Varsel for ildebrand
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind II, s. 448
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
186. Naar Tømreren hugger Træ til et Hus, og der springer Gnister fra Øgsen, saa vil Huset brænde.
T. Kristensen, Rønslunde.
187. Naar en Tømmermand er synsk, kan han, naar han tilhugger Tømmeret til et Hus, se, om Huset nogen Sinde vil brænde, da der saa springer Gnister af Tømmeret og Øgsen.
M. Møller.
188. Om Gaarden Børret paa Ovrø er der bleven spaaet, at den skal forgaa ved Ild. Ved det første Øgsehug, de gjorde, da Gaarden blev bygget, gav det nemlig Ild fra sig. Den er ogsaa nu brændt for 2 Aar siden.
Datteren paa Gaarden og hendes andre Søskende var som Børn meget bange for Ild, da de havde hørt om den Spaadom. Men da de blev ældre, saa glemte de det efterhaanden og var ikke saa forsigtige. Saa gik der Ild i Gaarden en Dag, de tærskede, idet Maskinen løb varm, og den brændte helt ned.
Fru Prip, Ovrø.
189. Fiskerne havde om Natten fra Fjorden set Josef Vestergaards Gaard i Vile staa i lys Lue og hørt Kreaturerne brøle, og de advarede ham, men han vilde ikke lade sig sige og havde intet assureret, da det virkelig skete.
Salling. Peder Chr. Christensen, Knebel.
190. Svenske-Marie, der ellers er en god Dansker af Fødsel - fortalte om, at hun en Aften var gaaet hjem fra Sulsted Station i saadan et forfærdeligt Vejr.
"Hvorfor gik du ikke ind i Vestergaard og blev der om Natten?" sagde dem, der hørte paa det.
Nej, det skulde hun nok vare sig for, hun havde set Vestergaard staa i lys Lue, og der vilde hun ikke være ved Nattetid.
Sulsted.
191. Det er nu mange Aar siden, da arbejdede a nede ved Jens Søgaards i Elkjær , og var ved at slaa hans Eng. A laa om Natten inde i Aftægtsværelset, som hans Fader og Moder havde haft, men nu var de jo døde. Der var en Skorsten udenfor, som tog Røgen fra Kakkelovnen, og i den hængte en Kobberkjedel, som de kogte i til Svinene.
Saa en Aften, a laa der inde, da hører a, det støder imod den Kjedel som med en Jærnstang, og det gjorde det flere Gange, og a tykte ogsaa, der var saadan Smækken. A stod saa af Sengen og gik ud i Skorstenen og saa' til Kjedelen, men der var ikke noget, og a saa' ogsaa ud i Gaarden, men der var ingen Ting at opdage. Saa varede det ikke saa længe efter, da brændte Gaarden. De var ved at bage, og saa tog det selv. A kommer hjemme fra og derhen til Brandstedet, og lige i det samme hugger de Brandhagen i den Kjedel og trækker den ud. Nu gjorde a jo Regning paa, det var det, a havde hørt.
Dec. 1905. Niels Borg, Krog, Grene.
192. Der er spaaet af, te den Gaard, der ligger lige neden for Skjellebjærg Høje, skal brænde, der gaar i alt Fald Vare for det, og naar det sker, saa skal Ejeren finde saa meget Guld inde i Højen, at han kan bygge Gaarden op igjen, og endda blive en rig Mand foruden.
Der er flere Mænd, der har gaaet efter den Gaard om Natten, for de tykte, ligesom den brand. Min Fader og en Nabomand har ogsaa gaaet efter det, og de var omtrent lige derved, men da de kom helt nær dertil, var der intet i Vejen.
Avlskarl Otto Kristian Agisen, Bedsted Præstegrd.
193. En Aften ved Sengetid, da min Moder kom ud i æ Salsdør og skulde skaade den, saa lægger hun Mærke til, te Gaarden Sønderkjær i He den var helt henne. Vi boede jo i Nørrekjær og kunde let se Gaarden. En Tid efter brændte den, og bag efter kom det til at se ud fra vort Hjem, ligesom min Moder havde set det den Aften. En anden Aften kom to Mænd gaaende ad den Vej, der fører fra Gaarden, og da kom de imod et Læs Træ, der kjørte hen til Gaarden, og der kom ikke noget Træ alligevel. Karlene, der havde været oppe en anden Aften og skjære Hakkelse, de saa' den søndre Ende vælte ned af det Udhus, som de stod i. De stod nemlig oppe paa Loftet, og hele Ovret af Huset var tomt helt derhen til Endemuren. De mener altsaa, at Gaarden skal brænde én Gang til.
Ryslinge Højsk. Ungk. Jakob Jakobsen, He.
194. Kroen og to mindre Huse i Hvolbøl brændte en Sommernat i 1894. Mens Folkene var i Færd med at rydde Tomterne, kom jeg en Eftermiddag over Hvolbøl Kirkegaard og traf en Kone, Marie Thomsen, der passede adskillige Grave. Jeg gav mig i Snak med hende, og vi talte ogsaa om den Ildebrand. Saa siger hun til mig, at der vilde igjen komme Brand i Byen, for hendes Søn, der var Snedkersvend i Graasten, var en sildig Aftenstund kommen gaaende fra Hokkerup og til Hvolbøl, og han havde omtrent midtvejs set en Ildebrand i Hvolbøl, men da han kom til Byen, var der ikke noget at opdage. Da Præstegaarden havde Straatag, ønskede jeg nok at faa Oplysning af Konen om, hvor Ildebranden var set. Hun vilde ikke rigtig ud med Sproget, men forsikrede, at det var ikke Præstegaarden. Da jeg blev ved at trænge ind paa hende, sagde hun langt om længe, at det var Smedens.
Jeg talte ikke derom, men en Efteraarsnat i 1899 brændte den nuværende Amtsforstanders Gaard, som var tækket med Tagpap, og den laa saadan, at det for Folkene, der kom i med Sprøjterne øster fra, altsaa fra Hokkerup, saa' ud, som om det var Smedens, det var de alle enige om.
Pastor Joh. Zerlang, Gram.
195. Min Fader kom en Aften fra Østerby og vilde hjemad. Da han kom saadan et godt Stykke hen, saa' han en Brand, men kundei ikke forstaa, hvor det var henne. Han kunde se, Lægter og Tag det skred, og gik længe og saa' paa det. Han kunde ogsaa se, Folk klatrede op ad æ Brandleder og slukkede, og han blev jo angst ved det, men blev ved at gaa og kom saa forbi Mølledammen. Da kunde han se, det spejlede sig nede i Vandet, men da han saa kom helt nær til det, saa blev Synet væk, og der var ingen Brand. Han kom saa hjem og var grov skidt tilpas.
En Tid efter brændte Kroen, og min Fader og andre i Nærheden var jo med til slukke. Det var altsaa den Brand, han havde set forud.
Andreas Pedersen, Bramming Efterskole.
196. Niels Klavsen i Hodde har to Gange renden efter hans egen Gaard, for han har ikke kunnet se bedre, end den har staaet i lys Lue. Men naar han saa er kommen i Nærheden af den, har der ikke været noget at se nogen af Gangene. Gaarden er nu senere brændt.
Det kom op en Formiddag ved en Skorsten. De sad inde, og Pigen var ved at malke, og saa var der en anden Mand, der saa' det og kom ind og fortalte dem det.
Jens Nielsen Jensen, Øse.
197. Vor Fattiggaardsbestyrer kom en Dag ned til mig og sagde:
"A døjede saadan med Døde-Karl og hans Kone i Aftes og kunde ikke faa dem i Seng. De stod og keg ud og sagde: Elkjær brænder, og nu har det fat der, og nu har det fat der.
A sagde til dem: Det er jo noget Sludder, a kan intet se. Men de blev ved at paastaa, at det var vist."
Et Aars Tid efter brændte Vaaningshuset paa Gaarden qg flere andre Bygninger.
Lærer Lauritsen, Sulsted.
198. Aar 1804 brændte største Delen af Torup, nemlig 4 Gaarde og 7 Huse. En Mand, der en Nat færdedes ad Vejen fra Østerby til Torup, omtrent et Aar før Ulykken skete, saa' Varslet derfor, idet det for ham saa' ud, som kun alle Skorstenene i Byen stod tilbage, saadan som det ser ud efter en Ildebrand. Han fortalte dette til andre og forudsagde saaledes Ildebranden. Efter denne Brand blev Mosegaard flyttet ud paa Marken.
Efter Bertel Hansen, Kolby. Dyrlæge A. Pedersen, Samsø.
199. Tordenen slog ned i Povl Simonsens Gaard i Vium og brændte den af. Det passerede om Sommeren, men Vinteren før havde a set det. Det saa' ud som blank Ild, men var mørkladent, og a kunde nok skjønne, det var Varsel. Men a har set saadant Lys saa tit.
Maren Primdal, Navtrup.
200. Pastor Bøving her i Vejen blev befordret herfra til Egtved. Men inden han var flyttet, kommer han en Aften ridende fra Egtved til Vejen. Undervejs sér han, at Præstegaarden her brændte. Han red stærkt til; men da han kom om til Vejen store Mølle, var det væk. Han mente, at Præstegaarden var nedbrændt; men da han kom hjem, stod den i god Behold.
- Godt en Snes Aar efter brændte den virkelig under Pastor Sveistrup.
O. Chr. Boye, Vejen.
201. Da min Onkel, Raadmand Boye paa Øster-Teglgaard ved Viborg, en Dag kom ind til Byen, spurgte en Herre ham om det Uheld, de forleden Dag havde haft paa Gaarden. Raadmanden vidste ikke om noget, og den fremmede Herre vilde slaa det hen. Omsider fortalte han dog, at han havde sét Luerne slaa højt i Vejret fra Gaarden bag Havens Træer. Øster-Teglgaard ligger omgiven af store Haveranlæg ved Sydenden af Viborg Sø.
- Kort Tid efter brændte den store Lade til Gaarden.
O. Chr. Boye, Vejen.
202. Grev Reventlows Kusk paa Kristianslund fortalte, at han en Aften, da han kom fra Randers, havde set en Gaard her i Værum brænde. Ikke længe efter brændte Gaarden virkelig.
C. N. Klinge, Værum.
203. A havde toet nogle Klæder, og det havde a lagt paa Enden af Kisten. Det var om æ Aftener. Saa vaagnede vi, mig og Jens Kristian, om Morgenen lidt før Dag, og da gav det et Svup, ligespm æ Klæder havde falden ned. Saa sagde a til ham:
"Nu kan vi have den Fornøjelse at vride Klæderne om i Morgen."
Men da vi kom op, laa det paa det samme Sted. Saa varede det et Stød, saa kom der Ild i en Gaard, og der boede min Søster i et Hus bag ved Gaarden. Det Gang der saa kom Ild i Huset, saa tog hun hendes Sengklæder og rendte over til vores med, og saa lagde hun det paa Enden af Kisten. Det gav et Svup ligesom den Gang, vi tykte, Klæderne faldt ned, saa det var Advarsel (Våårstaw) for det.
Efter Jens Kristians Kone. O. Chr. Boye.
204. En Mand her i Grynderup gik efter en Gaard, som han troede var i fuld Brand. Men den brændte ikke alligevel og er heller ikke senere brændt. Derimod er en anden Gaard brændt i samme Retning, som han saa' Ilden. Gaardene ligger allesammen i Rad, og da han boer norden for dem alle, kunde han naturligvis ikke ret dømme om, hvilken det var. Den brændte Gaard ligger ham noget nærmere end den anden, han gjættede paa og gik efter.
Dorte Johanne Kristensdatter, Grynderup.
205. Min Moder skulde en Aften ud at malke, og da hun saa kom forbi en gammel Karl, Jeppe Melkiorsen, som stod der ude, sagde han:
"Gjæstekammervinduet er helt gloende, se se, Ane."
- "Ja, det har du Ret i," sagde hun, "hvad kan det være? der er vist Ildløs," og hun løb saa ind og saa' efter, men der var intet.
To Dage efter kom der Brev fra min Svoger, som var Kjøbmand i Høver, at der havde været Ildløs i hans Hus, og alt Indboet var brændt, der iblandt ogsaa min Søsters Brudeudstyr, som var anskaffet for faa Maaneder siden.
Forklaringen dertil søgte de i, at der i Gjæstekammeret stod en lille Kuffert, hvori der var noget Tøj, som lige efter skulde sendes ud til hende, noget Linned o. s. v. Det var hen paa Aftenen, de saa' det.
Redaktør F. Vejlstrup, Aalborg.
206. Mads Justesen i Hostrup fortæller:
En gammel Karl og en gammel Pige fra Aggersbøl kjørte hjem ad fra Horsens. Før de kom til Gaarden, kunde de se, at den var brændt, og kun de 7 Skorstene stod tilbage, de sad netop og talte dem. Men da de kom derhen, var det dog ikke Tilfældet. Mads sagde til mig, da han fortalte det:
"Du er en ung Mand, læg du nu Mærke til, naar Aggersbøl faar en Skorsten mere, om det ikke nok skal passere."
Jens Sørensen, Baastrup.
207. Det var en Aften Fodermesteren paa Hverringe han stod ude et Stykke fra Gaarden og samtalede med en anden. Da kom han til at se hen efter Gaarden, og da saa' han den overalt staa i lys Lue. Han vilde saa til at raabe om Hjælp. Men da han saa et Øjeblik efter igjen saa' hen til Gaarden, var der ikke noget at se, den stod, som den altid havde staaet.
Ollerup Højskole. Anton Marius Larsen.
208. Flere i Jebjærg og Vææt, ogsaa nogle Medlemmer af Lærerfamilien i Ørum har for et Par Aar siden set en Brand i Værum, efter Retningen at dømme i Nærheden af Skolen. Denne Brand har dog hidtil ladet vente paa sig.
C. N. Klinge, Værum.
