Vafthrudnesmál

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Den ældre Eddas Gudesange


Oversatte samt indledede og forklarede af
Karl Gjellerup
Udgivet 1895


Vafthrudnesmál


VAFÞRUÞNESMÁL (i Codex Regius, efter Hávamál) er et mythologisk-didaktisk Digt af samme Art, som det følgende Grimmesmál og (ligesom dette) maaske udtrykkelig bestemt til at supplere Vøluspá. Begge ere dramatiske med en episk Ramme; Grimmesmál monologisk, Vafþruþnesmál dialogisk i streng Gjennemførelse ene med Undtagelse af V. 5, der maaske er et senere Indskud for at forklare Stedforandringen og godt kan undværes.
   Indholdet bestaar i Oplysninger om Verdens-Indretningen og "de sidste Ting"; Rammen er det Paafund, at Odin som Vandrer kommer til den viseste Jætte Vafthrudner for at indlade sig i Visdomsvæddestrid.
   Indledning 1-10, Odin meddeler Frigg sin Beslutning at besøge Vafthrudner, hun frygter for denne Fart og velsigner hans Bortgang (1-4). Odin drager derhen og træder ind i Hallen (5). Jætten Vafthrudner (= den der er stærk i at væve - nemlig Gaadetaler) spørger den Hilsende om hans Navn og truer ham paa Livet, hvis han er ham underlegen i Kløgt. Gjæsten kalder sig Gangraad[1] (= Vandreren), og afviser Jættens Opfordring til at sætte sig, med et Sprog i Hávamál-Stil.
   Vafthrudners Spørgsmaal (11 -18) om Himmellysene, Grændsefloden mellem Guder og Jætter, og Ragnaroks-Sletten.
   Vafthrudner erklærer, at Gjæsten har bestaaet Prøven og lader ham tage Plads (19).
   Odins Spørgsmaal (20-54): om Skabningen (20), forskjellige mythologiske Genealogier (22-33), om flere usammenhængende Emner afstuttende med Einherjerne (40), hvorpaa han spørger om, hvorfra Vafthrudner har al denne Kundskab og faar til Svar, at Jætten har været i alle ni Verdener (42-43); de følgende Spørgsmaal angaa alle de sidste Ting, tilsyneladende med Undtagelse af det uforstaaelige og maaske uægte Spørgsmaal og Svar om Møgthrases Møer (48-49); men selv om Tilstanden efter Ragnarok veed Jætten Besked (51); da spørger Gjæsten om, hvad Odin hviskede Balder i øret, før han lagdes paa Baal - og erkjendende svarer jætten: hvad du sagde i Sønnens Øre veed Ingen, med feig (dødsviet) Mund mælte jeg om Old-Kundskab." - Men Tilhørerne, der kjendte Vøluspá, kunde næppe være i Tvivl om, at denne Hemmelighed var Balders egen Gjenfødelse og "den Mægtiges" Komme til den nye Gudestat. -
   Digtet er det ypperste i sin Art. - Ingen anden Literatur har saaledes som den oldnordiske forstaaet at adle en tør Memorial-Poesi alene ved Stilens imponerende Storhed; og denne Egenskab træder intet Steds saa prægtig frem som her. Grimnesmál, der glimrer med mere frodige Enkeltheder, naaer den ikke i Stilens Fasthed og tørre Kraft; ogsaa den simplere Indramning i Vafthrudnesmál slutter sig mere klassisk om Indholdet end Tilfældet er i Grimnesmál. Der maa Odin tilsidst nævne sit Navn, medens han her giver sig tilkjende ved selve Slutningsspørgsmaalet, og Jættens Svar overflødiggjør enhver episk Afslutning - som overhovedet Digtet i sin fuldendte Afrundethed ikke viser ud over sig selv. Overordentlig fint er det Træk, at Odin efter det Spørgsmaal om Jættens Viden, der danner Vendepunktet, i Stedet for det hidtil brugte Indlednings-Stev gjenoptager det betydningsfuldere, rythmisk-pompøse Vandrer-Stev, med hvilket han forkyndte Frigg sin uvægerlige Beslutning at besøge Jætten: - "Fjölþ ek fór, fjölþ freistaþak - fjölþ ek of reynda regen ("Mangt jeg foer" o. s. v.). Man føler, at Afslutningen nærmer sig, og at Odin, vis paa Seiren, bereder sig til Bortgang.


Óðinn og Frigg (Lorenz Frølich).jpg

Odin kvad:

1.
Raad mig nu Frigg, en Fart har jeg for
til Vafthrudner at vandre;
I Oldtids-Kundskab kjæmped jeg gjerne
med ham, den alvise Jætte.

Frigg kvad:

2.
Hjemme heller Hærfader holdt jeg
her i Guders Gaarde.
Ingen Jætte jævnstærk troer jeg
med Vafthrudner at være.

Odin kvad:

3.
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
vide jeg vil, hvor i Vafthrudners
Sals-Bolig det staaer.

Frigg kvad:

4.
Held din Bortgang, held din Hjemkomst,
held dig vorde paa Vei!
Dit Vid due, naar du Slægt-Fader,
mæler jævne Jætten.

5.
Foer da Odin Ordkløgt at friste
med hin alvise Jætte.
Til Hallen han kom, Ims Fader havde,
flux gik Ygg der ind.

Odin kvad:

6.
Hil dig, Vafthrudner! Til Hal kom jeg
for dig selv at skue.
Først vil jeg vide, om viis du er
eller alt-vidende, Jætte.

Vafthrudner kvad:

7.
Hvilken Mand er det, som i mine Sale
om sig kaster med Ord?
Levende ei du lukkes af Hal,
viger dit Vid for vort.

Odin kvad:

8.
Gangraad jeg hedder, min Gang har ført mig
tørstig til Thurse-Sale;
Gjæste-Venskab - vidt jeg vandred
venter jeg af dig Jætte.

Vafthrudner kvad:

9.
Hvi vil da, Gangraad! fra Gulv du mæle?
gak til Sæde i Sal!
Kappes vi vil, hvo kyndigst kaldes,
Gjæst eller den gamle Taler.

Odin kvad:

10.
Ringe Mand, som til rig kommer,
tale til Tarv eller tie.
Ord-Gyden gavner ham ilde,
naar han til en Koldsindet kommer.

Vafthrudner kvad:

11.
Siig mig, Gangraad! - da paa Gulv du vil
Kundskab lade kjende -:
hvad den Hest hedder, paa Himlen drager
Dag over Drot og Folk.

Odin kvad:

12.
Skinfaxe han hedder, som drager den skjære
Dag over Drot og Folk;
Ypperst af Heste agte ham Redgother;
høit lyser Hingstens Man.

Vafthrudner kvad:

13.
Siig det, Gangraad - da paa Gulv du vil
Kundskab lade kjende - :
hvad det Ørs hedder, som østfra drager
Nat over naadige Magter.

Óðinn og Vafþrúðnir (Lorenz Frølich).jpg

Odin kvad:

14.
Rimfaxe han hedder, paa Himlen drager
Nat over naadige Magter;
Mile-Draaber hver Morgen han fælder,
deden kommer Dugg i Dale.

Vafthrudner kvad:

15.
Siig det, Gangraad - da paa Gulv du vil
Kundskab lade kjende -:
hvad den Aa hedder, som mellem Jætter
og Guder Grund deler.

Odin kvad:

16.
Ifing hedder Aa, som mellem Jætter
og Guder Grund deler,
aaben hun rinder gjennem alle Dage, -
ei kommer Is paa Aa.

Vafthrudner kvad:

17.
Siig det Gangraad! - da paa Gulv du vil
Kundskab lade kjende -:
hvad den Slette hedder, hvor til Strid skal stevne
Surt og de gode Guder.

Odin kvad:

18.
Vigrid hedder Sletten, hvor til Strid skal stevne
Surt og de Gode Guder,
hundred Røster holder den hver Led
slig blev Sletten dem tilmaalt.

Vafthrudner kvad:

19.
Bravt har du svaret; bænk dig nu hos Jætten
og tale vi siddende sammen!
Hoved vort skal i Hal vi vædde,
Gjæst! - udi god Kundskab.

Odin kvad:

20.
Siig mig da først - om dit Vid duer
Og du, Vafthrudner! veed det: -
Hveden mon Jord og den hvalte Himmel
kom? du kloge Jætte.

Vafthrudner kvad:

21.
Af Ymers Kjød blev Jorden skabt,
og af Knoglerne Klipper;
af den rimkolde Jættes Hjeneskal Himlen,
og af Saar-Sveden Sø.

Odin kvad:

22.
Siig for det andet - om dit vid duer
og du Vafthrudner! veed det:
Hveden Maane kom, over Mænd at fare,
ligesaa og Sol?

Vafthrudner kvad:

23.
Mundilfare han hedder, er Maanens Fader
ligesaa og Sols:
Himmel-Veien de hver Dag vandre,
Mænd til Aare-Maal.

Odin kvad:

24.
Siig for det tredie, da de snild dig nævne,
om du, Vafthrudner! veed det: -
Hveden Dag farer over Drot og Folk
saa og Nat med Næde?

Vafthrudner kvad:

25.
Delling han hedder, er Dags Fader,
og Nat blev avlet af Nørr,
Ny og Næde skabte naadige Magter
Mænd til Aare-Maal!

Odin kvad:

26.
Siig for det fjerde, da hin Frode du nævnes,
og om du, Vafthrudner, veed det: -
hveden Vinter kom og den varme Sommer
længst blandt Livets Magter?

Vafthrudner kvad:

27.
Vindsval han hedder, han er Vintrens Fader,
og Sommerens er Svaasud;
af Vaasad var Vindsval avlet,
koldsindet er alt det Kuld.

Odin kvad:

28.
Siig for det femte, da hin Frode du nævnes,
og om du, Vafthrudner, veed det:
hvo er af Aser eller Ymers Ætter
ældst i Oldtid skabt?

Vafthrudner kvad:

29.
Talløse Vintre før Jorden var,
da blev Bergelmer baaren;
Thrudgelmer var Thursens Fader,
og Fa'r-Fader Aargelmer.

Odin kvad:

30.
Siig for det sjette, da de snild dig nævne,
og om du, Vafthrudner, veed det: -
hveden Aurgelmer kom blandt Jætters Sønner
først, den fremvise Jætte?

Vafthrudner kvad:

31.
Faa Elivaager Edderdryp stænked,
det voxed og Jætten var;
deden alle vore Ætter komme,
fordi er de alle onde.

Odin kvad:

32.
Siig for det syvende, da snild de dig nævne,
og om du, Vafthrudner, veed det:
hvorlunde fik børn den barske Jætte
foruden Gyges Gammen?

Vafthrudner kvad:

33.
Under Thursens Arm tro der voxed
Mø og Mand sammen;
Fod ved Fod fødte for Jætten
Sexhovedet Søn.

Odin kvad:

34.
Siig for det ottende, da snild de dig nævne,
og om du, Vafthrudner! veed det:
hvad først du mendes og fremmest veed,
thi alvis er du, o Jætte!

Vafthrudner kvad:

35.
Talløse Vintre, før Jord blev til,
da var Bergelmer baaren;
det mindes jeg først, da Jætten, hin Frode,
blev i Baad bænket.

Odin kvad:

36.
Siig for det niende, da snild de dig nævne,
og om du, Vafthrudner, veed det: -
hveden kommer Vind, over Vove farer,
aldrig den selv man ser.

Vafthrudner kvad:

37.
Hræsvelg han hedder, ved Himlens Rand
sidder i Ørns Ham Jætten;
fra hans Vinger, kvædes der, Vinden kommer,
over alle Mænd.

Odin kvad:

38.
siig for det Tiende, da alt hvad times
Guder du veed, o Vafthrudner!
hveden kom Njord blandt Aser at nævnes,
skjøndt ej han af Aser avledes.

Vafthrudner kvad:

39.
I Vanehjem skabte ham vise Magter
og gav ham Guder til Gidsel.
Ved Aldrenes ende atter han kommer
hjem til vise Vaner.

Odin kvad:

40.
Siig for det Ellevte, da snild du nævnes,
og om du, Vafthrudne, veed det:
hvor Mænd på Thun .........
mødes hver Dag i Dræbning.

Vafthrudner kvad:

41.
Alle Einherjer paa Odins Thun
mødes hver Dag i Dræbning.
Val de kaare, fra Kamp de ride,
sidde de sonede sammen.

Odin kvad:

42.
Siig for det Tolvte, hvi alt hvad times
Guder du veed, o Vafthrudner!
om Jætters Runer og alle Guders
du det Sandeste sige.

Vafthrudner kvad:

43.
Om Jættens Runer og alle Guders
kan jeg Sandt sige;
ni Verdner saae jeg, nederst Niflhel,
didned Mennesker dø.

Odin kvad:

44.
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
hvilke Mennesker leve, naar ledet er
den frygtelige Fimbulvinter?

Vafthrudner kvad:

45.
Liv og Livthraser lønlig mon leve
i Haddmimers Holt;
Morgen-Dugg til Mad de have,
af dem Ætterne avles.

Líf og Lífþrasir (Lorenz Frølich).jpg

Odin kvad:

46.
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
Hveden kommer Sol paa Himmel-Sletten,
naar Ulven har denne dræbt?

Vafthrudner kvad:

47.
Eneste Datter Alfrødul føder,
før hende Ulven æder;
hin Mø skal, naar Magterne dø,
Moderens Veie vandre.

Sól, dóttir hennar og úlfrinn (Lorenz Frølich).jpg

Odin kvad:

48.
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
hvad hedde de Møer, over Hav haste?
viise fare de vide.

Vafthrudner kvad:

49.
Trende Flokke - over Torp de falde -
af Møgthrases Møer:
ei andre Fylgier findes i Verden,
endog de blandt Jætter avledes.

Odin kvad:

50.
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet:
hvilke Aser raade for Guders Eie,
naar sluknet er Surts Lue?

Vafthrudner kvad:

51.
Vidar boer med Vale i Borg,
naar sluknet er Surts Lue,
Mode og Magne skulle Mjølner have,
naar Vingthor er veiet.

Odin kvad:

52.
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet:
hvad lægger Odins Alder øde,
naar Guderne gaa til Grunde?

Vafthrudner kvad:

53.
Ulv skal sluge Slægters Fader,
ham mon Vidar hævne;
i Kamp kløver kjækt han Kjæven
paa den onde Ulv.

Vidar og Fenrisulven.jpg

Odin Kvad:

54.
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet:
Hvad mælte Odin i Øret paa Balder,
før han paa Baal bares?

Vafthrudner kvad:

55.
Ingen det veed, hvad i aarle Old
du sagde i Sønnens Øre;
med feig Mund jeg mælte om Runer
og om Skabernes Skjæbne.




Fodnote:

[1] Haandskriftet har det mindre passende Gagnraad (= den der giver gavnlige Raad).