt her eller i det Fölgende.</ref> ) ''Oehlenschläger'' har bearbeidet dette Æmne i en Oversættelse af ''Velents Saga'' (fra det islandske) og i ''Vaulundur'', en original Fortælling. See iövrigt ''Müllers Saga-Bibliothek'' 2<sup>den</sup> D. S. 154-175.

Samleren har her (ligesom ellers) optegnet de Folkesagn hvormed Traditionen i hans Tid ledsagede dette ældgamle Digt, som da ikke kunde fremsiges heelt efter Hukommelsen, da flere Stropher i dels Midte sees at være tabte. Min Udsigt over Indholdet med tilhörende Anmærkninger kan eftersees i den store Udgave II, 962-68].


<center>———</center>


''Nidud'' hed en Konge i ''Sverrig,'' han havde to Sönner og en Datter. Hun hed ''Bödvilde.'' Der vare tre Brödre, Sönner af ''Finnernes'' Konge; en hed ''Slagfinn,'' den anden ''Egil,'' og den tredie ''Völund.'' De löbe paa Skier og jagede efter Dyr. De kom til ''Ulvdale'' og bygte sig der et Hus, ved de Vande som kaldes ''Ulvsöe.'' En Morgen tidlig funde de paa Strandbredden tre Qvinder som spunde Lin.<ref>&#596;: Hör.</ref> Ved dem laa deres Svanehamme; de vare ''Valkyrier.'' To af dem vare Kong ''Lödvers'' Döttre: ''Ladgunne Svanhvid'' og ''Hervör Alvitra''; den tredie Var ''Alrun, Kiars'' Datter fra ''Valland.'' Brödrene förte dem hjem med sig til Huset. ''Egil'' fik ''Alrun, Slagfinn Svanhvide'' og ''Völund Alvitra.'' I syv Aar havde de boet sammen da de flöj ud for at söge Striden, og kom ikke tilbage. Da foer ''Egil'' bort paa Skier for at oplede ''Alrune,'' og ''Slagfinn'' sögte efter ''Svanhvide,'' men ''Völund'' sad hjemme i ''Ulvdale.'' Han var den kunstrigeste Mand efter hvad man veed af Oldtidens Sagn. Kong ''Nidud'' lod ham paagribe, saaledes som det berettes i fölgende Qvad:


::1. Möer flöj fra Sönden
::Gjennem mörke Skove,
::(Selv) ''Alvitra'' den Unge
::Skjæbnen at udvikle;
::Sig paa Söens Bred
::Satte de til Hvile,
::Sydlandske Qvinder,
::Spunde herlig Lin.


::2. En af dem, yndigst
::Blandt jordiske Möer,
::''Egil'' indslutted
::I sin lyse Favn.
::Den anden var ''Svanhvide'',
::Hun Svane-Vinger bar;
::Men den tredie,
::Deres Söster,
::''Völunds'' hvide
::Hals omarmed.


::3. Siden de sade
::I syv Vintre,
::Hele den ottende
::Længtes de (bort);
::Den niende skilte
::Nöden<ref>Nödvendigheden, Skjæbnen.</ref> dem ad,
::Möerne higed
::Efter mörke Skov,
::(Selv) ''Alvitra'' den unge
::Skjæbnen at udvikle.


::4. Did kom fra Jagten
::Raskvandrende Skytte,
::''Slagfinn'' og ''Egil''
::Tomme Sale funde,
::Ud og ind de ginge
::Og omkring sig saa.
::''Egil'' drog mod Östen
::Efter ''Alrune'',
::Men ''Slagfinn'' mod Sönden
::Efter ''Svanhvide''.


::5. Ene ''Völund'' sad
::I ''Ulvdale''
::Og om Ædelstene
::Slog det röde Guld;
::Vel paa Linde-Bast
::Trak han alle Ringe,
::Saa han vented
::Paa sin lyse
::Kone, om hun
::Kom tilbage.


::6. Det spurgte ''Nidud'',
::''Niarers''<ref>''Niarer'' kaldtes formodentlig Indbyggerne af den svenske Provinds ''Nerike''.</ref> Drot;
::At ''Völund'' ene
::Sad i ''Ulvdale''. —
::Mænd om Natten foere
::Med naglede Brynier,
::Mod Halvmaanens Lys
::Blinked deres Skjolde.


::7. Fra Sadle de stege
::Ved Salens Gavl,
::Gik det hele
::Hus igjennem,
::Saa de paa Bast
::Dragne Ringe,
::Syvhundrede i Alt
::Som den Kjæmpe ejed.


::8. Og de afdroge
::Og de paadroge,
::Foruden een
::Som de borttoge.
::Da kom fra Jagten
::Raskvandrende Skytte,
::''Völund,'' frem glidende
::Over lange Veje.


::9. Han gik til Arnen
::Björnekjöd at stege,
::Höjt opblussed
::Brændende Fyrre,
::Den vindtörre Ved
::For ''Völunder''.


::10. ''Alfers''<ref>Ved ''Alfer'' menes her enten disse Dæmoner i menneskelig Skikkelse, eller ogsaa Indbyggerne af ''Alfheim,'' en Landstrækning mellem ''Gothelven'' og ''Römelven.'' Jfr. 13<sup>de</sup> Str.</ref> Staldbroder
::Sad paa Björneskindet,
::Talte Ringe,
::En han savned,
::Tænkte ''Lödvers'' Datter
::Havde den forvaret,
::''Alvitra'' den Unge
::Kommet nu tilbage.


::11. Sad han da saalænge
::At Sövn ham paakom,
::Men han vaagned
::Uden Glæde;
::Fandt paa sine Hænder
::Tunge Lænker,
::Og om Födder
::Fjædre spændte.


::12. &quot;Hvilke Hövdinger
::Have vel paa Manden
::Baaret Bast
::Og bundet mig?"

::13. Da raabte ''Nidud,''
::'' Niarers'' Drot:
::"Hvor fik du ''Völund,''
::'' Alfers'' Hersker!
::Vore Rigdomme
::I ''Ulvdale?''"


::14. "Det Guld var aldrig
::Paa ''Grane's'' Vej,
::Fjærnt er fra ''Rhinens''
::Fjelde vort Land.<ref>See Digtene om ''Sigurd Fafnersbane''.</ref> —


::15. Jeg mindes at vi flere
::Kostbarheder ejed,
::Da vi husligt Held
::Hjemme fordum nöde.
::''Ladgunna'' og ''Hervor''
::Avlet af ''Lödver,''
::Kjendt var ''Alrune,''
::Datter af ''Kiar,''
::Hun gik langs
::Hele Salen,
::Standsed paa Gulv,
::Stemmen hæved —
::Nu er han<ref>Nemlig ''Nidud''.</ref> ej blid
::Som fra Skoven kommer."


Kong ''Nidud'' gav sin Datter ''Bödvilde'' den Guldring som han tog af Bastet hos ''Völund,'' men selv bar han det Sværd som ''Völund'' havde ejet.


:::DRONNINGEN qvad:

::16. "Tænder han viser,
::Vises ham Sværdet,
::Og naar han ''Bödvildes''
::Ring gjenkjender
::Broget Slanges
::Blik os true;
::Sönderskjærer
::Hans Seners Styrke
::Og sætter ham siden
::I ''Söstade.''"


Saaledes blev det og gjort, at Senerne skjares over paa ham i Knæledene, og han blev sat paa en Holm som laa der ved Landet og kaldtes ''Söstade.'' Der smedede han alleslags Kostbarheder til Kongen. Ingen torde besöge ham uden Kongen allene.


:::VÖLUND qvad:

::17. "I ''Niduds'' Belte
::Blinker det Sværd
::Som jeg hvæssed
::Saa vel jeg kunde,
::Og som jeg hærded
::Saa kunstig som jeg vidste;
::Fra mig for evig fjærnet
::Er nu den blanke Klinge,
::Ej seer jeg den föres
::Til ''Völund'' i Smedie.


::18. Nu min Hustrues Ringe
::Af röden Guld
::Bærer ''Bödvilde'',
::Ej Bod derfor jeg naaer!"


::19. Immer sad han, ej han sov
::Og han slog med Hammer,
::For grusom List
::Mod ''Nidud'' han udtænkte. —


::20. ''Niduds'' tvende
::Unge Sönner
::Löbe til Dörren
::I ''Söstade''; —
::Kom de til Kisten,
::Kræved Nögler;
::Ondskab aabenbartes
::Da i den de saa.


::21. Der tyktes de see
::Smykker i Mængde
::Af röden Guld,
::Kostbare Sager. —


::22. "Kommer to allene
::Her en anden Dag,
::Eder skal det Guld
::Givet vorde. —
::Siger ej til Möer
::Eller Slottets Folk,
::Ej noget Menneske,
::At I mig besögte.&quot;


::23. Tidlig en Broder
::Kaldte den anden:
::"Lader os gaa
::Ringen at skue."


::24. Til Kisten de kom,
::Kræved Nögler;
::Ondskab aabenbartes
::Da i den de saa. — —


::25. Han af de Knöse
::Hovedet skjar,
::I Fængslets Dynd
::Han Födderne lagde,
::Men de Skaale<ref>&#596;: Skaller, Pandeskaller.</ref>
::Som under Haaret vare
::Han i Sölv indfatted,
::Skjænked dem til ''Nidud.''
::Han af Öjnene
::Danned ædle Stene,<ref>El. Perler. Maaske menes her egentligst (som Br. ''Grimm'' ville) den saakaldte ''Öjesteen'' (''Lycophtalmus, oculus Beli'').</ref>
::Og ''Niduds'' kloge
::Kone dem sendte.


::26. Af de tvendes
::Tænder han
::Slog Bryst-perler,
::''Bödvilde'' dem sendte.
::''Bödvild'' da sin Ring
::At rose begyndte;
::Brækket den var,
::Hun bar den til ''Völund.''
::"Ej jeg tör det sige
::Uden dig allene."


:::VÖLUND sang:

::27. "Jeg saa böder,
::Brist i Guld,
::At du din Fader
::Skjönnere tykkes,
::Og din Moder
::Meget bedre,
::Og dig selv
::Paa samme Vis." — —


::28. Listig han med Drik
::Hende overvælded,
::Saa at siddende
::Sov hun ind. — —


::29. "Nu har jeg hævnet
::Mine Sorger
::Alle uden een
::Mig i Skov tilföjet.
::Jeg önsker," sagde ''Völund,''
::"At atter jeg kan nytte
::De Sener, hvis Brug
::Mig ''Niduds'' Mænd beröved.&quot; —


::30. Leende sig ''Völund''
::I Luften hæved;
::Grædende ''Bödvilde''
::Gik fra Öen;
::Hun Frierens Færd<ref>El. Fart, Bortreise.</ref>
::Og Faderens Vrede begræd.


::31. Ude stod ''Niduds''
::Listige Kone,
::Gjennem det hele
::Hus hun gik.
::[Han paa Gaardens Hegn
::Til Hvile sig satte]<ref>Disse to Linier skulde uden Tvivl være de förste i Strophen.</ref> —
::"Vaager du ''Nidud!''
::''Niarers'' Drot?" —


::32. "Immer jeg vaager,
::Glædelös jeg sover,
::Siden jeg mindes
::Mine Sönner döde;
::Mit Hoved er kjölnet,
::Kolde dine Raad —
::Nu vil jeg med
::''Völund'' tale."


::33. "Sig du mig det ''Völund!''
::'' Alfers'' Hersker!
::Hvor mine karske
::Knöse af bleve?" ''—'' 


::34. "För skal du mig alle
::Ede sværge,
::Ved Skibets Bord
::Og Skjoldets Rand,
::Ved Hestens Bov
::Og Sværdets Eg —
::At du ej qvæler
::''Völunds'' Kone,
::Eller min Brud
::Döden volder;
::Eje vi end en Qvinde
::Som I kjender,
::Eller vi i Hallen
::Afkom have.


::35. Gak du til Smedien
::Som du bygte,
::Der blodbestænkte
::Bælge vil du see. —
::Jeg af dine Smaa
::Hovedet skjar
::Og i Fængslets Dynd
::Födderne lagde.


::36. Men de Skaale
::Som under Haaret vare
::I Sölv jeg indfatted,
::Skjænked dem til ''Nidud.''
::Jeg af Öjnene
::Danned ædle Stene
::Og ''Niduds'' kloge
::Kone dem sendte. 


::37. Af de tvendes
::Tænder jeg
::Slog Brystperler,
::''Bödvilde'' dem sendte.
::Nu ganger ''Bödvilde''
::Med Barn svanger —
::Eneste Datter
::Af Eder begge."


::38. "Ej Ord du sige kunde
::Som mere smerted mig,
::Eller ''Völund!'' jeg vilde
::Dig værre revse for.
::Saa höj en Mand ej findes
::Af Hest at dig han tager,
::Eller saa stærk, at dig
::Han nedenfra kan skyde
::Hisset hvor du svæver
::Höjt blandt Skyer oppe."


::39. Leende ''Völund''
::I Luften sig hæved,
::Men uglad ''Nidud''
::Der efter sad.


::40. "''Thakraad!'' min beste
::Træl staa op!
::Bed du ''Bödvilde,''
::Den brynhvide Pige,
::Gaa faverklædt
::Med Fader at tale." 


::41. Er det sandt ''Bödvilde!''
::Hvad man sagde mig;
::Sade du og ''Völund''
::Sammen paa Holmen?"


::42. "Sandt er det ''Nidud!''
::Hvad man sagde dig;
::Jeg og ''Völund'' sade
::Sammen paa Holmen
::En Ulykkesstund
::Gid aldrig den var kommen!
::Ham modstaa
::Jeg ej forstod,
::Ham modstaa
::Jeg ej formaaede!"


----


'''Noter:'''

<references />

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Finnur Magnússon]]