Venceslaus Ulricus Hammershaimb biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


V. U. Hammershaimb
V. U. Hammershaimb
Biografisk oversigt

Venceslaus Ulricus Hammershaimb
(1819-1909)



Venceslaus Ulricus Hammershaimb, f. 1819, Præst, Sprogforsker. Venzel H. fødtes 25. Marts 1819 paa Gaarden Steig (Stegaard) paa Vaagø blandt Færøerne. Forældrene vare Lagmand Jørgen Frands H. og Armgard Marie f. Egholm. I Okt. 1831 sendtes H. for sin Uddannelses Skyld til Kjøbenhavn, hvor han dog først ankom i Febr. 1832 efter at have ligget i Vinterleje i Norge, og dimitteredes 1839 til Universitetet. Efter 1847 at have underkastet sig theologisk Embedsexamen rejste H., der allerede 1841 havde aflagt et kortere Besøg i Barndomshjemmet, samme Foraar til Færøerne for at indsamle Viser, Sagn og andre Folkeminder samt studere Sproget i dets forskjellige Dialekter; til denne Rejse, der varede et Aar, sluttede sig i Sommeren 1853 en ny, mest optagen af sproglige Enkeltundersøgelser angaaende Udtale og lignende. 1855 udnævntes H. til Sognepræst for Nord-Strømø paa Færøerne, som han 1862 ombyttede med Østerø, hvorfra han 1878 forflyttedes til Lyderslev og Frøslev paa Sjælland. Fra 1866 til sin Afrejse fra Færøerne var H. kongevalgt Medlem af Lagtinget og fra 1867 Provst for Færøerne. 1855 ægtede han Elisab. Christiane Aug. Gad (f. i Thorshavn 1829, Datter af Provst C. Pram G.).
   H., der nedstammer fra en i det 17. Aarhundrede fordreven schlesisk Protestant Wenceslaus Franciscus de H., men for, hvem det færøske Sprog var Modersmaal, i det hans Forfædre i 3 Slægtled havde beklædt Embeder paa Færøerne og ved Indgiftning i færøske Slægter vare blevne helt nationaliserede, viste fra Ungdommen en levende Interesse for Øernes Sprog – en mellem Islandsk og de norske Almuemaal liggende Sprogart – og Aandsliv, hvilket sidste især har givet sig Udslag i en rig, mundtlig forplantet Folkevisedigtning, der henter sine Æmner dels fra den nordiske Oldtids Heltedigtning, dels fra Sagastoffet, dels fra norske eller danske Folkeviser, hvorimod ingen paa Folkesproget skreven Litteratur havde udviklet sig. Vel var allerede i Slutningen af 18. Aarhundrede et anseligt Antal Kvæder fremdraget og i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede en enkelt Samling trykt, ligesom ogsaa et Tilløb til at anvende det færøske Sprog i trykte Skrifter var gjort, men først ved H. fastsloges en Retskrivning, bearbejdedes Sproget grammatisk og begyndte en planmæssig Udgivelse af Kvæder, Sagn m. v., hvorved en færøsk Litteratur kan siges at være grundlagt. H. havde forud for de tidligere Samlere og Udgivere Kjendskab til det islandske Sprog, hvad der aabnede hans Øje for Færøskens nære Sammenhæng med Oldnordisk og etymologisk gav ham Nøglen til Sprogets Ordforraad. For at værne om Sprogets Renhed og vække Følelsen for dette Slægtskab saa vel som for at have en Enhed, hvori Øernes forskjellige Dialekter kunde gaa op, bestemte H. sig for en etymologiserende Retskrivning, som endelig fastsloges under hans Udarbejdelse af Sproglæren («Færøisk Sproglære», trykt i «Annaler for nord. Oldkynd.» 1854, senere omarbejdet optagen i Indledningen til «Færøsk Anthologi») og siden er bleven anvendt i næsten alle Arbejder vedrørende færøsk Sprog. Medens denne for fremmede med noget Kjendskab til Islandsk gjør det særdeles let at finde sig til rette i en trykt færøsk Text, tilslører den stærkt Udtalen med dens mange Ejendommeligheder; til en færøsk Almuesmand stiller dens Tilegnelse sikkert ikke ringe Krav, og den synes for saa vidt mindre gunstig for Udviklingen af et færøsk Skriftsprog (ved Siden af det danske Kirke- og Skolesprog) – en Bevægelse, som dog hidtil paa Øerne selv kun har afsat faa og svage Spor. Efter Tilbagekomsten fra sin færøske Rejse 1847-48 begyndte H. Offentliggjøreisen af sine rige Samlinger ved i «Antikvar. Tidsskrift» 1846-48 og 1849-51 at meddele en Del færøske Folkesange, Sagn, Skikke og Lege m. v.; Indholdet er hovedsagelig (dog ikke alt og til Dels i afvigende Form) optaget i hans senere Udgaver, men man vil her finde dansk Oversættelse og Oplysninger af forskjellig Art. En større Samling Viser fremkom i hans for Nordisk Litteratursamfund 1851-55 udgivne «Færøiske Kvæder», I (Sjúrðar kvæði) og II, hvor Digtene ledsages af en dansk Indholdsgjengivelse. Det betydeligste under H.s Navn foreliggende Arbejde er den ved ham for «Samfundet til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur» (1886-)1891 udgivne «Færøsk Anthologi», I (Text samt historisk og grammatisk Indledning) og II (Ordsamling og Register). Til Texten, der hovedsagelig indeholder et Udvalg af Kvæder og Sagn, har H. skrevet en Række «Folkelivsbilleder» i færøsk Sprog, der give en livlig og tiltalende Skildring af Befolkningens Levevis. Ordsamlingen, der omfatter baade de tidligere udgivne «Færøiske Kvæder» og «Færøsk Anthologi»; og som paa Grundlag af haandskrevne Ordsamlinger er udarbejdet af H.s Medhjælper ved Anthologiens Udgivelse, Færingen Cand. mag. J. Jakobsen, har forøget Værdi ved at give hvert enkelt Ord tillige i Lydskrift, saa at dets virkelige Udtale herved anskueliggjøres. Om samtlige hidtil udgivne Kvæder gjælder det, at de mere maa betragtes som en Prøve enten paa sammenarbejdede Texter eller paa, hvad enkelte af de talrige Opskrifter kunne byde, end som en udtømmende eller strængt kritisk Udgave af det forhaandenværende rige Stof. – Om H.s Interesse for en folkelig Ordning af det færøske Skolevæsen, en Sag, der senere ved hans Medvirkning har faaet en tilfredsstillende Ordning, vidne nogle Artikler af ham i «Kjøbenhavnsposten» 1844-45: «Om det færøske Sprog» og «Om det færøske Sprog og de færøske Skoler».
   Erslew, Forf. Lex. Aarh. f. nord. Oldkynd. 1882.
   Kr. Kaalund.

Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)