Vegþams quiþa

Fra heimskringla.no
Revisjon per 16. jan. 2013 kl. 09:07 av Jesper (diskusjon | bidrag)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Danske sange
af det ældste tidsrum,
indeholdende blant andet
nogle Danske og Norske Kongers Bedrifter


Oversat af
Bertel Christian Sandvig
København, 1779


Vegþams quiþa



Sammenkomme Aser


Alle paa Tinge,
Og Asinder,
Talte sammen.
Derom raadsloge
Rige Guder,
Hvorfor om Balder
De drømte ilde.



Meget besværlig
Og tung var Søvnen,
Lykken i Søvne
Syntes ustadig.
Kiemper spurgde
Viise Koner,
Om det skulde
Ont betyde.



Frettir sagde
At feig var af
Ullars Afkom
Den meest elskede.
Sorrig greb da
Frygg og Suafnier.
Andre Guder
Da bestutted'



At ville sende
Til hver Skabning,
Om Fred at bede,
Ei skade Balder.
Alting derpaa
Eed aflagde,
Frygg tog alle
Eeder og Løfter.



Valfader frygted'
Falske Eeder,
Og tænkte at Lykken
Nu var borte.
Aser kalde
Og raadspørge.
Paa Malstevne
Meget taltes.



Opstod Odin,
Størst af alle,
Og paa sin Sleipner
Lagde Sadel.
Reed saa derfra
Ned mod Niflheim.
En Hund ham mødte,
Som fra Hels Bolig kom.



Blodbestænket
Var han paa Brystet;
Kiæften graadig
Efter at bide.
Han stod mod ham,
Aabned’ Gabet,
Gøede længe
Mod Troldoms Fader.



Frem reed Odin,
Jordgrunden rysted’,
Og kom til Hela’s
Høie Bolig,
Der reed Yggur
Østen for Døren,
Der hvor han vidste
Spaaqvinden laae.



Han for den Viise
Sang Dødes Troldom,
Saae i Norden,
Paalagde Stave,
Tog saa til Orde,
Bad om Giensvar,
Indtil hun nødig
Stod op og sang:



Hvem i al Verden
Ukiendt af mig?
Vover mig at giøre
Sorgfuldt Hierte,
Jeg var sneebedækket,
Af Regnen vædet,
Besprængt af Dugen,
Død var jeg længe.



Vegtamr jeg heder,
Valtams Søn er jeg.
Siig mig nyt fra Hela,
Jeg dig fra Verden.
For hvem er’ Bænke
Guldbelagde,
Smukke Senge
Guldbepryded’?



Her for Balder
Staaer skienket Miød,
Den rene Drik
Med Skiolde dækket,
Asers Afkom
Dybt skal sørge.
Nødig talte jeg
Og vil nu tie.



Tie ikke Vala,
Dig vil jeg spørge,
Og alt vide.
End vil jeg vide
Hvem skal Balder
Banesaar give,
Og skille Odins
Søn ved Livet?



Hauder bær sin høie
Æred’ Broder derhen.
Han skal Balder
Banesaar give,
Og skille Odins
Søn ved Livet.
Nødig talte jeg
Og vil nu tie.



Tie ikke Vala,
Dig vil jeg spørge
Og alt vide.
End vil jeg vide,
Hvad Mand skal Hauder
Hevn betale?
Hvem Balders Morder
Paa Baal legge?



Rinda faaer Søn
I vestre Sale,
Een Nat gammel Odins
Søn fører Sverdet.
Ei toer han Hænder,
Ei kæmmer Hoved,
Før paa Baal han legger
Balders Fiende.
Nødig jeg talte
Og vil nu tie.



Tie ikke Vala,
Dig vil jeg spørge,
Hvem ere de Møer,
Som af Tanker græde
Og mod Himlen kaste
Deres Hals-Slør?
Siig du det eene,
Ei før du sover!



Ei er du Vegtamr,
Som jeg før troede,
Før er du Odin,
Størst af alle.
Ei er du Vala,
Den viise Kone,
Før er du Moder
Til tre Kiemper.



Riid hiem du Odin,
Og roes dig meget.
Ei kommer nogen
Meer at spørge saa,
Til Loke kommer
Løs af Fængsel
Og Gudemørke


Ender alting.