Vilhelm Grønbech biografi

Fra heimskringla.no
Revisjon per 9. aug. 2018 kl. 15:41 av Carsten (diskusjon | bidrag) (Vilhelm Grønbech biografi)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
Vilhelm Grønbech (1873-1948)
Ill.: clm


Biografisk oversigt

Vilhelm Grønbech
1873-1948



Grønbech, Vilhelm Peter, dansk Filolog og Religionshistoriker, f. i Allinge 14. Juni 1873, blev Student 1890, studerede Sprogvidenskab og tog i Jan. 1897 Skoleembedseksamen med Dansk som Hovedfag, Engelsk og Latin som Bifag og virkede derefter som Lærer ved Frederiksberg Latin- og Realskole. Samtidig virkede han som Orgelspiller og udnævntes 1902 til Organist ved Skt Jakobs Kirke i Kbhvn. S. A. tog han Doktorgraden (»Forstudier til tyrk. Lydhistorie«), blev Docent i eng. Sprog og Litteratur; i 1911 overgik han til den efter E. Lehmann’s Afgang ledigblevne Docentur i Religionshistorie, og det overdroges ham at undervise og eksaminere de Studerende, der forberedte sig til Skoleembedseksamen, i Kristendomskundskab; i 1915 udnævntes han, efter at have afslaaet en Kaldelse til Univ. i Leipzig som Prof. i Teologi med Religionshistorie som Lærefag, til Prof. ekstraord. i Religionshistorie under det filos. Fakultet. 1918 udnævntes han til Medlem af Videnskabernes Selskab, og ved Lunds Univ.’s Jubilæumspromotion s. A. til Æresdoktor i Teologi. Sin egl. Faguddannelse fik G. saaledes som Filolog, og som Lærling af Vilh. Thomsen, hvem han senere tilegnede sit Hovedværk, droges han til at give sine Sprogstudier den videst mulige Periferi. Denne Alsidighed ytrer sig allerede i hans akademiske Løbebane, der omspænder komparativ Sprogvidenskab, eng. Filologi og Religionshistorie. Inden for denne sidste laa samtidig hans Hovedarbejde paa germanistisk Omraade; han offentliggjorde her 1909—12 sit store Værk: »Vor Folkeæt i Oldtiden« i 4 Bd, af hvilke navnlig det første: »Lykkemand og Niding« er blevet grundlæggende for en dyberegaaende Opfattelse af oldgermansk Tænkemaade og Livsførelse, saaledes som den navnlig afspejler sig i Saga- og Krønike-Litt.’s Beretninger om Nordboernes Religions- og Retsliv og kommer til Udtryk i Grundbegreber som »Frændskab«, »Fred«, »Ære«, »Lykke« o. l. De andre Bd omhandler »Midgaard og Menneskelivet«, »Hellighed og Helligdom«, »Menneskelivet og Guderne«. De ny Synspunkter, G. her fremdrog, muliggjordes ved hans Forbindelse af omfattende Kildestudier med en etnologisk Indsigt, som han havde vundet gennem vidtstrakt Kendskab til den, særligt eng., antropologiske Litt. og de primitive Folks Religionsmindesmærker. En direkte Frugt af disse Studier blev hans Foredrag paa den religionsvidenskabelige Kongres i Leiden 1912: Soul or Mana (Kbhvn 1913) og den alsidige Oversigt »Primitiv Religion« (Sthlm 1915). En Rk. Forelæsninger, som han i Efteraaret 1919 holdt over »Engelsk Mystik« for Olavs Petri-Stiftelsen ved Upsala Universitet, udkommer i Bogform. (Litt.: Indbydelsesskrift til Kbhvn’s Univ. Reformationsfest (1903).
Edv. L.


Kilde: Salmonsens konversationsleksikon (1915-1930)