Vis kilden til Viggo Alfred Emil Saaby biografi

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Viggo Alfred Emil Saaby biografi]] !!  !! 
|-
|}
 


<center>'''[[Biografisk oversigt]]'''<br><br><big>'''Viggo Alfred Emil Saaby'''</big><br>'''(1835–1898)'''</center>

<br><br>'''Saaby, Viggo Alfred Emil''', 1835-98, Sprogmand, er Søn af Hans Erik Colding Saabye og Sophie Elisabeth f. Pedersen, og er født 29. Okt. 1835 paa Frijsenborg, hvor Faderen var Godsforvalter. Efter en Tid at have været ved Boghandelen blev han 1852 sat i Aarhus Latinskole, hvorfra han blev Student 1857. Han begyndte at studere Theologi, men opgav dette Studium, især paavirket af S. Kierkegaard. Senere studerede han Filosofi, men maatte efter Faderens Død 1861 forlade Kjøbenhavn og tage Plads som Huslærer, først hos Præsten Johannes Kok (IX, 342) i Burkal i Sønderjylland, hvor han forblev et Par Aars Tid, senere forskjellige andre Steder. I sin fleraarige Huslærertid studerede han Botanik, et Fag, han vedblev at dyrke sin hele Levetid. Men hans Hovedstudium blev dog det danske Sprog, for hvilket Interessen vaktes under Opholdet hos J. Kok. I nogle Aar var han optaget af Arbejdet paa Fuldendelsen af Videnskabernes Selskabs danske Ordbog. 1883 opnaaede han Ansættelse ved Universitetet som Docent i dansk Sprog, og s. A. giftede han sig med Karoline Kristine Elisabeth Bentzen. I sine sidste Aar var han ved Sygdom forhindret i at holde Forelæsninger, og han endte sine Dage paa Oringe Hospital 29. Jan. 1898. Hans Hustru fulgte ham i Døden 5. Maj 1900.
<br>&nbsp;&nbsp; S.s litterære Virksomhed har i væsentlig Grad været knyttet til «Universitetsjubilæets danske Samfund». Af dette udgaves den Afhandling, der vel tør regnes for S.s betydeligste: «Exempler paa uorganiske Lydformer i Dansk» («Blandinger» I, 1881), og ligeledes hans Udgave af en dansk Lægebog fra det 14. Aarhundrede: «Det Arnamagnæanske Haandskrift Nr. 187 i Oktav» (1886). Ved Udstedelsen af de ministerielle Retskrivningscirkulærer af 24. Juli 1888, 7. Juni 1889 og senere overdroges det S. at udarbejde en Ordbog med befalet Retskrivning til Brug for Skolerne. Retskrivningsordbogen udkom 1891 (3. Udg, 1896). Gjennem den er S.s Navn især blevet kjendt af Almenheden.
<br>''P. K. Thorsen''.

Kilde: '''''Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)'''''

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Biografisk oversigt]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Viggo Alfred Emil Saaby]]