Valhal (Nordisk Mytologi efter Kilderne)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Kr. Arentzen og St. Thorsteinsson
1891
Odin, Valfader, optager sine elskede Sönner, der falde paa Valen, Einherierne, i denne vide, guldskinnende Hal i Gladshejm. Dens gamle, hellige Gitter hedder Valgrind. Foran Hallen staar Lunden Glaser, hvis Løv er det røde Guld. En Ulv hænger vesten for Dören, og en Ørn sidder nedböjet oven over. Tagbjælkerne dannes af Spyd. Salen er tækket med Skjolde, og Bænkene bestrøede med Brynjer. Skinnende Sværd oplyse Hallen. Den har 540 uhyre Döre, ud ad hver af dem kunne 800 Eeinherier gaa paa een Gang. Eeinherierne leve af ypperligt Flæsk, som de faa af Galten Sæhrimner, der koges hver Dag, men er hel og holden igen om Aftenen, og drikke sig god Rus i Mjød, der flyder af Geden Hejdruns Yver. Hver Dag, naar de have klædt sig paa, iføre de sig deres Rustning, gaa ud i Gaarden, kæmpe og fælde hverandre. Det er deres Tidsfordriv og Leg. Naar det lider ad Davretid, ride de hjem til Valhal og sætte sig til at drikke.
